Rikkes Indlæg – Side 11

Den overvurderede rockæstetik

Musikparlamentet #6 - panelet

Jeg indrømmer gerne at jeg selv har været én af de mange, der altid mere eller mindre har set ned på den popmusik jeg tidligere har kaldt mainstream pop herinde. Det har dog taget en drejning i løbet af de sidste par år. Dermed ikke sagt at jeg nødvendigvis er begyndt at lytte mere til det, men respekten for nogle af aktørerne på scenen, har bare fundet vej til mig på den ene eller den anden måde, og dermed er tendensen til pr. automatik at vende tomlen ned ad, også fortaget sig gradvist.

Musikparlamentet holdte deres 6. debataften i sidste uge, og selvfølgelig deltog jeg. Debatten havde mange grene, men den gren der gentagende gange blev taget fat i, og stadig diskuteres flittigt inde på deres blog, var den såkaldte “rockæstetik”, eller skal vi sige mediernes musikjantelov, som groft sagt skelner stærkt imellem rock (det ærlige og derfor pr. automatik det gode) og pop (det overfladiske og derfor det dårlige). Sagt på en anden måde, hvis musikken er for let tilgængelig, bliver den sablet ned, men hvis man kan mærke smerten og nerven, er det godt nok. Poppen bliver måske ofte misforstået, fordi man konstant sammenligner den med rocken?

Jeg faldt over et eksempel på det i dag, hvor jeg tog mig selv i at blive helt harm over den misforståelse anmelderen har begået i hans konklusion. Jeg citerer:

“Keychain” illustrerer, at Bodebrixen kan sit kram som ubekymrede popsnedkere, der i fremtiden sikkert vil skabe endnu flere berusende popfester. Andet og mere viser nummeret ikke.

Nej, det er jo netop heller ikke meningen at nummeret skal kunne ret meget mere end det?! Men fordi at han forventer (ud fra ovennævnte problematik), at nummeret skal kunne byde på flere lag, så det kan høres igen og igen, får det kun 3 ud af 6 stjerner. Min teori er, at hvis han havde hørt nummeret på dets præmisser, havde anmeldelsen nok taget en noget anden drejning.

I sidste ende, drejer det hele sig jo om smag og behag uanset hvordan man vender og drejer det.

Læs iøvrigt dette glimrende indlæg, som ikke kunne sige det meget bedre.

Genopdagelsens glæde

Jeg har af personlige årsager ikke kunne holde til at lytte til den russisk fødte Regina Spektor’s ellers så skønne sangstemme (eller det som bare mindede det mindste om den) de sidste par år, efter hun blev introduceret til mit musikalske univers tilbage i det herrens år 2006. Samme år som hendes fjerde album Begin To Hope kom på gaden. Et album jeg blev ualmindeligt meget glad for og lyttede meget intenst til i en periode, hvorefter pladen blev smidt op på reolen og først for nyligt blev støvet af igen, efter jeg faldt over følgende smukke video, som er én af singlerne fra hendes femte plade vednavn Far fra i år:

Jeg er ikke religiøs, men hun har sgu fat i noget der. Jeg har desværre endnu ikke fået fingre i hele pladen (ligesom jeg desværre heller aldrig har fået tjekket hendes bagkatalog ud), så kan derfor ikke komme med nogen bud på om den er noget ved, men dømt ud fra den sang der, kunne den meget vel være noget. Det bliver i hvert fald spændende at finde ud af når tid, overskud og penge er der til det.

Hvis der var noget jeg skulle rose udover hendes sangstemme, så er det de videoer hun får lavet. Der er et eller andet over dem, og så kan hun vist også rigtig godt lide at klæde sig ud. Se selv denne finurlige video med fra hendes forrige plade:

Hun er pt. igang med en verdenturné, som desværre ikke bringer hende til Danmark. Men det er derimod blevet hele 4 koncerter i vores naboland, Sverige, hvor den nærmeste koncert er i Kulturbolaget i Malmö d. 13. december. En lille info til dem som måtte have fattet interesse efter at have læst dette indlæg.

Det overhørte klientel

The Clientele - Bonfires On The Heath (udkommer d. 6. oktober)

Det er ikke mange i Danmark der har hørt om det London baserede britiske band, The Clientele. Men det er såsandelig kun på tide. D. 6. oktober udkommer deres femte fuldlængde udspil Bonfires On The Heath, og jeg glæder mig som et lille barn til at høre hvad det har at byde på i sin helhed.

Indtil da, kan i som endnu ikke har hilst på det fine band…starte ud med en gammel swinger fra deres tredje udspil Strange Geometry fra 2005:

The Clientele – Since K Got Over Me

For herefter at få et par smagsprøver fra det nye kommende album, som her starter i en noget mere up-tempo stil end vi er vant til fra The Clientele:

The Clientele – I Wonder Who We Are

Og her tilbage til det gode gamle The Clientele beat:

The Clientele – Harvest Time

Det lyder lækkert! Fik jeg sagt at jeg glæder mig og at jeg håber de snart kommer til Danmark og spiller igen?!

Forresten ser tracklisten således ud:

1. I Wonder Who We Are
2. Bonfires on the Heath
3. Harvest Time
4. Never Anyone But You
5. Jennifer & Julia
6. Sketch
7. Tonight (cover af det svenske band Evergreen Daze)
8. Share the Night
9. I Know I’ll See Your Face
10. Never Saw Them Before
11. Graven Wood (genindspilning)
12. Walking In The Park

Bob Dylan – manden med de mange ord

Jeg skal gerne indrømme at jeg blev enormt skuffet den første gang jeg satte noget på mit anlæg med Bob Dylan, for efterhånden en del år siden. Det var The Times They Are A-Changin’ fra 1964. Manden kunne jo ikke synge (!) og hvad fanden var alt det for noget pynt folk havde prakket på ham når de havde anbefalet ham, eller havde fortalt om ham i diverse dokumentarer ?! Der var jo ingenting at komme efter…!

Men årene er gået…jeg har siden læst hans selvbiografi Chronicles vol. 1 fra 2004, set diverse dokumentarer, erhvervet hele 3 af hans plader fra de glade 60’ere (The Freewheelin’ Bob Dylan (1963), Bringing It All Back Home (1965) og Nashville Skyline (1969)) og selvfølgelig set I’m Not There, som egentlig ikke handler om Dylan som sådan, men har mange elementer og personligheder og lignende fra hans ovennævnte selvbiografi. Og jeg må da indrømme, at han vinder mere og mere ind på mig som tiden går og jeg gentagende gange støder på hans musik. Jeg er endelig ved at give mig 100%.

Grunden til at jeg fortæller jer om alt det her, er fordi at der om en uges tid (mandag d. 21. september) bliver afholdt et seminar på Syddansk Universitet i Odense, hvor en række professorer hver især skal give deres bud på, hvorfor Bob Dylan burde få tildelt den næste Nobelpris i litteratur. De har valgt at fremhæve følgende sange, som vil dukke op i løbet af dagens program, som en baggrund for, hvorfor det lige præcis skal være denne gamle garvede sangskriver der skal indstilles som kandidat (klik på sangen, og du vil blive ført til lyrikken):

A Hard Rain’s A-Gonna Fall (1963)
Don’t Think Twice, It’s All Right (1963)
Subterranean Homesick Blues (1965)
The Ballad of the Thin Man (1965)
Sad Eyed Lady Of The Lowlands (1966)
All Along The Watchtower (1967)
Positively 4th Street (1967)
Every Grain of Sand (1981)
Jokerman (1983)
Cross the Green Mountains (1989)
Series Of Dreams (1961-1991)
Highlands (1997)

Hvis du skulle få lyst til at dukke op (hvis der da stadig er pladser) skal du ringe til Anya Aarestrup på 65504062 inden d. 14. september og reservere plads. Det koster 200 kr. Hvis du er studerende på SDU, er det gratis.

Herunder er lidt yderligere Bob Dylan inspiration…

Dokumentaren Don’t Look Back, som siges at være den første musikdokumentar der nogensinde er lavet. Giver et rimlig intimt portræt af Bob Dylan (og til dels også Joan Baez), da de besøgte England i 3 uger i 1965. Den kan ses her:

1. del
2. del
3. del
4. del
5. del
6. del
7. del
8. del
9. del
10. del

Manden der ikke kunne smile

Vi har alle haft vores Nirvana periode før eller siden. Jeg havde min for 7-8 år siden, og har ikke rigtig dyrket bandet siden. Min lillebror har dog dyrket dem i noget større stil end jeg, og derfor lånte jeg for nylig hans Nirvana – Unplugged in New York DVD, fordi jeg aldrig har fået den set. Efter at have set de første 4 numre, gik det op for mig hvor gravalvorlig Kurt Cobain var… Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, om det var fordi han gennemlevede stemningen i sangene når han sang dem, eller om han bare var kronisk sky for al den opmærksomhed de fik. Det kan også godt være det var en blanding. De lagde jo ikke skjul på dengang, at de virkelig ikke forstod hvorfor folk var så vilde med dem, og gjorde sådan et stort nummer ud af det. Se følgende interview:

Han bløder dog heldigvis lidt mere op nogle numre længere henne og småjoker, men man ser eller hører ham ikke rigtig grine. Herunder laver han for første gang lidt sjov:

Jeg ved ikke hvad der er med det band, men selvom man ikke længere er en teenager der har det “hårdt” og synes hele verden er imod én, så er det som om deres musik altid vil have noget utroligt fængende over sig.
Det er de færreste bands/solister der kan have den tidløse effekt.

Blik, Bang Bang

Mouritz/Hørslev Projektet

Nu går det pludselig stærkt med nye albumudgivelser og dermed også chancerne for at kunne præsentere jer for splinternyt musik endnu før det bliver spillet i radioen. Det er os en stor ære at kunne præsentere jer for hele 2 nye numre fra Mouritz/Hørslev Projektet, som udkommer med deres andet fuldlængde album mandag d. 7. september, der har følgende trackliste:

1. Blik, Bang Bang
2. Link Til Lykken
3. Svampeplukker
4. Hus og Have
5. Når Du Når Mig
6. Jeg Drikker Snaps
7. Tag Ordet
8. Fanden For Fanden
9. Kom Kom Kom
10. I Kirken
11. Den Eneste Drøm

Mouritz/Hørslev Projektet, er – som titlerne antyder – et dansksproget projekt, der med musikeren Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev i spidsen, danner en smuk helhed. Blandt de fine musikere, som bakker dem op på plade såvel som live med fuld besætning, kan nævnes Jacob Funch (bl.a. I Got You On Tape) og Oliver Hoiness (bl.a. Skammens Vogn), hvoraf sidstnævnte har haft en stor indflydelse på hvordan den nye plade lyder, og det er bestemt ingen dårlig ting. Så glæd jer!

Herunder er førstesinglen og titelnummeret fra pladen, Blik, Bang Bang (streaming):

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/mouritz-horslev-projektet-blik-bang-bang” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″]

Og her er nummeret Kom Kom Kom (streaming), som i morgen aften vil blive præsenteret på Det Elektriske Barometer på P3, som ugens udvalgte tester. Lyt herunder og stem her (fra i morgen aften):

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/mouritz-horslev-projektet-kom-kom-kom” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″]

Der afholdes releasefest/reception for den nye plade på selve udgivelsesdagen d. 7. september fra kl. 17-21:30 i Huset i Magstræde i København med følgende program:

RECEPTION kl. 17.00-19.00
KONCERT KL. 20-21.30

Fremvisning af CD’en eller Inner Sleeve, giver fri adgang til koncerten som ellers koster 100 kr. Hvis du vil være sikker på at komme med til koncerten, er det en god idé at reservere CD/billet hos: lars(a)husetmagstraede.dk
Meld dig eventuelt til arrangementet her.

Mens vi venter…

Der er alligevel lidt tid til d. 12. oktober, men vi har været så heldige at få fingre i et splinternyt nummer fra Bodebrixen’s “nye” album, som udkommer på ovennævnte dato. Så vi tænkte at vi lige så godt kunne gøre jer opmærksomme på dette såkaldte største ukendte band i Danmark endnu engang.

Grunden til at jeg skriver “nye” album, er fordi at det rent faktisk er deres debutplade fra september sidste år, som de har brugt hele foråret på at genindspille. Pladen har fået den mærkværdige titel Whatsinsideswhatsoutside, og indeholder 9 numre fra den selvbetitlede debut, der nu har fået endnu en tur igennem maskineriet og fået tilføjet lidt hist og pist og dermed fået en mindre kantet lyd, som de fik så mange høvl for på debuten. Derudover har de tilføjet 2 helt nye numre, med titlerne Traditional Jazz og Suit Your Needs. Sidstnævnte er førstesinglen, og skulle gerne ramme P3’s sendeflade indenfor den nærmeste fremtid.

Tracklisten ser således ud:
1. Suit Your Needs
2. Dead Man
3. Traditional Jazz
4. Clock Radio
5. Unhappy Countrysong
6. Year is Dying
7. Car Crash
8. Own Company
9. Keychain
10. Shone
11. It’s CBGBA

Aske Bode og Andreas Brixen har ved siden af genindspilningerne, også været et par travle herrer, som udover at have deltaget i årets KarriereKanon, hvor de nåede til de afgørende finalerunder, også har nydt godt med opmærksomhed på både SPOT Festival, Roskilde Festival, Ragnarock festivalen i Milano og sidst men ikke mindst opnået en flot 2. plads i Starfighter konkurrencen på Skanderborg Festivalen.

Det hårde arbejde ser ud til endelig at have båret en smule frugt, i og med at efterårets program ikke alene kommer til at byde på danske jobs, men tilsyneladende også på nogle udenlandsrejser. Præcis hvor og hvornår, melder historien endnu ikke noget om, men det lyder alt sammen meget spændende og yderst fedt for de ambitiøse drenge, som Aske i følgende citat formulerer så fint:

Vi har uendelig store ambitioner. Man kan næsten mærke drømmene bare lægge lige rundt om hjørnet. At komme ud i hele verden og turnére. Roskilde koncerten var allerede en “dream come true”, og der er flere på vej er jeg sikker på. Jeg har også helt klart en forventning om at sangene når mange flere denne gang…
Jeg ser også den plade vi udgiver nu som et slags “hej-verden-her-er-vi”-statement, som skal følges op af noget endnu større og endnu bedre. Derfor går jeg allerede med en masse idéer om vores næste plade. Men hver ting til sin tid…

Og med disse ord vil vi krydse fingre for Bodebrixen’s lyse fremtid og ønske god vind herfra.

Her er det lovede nummer forresten:
Suit Your Needs (streaming)

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/bodebrixen-suit-your-needs” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″]

Hvis du ikke kunne sidde stille, kan du komme ud og kridte danseskoene her i efteråret:

18/9: Kolding, Klostret – Fælles Studiestart Festival

2/10: Train, Århus – dobbeltkoncert m Maria Timm

7/10: TBA, Nykøbing Falster

8/10: Releasefest/koncert, TBA, København

9/10: Gimle, Roskilde – natkoncert efter Oh No Ono

10/10: Studenterhuset Ålborg, dobbeltkoncert m Maria Timm

12/10: Release: Whatsinsideswhatsoutside

De fineste danske musikvideoer

video video VIDEO

Jeg faldt over en musikvideo, som inspirerede mig til at lave et indlæg omhandlende mine favorit musikvideoer indenfor dansk musik.

Den første her, er ikke alene forbundet med en masse nostalgi for mit vedkommende, men ER også én af de absolut flotteste danske musikvideoer der er lavet til dato:

En anden dansk musikvideo der har gjort indtryk igennem tiden, er denne. Ikke mindst pga. billedeffekten, men såsandelig også pga. den historie den fortæller. Det er desværre hverdagskost for alt for mange børn:

Og her er den tredje, som er fantastisk simpel og alligevel underholdende på sin egen lille charmerende måde. Og så er den udelukkende optaget på mobiltelefon!:

(og her er endnu én af samme kunstner, som jeg også holder uendeligt meget af (videoen that is :)). Jeg griner stadig når han forsøger et par dansetrin 1:02 minut inde i videoen. Hehe).

Og sidst, men ikke mindst, ét af de mere festlige indslag. Selve nummeret er ikke ligefrem blandt mine favoritter af netop dette band, men videoen er fantastisk!:

I skal være velkomne til at komme med jeres bud, hvis i har nogle.