spot festival 2011

Traditionen tro skal undertegnede på denne tid af året en tur til Århus og nyde en masse musik i to hele dage på yndlingsfestivalen SPOT. Sidste år indebar den 7. af slagsen en masse arbejde i forbindelse med en praktik, men i år er der knap så meget at se til og dermed meget mere at se på og lytte til. Jeg har glædet mig meget, og sidder her i toget og forstår ikke helt at jeg allerede er på vej…

Det har været en meget hektisk tid her op til festivalen, så har knap haft tid eller overskud til at sætte mig ind i programmet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig at se følgende:
Let Me Play Your Guitar feat. Talking To Turtles (DE), Bigbang, Pil & Liv, The William Blakes, 4 Guys From The Future, Jenny Wilson feat. Tensta Gospel Choir, Darkness Falls, Just a Number 05272011, Mugison, Thulebasen, Helsinki Poetry, Girls in Airports, Treefight For Sunlight og Iceage…phew. Se det var bare i dag fredag…
Lørdag byder på: Hess Is More feat. Rasmus Zwicki, Some Speak of The Future, Dad Rocks!, Il Tempo Gigante, Deer Bear, Glass Arena, Raised Among Wolves, The Malpractice, Orka feat. Ben Osborne’s Noise of Art with The Pile and Dec Shoes og Messy Shelters.

Ud af alle de navne har jeg én stor favorit, som jeg virkelig ser frem til at opleve…nemlig The Malpractice. Fra at have været en plade som jeg synes brugte lidt for mange Kashmir’ske elementer, er Tectonics virkelig vokset på mig det sidste stykke tid, og jeg kan slet ikke stoppe med at lytte. Lyt selv:

Derudover ser jeg ekstra meget frem til Glass Arena efter min medskribents fine anmeldelse af dem tilbage i marts. Og jeg er meget nysgerrig på Helsinki Poetry, Raised Among Wolves og Deer Bear.

Bliver spændende at se hvor mange af dem jeg egentlig nåede og hvilke der overraskede eller skuffede, når vi når om på den anden side af festivalen…ha en dejlig weekend!

yuck

Jeg havde fornøjelsen af at se den debuterende gruppe Yuck forleden, og det var ikke tid spildt, skal jeg love for. To numre har floreret i mine tanker lige siden. De er begge fra debutalbummet Yuck (ja det hedder den faktisk også), og de er fantastisk catchy. Det ene er det første i soundcloud-settet herunder, Get Away, som er et fremragende støjet popnummer. Skrigende guitarer og sang med en overflod af overdrive. Hør det en tre-fire gange, og resultatet bliver, at du driver din omgivelser til vanvid, fordi du bliver ved med at synge omkvædet for dig selv – HØJT.

Yuck på Bowery Ballroom, NY

Yuck er ligeledes eksponent for nogle mere afdæmpede numre, som du også finder herunder. For eksempel er Suicide Policeman og Shook Down, der måske i virkeligheden er en mellemting, men der forefindes flere på albummet. Det andet omtalte nummer, jeg ikke har kunne få ud af hovedet er The Wall, der med sin fantastiske gentagne hookline Try to make it through the wall – eller deromkring – kommer til at klistre sig fast i din erindring.

Yuck – The Wall:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6660737″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Yuck på Bowery Ballroom, NY

Yuck er ingenlunde, hvad deres navn antyder. Jo det er støjet og shoegaze-præget, men de poppede referencer som Teenage Fanclub med flere, gruppen selv sværger til, er tydeligere end noget andet. I øvrigt er de et superfedt liveband, og den unge forsanger Danny Blumberg er en fortræffelig vokalist. Yuck bør være på din iPod i 2011, for den befinder sig blandt de bedste udgivelser i år – so far.

Yuck på Soundcloud:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/731000″ params=”show_comments=true&auto_play=false&show_playcount=true&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”205″ ]

yellow ostrich

Hvis du er til flotte korharmonier, til tider komplekst indie’sk myriadespil og Teitur’sk vellyd, så er den Brooklyn-baserede – nu trio – Yellow Ostrich lige noget for dig. Alex Schaaf, der oprindeligt stammer fra Wisconsin, startede projektet, der nu også tæller de to andre medlemmer Michael Tapper og Jon Natchez, der har erfaring fra henholdsvis We Are Scientists og Beirut.

Debutalbummet udkom allerede i oktober sidste år, så det er ikke just aktualitet, der bærer præg af dette indlæg, men det har vi nu også sjældent været kendt for. Yellow Ostrich har været oppe og vende hos både NPR, et enkelt nummer på Pitchfork og hos flere lokale amerikanske medier. Intimkoncert-arrangørerne hos Big Ugly Yellow Couch har også haft besøg af YO (også Oh Land har været her forbi), da de endnu var en duo, og det er ikke mindre end dragende i nedbarberet form.

The Mistress er titlen på debuten (og den kan downloades gratis på Yellow Ostrichs Bandcamp-profil, sammen med de to foregående ep’er – heriblandt en med det aparte navn The Morgan Freeman EP), og den indeholder flere smukke pop-perler. For eksempel er den udsøgte Mary et godt sted at starte, hvor der er lagt vægt på de udsøgte blokke af vokalharmonier, som nærmest er det eneste, nummeret er bygget op omkring, mens kun enkelte instrumenter får lov at bidrage.

Yellow Ostrich – Mary:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/11817679″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Vokalen minder, som tidligere nævnt, utrolig meget om Teiturs udsøgte pop-vokal, og i sammenblanding med de af og til sofistikerede arrangementer, er det sjældent kedeligt at lytte til The Mistress. En af de personlige favoritter på pladen er albummets sidste skæring Slow Paddle, hvor vokalen og dennes arrangement igen er fremtrædende.

Yellow Ostrich – Slow Paddle:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/14647415″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Ligheden med den omtalte færing kommer stærkest til udtryk i sangen Hold On. Det er ganske slående. Det er dog noget helt andet end Teitur. For pianoet, der ofte ville akkompagnere Teiturs vokal er erstattet af den vokal-instrumentale tankegang.

Yellow Ostrich – Hold On:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/9764500″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Den temmelig naive, men ikke mindre charmerende pop-perle Whale, er også bemærkelsesværdig. Ligesom nummeret Hahahaohhoho leder tankerne hen på Thomas Troelsen i sine unge dage hos Superheroes.

Yellow Ostrich – Whale:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6108678″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Yellow Ostrichs forfriskende brug af vokalen træder frem som det stærkeste es, kombineret med de lavmælte og veldoserede instrumentale bidrag. Desuden er det et par alsidige herrer Schaaf har allieret sig med, hvilket bestemt ikke gør det mindre interessant at følge Yellow Ostrich i fremtiden.

messyshelters

Foto: Rikke Luna
Foto: Rikke Luna

Vi er nogle af dem, der har ventet i spænding på Messy Shelters debutalbum siden ep’en Abandonship fra 2008. Mikkel Bolding, der står bag projektet, er desuden også en del af gruppen Larsen & Furious Jane, som er en af de store favoritter her på blaa vinyl, derfor udprægede store forventninger til dette projekt.

Tre år er der altså gået fra ep’en til debuten Root System, der er ude på det velrenommerede pladeselskab Tigerspring. Og hvor meget er der så sket fra den alsidige ep, der ikke gav noget entydigt svar på, hvor en debut kunne tages hen.

Den kvalitative sangskrivning, der var kendetegnet på Abandonship, går igen på de ni numre, der har fået plads på albummet. Forventningerne til Root System bliver ganske sikkert indfriet. For eksempel er numre som Fella og Shorthand (hør dem nederst i indlægget) gode steder at starte, men også den fortryllende Chord Steps, som for undertegnede træder frem som et af albummets højdepunkter, bør tiltrække nye lyttere.

Messy Shelters – Chord Steps:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/13986739″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Chord Steps er et lavmælt og indadvendt nummer med en opbygning af den mere fortryllende slags. Den vellydende elguitar træder sammen med Boldings vokal frem, og bygger nummeret op på en meget simpel måde. Herefter kommer lidt shaker, bækken og beat til. Lidt over halvvejs henne i nummeret tilføjes noget, der lyder som en hornsektion, og de enkle, men meget virksomme elementer gør nummeret til en sand fryd. Chord Steps besidder så meget nerve, ligesom størstedelen af numrene på Root System gør det.

Messy Shelters debut er bestemt i den bedre halvdel af 2011’s danske udgivelser indtil nu. Må vi blive velsignet med gode muligheder for at opleve musikken live – som man for eksempel kan på Loppen i København den 5. maj. Vi giver de varmeste anbefalinger til, at man checker Boldings debutalbum ud. Især hvis man er et menneske med trang til den mere alternative, melankolske og velspillede slags.

Messy Shelters – Fella:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/12768842″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Messy Shelters – Shorthand:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/10737807″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

 

Shugo

Min tredje del af 30 dages legen udebliver lige et par dage mere, da den er en virkelig hård nød at knække her på falderebet.

Anyways, jeg opdagede lige hvor ultra-ignorant jeg har været i 2010, da jeg ikke engang har opdaget at den japanske popsmed, Shugo Tokumaru har udgivet yderligere et album. Port Entropy er titlen på det fremragende album, som fortsætter lidt i samme spor som forrige plade Exit fra 2008, men det gør absolut heller ingenting. Tokumaru’s forfriskende japanske eksperimentelle pop, kan man ikke få nok af på en dag hvor solen er milevidt væk.

Nyd derfor denne søde video og kryds fingre for at solen skinner i morgen:

Undertegnede ser frem til at opleve det hele i levende live i aften på Loppen.

Beskriv dit musikalske univers på 30 dage del 2

day 11 – a song from your favorite band: The Whitest Boy Alive – Burning

day 12 – a song from a band you hate: Limp Bizkit – Rollin
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/413144″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 13 – a song that is a guilty pleasure: Sia – Breathe Me
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/9483113″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 14 – a song that no one would expect you to love: Take That – Relight My Fire

day 15 – a song that describes you: Mamas and Papas – Make Your Own Kind Of Music

day 16 – a song that you used to love but now hate: Tim Christensen – Right Next To The Right One

day 17 – a song that you hear often on the radio: Tim Christensen – Right Next To The Right One

day 18 – a song that you wish you heard on the radio: The Tallest Man On Earth – Kids On The Run
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/7707478″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 19 – a song from your favorite album: Ed Harcourt – Apple of My Eye

day 20 – a song that you listen to when you’re angry: The Cooper Temple Clause – Talking To A Brick Wall
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/13214121″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

Kommentarer:
#11 Denne kategori fik mig til at indse at jeg faktisk ikke rigtig har noget yndlingsband. Jeg tror jeg er vokset fra det. Men Whitest Boy Alive er et godt bud.

#12 Den behøver jeg vist ikke skære ud i pap.

#13 Jeg arbejdede på Nykredit for nogle måneder siden, og var ved at blive sindssyg af at høre denne sang hver gang jeg ventede på at der var nogen der tog telefonen i den anden ende. Samtidig er den én af de der rigtig gode perler, som sikkert især efter X-Factor optrædenen, gør den til en guilty pleasure. Jeg ved det ikke. Jeg har i hvert fald et lidt ambivalent forhold til den.

#14 Yes, jeg var fan af Take That da jeg var yngre. Og jeg synes stadig deres 90’er albums holder.

#15 Min veninde dedikerede engang denne sang til mig, og jeg har holdt fast i den lige siden.

#16 Har simpelthen hørt den for mange gange. Men had er et stærkt ord.

#17 Jeg hører ikke så tit radio, men når jeg endelig gør, spiller de denne sang 9 ud af 10 gange.

#18 Ubeskrivelig smuk og catchy sang, som burde få lidt mere airplay.

#19 Jeg kan vist ikke komme udenom ham.

#20 I det hele taget den plade, Kick Up The Fire, And Let The Flames Break Loose fra 2003, er en sikker vinder når hele verden går mig imod.

Beskriv dit musikalske univers på 30 dage del 1

Der dukker i ny og næ en sjov lille ting op på sociale medier som Facebook, som udfordrer dit musikalske univers på den ene eller den anden måde. Den seneste er den såkaldte 30 days challenge, hvor du på 30 dage med sange skal beskrive nærmest hver eneste krog af dit personlige musikalske univers. Jeg er en sucker for lister som denne, og har valgt ikke at spamme min Facebook med det, men derimod bruge 3 indlæg på det her på vinylen over de næste 3 dage. Så bær over med mig : )
Det er ikke alle valg der kan holde til at lade musikken tale for sig selv, så derfor har jeg kommenteret de forskellige valg nederst i indlægget.

day 01 – your favorite song: Ed Harcourt – God Protect Your Soul
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/13199089″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 02 – your least favorite song: The Storm – Lullaby

day 03 – a song that makes you happy: The Lovin’ Spoonful – Daydream
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/3507878″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 04 – a song that makes you sad: Regina Spektor – Samson

day 05 – a song that reminds you of someone: Figurines – Let’s Head Out

day 06 – a song that reminds you of somewhere: The Libertines – Time For Heroes

day 07 – a song that reminds you of a certain event: The Beatles – I Am The Walrus

day 08 – a song that you know all the words to: Ben Kweller – In Other Words

day 09 – a song that you can dance to: Jet – Are You Gonna Be My Girl
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/252562″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 10 – a song that makes you fall asleep: múm – We Have A Map Of The Piano

Kommentarer:
#1: Som jeg så ofte har gjort udtryk for herinde på bloggen, er Here Be Monsters pladen fra 2001, altid en plade der vil have en særlig plads i mit hjerte. Og denne sang ikke mindst. Selvom jeg da har så mange andre favoritsange.

#2: Jeg har aldrig forstået det band.

#3: Dejlig dejlig sang.

#4: Denne sang må tage prisen for at være den sang der i en lang periode var bandlyst fra mine højttalere. Den er dog budt velkommen igen, og det er en dejlig sang.

#5: Den har godt nok været svær! Der er rigtig mange sange der minder mig om rigtig mange forskellige mennesker på godt og ondt. Men jeg endte ud med denne, som minder mig om min kære veninde Marlene, som i en periode var ved at drive mig til vanvid ved at gå rundt og synge denne konstant. Hende og jeg har iøvrigt en masse Figurines numre som fællesfavoritter.

#6: Denne sang og i det hele taget det album minder mig om Klostret (studenterhuset) i Kolding, da vi ofte hørte det når vi havde arbejdsweekender.

#7: Den minder mig om da jeg var i Abbey Road studierne for små 7 år siden. Denne sang spillede inde i mit hoved da jeg vågnede den morgen jeg skulle afsted, og det fortsatte den med at gøre stort set begge aftener jeg var i studierne. En dejlig tur og et skønt minde.

#8: Puha, igen et der er mange bud på. Her er ét af dem og iøvrigt en smuk tekst.

#9: Den er en sikker vinder hver gang! Jeg ønsker mig stadig en tambourin til min fødselsdag.

#10: Der var en lang periode for en del år siden hvor jeg havde svært ved at falde i søvn hvis ikke jeg satte múm’s Finally We Are No One plade på fra 2002. Og det var næsten altid det her nummer jeg faldt hen til. Det er en dejlig plade, og efter min mening skal der altid være plads til plader som denne i enhver pladesamling.