Den nedadgående spiral

Tre ret sørgelige, men dog helt fantastiske sange vil jeg lige sende videre… Jeg har desværre ikke kunne finde dem i en passende version, så deezer.com er stedet jeg desværre må sende jer videre til. De tre sange drejer sig om:

Ryan Adams – The Shadowlands

Det er ganske enkelt en af de sørgeligste sange der er lavet… Fuldstændig enkelt komponeret, men med en lyrik og en produktion der rammer så dybt, at det er svært at sige hvad der dog kunne være gjort anderledes. Anmelderne var ellers ikke så tossede med Love is Hell EP’erne, men for denne skribent, står de altså, som to fremragende EP’er.

Antony & the Johnsons (feat. Rufus Wainwright) – What Can I Do?

Det er fra Antony & the Johsons andet album, og igen er det altså et virkelig rammende nummer. Det handler såmænd bare om en lille fugl, men med så meget mere mellem linjerne. Derudover er nummeret et af de korteste numre på albummet, der sjovt nok også hedder I Am A Bird Now, men samtidig et af de, ifølge undertegnede, bedste numre.

Cat Power – Names

Et nummer fra den fantastiske You Are Free plade. Nummeret er helt gennemført enkelt. Blot klaver og sang. Klaveret bliver naturligvis kun spillet på de sorte tangenter, altså alle de ‘skæve’ toner. Og det er i særdeleshed også nogle virkelig sørgelige eksistenser vi i hvert vers, stifter bekendtskab med.

Jeg håber ikke at det tager overhånd med de sørgelige sange på disse kanter, synes blot lige at de skulle deles, for på trods af deres sørgelige budskaber – så er de virkelig fantastiske sange.

Udgivet af

Rune

specialezombie og musiknarkoman.

2 tanker om “Den nedadgående spiral”

  1. Vi hedder jo heller ikke blaa vinyl for sjov… vel ? 😉

    Mht. Antony pladen…så er det da ikke den første plade ?? Hvad med den selvbetitlede fra 2000 ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *