Tag: Fleet Foxes

folk der hjælper folk

Cherry Ghost

Jeg fik genopfrisket en plade her forleden da jeg så fjernsyn og en velkendt melodi dukkede op. Jeg genkendte den straks som en sang oprindeligt skrevet af bandet Cherry Ghost (billedet) til pladen Thirst For Romance (2007), men det her var en coverversion. Efter lidt research fandt jeg frem til at det er en meget ung britisk dame vednavn Jasmine van den Bogaerde bedre kendt som Birdy, som i 2011 indspillede en række coverversioner af sange oprindeligt skrevet af bands og sangere som for eksempel Bon Iver, Fleet Foxes, Phoenix, The National m.fl. og udgav det som hendes debutalbum. Hun har åbenbart gjort et godt job, eftersom det blev hendes gennembrud og coverversionen af Bon Iver’s Skinny Love gik nummer 17 på den engelske Singles Charts. Coverversionen af Cherry Ghost’s People Help The People blev også udgivet som single, men nåede kun ind på en 33. plads:

Jeg synes hun slipper rigtig godt afsted med det. Sangen er blandt mine favoritter med Cherry Ghost, især fordi den befinder sig på side B på vinylen hvor den sidste skæring er sangen Dead Man’s Suit. Den langt mere storladne Dead Man’s Suit dukkede tilfældigvis op på en sampler fra musikmagasinet MOJO (som undertegnede abonnerede på dengang) og var det første bekendtskab jeg havde med bandet overhovedet. Da jeg kort tid efter besluttede mig for at det var slut med CD’er og vinylen fik en stor plads i mit hjerte, gik der ikke lang tid før jeg også erhvervede mig Thirst For Romance og side B blev råspillet på den højeste volume. Hør originalversionen af People Help The People her og vurdér selv om ikke Birdy er god nok:

Og her Dead Man’s Suit:

the shrine / an argument


Sean Pecknold – broder til Fleet Foxes-frontmand Robin Pecknold – har for nylig smidt en ny video op til Fleet Foxes absolutte mesterstykke The Shrine / An Argument  fra deres seneste album Helplessness Blues. Jeg så den tre gange i træk, fordi jeg synes, den var så smukt lavet, og havde så charmerende et udtryk i al sin mystik og nærmest forstyrrende visualitet. Den foregår både til lands og til vands, med en hjort af en slags og med fæle undervandsslanger. Det minder mig en kende om Mufasas univers i Løvernes Konge, og så noget lidt mere tribal- og psykedelisk-præget. Meget flot og alternativ.

Det todelte nummer er helt fantastisk, hvor første del er yndig, men på samme tid kraftfuld og smuk. Anden halvdel er ridtet på bølgen, før en meget free-jazzet saxsolo sætter ind over Pecknolds smukke vokal til syrede højder. Jeg var forbi Falconer Salen, da gruppen spillede for nylig i København, og der var det netop dette nummer, der tog sig allerstærkest ud. Det var klart højdepunktet for mig, derfor var det også en behagelig overraskelse, at finde en visuel side til selvsamme nummer.

Mere af den slags musikvideo-materiale – tak.

robin

Som udøvende musiker kan man ikke andet end blive fuldstændig paf og få lysten til at kaste håndklædet i ringen, når man hører et par af Robin Pecknolds nyligt tilgængeliggjorte skitser. Man vil sikkert kende Robin Pecknold som forsanger i Fleet Foxes (hvilket du ikke er i tvivl om, sekundet du trykker på play nedenfor), og han lagde for nylig tre indspilninger ud til fri download via Fleet Foxes Facebook-profil.

Det er sikkert for at skabe lidt hype op til udgivelsen af Fleet Foxes andet album, der udkommer den 3. maj, men det er jeg nu ret ligeglad med, når de har sådan en vellyd, som det er tilfældet. Det havde jeg glædeligt betalt for.

Jeg er fuldstændig skudt i nummeret I’m Losing Myself, hvor Pecknold er bakket op af Grizzly Bear-frontmand Ed Droste. For det første, fordi de hver især er to af de seneste års største sangere indenfor genren – og for det andet, fordi det er så simpelt og ubesværet. Det er guitarfigurer og tostemmig sang – det meste af tiden, og det har bare en sådan nerve, at jeg sidder med kuldegysninger over et simpelt åndedræt, hvor Ed Droste tror – det er min teori – at verset skal til at starte, men det er forresten først takten efter, hvor de så begge kommer ind.

Det åndedrag gør det for mig. Den minimalistiske bevarelse af det umiddelbare kombineret med den geniale sangtekst og arrangement, gør det svært at holde de små hår på armene nede. Hvis tre så gode numre bare kan være mandens b-materiale, han bare lige forærer væk, så er man så sandelig en sangskriver af guds nåde.

Hent dem selv gratis her – de er alle gode, selvom jeg vidst har slået fast, hvilken der er min favorit.

Jeg ser forresten også frem til albummet.

Robin Pecknold – Three Songs:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/629416″ params=”show_comments=true&auto_play=false&show_playcount=true&show_artwork=true&color=005dff” width=”100%” height=”145″ ]

Hør i øvrigt første Fleet Foxes-single, Helplessness Blues her, som Sub Pop har smidt op på deres lydsky:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/9872558″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Hvis jeg skulle på Roskilde…

Hvis jeg havde haft tid og råd til at komme på Roskilde Festival i år, er der faktisk efterhånden en hel del navne jeg godt kunne tænke mig at se. Eller det er i hvert fald det indtryk jeg har fået efterhånden som årets navne er tikket ind. Så jeg har sat mig for at lave en oversigt herinde, som forhåbenligt kan være inspirerende for jer derude, som skal afsted:

…And You Will Know Us By The Trail Of Dead
Nick Cave and The Bad Seeds
Cut Off Your Hands
The Dodos
Pete Doherty
Fleet Foxes
Friendly Fires
Håkan Hellström
I’m From Barcelona
Micachu & The Shapes
M. Ward
The Pains Of Being Pure At Heart
Rumpistol
Mikael Simpson & Sølvstorm
Shugo Tokumaru
The Whitest Boy Alive
Yeah Yeah Yeahs

Dem jeg har markeret med fed skrift, er dem jeg er allermest ked af at gå glip af, og som jeg på det kraftigste anbefaler jer der skal afsted, at tjekke ud.

Jeg har været på Roskilde Festival 3 gange i mit liv, og næste hver gang har det været min filosofi, at prioritere de udenlandske navne højst. At der så alligevel har sneget sig et par danske ind på denne liste, hænger sammen med at jeg mener at Rumpistol ville være en speciel oplevelse på Roskilde. Hvad angår Mikael Simpson & Sølvstorm, så var det faktisk på min første Roskilde Festival tilbage i 2003, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med dette navn kl. lort natten til lørdag (tror jeg det var), og da det er længe siden jeg sidst har oplevet ham live, kunne det være sjovt at opleve ham live på denne festival igen. Som en slags tradition om man vil.

Det er faktisk en ret lang liste, som ville retfærdiggøre billetprisen alene, i og med at det ville koste mig rundt regnet 100 kr pr. band, og dermed gøre det værd for mig at tage afsted. Men så er der transport og mad + drikke oveni og alt det der. Så det går desværre ikke.

Herunder er videoer med nogle af de foretrukne navne…

Shugo Tokumaru – ‘Parachute‘:

M. Ward – ‘Hold Time‘:

Micachu & The Shapes – ‘Golden Phone‘: