blaa vinyl – Side 16

asbjørn

Pseudo – [‘sówdo] – orddel ∆ Udtryk for at noget er falsk el. uægte = KVASI
Etymologi: græsk pséudo – af pséudos ‘løgn’; pseud- foran vokaler
(Nudansk Ordbog med Etymologi)

Pseudo Visions betegner ”de øjeblikke, der er så intense, at grænsen mellem virkelighed og surrealisme bliver udvisket. Den tilstand er definitionen på forelskelse, på sorg, og alt det der føles for intenst til at kunne forklares”, forklarer Asbjørn.

Det er ved at være et godt stykke tid siden vi sidst har skrevet om den talentfulde Asbjørn herinde. Men det er faktisk ikke fordi at Asbjørn har været stille. Tværtimod. Han har haft rigtig travlt med at bryde igennem i udlandet (især Tyskland) og dermed ikke været så aktiv herhjemme i Danmark. Bortset fra da han d. 1. februar i år tog hul på sit Pseudo Visions projekt, som går ud på at udgive en single med dertilhørende video hver d. 1. i 4 måneder i træk, der så ender ud med at udkomme på en EP. Hvilket Pseudo Visions ch. 1 også gjorde i maj. Nu er tiden inde til at tage hul på andet kapitel og i går offentliggjorde Asbjørn den første single ‘The Love You Have In You‘, hvor Asbjørn selv for første gang ikke er hovedperson i musikvideoen der forestiller et elskende homoseksuelt par der udforsker hinandens sind og kroppe. Det har resulteret i 5 meget fængende og intense minutter produceret af videokollektivet POWERCLAP som også står bag de andre videoer i Pseudo Visions projektet. Om sangen siger Asbjørn;

“Min seksualitet har aldrig været noget, jeg har haft brug for at promovere i min musik, for det er grundlæggende ikke en ’big deal’ for mig, hvem jeg forelsker mig i. Sangen kom ud af det blå, og uden at tænke over det havde jeg skrevet en meget ærlig sang taget direkte ud af mit eget kærlighedsliv. Når alt kommer til alt, er det bare en universel kærlighedssang, der tilfældigvis handler om to drenge, og jeg håber den taler til andres hjerter, som den taler til mit.“

Hvor foråret for Asbjørn primært har handlet om at skrive og indspille sange, samt indspille musikvideoer og realisere første kapitel af Pseudo Visions, er det ved at være tid til at komme en tur ud på landevejene med projektet, som ikke alene bringer Asbjørn på en mindre Danmarksturné, men også byder på en god portion shows i Tyskland inden året er omme, og det bliver tid til at tage hul på tredje og sidste kapitel af Pseudo Visions i foråret 2015, som ender ud i et samlet album. Asbjørn og bandet glæder sig til at komme ud og spille det nye materiale live;

“Jeg tror de fleste musikere er afhængige af den symbiose, der kan opstå mellem én og publikum”, siger Asbjørn: ”Og dén plejer at opstå på de intime klubber i både Danmark og Tyskland. Det handler bare om ikke at være en kold skid, men beslutte sig for at få det ypperste ud af øjeblikket”

Vi havde fornøjelsen af ham til Poetry In Mono #10 tilbage i 2012, hvor Rune især bed mærke i den meget dansable og intense performance som Asbjørn og band leverede. Så det kan på det kraftigste anbefale at kigge forbi én af følgende datoer:

6. november: Studenterhuset, Aarhus
7. november: Stengade, København
13. november: Studenterhuset, Aalborg
14. november: Studenterhuset, Odense
15. november: Sønderborghus, Sønderborg
Ca. 10 koncerter følger i Tyskland fra den 21. november og frem.

Se og hør hele Pseudo Visions chapter one her:

Pseudo Vision #1:

Pseudo Vision #2:

Pseudo Vision #3:

Pseudo Vision #4:

trailerpark festival

Vi beklager stilheden, men den har stået på sommerferie her på bloggen. En sommer der for undertegnedes vedkommende ikke har budt på så meget musik eller for den sags skyld festivaler. Men det skal der gøres noget ved i denne uge. Jeg skal nemlig på Trailerpark Festival og nyde nogle af de mange fine navne de har på programmet i år, og i den forbindelse løfter jeg her sløret for hvordan mit personlige Trailerpark Festival program ser ud:

TORSDAG:
CODY
– Jeg har godt nok lige set dem på PB43 Præsenterer… i maj måned. Men det vil da være en fornøjelse at opleve dem igen.
Ice Cream Cathedral
– Deres seneste plade ‘Sudden Anatomy‘ vokser gradvist på mig. Så jeg er spændt på at se dem igen nu hvor jeg kender deres nye materiale lidt bedre end jeg gjorde sidst jeg så dem.

Baby In Vain
– Tro det eller ej, men på trods af mange chancer, har jeg endnu ikke oplevet dette band live. Så NU skal det være!
Sekuoia
– Et band jeg ikke kender særlig godt endnu, men er meget nysgerrig på.
October Dance
– Jeg har fulgt det her band siden de sidste år spillede på Stengade. Drengene er pt. i studiet og jeg er spændt på at høre hvor de er på vej hen.

FREDAG:
Disa
– En sangerinde jeg ærligt må indrømme at jeg stadig har til gode, men glæder mig enormt meget til at opleve live efter at have set/hørt denne smukke video:

Le1f
– Min far hedder Leif, og selvom det her navn ikke er helt det samme og med garanti heller ikke har noget som helst med min far at gøre, så synes jeg det var spøjst da jeg faldt over det på festival programmet, og det virker til at vi har med en meget energisk herre at gøre her. Jeg er nysgerrig.
Reptile Youth
– Jeg har ikke oplevet det her band siden dengang de hed Reptile and Retard, hvor jeg var yderst overrasket over deres sceneshow. Det er nu ved at være en del år siden, så det bliver spændende at se dem igen.
Sleep Party People
– Bandet har netop udgivet deres tredje plade. En plade jeg endnu ikke har fået hørt, så mon ikke denne koncert ville være en perfekt intro til den?
The Felines
– Den første og eneste gang jeg har oplevet The Felines live, endte jeg oppe på scenen sammen med en helt masse danseglade mennesker. Det var en fest og en aften jeg sent glemmer. Lad os håbe at denne koncert kommer til at blive mindst lige så festlig.

LØRDAG:
Indians
– Har ikke set dem siden de var support for Larsen and Furious Jane på Stengade for nogle år siden, og det var så vidt jeg husker før de overhovedet havde udgivet deres debutplade. Så er ligesom mange af de andre navne jeg gerne vil se, spændt på at se og høre hvor de har bevæget sig hen siden.
Communions
– De var ret fine i Byhaven for en måneds tid siden, så glæder mig til at se dem igen.
Shiny Darkly
– Et Poetry In Mono navn, selvfølgelig skal jeg rocke med.
Christopher
– På årets SPOT Festival sneg jeg mig ind i SCC’s mørke sal sammen med en helt masse andre musikbranchefolk, som helst ikke ville opdages, men gerne ville se giraffen ligesom jeg. Det var på én gang en fascinerende og underholdende. Det er et virkelig dygtigt band han har bag sig og drengen kan jo synge. Jeg kan huske at folk undrede sig kraftigt over hvad en popdreng som Christopher lavede på SPOT Festival, men hvis man tænker over det har SPOT jo egentlig aldrig proklameret sig som en rock-festival eller lignende. Jovist er en stor del af programmet milevidt fra det Christopher repræsenterer, men det er jo ikke ensbetydende med at han ikke kan spille på festivalen. Det er lidt det samme tilfælde her…Trailerpark…den såkaldte hipster-festival har sat Christopher på deres program og jeg synes egentlig det er meget fedt selvom han ikke er min kop the. Men det bliver sgu da en fest og for nogle sikkert et kulturchok af mildere grad. Jeg er ret vild med den selvironi han og hans fans har;

præ-roskilde-blues

Alle taler om denne her post-Roskilde-blues som kan opstå efter 1-2 uger på græs ude på Roskilde Dyreskueplads i slut juni / start juli. Jeg har den seneste uges tid fået udviklet det man kan kalde præ-Roskilde-blues, fordi jeg indtil nu har været fast besluttet på ikke at skulle afsted, da både min bankkonto og mit sind trænger til en pause fra alt det koncertræs. Men jo nærmere festivalen kommer, jo mere går det op for mig hvor meget jeg egentlig gerne vil afsted. Det gik især op for mig i mandags, da jeg i min jeg-er-færdig-med-skole-rus, stod og nørdede i gode venners selskab, og snakken faldt på Future Islands, og denne live-optræden blev sat på:

Hvordan kan jeg tillade mig selv at gå glip af sådan en karismatisk optræden? Ak oh ve.

Jeg var faktisk tæt på at komme afsted for nogle uger siden, men det gik i vasken. Inden det gik i vasken satte jeg mig dog ned og begyndte at kigge på hvilke navne jeg absolut måtte tjekke ud hvis nu…

Udover ovennævnte Future Islands, er Deerhunter helt klar også blandt de navne jeg bliver nødt til at opleve inden alt for længe. Sangen her minder mig om New York. En aften Rune, hans kæreste og jeg var ude og spise på Diner i Williamsburg, drønede hele Halcyon Digest pladen over højttalerne, så hver gang jeg har lyttet til pladen siden da, minder det mig om denne fantastisk hyggelige aften hvor vi efter den fine middag, gik over Williamsburg Bridge og nød udsigten af Manhattan skyline i solnedgangen, og endte med en lang gåtur igennem Little Italy:

Én af 00’er favoritterne, som det af uransaglige årsager endnu ikke har lykkedes mig at opleve live, nemlig; Interpol. De behøver vist ikke videre præsentation:

Mogwai…suk:

Efter hans koncert på Bremen under FROST Festival, har jeg fortrudt at jeg ikke kom ind og så Connan Mockasin, som eftersigende skulle være det vildeste live. Så gør dig selv den tjeneste og tjek ham ud:

Der er helt sikkert en god stak bands som jeg ikke har nævnt i det her indlæg, og helt sikkert en lang række danske bands, men når nu jeg ikke skal afsted er der jo heller ikke grund til at træde ret meget mere rundt i det…

God festival til jer der skal afsted.

Communions – VICE x WiMP Session

For nogle uger siden var jeg for første gang nogensinde en tur forbi Byhaven ved Pumpehuset, hvor VICE x WiMP den pågældende aften stod for programmet. På aftenens plakat var danske Communions, Schultz and Forever og engelske Glass Animals. Undertegnede var primært kommet for at se Schultz and Forever, da de eftersigende skulle være vokset betydeligt i udtrykket på rejsen fra debuten til den næste plade som udkommer i efteråret. Kan hilse og sige at der er noget at se frem til!

Communions har jeg fulgt lidt i periferien det seneste års tid, og det er så sandelig også et band der er vokset med opgaven. Det er et band man kan have en umiddelbart tendens til at sætte i den mere punkede kategori, men ved nærmere lyt har de faktisk mange spændende elementer i deres musik som sender referencer i alle mulige retninger, som man især kan fornemme i nummeret Whereever som VICE x WiMP Sessions har optaget fra aftenen:

Er du blevet nysgerrig, så kan du høre mere Communions her, og hvis du er så heldig at skulle på Roskilde Festival, spiller bandet der d. 1. juli:
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/playlists/25765574″ params=”color=0066cc&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

son lux

Jeg sidder med kuldegysninger. Her cirka et halvt år efter at Son Lux spillede på Stengade – nok den bedste koncert i 2014 for mit vedkommende so far. Jeg faldt forleden over en optagelse af hans ligeså udsolgte koncert i Bruxelles 10 dage før han spillede i København, og har lige siden siddet med den i ørerne hver gang jeg skulle igang med den tunge eksamenslæsning.

Det er helt vildt så meget musik der kan komme fra 3 mennesker! De er alle hver især gennemmusikalske og rigtig dygtige til det de gør, men især trommeslageren, Ian Chang imponerer (se f.eks. cirka 5:30 og cirka 9:19 min inde i koncerten jeg har postet her i indlægget). Det er fandme svært at sidde stille til og jeg får helt lyst til at se dem live igen. Så hermed en anbefaling hvis du alligevel sidder og læser til eksamen og ikke har tid eller råd til at komme afsted på de mange festivaler der løber af stablen for tiden. Og lad os så krydse fingre for at Son Lux snarest muligt kommer tilbage til DK igen.

Hermed lidt snapshots fra koncerten på Stengade. Gode gode minder:

Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser

ida wenøe

Jeg havde på årets SPOT Festival fornøjelsen af at opleve Ida Wenøe på meget tæt hold, da hun spillede en lille akkustisk pop-up koncert ude foran HeadQuarters. Med tæt hold mener jeg bogstaveligt talt tæt hold, da hun pga. støj blev nødt til at flytte ned på trappen hvor undertegnede stod, så der pludselig kun var en halv meter imellem os imens hun stod der og sang så inderligt. Det var på mange måder en meget grænseoverskridende oplevelse, men samtidig ret så fascinerende at opleve så meget inderlighed på så tæt hold.

Ida Wenøe er tidligere forsanger i Boho Dancer, og har efter bruddet med bandet valgt at skrue op for solo-karrieren på ægte DIY manér, og det skulle eftersigende gå rigtig godt allerede. Det var i hvert fald noget der kunne bekræftes, da jeg ugen efter SPOT havde fornøjelsen af at opleve hende varme op for amerikanske Hospitality hvor hun tryllebandt alle der var tilstede, inklusive amerikanerne. Og det med rette.

I dag, på dette skrivende sekund udkommer hendes første single kaldet Death Wish (of Nicholas Urfe). En sang der er inspireret af hovedpersonen og antihelten Nicholas Urfe i John Fowles’ roman Troldmanden. Sangen er eftersigende meget rammende for hendes valg om at gå solo. Hun selv siger:

“Den sang fortalte mig noget vigtigt om den nye vej, jeg skulle følge. Den var nærmest en foregribende metafor, for det gik op for mig, at jeg stod foran at skulle gennemføre min egen kunstneriske død og genopstandelse“

Vi glæder os rigtig meget til at følge hendes videre solo-eventyr og kan med stolthed præsentere den nye single som nogle af de første her:

ben frost

Mine ører har været udsat for den mest dystre gyser hertil formiddag. Islandske Ben Frost (som undertegnede ikke har stiftet bekendtskab med før i går) har i dag udgivet hans 5. album A U R O R A, som ifølge pladeselskabet er hans mest maskinelle og dystre plade til dato. Og uden at have hørt ret meget af hans bagkatalog som eftersigende skulle indeholde både strygere og elementer af guitarer og englekor (altså mange af de elementer man i forvejen kan forbinde den sfæriske islandske musik med), så kan jeg hermed bekræfte at beskrivelsen rammer ret godt.

For første gang i mit liv blev jeg suget ind i det her ultra mørke og ret voldsomme univers, hvor kun min stædige nysgerrighed fik mig til at blive hængende, alt imens mit hjerte hamrede derudaf og jeg fik mindre chok hver gang nogle elementer i musikken rykkede på sig. Ubehageligt tænker du sikkert, men det fascinerede mig faktisk utroligt meget at blive så berørt af en plade ved første gennemlyt. Musikken tillod på intet tidspunkt at sive ud i baggrunden som ethvert andet lydtapet for hverdagens gøremål, hvilket må siges at være ret imponerende. Prøv selv om du tør at lytte til disse to numre fra pladen:

sommer sommer sommer

Sommeren er for alvor ved at melde sin ankomst. Jeg kunne mærke det lige så tydeligt da jeg i går morges stod og ventede på toget i Jylland. Det er en særlig fornemmelse. Jordbær har altid haft en særlig betydning i forhold til sommer i mit univers. Det minder mig om min mormors store køkkenhave hvor vi plukkede bunkevis af jordbær om sommeren og fik dem med mælk og sukker til dessert om aftenen. Min mormors køkkenhave er desværre forlængst jævnet med jorden, men de her skønne bær vender stadig tilbage år efter år. De seneste par år har jeg forsøgt mig med hjemmebagt jordbærtærte (billedet) til stor succes. Så det må vel være min nye sommertradition. Hvorfor al den snak om sommer tænker du? Jo ser du, jeg forbinder især sommermusik med musik man kan danse, skråle og feste til langt ude på den lyse nat, og jeg har her et par bud på numre der med garanti vil blive smidt på anlægget i den anledning…

Et nummer som jeg efterhånden i et par måneder har gået og lyttet dansende til er tUnE-yArDs Water Fountain fra deres seneste plade Nikki Nack som udkom i starten af maj. Jeg er fuldstændig vild med den!:

Jeg har først lige fået mulighed for at lytte til hele det nye album i går i toget, men synes det er et album der skal have lidt mere tid før jeg kan sige mere. Water Fountain er klart stadig favoritten.

En anden plade der til gengæld langt om længe har åbnet sig op for mig, er Future Islands‘ Singles hvor nummeret Seasons (Waiting On You) fra start har været blandt favoritterne, og også helt sikkert vil blive at finde på mit sommer 2014 soundtrack. Det er ikke et band jeg har dyrket så meget før nu, men hold da op en fed stemme: