Min tredje del af 30 dages legen udebliver lige et par dage mere, da den er en virkelig hård nød at knække her på falderebet.
Anyways, jeg opdagede lige hvor ultra-ignorant jeg har været i 2010, da jeg ikke engang har opdaget at den japanske popsmed, Shugo Tokumaru har udgivet yderligere et album. Port Entropy er titlen på det fremragende album, som fortsætter lidt i samme spor som forrige plade Exit fra 2008, men det gør absolut heller ingenting. Tokumaru’s forfriskende japanske eksperimentelle pop, kan man ikke få nok af på en dag hvor solen er milevidt væk.
Nyd derfor denne søde video og kryds fingre for at solen skinner i morgen:
Undertegnede ser frem til at opleve det hele i levende live i aften på Loppen.
Hvis jeg havde haft tid og råd til at komme på Roskilde Festival i år, er der faktisk efterhånden en hel del navne jeg godt kunne tænke mig at se. Eller det er i hvert fald det indtryk jeg har fået efterhånden som årets navne er tikket ind. Så jeg har sat mig for at lave en oversigt herinde, som forhåbenligt kan være inspirerende for jer derude, som skal afsted:
…And You Will Know Us By The Trail Of Dead
Nick Cave and The Bad Seeds
Cut Off Your Hands The Dodos Pete Doherty
Fleet Foxes
Friendly Fires Håkan Hellström
I’m From Barcelona
Micachu & The Shapes
M. Ward
The Pains Of Being Pure At Heart
Rumpistol
Mikael Simpson & Sølvstorm Shugo Tokumaru
The Whitest Boy Alive
Yeah Yeah Yeahs
Dem jeg har markeret med fed skrift, er dem jeg er allermest ked af at gå glip af, og som jeg på det kraftigste anbefaler jer der skal afsted, at tjekke ud.
Jeg har været på Roskilde Festival 3 gange i mit liv, og næste hver gang har det været min filosofi, at prioritere de udenlandske navne højst. At der så alligevel har sneget sig et par danske ind på denne liste, hænger sammen med at jeg mener at Rumpistol ville være en speciel oplevelse på Roskilde. Hvad angår Mikael Simpson & Sølvstorm, så var det faktisk på min første Roskilde Festival tilbage i 2003, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med dette navn kl. lort natten til lørdag (tror jeg det var), og da det er længe siden jeg sidst har oplevet ham live, kunne det være sjovt at opleve ham live på denne festival igen. Som en slags tradition om man vil.
Det er faktisk en ret lang liste, som ville retfærdiggøre billetprisen alene, i og med at det ville koste mig rundt regnet 100 kr pr. band, og dermed gøre det værd for mig at tage afsted. Men så er der transport og mad + drikke oveni og alt det der. Så det går desværre ikke.
Herunder er videoer med nogle af de foretrukne navne…