top 10 indlæg

Med en 10 år gammel blog, er det selvfølgelig oplagt at afsløre hvilke 10 indlæg der er blevet de mest læste i løbet af de 10 år:

10. I’m in control
9. http://blaavinyl.dk/emma-acs-det-giver-mening
8. Poetry In Mono 1 i glimt
7. De Synkende Skibe
6. Gæsteindlæg – Fine Glindvad
5. Årets Plader 2014 – Rune
4. Et Kærligt Interview del 2
3. Årets Danske Plader 2013 – Rikke
2. Et Kærligt Interview del 1
1. Sommer

Det er lidt skægt, og måske også meget sigende, at alle 10 ovennævnte på den ene eller den anden måde omhandler dansk musik, og der er ingen tvivl om at vi alle dage har været meget begejstrede for Asbjørn, eftersom han går igen i hele 3 ud af 10 indlæg. For den opmærksomme læser, vil man også kunne spotte et gæsteindlæg fra Fine Glindvad, som i 2014 spillede til vores aften på Kulturstationen Vanløse, og ikke ret lang tid efter den koncert underskrev pladekontrakt og blev til CHINAH.

Der er også en reportage fra vores første Poetry In Mono aften på Stengade, som vi nåede at arrangere cirka 20 stykker af. Der er også blevet plads til en enkelt årstids-soundtrack fra sommeren 2013, og et par toplister fra os begge fra henholdsvis 2013 og 2014. Det er sjovt at kigge tilbage på.

årets plader 2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze
Robyn – ‘Honey
CHINAH – ‘ANYONE
Teitur – ‘I Want To Be Kind

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!

årets plader 2016 – rikke

vinyl

Så er tiden kommet til de traditionelle årslister her på vippen til et nyt år. Ifølge Spotify er dette de 10 sange jeg har lyttet allermest til i år, og på mange måder afspejler det også meget godt hvilke plader er der er i spil til dette års liste (med undtagelse af BØRNS, da den plade er fra 2015):

1.Scattered Ashes (Song For Richard)‘ – Minor Victories
2.Folk Arp‘ – Minor Victories
3.10,000′ Emerald Pools‘ – BØRNS
4.Daydreaming‘ – Radiohead
5.Furnaces‘ – Ed Harcourt
6.Electric Love‘ – BØRNS
7.Dionysus‘ – Ed Harcourt
8.Wilderness‘ – Explosions In The Sky
9.Away From Me‘ – CHINAH
10.American Money‘ – BØRNS

10. Nico Muhly & Teitur – ‘Confessions
Nico Muhly & Teitur
Et umage makkerpar indeed, den rolige og nede på jorden dansk-færing møder den hurtigt snakkende og kreative amerikanske Nico Muhly. Teitur lægger her sang og tekster til Nico Muhly’s smukt komponerede musik. Muhly er i mine ører én af de dygtigste yngre klassiske komponister vi har i verden, så denne plade er en kæmpe fornøjelse at lægge ører til. Hvis du er sulten på mere Muhly, så tjek Sam Amidon pladen ‘All Is Well‘ ud.

9. CHINAH – ‘Once The Lights Are On
CHINAH - Once The Light Are On
Endelig kom året hvor CHINAH endelig udkom med mere end blot singler. Denne EP har jeg ventet længe på, og den levede bestemt også op til mine forventninger. CHINAH er et af de få bands jeg har fulgt på sidelinjen siden før de fik deres bandnavn og en pladekontrakt, så det har været en stor fornøjelse at opleve hvor populære de er blevet på meget kort tid, først med et overvældende stort fremmøde til deres releasefest, og derefter at opleve dem modtage P3’s Talentpris. Virkelig stærkt!

8. Choir of Young Believers – ‘Grasque
Choir of Young Believers - Grasque
Blandingen af tekster på dansk og engelsk er sprød. Der er i det hele taget tale om en god skæv popplade her, som jeg især i foråret fik lyttet en del til.

7. Bisse – ‘Højlandet
Bisse - Højlandet
Én af årets absolutte store overraskelser har uden tvivl været Bisse. For hver gang man lytter til hans plader, opdager man en ny sproglig finurlighed og forelsker sig lidt mere. Live er han bestemt også en oplevelse værd.

6. Liima – ‘ii’
Liima - ii
Mit første møde med denne plade, var i forbindelse med bandets koncert på FROST Festival nede i det rå og nedlagte køkken på Hotel Astoria. En stor oplevelse, og helt klart en plade der var med til at skyde mit 2016 igang på bedste vis. Er spændt på at høre mere fra dem.

5. Radiohead – ‘A Moon Shaped Pool
Radiohead - A Moon Shaped Pool
Har i mange år haft et lettere anstrengt forhold til Radiohead, og det på trods af at jeg i al den tid har ejet i hvert fald 4 af deres plader. ‘Amnesiac‘ sneg sig dog for alvor ind på mig for nogle år siden, og siden dengang har jeg fået hørt en del mere Radiohead end nogensinde før. Da ‘A Moon Shaped Pool‘ udkom, stod jeg nede hos min lokale pladepusher og lyttede til en koncert, som de streamede. Da nummeret ‘Daydreaming‘ dukkede op, var jeg solgt på stedet. En virkelig virkelig dejlig plade.

4. Ed Harcourt – ‘Furnaces
EH_FURNACES-1024x1024
De af jer der har fulgt bloggen her længe, er ikke et sekund i tvivl om at Ed Harcourt i rigtig mange år har haft en helt speciel plads i mit hjerte. Pladen her har taget en del lyt før den lige så stille fik sneget sig ind under min hud, da det dels er nogle tunge emner Harcourt har bragt på banen, men også er en lidt rodet plade med meget forskellige numre. Hans debutplade ‘Here Be Monsters‘ fra 2001 vil til hver en tid være min favoritplade med ham, men denne plade kunne meget vel gå hen og lande et sted på en top 5 med hans udgivelser. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve ham live for 5. gang i mit liv d. 15. februar i Pumpehuset.

3. David Bowie – ‘Blackstar
David Bowie - Blackstar
Uden tvivl en plade der har ramt mange med storm. Især fordi den har denne her stærke symbolik, som kun blev vildere af at Bowie desværre gik hen og døde kort efter udgivelsen. Et vildere testamente findes ikke.

2. Explosions In The Sky – ‘The Wilderness
Explosions In The Sky - The Wilderness
Jeg hørte denne her plade enormt meget i slutspurten på mit speciale. Jeg har alle dage arbejdet effektivt på eksamensopgaver, hvis jeg har lyttet til Explosions In The Sky, eller klassisk musik. Og denne seneste plade fra de eksploderende skyer har hjulpet mig igennem det meste af mit speciale. Deres koncert i Pumpehuset d. 15. juni var også ét af årets absolutte højdepunkter.

1. Minor Victories – ‘Minor Victories
Minor Victories
Denne plade må nok være den plade jeg har lyttet allermest til i år. I forbindelse med et job jeg havde på et tidspunkt i løbet af i år, faldt jeg over denne her supergruppe af gode folk fra Mogwai, Editors og Slowdive, og det blev soundtracket for sommeren. De er på vej med en instrumental version af pladen, og jeg kan ikke vente til jeg får mulighed for at dagdrømme med den i mine ører.

Hvert år er der jo nogle plader der lige akkurat ikke når igennem nåleøjet, og eksempler herpå er Trentemøllers ‘Fixion, som er pissefed og fortsætter lidt i samme dystre spor som på hans forrige plade. Et andet eksempel er The Liberty Balance’s ‘Paper Mill hvor Mike Højgaards altid sprøde stemme fører dig igennem et lækkert musikalsk landskab.

Som en ekstra bonus, har jeg i år også valgt at lave en top 5 over de koncerter som gav mig de største kuldegysninger i løbet af 2016:
1. Minor Victories, 7. november i Pumpehuset
2. The Clientele, 20. august i Jazzhouse
3. Schultz and Forever, 20. maj på Stengade
4. Explosions In The Sky, 15. juni i Pumpehuset
5. FROST Festival: Liima, 17. februar på Hotel Astoria

spot optakt: anbefalinger

SPOT Logo

Endelig! I morgen starter SPOT Festival for alvor og i den forbindelse er det vist på sin plads at fremhæve de ting vi her på bloggen ser mest frem til udover de bands vi har lavet #spotoptakt med; Liima, Palace Winter, CHINAH, Ida Wenøe, Shy Shy Shy og selvfølgelig store dele af DUP‘s program.

FREDAG:
DRENGEBANDE er et band vi her på bloggen løbende har holdt øje med, og nu ser frem til endelig at opleve når de optræder på den åbne scene ved Godsbanen som en del af Thy Music Collective‘s program på SPOT Festival fredag kl. 16:00.

Når man har tjekket Thy Music Collective og DRENGEBANDE ud, kan man meget passende gå over på Atlas og se Bloody Beach (NO) som er et nyt norsk bekendtskab der på deres kommende plade minder undertegnede enormt meget om det britiske band Mystery Jets og deres storhedstid fra 2003-2008:

Hør selv (dette er dog et ældre nummer, men giver en meget god indikation):

Er man til god indie-pop, kan det i hvert fald anbefales at kigge forbi Atlas kl. 17:45 fredag.

Senere samme aften kan vi anbefale at man går en tur ned på det nye spillested TAPE i Mejlgade, hvor Musikforeningen PB43 holder afslutningsfest/koncerter med bl.a. We Like We og Speaker Bite Me på plakaten. Tjek hele programmet ud på deres facebook event og her på flyeren:

PB43 flyer

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/playlists/2917648″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/playlists/59795504″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Hvis man ikke lige orker at gå tilbage til Musikhuset, Voxhall eller hvor SPOT Festival nu også ellers foregår, så kan man blive hængende på TAPE hvor man bl.a. kan opleve GENTS, som vi anbefalede her på bloggen for nogle måneder tilbage. Tjek programmet ud her.

Af andre anbefalinger fredag kan vi nævne:
Dør Nr. 13 i Radar kl. 16:05
Helmet Compass på HQ kl. 17:00
Quick Quick Obey på Godsbanen kl. 17:35
Who Killed Bambi + Steffen Brandt kl. 18:45 i Symfonisk Sal

LØRDAG:
Kan man starte dagen ud med at tage til UHØRT Festival’s dayparty på Fidel’s fra kl. 12:30 og hele eftermiddagen, hvor man kan høre cremen fra sidste års festival. Bl.a. Shy Shy Shy og Deadpan Interference. Tjek hele programmet ud her.

Kl. 19:00 samme aften spiller norske KakkMaddaFakka på den ene scene i SCC. De lyder meget spændende synes vi, og vi glæder os til at opleve dem live:

Efter den koncert kan man gå over til B-Huset ved Godsbanen, hvor konceptet Limbo holder til både fredag og lørdag fra kl. 19. Her spiller bl.a. Schultz and Forever og She Dives. She Dives er et nyt band der er opstået ud fra et andet band vednavn Temple, som undertegnede havde besøg af på Stengade for nogle år siden. Så jeg er meget spændt på at se hvordan det har udviklet sig når nu de har skiftet navn og noget af besætningen ud. She Dives spiller kl. 20:20:

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/234848194″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Af andre anbefalinger lørdag kan vi nævne:
Guldregn på FF kl. 16:40
Jomi Massage i Filuren kl. 17:00
Søren Juul (tidligere Indians) i Symfonisk Sal kl. 22
Farveblind i Kammermusiksalen kl. 22:45

spot optakt: CHINAH

CHINAH

Det er blevet tid til endnu mere SPOToptakt, som denne gang bliver i selskab med CHINAH der fortæller lidt om deres historie, fremtid og hvad de ser frem til på SPOT. Men men men, inden vi når så langt skal vi lige have skudt gang i en konkurrence om 2×2 billetter til CHINAH’s pladeselskab No3’s Labelnight på Pumpehuset nu på fredag hvor CHINAH også netop er tilføjet på plakaten:

No3 Labelnite

Alt du skal gøre er at svare på hvilket navn ud af følgende 3 navne der IKKE er repræsenteret af No3?
A) The Minds of 99
B) Oh Land
C) Kill J

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest fredag d. 15.4.2016 kl. 12. Vinderne får direkte besked!

Her er lidt sprødt at lytte til imens du læser:
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/213453701″ params=”color=0066cc&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Der er sket en hel del siden i spillede på Poetry In Mono i marts 2014, og senere samme år til den første blaavinyl…præsenterer. Imens undertegnede kender jeres historie, kunne det være spændende for vores læsere at høre hvordan i gik fra at være Fine eller Fine Glindvad til at være CHINAH med en EP ude og en masse eksponering? Hvordan gik i fra at være et solo-projekt til at være et band?

Fine: Simon K var også lidt med i det andet også. Det var lidt tilfældigt at vi havde en anden elektronisk musiker som ikke kunne være med mere, og så havde vi en koncert som vi havde sagt ja til, så vi stod og manglede én, og der kom Simon A. ind i billedet. Så det var ikke romantisk på den måde.

Simon K: Første gang Simon A var med, var det som en live-mand, ligesom jeg også bare var med som live-mand,

Fine: Det var mine sange lavet om så det passede mere til os alle tre, men det var stadig mine sange og mit projekt. Men da vi signede med No3 fandt vi ud af at vi skulle være et band og ikke mit soloprojekt. 

Simon A: Jeg tror det var der hvor vi begyndte at lave nogle numre sammen i stedet for at vi tog Fines numre som var skrevet på et klaver og producerede dem om, så begyndte vi at lave noget hvor vi alle sammen var inde over det hele. Vi fandt bare ud af at det fungerede ret godt. Så hvis man skal sige hvor CHINAH startede så tror jeg at det var der hvor vi begyndte at lave musikken sammen. 

Så i startede på én eller anden måde lidt forfra?

Fine: Jamen det gjorde vi, for vi havde egentlig en EP som var ret klar og som vi følte var færdig. Men da vi fik kontakt med No3 så sagde de at vi nok skulle starte forfra, og det gjorde os ikke særlig meget selvom man skulle tro det, fordi vi havde arbejdet på de her numre i lang tid.

Simon A: Det var egentlig dejligt at høre fordi vi havde lidt én eller anden form for mavefornemmelse der sagde det samme.

Så det hjalp at der var nogle andre der kom og sagde…

Simon A: Ja, det føltes dejligt at få at vide af nogle tredjeparter at man skulle slå det ihjel og starte forfra.

Fine: Hvor vi alle sammen er ligeværdige.

 

Det kunne man også høre tydeligt, da i spillede én af jeres første koncerter som CHINAH på SPOT festival sidst år. Siden har i udgivet jeres første EP ’Once The Lights Are On’, som blev fejret med manér d. 11. Februar hvor der var en kæmpe lang kø, og mange sikkert er gået forgæves.  En overvældende modtagelse kan man sige, hvordan havde i det selv med så stort et fremmøde? Hvordan mærkede i det?

Fine: Altså vi var jo ikke ude i køen…

Simon K: Var du ikke ude og kigge? Jeg var ude og kigge, det var jo helt sindssygt.

Fine: Jeg opdagede først et par dage efter hvor vildt det egentlig havde været. Det var sådan en sitrende fornemmelse.

I havde heller ikke selv forventet at der kom så mange da i planlagde det?

Fine: Nej, vi var faktisk bange for at der ikke kom nok.

Simon K: Da vi valgte spillestedet var vi bange for at det var for stort.

Simon A: Vi gjorde helt vildt mange ting for at lokke, og gøre det mere attraktivt så vi kunne fylde rummet op. Jeg synes der var helt vildt mange mennesker man kendte, og det fyldte alligevel ret meget af oplevelsen den aften. Jeg er jo helt vildt dårlig til at være ham der har fødselsdag f.eks. Det er hårdt med så meget opmærksomhed rettet mod én på den måde, hvor alle føler at de ligesom skal lykkeønske én. Jeg har aldrig været så stor fan. Så det var en virkelig hård aften, men det var også en virkelig god aften på samme tid. 

Fine: Det var lidt som om at alle var med én og alle havde et indtryk på forhånd, så der var ikke nogen der sådan skulle overbevises fra scratch. Folk var bare klar, og det var en dejlig fornemmelse. 

Simon A: Jeg tog mig selv i at undre mig lidt over om der virkelig var så mange der synes at det er værd at komme til vores release?!

Den næsten typiske dansker-skepsis?

Fine: Ja det er rigtigt at man får den der skepsis som om det er noget andet det handler om. Altså den der kø, der tænker man; ”det er jo ikke os, det må være noget andet de kommer for et eller andet sted”.

 

Jeg synes jeres musik har en meget udenlandsk vibe uden at jeg kan sætte en finger på hvad det helt præcist er. Har i planer om at satse på udlandet?

Simon K: Vi startede jo meget tidligt, altså nærmest før vi havde haft ordentlige koncerter i København som CHINAH. Da havde vi allerede haft shows i London og i efteråret var vi i Tyskland. Men jeg tror at denne her sommer kommer til at handle rigtig meget om Danmark.

Det er godt nok mange festivaler i skal på efterhånden. Det er dejligt hva?

Simon K: Det bliver fedt! Og jeg tror også det bliver enormt lærerigt for os at prøve at få sådan en hel festivalsommer. Så tror jeg det næste skridt handler om plade, og så tænke mere udland. Det tror jeg næste sommer kommer til at handle om. Vi har dog en enkelt tysk festival til juni i år.

 

I er nået langt selvom i ”kun” har udgivet en EP, og skal spille både SPOT, Roskilde, Musik i Lejet, Trailerpark og et par andre festivaler henover sommeren. Jeg ved godt i lige har udgivet jeres debut EP, men den har også været længe undervejs, så jeg kan ikke lade være med at tænke på om der mon er noget mere materiale på vej?

Simon A: Vi ved ikke noget konkret om hvornår den næste udgivelse konkret bliver. Vi har masser af skitser, men lige nu kan vi egentlig bare godt lide at lave en masse helt nye ting fordi det er lang tid siden at vi har lavet noget helt nyt. 

Fine: Faktisk er alt det vi arbejder på nu, noget vi har lavet inden for de sidste par måneder. 

Simon A: Der er sket meget. 

Fine: Det er meget anderledes nu, fordi det er mere ambitiøst, da vi f.eks. mødes meget mere. To af os læste sidste halve år, så der mødtes vi kun 1 gang hver 2. uge, men det sker oftere nu. Så måske kommer det til at gå hurtigere, måske gør det ikke. Det kommer også meget an på hvornår vi ligger en deadline, fordi vi er også sådan nogle som har det færdigt når der er en deadline. Hvis der ikke er en deadline, så er det ikke færdigt.

Simon K: Lige nu er vi en meget heldig situation hvor lærredet er rimelig tomt og vi er begyndt på de første ting, fordi vi gerne vil have noget nyt med når vi skal ud og spille til sommer, både for at få det testet af, men også for at få en passende længde på settet.

 

Hvad ser i mest frem til på SPOT Festival?

Simon K: Århusianske damer!

Fine: Det er fedt at det er et sted hvor alle bands fra vækstlaget i Danmark mødes. Det er jo altid sjovt at gå rundt i det. Men jeg har kun været der 1 gang før, og det var sidste år hvor jeg gik helt vildt meget op i at vi skulle spille koncert. Der er nogle bands man gerne vil se; Liss og Guns…og… Jeg tror der er sådan en spirende fornemmelse for det er altid vigtigt for danske bands at spille på SPOT, så der er på én gang ambitiøs og afslappet stemning. 

Simon K: Der er altid så godt liv i Aarhus når der er SPOT fordi det hele er så tæt, så stemningen omkring det at være på SPOT glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg håber også bare man får set noget nyt. Ligesom med Entrepreneurs, det havde jeg aldrig hørt om sidste år og så havde jeg det bare sådan fuldstændig vanvittigt. Jeg håber jeg får sådan en oplevelse igen.

Fine: Ja det er rigtigt. Så glæder jeg mig også sygt meget til at spille igen på SPOT.

Simon K: Noget vi har snakket om vi glæder os til på SPOT, så er det lige netop 1 år siden vi spillede vores første koncert som CHINAH der, så det er meget sådan en 1:1 følelse at komme tilbage og der er sket virkelig meget siden.

Det må også være skægt som publikum hvis man så jer sidste år og mærke forskellen.