Endnu engang lykkedes det os at få arrangeret en aften der stod i den røde tråds tegn. Poetry In Mono #12 forløb fantastisk med den gode stemning og dejlig musik i førersædet.
Young Dinosaur var de første der indtog scenen og spillede en håndfuld nye sange såvel som gamle velkendte melodier. Drengene var i den grad i stødet, og er uden tvivl mere rocket live end på plade, hvilket er en dejlig ting.
Efter en lille pause i selskab med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) der vendte den ene plade efter den anden med bravour, var det tid til at det 8 mand store band, Waldo & Marsha skulle indtage scenen med deres lidt søvnige shoegaze. Publikum var mindst lige så tændte, og endnu en fed koncert blev gennemført.
Poetry In Mono er slut for denne sæson, men vender stærkt tilbage i efteråret med et mindst lige så stærkt program. Vi ses!
Tak til Thilde Mørup Christensen for at have taget alle de fede billeder. Se flere her.
Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:
Frederik:
Fucked Up – Turn The Season
– Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.
Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib
– Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu
Eske:
Don McLean – American Pie
– Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.
Bjarke:
Lucky Bird – Disappear
– Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!
Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes
– Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!
Find mere information om arrangementet her. Vi ses! 🙂
For halvanden måned siden udkom debutudgivelsen fra en gruppe, der så sandelig fortjener al den omtale, de kan få. Det drejer sig om den herlige psykedelisk-forankrede gruppe Elevatorfører. Albummet, Opkald Fra Ukendt Etage, er indspillet live fra en koncert blandt ligesindede i Amager Bio i 2012. Syv kække og ordlegende numre.
Selve udgivelsen er utrolig godt stykket sammen med dertilhørende booklet, hvor religion, evolution, teknologi og surrealisme smelter sammen med psykedeliske farver og universer. Det samme kan man sige om musikken.
Som overskriften indikerer er der flere småsyrede titler, der fremkalder nogle ret så trippede indvendige billeder. De bliver således også betydeligt forstærket undervejs af live-vandpibe under Søsangen samt samples om svampejagt før rejsen i Vertikal Bus og lignende.
Det er en genre, der længe har været forbeholdt 68’er-generationen, men jeg må sige, at jeg finder Elevatorførers version som en herlig opfriskning af genren ann0 2013. Der bliver spillet med stor tilbagelænet attitude – for eksempel farfisa-soloen i førnævnte Vertikal Bus.
På den måde er det ret forfriskende at høre et orkester, der ligger prætentiøs påtagethed på hylden, og spiller det, de har lyst til. Det skinner igennem, ligesom spilleglæden gør det.
Ukendt Etage er “hittet” for gruppen, der på en måde er for Elevatorfører, hvad Dunhammeraften var for Steppeulvene. Catchy, som bare fanden, og med fine musikalske soli undervejs. Med plads til fejl.
Med andre ord – hvis du ikke har checket de psykedeliske svampeelskere fra Elevatorfører ud endnu, så synes jeg, at du skulle give dem et lyt herunder og tage på deres ord-spækkede rejse. Køb i øvrigt vinylen. Den er flot!
Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:
Gladys Knight – Licence to Kill
– Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.
The Beach Boys – We’ll Run Away
– Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.
The Beatles – Real Love
– Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!
Pilot – Just A Smile
– Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.
The Chemical Brothers – Another World
– Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!
Hvis jeg skulle kåre et “årets SPOT” fra sidste års SPOT Festival, så ville det være Jonathan Schultz aka Schultz and Forever der ville løbe afsted med prisen. Jeg er tydeligvis ikke ene om at være blevet betaget af denne vilde stemme som Schultz serverer sine sange med, da han er blevet skamrost af anmelderne såvel for hans EP som når han optræder i det ganske land, og senest er han blevet nomineret til Året Upcoming ved Politikens iByen prisfest i maj.
Men inden da, tager han på en mindre Danmarksturné i fint selskab med Dangers of The Sea og vi udlodder 2×2 koncertbilletter til koncerten i Koncerthuset d. 30. marts og 2×2 koncertbilletter til en valgfri koncert på resten af touren:
Alt du skal gøre er at svare korrekt på følgende spørgsmål: Hvad hedder Schultz and Forever’s franske pladeselskab?
Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest på onsdag d. 20. marts og skriv gerne hvilken koncert du ønsker at vinde billetter til. Vinderne får direkte besked.
Det er ikke et album fra 60’erne, hvilket man ellers hurtigt kunne blive foranlediget til at tro, når man ser Melodios cover. Det er til deres debut-ep “Soul & Heart EP”, der udkommer her i starten af april. Duoen Peter Rossel Lademann og Morten Schmidt (begge tidligere Solar) er de herrer bag projektet, der inkorporere psykedelisk instrumentering med et folkrocket udtryk med Melodio.
Numre som “Pets In China” og “Aqua” står højt på deres fine ep, der går forud for et album senere på sommeren.
De har for nylig turneret efterskoler, folkeskoler og ligndene, men har også besøgt Spot Festival og Made In Esbjerg i fjor. I denne weekend er de på pre-release-tur, hvor de i aften – lørdag – kigger forbi Børneteateret på Christiania. Det vil vi bestemt opfordre til, da Melodio med deres legesyge originale tankegang har fat i den lange ende med et skævt og interessant bud på en alternativ folkrock med særdeles poppede kvaliteter.
Lyt for eksempel til Melodios – “Pets In China” herunder:
En kort post med en anbefaling af den norske gruppe Highasakite, som jeg også har anmeldt for nylig med deres debutalbum All That Floats Will Rain. Et af favoritnumrene fra pladen var netop dette ovenstående nummer – In And Out Of Weeks, som gruppen netop har lavet en musikvideo til. Derfor vil jeg da også meget gerne anbefale den her.
Både Spot og Roskilde Festival hiver dem til landet i år – og det er vi glade for her, men man kan også nå og fange dem her:
1/5 Copenhagen, Ideal Bar
2/5 Aalborg, Aalborg Studenterhus
3/5 Aarhus, SPOT Festival
4/5 Thisted, URT
5/5 Lyngby, Templet
Check dem her. Vi giver bestemt en tommel op herfra i hvert fald.
For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.
Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.
Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:
Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.
Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!
