kadie elder: vi er parate

552924_512532235476467_1140984776_n

Der er ikke lang tid til, at disse fem gutter får taget deres Roskilde Festival-møddom under dette navn. Kadie Elder, den aarhusianske elektronisk forankrede popgruppe, står klar til at indtage Apollo Countdown-scenen med deres fine materiale – heriblandt fra deres selvbetitlede debut-mini album fra april. Gruppen har været så flinke at svare på nogle spørgsmål til os i den forbindelse. Læs med:

Hvem er Kadie Elder?
– Kadie Elder startede som et soloprojekt for Anders Rask, der havde skrevet og produceret sangene sammen med Jonas Tranberg. Derefter skulle Anders finde et liveband, og hev derfor fat i sine musikalske venner fra konservatoriet i Aarhus. Konstellationen viste sig at være noget ganske særligt, og derfor tog projektet form til et band.

Hvorfor er Kadie Elder?
– Kadie Elder er opstået ud fra Anders’ behov om at udforske sin musikalitet. Det handler om at nedbryde genrerbetegnelser og gå efter det, der lyder godt og taler til hjertet. Jeg synes, det er befriende at stå på en scene og spille musik, som jeg kan danse og bevæge mig til. Derfor er Kadie Elder en stor befrielse at være en del af, fordi den tillader mig at gå amok. Der er dog samtidig en anden del af mig, der stadig består af sangskriveren, som dykker ned i lyrikken og musikken, og som til tider kan være meget melankolsk og følelsesladet. Derfor elsker jeg, at kunne skrive sange og udtrykke følelser både med min vokal og med min krop.

–  Kadie Elder har udviklet sig til at blive et projekt alle mand kaster deres kærlighed og tid i, og derfor er Anders heller ikke eneste sangskriver på de nyeste numre. Morten og Anders er gået sammen om at skrive sange til debutalbummet, hvilket definerer lyden af Kadie Elder i en mere samlet retning. Vi tager det bedste fra to verdener.

Hvad er Kadie Elder?
– Kadie Elder er lyden af musikalsk leg uden nogen startretning. Musikken tager os steder hen, hvor vi ikke altid selv kan bunde, hvilket er udfordrende og enormt fedt. Producer Jonas Tranberg er en vigtig brik i udtrykket, han er om nogen manden, der kan sætte sit kreative aftryk på vores musik. Undervejs i produceringen af minialbummet har jeg ofte tænkt, hvor fanden ender det her henne. Jonas’ musikalske talent giver ham et forspring, og selvom jeg ikke ved, hvor vi ender, så gør han!

I  udgav jeres debut-udgivelse den 22. April – I skal spille på Roskilde Festival, og det blev bekræftet, før albummet overhovedet var udgivet. Hvordan vil I beskrive denne tid for jer? 
– Det er nogle ret vilde ting, der pludselig sker, som kommer lidt ud af det blå og nok også lidt før, jeg egentlig havde regnet med. Vi har jo ikke udgivet så meget, men arbejder hårdt for det, og derfor er det selvfølgelig en fuldstændig magisk følelse når man bliver belønnet for sin flid. Selvom Kadie Elder er nyt, har jeg jo spillet musik i nogle år, og derfor ved jeg også, at man bare skal blive ved og ved. På et eller andet tidspunkt kommer din tid, og så skal man være parat. Vi er parate, og det føles vidunderligt. Vi glæder os som små børn til at vise folk, hvem og hvad Kadie Elder er.

Hvordan reagerede i, da I fik at vide, at I skulle spille på festivalen i år?
Jeg kørte på cykel og skreg vanvittig højt, og ringede derefter til drengene. Jeg forsøgte at overlevere nyheden på en smart og sjov måde, men det gik helt i vasken, fordi jeg var så overstadig. Det er en drengedrøm for os alle, og som Morten siger: “Nu kan jeg endelig krydse Roskilde af på min bucket liste”.

Hvad handler debut-minialbummet om for jer?
– Det er en meget personlig udgivelse for mig, fordi den har været undervejs i flere år. Jeg har virkelig arbejdet og dyrket det musikalske udtryk, og har om sider fundet ud af, at det handler om at sige: “nu er det færdigt”, og så er man allerede videre til, hvordan det næste skal lyde. Det hele handler om udvikling. Derfor er udgivelse ligeså meget et udtryk for en personlig udvikling, der gør, at man er i stand til at færdiggøre ting. Det er måske også grunden til at jeg udgiver mit første minialbum i en alder af 30 år.

Se Kadie Elder på Apollo Countdown i morgen onsdag kl. 16.30 på Roskilde Festival.

Roskilde Festival 2013 – Rikke fortæller og anbefaler

Roskilde Festival 2013

195 navne på 8 dage. Da jeg skulle finde ud af hvor tætpakket mit Roskilde skulle blive i år blev jeg ganske overrasket. Lørdag skulle vise sig at være den eneste dag jeg har mere end 5 navne på programmet, og rigtig mange af de resterende navne på programmet ringer ikke en klokke i mit musikalske univers, så jeg fornemmer lidt på det hele at mit Roskilde bliver en god blanding af gode gamle kendinge, bekendtskaber man får et større indtryk af og så de navne man ikke anede skulle være en del af éns musikalske univers. Jeg vil i dette indlæg prøve og komme med et par bud på hvad der er anbefalelsesværdigt at se på dette års Roskilde.

Undertegnede har allerede været afsted på festivalen både i lørdags og i går, søndag. Det er første gang nogensinde at jeg når at opleve warm-up dagene og det var vildt at overvære da hegnet væltede og campingområdet rimelig hurtigt blev fyldt op med telte og pavilloner (se billede herunder). Stødte også ind i ét af postbuddene fra Dream City’s postkontor-lejr, som kiggede forbi Stengade baren i Street City og stolt poserede i sit præ-kostume.

Roskilde run + postmand per

Poetry In Mono er iøvrigt også repræsenteret i Stengades bar i år. Dels på drinkkortet, men også med en fin lille tagline på infovæggen i baren (se billede øverst). Vi er rigtig stolte af det og oprigtigt glade for at grafikerne der står bag infovæggen valgte at skrive i blåt, da det står godt til konceptet og bloggen her.

Nå…til musikken. Lad os starte på toppen. Af de bands jeg glæder mig allermest til at se, må det være islandske Sigur Rós som ifølge mig har begået én af årets plader! De kommer ligeledes kommer til at slutte min festival af lørdag nat. Det bliver storslået!

De norske Dråpe som spiller i aften på Pavilion Junior vil jeg også anbefale varmt. Her er tale om drømmende guitarstøj med en snert af pop til den søde tand. I morgen når jeg er tilbage på Roskilde skal jeg helt klart tjekke Travelling Tribes ud, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at opleve live.

I går oplevede jeg Navneløs på Pavilion Junior. Koncerten bar desværre meget præg af at de dels ikke havde deres to cellister med, men i den grad også af at lyden var alt for høj og bas og guitar var alt for dominerende, så deres ellers så detaljeorienterede udtryk druknede. Den knap så gode start på den musikalske del af min festival blev dog hurtigt vendt til det bedre da Rewolmer feat. Lotte Rose fyrede op under deres atmosfæriske ambient på Apollo, som man kunne stå der og vugge til i solen.

Derudover er jeg spændt på at se Vinnie Who åbne Orange torsdag. Og håber på at se følgende: Jake Bugg, Animal Collective, Martin Ryum, Efterklang, Ásgeir Trausti, Indians, The National og Quadron. Hvis min energi stadig er der søndag, ville jeg også meget gerne opleve My Bubba og Black Rebel Motorcycle Club. Og så er jeg spændt på at se hvad jeg ellers løber ind i af musikalske oplevelser. Der plejer som regel at være mindst én uventet overraskelse på Roskilde. Vi ses derude!

sommer

sommer

Sommeren er for alvor over Danmark. Det var så varmt i dag at undertegnede ikke engang kom uden for en dør før sidst på dagen. Så tiden gik med at få lyttet til lidt nyt musik, og ét af numrene jeg faldt over var The Wave som er Bodebrixens splinternye single fra deres kommende EP. Det er et nummer der på mange måder passer meget godt til mit sløve humør og den varme der er skyllet indover os i dag. Aske Bode og Andreas Brixen beskriver selv sangen som “(…) en sommer-single, med det genkendelige stik i hjertet man føler når man tager årets første svømmetur.
Bortset fra svømmeturen kan jeg sagtens nikke genkendende til det sangen rammer i én når man lytter til den. Et plus er at sidde iført dit sommertøj i en aftenlun stue og lade dig forføre:

Derudover fik jeg anbefalet nummeret Pilot Light af amerikanske The Love Language fra deres kommende og tredje album Ruby Red, som udkommer i juli. Et dejligt poppet og storladent nummer som uden tvivl har taget mig med én eller anden form for storm. Der er mangler bestemt ingenting når det kommer til instrumenteringen. Det er Mercury Rev på en god dag og så er der ikke et sekund i tvivl om at de har et par Beatles plader stående i deres pladesamling. Jeg kendte ikke bandet før i dag, men jeg er bestemt blevet nysgerrig på hvad de ellers har at byde på. Lyt selv:

Hvor Bodebrixens nummer fik mig til at tænke på en varm sommerdag med sand imellem tæerne og en kold cocktail i mine hænder, får The Love Language’s nummer mig til at tænke på en lun sommerdag hvor man suser afsted på landevejene på sin cykel med kjolen flagrende i vinden uden bekymringer. Begge numre der er perfekte til en dag som i dag.

PB43 præsenterer…

Cirkus til PB43 Præsenterer...

Undertegnede havde for et par weekender siden, fornøjelsen af at opleve den lille endagsfestival PB43 Præsenterer… ude på Amager. Det var en dejlig oplevelse, med 2 scener, 3 madboder og 3 barer, glade mennesker og skøn musik. Meget simpelt, hjemmeligt og dejlig dag/aften.

Jeg var desværre ikke så mobil og humpede rundt på krykker, så det var begrænset hvad jeg fik oplevet. Men SVIN, Murder, Mads Beldring + Kostcirkeln, Before The Show og Alcoholic Faith Mission fik jeg da mere eller mindre med.

Aftenens absolutte højdepunkt, var da Alcoholic Faith Mission nåede til deres sidste nummer – Throw Us To The Wolves – og præsenterede cirkusparret Tin Can Company, som på smukkeste vis slyngede sig op og ned ad denne her kæmpe stang som befandt sig midt i salen (billedet). Det var til tider et halsbrækkende syn og helt klart noget som tiltrak så meget opmærksomhed at selv bandet næsten havde svært ved at koncentrere sig om at spille. Tin Can Company har til og med været med til at lave videoen til den fine sang:

hulen

© Niels Ove Kildahl
© Niels Ove Kildahl

Vi beklager at vi ikke er så aktive for tiden. Det skyldes at jeg er druknet i eksaminer og koncerter og Rune har bare generelt travlt. Men vi er stadig i live…bloggen lever stadig! Eksamenstiden er = overspringshandlinger = indlæg om dejlig musik, og sådan er det også i dag.

Til Poetry In Mono’s 10. udgave af slagsen sidste år, havde vi besøg af Soffie Viemose (billedet), som siden har skiftet kunstnernavn til Nanome. Som hun selv beskriver det, er det ikke fordi hendes musik kommer til at lyde anderledes, det giver hende blot noget mere personlig frihed, såvel som kunstnerisk frihed. Derudover kommer det også til at virke mere inkluderende for hendes bandmedlemmer når de står på scenen.

I forbindelse det nye bandnavn, kom også en ny video til hendes seneste single fra hendes kommende album. Det er en sang som undertegnede har været helt vildt forelsket i siden jeg hørte den første gang sidste år, så det er bare skønt at kunne lytte til den lige når jeg lyster nu:


Instrueret af: Niels Ove Kildahl

Eller, det er faktisk løgn. Soffie og bandet lavede allerede sidste sommer en fin lille live video ved badesøen klokken meget tidligt på Roskilde Festival:

Vi har her på blaavinyl, fået adgang til nogle flotte still billeder fra videooptagelserne til Cave videoen, som vi gerne vil dele med jer her:

Jeg glæder mig personligt meget til når pladen engang udkommer, og i det hele taget til at følge hendes videre karriere.

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

konkurrence – tigerne der lægger æg

Eggs Laid By Tigers

I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers” (D.T. 1951)

Den første gang jeg stødte på bandet med det lidt spøjse navn, var på en københavnsk festival for en række år siden. Eggs Laid By Tigers, som består af Jonas Westergaard (Murder), Peter Bruun (Murder, Django Bates Trio m.fl.) og Martin Ullits Dahl (Prins Nitram m.fl.) har siden dengang udgivet deres debutalbum, Under The Mile Moon, i oktober sidste år. Den er den første del af en triologi, der eftersigende skulle nå finalen i 2014, hvor bandets mystiske fjerdemand (som er citeret ovenfor) nemlig være fyldt 100 år. Pladen er kun udkommet som download og på vinyl, og har det flotteste cover jeg længe har set:

Eggs Laid By Tigers - Under The Mile Off Moon

Collagen forestiller iøvrigt denne mystiske fjerdemand.
Jeg har haft æren af at opleve dem live et par gange efterhånden, hvor de som oftest optræder hele 7 mand på scenen med blæsere og tangenter og det hele, og det har været en stor fornøjelse hver gang. Jeg ser derfor meget frem til at se dem igen til SPOT Festivalen på lørdag kl. 21:00 i Lille Sal, Musikhuset.

Men hvis man ikke skal til SPOT Festival, så giver bandet intimkoncert på fredag i Christianshavns Beboerhus. Det er ikke længe siden at jeg var i Christianshavns Beboerhus til koncert for første gang i mit liv, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket over hvor hyggelige omgivelser de har derude, så jeg er næsten ked af at jeg ikke er i København på fredag. Men i skal da have chancen for at komme med:

Vi trækker nemlig lod om 1×2 billetter til intimkoncert i Christianshavns Beboerhus d. 3. maj + 2 signerede eksemplarer af Eggs Laid By Tigers seneste album på vinyl. Det eneste du skal gøre, er at svare på følgende:

Hvilken stor digter siges at være bandets mystiske fjerdemand?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest torsdag d. 2. maj kl. 15. Vinderen får direkte besked.

svovl

sigur ros

Hvis man kan sige at man har on/off forhold til noget musik, så må det være sådan jeg har haft det med Sigur Rós og deres musik igennem de seneste 10 år hvor jeg har kendt til musikken. Jeg modtog for nyligt deres seneste single “Brennistein” fra deres kommende plade, og satte den på med en smule skepsis blandet med en god portion nysgerrighed, og jeg må indrømme at denne skepsis hurtigt blev gjort til skamme. Jeg blev nærmest bogstaveligt talt blæst bagover (!!), og måtte høre nummeret igen og igen. Jeg synes musikken skal tale for sig selv, men jeg må råde jer til at høre det igennem nogle ordentlige hørebøffer/højttalere når i trykker play, og skru også gerne lidt op: