top 10 indlæg

Med en 10 år gammel blog, er det selvfølgelig oplagt at afsløre hvilke 10 indlæg der er blevet de mest læste i løbet af de 10 år:

10. I’m in control
9. http://blaavinyl.dk/emma-acs-det-giver-mening
8. Poetry In Mono 1 i glimt
7. De Synkende Skibe
6. Gæsteindlæg – Fine Glindvad
5. Årets Plader 2014 – Rune
4. Et Kærligt Interview del 2
3. Årets Danske Plader 2013 – Rikke
2. Et Kærligt Interview del 1
1. Sommer

Det er lidt skægt, og måske også meget sigende, at alle 10 ovennævnte på den ene eller den anden måde omhandler dansk musik, og der er ingen tvivl om at vi alle dage har været meget begejstrede for Asbjørn, eftersom han går igen i hele 3 ud af 10 indlæg. For den opmærksomme læser, vil man også kunne spotte et gæsteindlæg fra Fine Glindvad, som i 2014 spillede til vores aften på Kulturstationen Vanløse, og ikke ret lang tid efter den koncert underskrev pladekontrakt og blev til CHINAH.

Der er også en reportage fra vores første Poetry In Mono aften på Stengade, som vi nåede at arrangere cirka 20 stykker af. Der er også blevet plads til en enkelt årstids-soundtrack fra sommeren 2013, og et par toplister fra os begge fra henholdsvis 2013 og 2014. Det er sjovt at kigge tilbage på.

gæsteindlæg – waitress

waitress+shy
I dag udkommer Waitress’ debut EP Bilbao og på fredag spiller de sørme deres debut koncert på Poetry In Mono (Facebook Event). I den forbindelse bad vi dem traditionen tro om at skrive et gæsteindlæg. Det har resulteret i en bred vifte af anbefalinger herunder. Vi glæder os til at se jer på fredag, og Rikke glæder sig til at vende plader og mp3’er sammen med Martin Ryum (Speaker Bite Me) når de som Sexy Sauce DJs sørger for at sætte gang i dansegulvet til efterfesten på Retrograd (Stengades 1. sal) med blandede bolsjer der med garanti går lige i buksen og sørger for at det bliver svært at forlade dansegulvet.

Andreas:
Nu er det blevet forår igen, og så skal jeg ud og køre på min Velosolex 2200 igen. Den har stået i kælderen hele vinteren og samlet kræfter. Det fede ved en Velo er at man bliver glad når man kører rundt på den, og man får virkelig mange smil med på vejen af andre der synes den er super fed. Bonusinfo: Danmarks sejeste mand, Prinsgemalen, har også en Velo:
europe-145

John:
For en måned siden flyttede jeg til Holland. Nyt land, nyt sprog, ny by, nye mennesker, nyt liv. Disse tider af forandring plejer (i hvert fald for mig) at formes, og defineres meget af den musik man lytter til når man er midt i den – især i retrospekt – og derfor er jeg ofte ret forsigtig når jeg vælger mit soundtrack. Lige den her gang, havde jeg dog ikke selv mulighed for helt at styre hvad jeg hørte, fordi jeg ankom til et Holland midt i karnevalforberedelser. Der var showbands over det hele. En konstant lydtæppe af blæseinstrumenter og trommer der begik overgreb på alt fra den smukkeste Mozart til Deep Purple. Ofte samtidig. 24/7. De gange jeg var nødt til at navigere gennem min nye støjforurenede virkelighed prøvede jeg at skabe en fornemmelse af ro, et eget rum i alt kaos, for at undslippe denne sofistikerede hollandske auditive torture. Og det gjorde jeg med enorme lukkede hovedtelefoner, solbriller, og A Winged Victory for the Sullen på højeste virkelighedsbedøvende volume. Det kan virkelig anbefales.

Den her koncert er fantastisk.

Aske:
Jeg vil gerne anbefale at man ser Duplass-brødrenes serie Togetherness:

Jeg vil også gerne anbefale at man ikke skal tage solbriller på i metroen, fordi det er kikset. Så vil jeg gerne anbefale at man tilbringer mere tid udendørs – og at man snart burde få styr på sin økonomi og smøre sin kæde på sin cykel. Så burde man nok købe den nye Sufjan Stevens-plade, fordi den er garanteret god, men den er ikke kommet endnu så man bør nok vente:

Hvis man hører musik på sin iphone-earplugs får man heller ikke rigtig noget ud af det. Man burde købe et bedre anlæg. Eller få nogle rigtig gode hovedtelefoner. Til sidst vil jeg også gerne anbefale at lære at spille på et instrument, fordi det er sjovt og jeg snakker tit med folk der siger at de fortryder at de aldrig fik det lært.

gæsteindlæg – shy shy shy

I dag er der præcis 1 uge til sæsonens eneste Poetry In Mono. Den 19. i rækken og en aften hvor vi er så heldige at have Shy Shy Shy og Waitress på plakaten (Facebook event). Traditionen tro, får vi bands der spiller på Poetry In Mono til at lave et gæsteindlæg til bloggen her. I denne omgang gælder det Shy Shy Shy, som har valgt at lave en slags tour-dagbog om deres tur til Kolding og Odense for et par weekender siden. Hvis navnet Shy Shy Shy ikke lige siger dig noget, kan du lytte til dem herunder imens du læser om deres jyske/fynske eventyr:

Shy shy shy har netop taget hul på, hvad der med lidt god vilje kan kaldes bandets første tour. I dette indlæg vil vi sætte nogle ord på, hvordan sådan noget forløber i vores lille band.

Det er fredag, og vi mødes i øvelokalet på Nørrebro til en hurtig finpudsning af repertoiret. Til weekendens koncerter optræder vi som duo, da det giver gode muligheder for at rejse rundt og spille opvarmningsjobs. Dette har dog også betydet, at vi har måttet lave særlige arrangementer af vores sange, som fungerer uden vores rytmegruppe. I stedet for rytmegruppen, har vi allernådigst lånt en trommemaskine, der holder takten for os.

Efter at have øvet og pakket vores instrumenter sammen går turen mod Kolding, hvor aftenen byder på en supportkoncert. Som et næsten ubeskrevet blad i dansk populær musik foregår transporten ikke i de store nightlinere, når bandet ruller ud. Vi tyr til en proppet buslinie 5A, hvor vi akkurat får mast os ind med vores oppakning af udstyr. På hovedbanegården vil vi nå at proviantere inden turen går videre med DSB. Dankortsystemet er imidlertid gået ned, hvilket umuliggør foretagendet. Nogen tager dette med højere humør end andre. Denne nogen trøster dog den anden part med, der er mad i Kolding kl 19…
sss1

Vi når sikkert frem til Kolding og efter endt lydprøve står maden ganske rigtigt klar. Boller i karry. Det er noget, sådan et par eksiljyder kan forstå.

Indtil nu har Shy Shy Shy kun spillet koncerter i København, så vi er spændte på, om vi kan lokke et publikum til et par hundrede kilometer fra hjemmebanen. Vi kan ikke dy os for jævnligt at kigge ud i salen i ventetiden. Salen er gabende tom, men pludselig går døren op, og ind træder Astrids kære svigermor med sin nabo under armen. De skal dog ikke vise sig at være de eneste, der møder op. En tredje kvinde, vi ikke kan identificere, finder også vej til spillestedet.
Showtime! Vi spiller naturligvis det bedste, vi har lært, så svigermor får sig en på opleveren. Det lille publikum lytter, og lader sig indfange af musikken. Nu var de i princippet også taget som gidsler i en situation, hvor det ville være pinligt at gå, eller for den sags skyld bare gå på toilettet. Jane Doe tager sig dog friheden til at finde mobiltelefonen frem for at opfordre folk til at komme på facebookeventet.

sss2

Efter koncerten med det andet band pakkes bilen på rekordtid, og vi kører i samlet flok mod Odense, hvor vi lørdag skal spille koncert.
Vores managers gæstfrie forældre står for vores indlogering, og efter en god nats søvn tager vi på sightseeing. Astrid har over natten fået sig et forkølelsessår, men hvad gør det, når man kan dække det med en softice-næse.

sss3

Rygterne om gårsdagens storslåede koncert har spredt sig som en steppebrand, for da vi træder på scenen i Odense er der mindst 50 publikummer. Det kunne måske også have lidt at gøre med det andet bands tilhørsforhold til byen. Hvor om alt er, så er det simpelthen super skønt at spille for et publikum, og publikum synes også at nyde det. Efter koncerten går vi mod stationen for at returnere til København. Vi tager os til takke med en ståplads i gangarealet på et fyldt IC-tog. Åh, det glamourøse musikerliv.

Vi slutter med en troværdig statistisk fremskrivning af besøgstallene til vores koncerter i marts.
sss4

gæsteindlæg – goldie chorus

Goldie Chorus

Vi fortsætter traditionen op til Poetry In Mono på lørdag, hvor Emil fra Goldie Chorus i denne omgang har skrevet et gæsteindlæg ud fra hvad han synes er spændende og lader sig inspirere af. Udover Goldie Chorus, har vi også Feel Freeze på plakaten og Andreas og Laurids fra Stærosaurus til at skabe noget stemning fra DJpulten før, imellem og efter koncerterne.
Klik her for mere information om arrangementet. Vi ses!

Det synes jeg er spændende og derfor lader jeg mig inspirere af det:

Jeg er igennem de sidste år blevet meget betaget af en “mentalitet” inden for popmusikken som i hvert fald for mig, har været ny og anderledes. En tilgang til det at skrive og udøve musik og at være band/kunstner. Noget som jeg synes skaber og har skabt en opblomstring i branchen og generelt i musik miljøet.
Denne mentalitet kan jeg bedst beskrive som en til tider ironisk/selvironisk tilgang til det at lave og udøve musik. Denne “ironiske” tilgang gennemsyrer ikke musikken og lyrikken, men er for mig blot et gimmick som river lytteren og kunsteren ud af de vante rammer.
I erkendelse af at være meget mere poppet end jeg gik og forstillede mig jeg var, har denne mentalitet/tilgang været vigtig i min proces omkring Goldie Chorus. Både fordi at poppen hurtig blev for ren og for lettilgængeligt, men også fordi at jeg hurtigt indså at jeg ofte gik død i skriveprocesen med ideen om at alt det jeg lavede, var lavet før.
Så min åbenbaring har kort fortalt handlet om at bruge poppen, klicheerne, give sig selv lov til at tage tingene langt ud, men også smadre og ødelægge dem, for så igen at vende tilbage og lade poppen være pop. Generelt bare et frisk pust til en scene som efter min mening længe har haft brug for at blive blæst igennem

Her er der nogle eksempler på kunstnere som for mig har bidraget med at gøre poppen spændende og nytænkende.

Father John Misty (live i Letterman):

Ariel Pink:

Connan Mockasin:

Mac DeMarco:

Tame Impala:

poetry in mono #16 i glimt

Fine Glindvad ©Rikke Schlosser

Den 16. Poetry In Mono løb af stablen for en halvanden uge siden. Det blev som altid en rigtig hyggelig aften med rigtig gode koncerter og generelt god stemning. Vi bringer her billeder fra aftenens hovedpersoner, nemlig Fine Glindvad og Echo Me. Alle billeder er taget af Rikke.

HUSK Poetry In Mono #17 med 4 Guys From The Future og Heimatt og Mads Axelsen er d. 19. april. Læs mere her.

gæsteindlæg – navneløs

Navneløs

Så er det i morgen vi åbner dørene til Poetry In Mono #15 med Navneløs og Rowbird + DJs: Kaspar Kaae (CODY) og Brian Batz (Sleep Party People) på plakaten. Det bliver rigtig fint og vi glæder os virkelig meget. Som lidt opvarmning har Navneløs lavet deres egen lille ABC:

Navneløs’ ABC:

Analog
Bowie

Cool burger
Dansk
Enkelt
Feed
Grej
Hjørring
Indie
Jordnært
Kom og hør (med mig)
Læder
My Bloody Valentine

Naiv
Orkester
Portishead

Quentin Tarantino

Rumklang
Sort
Tunsalat
Uden sans for humor
Vodka
Wiced Game

Xtra Sandwichkiks
Yolo
Zen
Ærlighed
Øresønderrivende
Åbent

Mere info om arrangementet findes her og her (Facebook).

gæsteindlæg – rowbird

Rowbird

Årets første Poetry In Mono nærmer sig med hastige dage. Det er den 15. Poetry In Mono i rækken og vi er glade for at kunne præsentere Navneløs og Rowbird på scenen på torsdag d. 30. januar kl. 21 på Stengade. Oppe på 1. salen vil Kaspar Kaae (CODY, Sleep Party People) og Brian Batz (Sleep Party People) sørge for at du får kridtet dine dansesko både før, imellem og efter koncerterne. Det bliver et brag af en aften! Indtil da kan du læse dette fine gæsteindlæg fra Camilla (billedet ovenover) fra Rowbird under overskriften “3 ting jeg ikke kan undvære når jeg laver musik…”:

Casiolover

Mit vintage casiotone keyboard! Det har fået en stor betydning for mit musikalske univers.. Siden jeg erhvervede mig det for ca. et år siden, har jeg ikke brugt andet til at skrive og arrangere mine sange ud fra. Den har en ganske cool trommemaskine og nogle fede orgel-og omnichordlignende lyde der er vildt seje.. Lydene giver også tit mine arrangementer en ‘lettere’ og knap så tung vibe, end når jeg skriver ud fra min guitar eller upright piano….

Heroes

I en tid hvor digitalisering hersker og betydningen af kunst helst skal kunne analyseres ud fra tal i et excel-ark, så har jeg brug for at lytte til og spejle mig i nogle af de kunstnere og musikere, der bekræfter mig i hvorfor musikken er så vigtig. Nogle kompromisløse kunstnere og musikere, der formår at bevare en ægthed, varme, nerve og frem for alt æstetikken omkring at få folk til at lytte til hele albums… på vinyl… og hele romantikken der omkring, som ellers synes at være ved at drukne.

Jeg er særlig begejstret for (småbesat af) Jack White. 

Han har altid en særlig holdning til samfund, kærlighed og måden at lytte til musik på, der både provokerer mig og gør mig lykkelig! Han er fascinerende produktiv, og ER efter min mening lig med god stil.

Den lille sorte

Her en min lille sorte Moleskine notesbog! Den bærer jeg med mig overalt.. arty-farty agtigt eller ej, så er det vigtigt for mig at kunne skrive ordene ned, lige når de kommer til mig og ikke fem minutter for sent. Jeg vågnede for nogle år tilbage en nat i et telt i Afrika med min storebror, hvor jeg helt panisk ikke kunne finde min bog, men jeg turde heller ikke at gå udenfor at lede efter den.. bad situation!

(…4)

Derudover kan jeg ikke undvære mit band. Nogle af os er ret nye sammen, andre har jeg spillet med over længere tid, men de er altid meget hurtigt på pletten, når jeg har skrevet noget nyt, og så går vi ofte direkte i studiet og forsøger at forme numrene. Det sidste halve år har jeg været mere produktiv end hidtil, og vi planlægger derfor en albumudgivelse i 2014. Det er noget vi glæder os helt vildt til at lave, og jeg kan næsten garantere, at der vil blive lagt usædvanligt meget kærlighed i den produktion. Jeg glæder mig.

Og vi glæder os til på torsdag!

Tjek Facebook eventet ud her.

poetry in mono #14 i glimt

Scarlet Chives © Thilde Christensen

Sæsonens sidste Poetry In Mono (som vender stærkt tilbage i foråret!) og den 14. i rækken bød endnu engang på lækkert musik og rigtig god stemning hele vejen igennem. Begge bands gav den alt hvad de kunne og de mange der var troppet op lod til at have en rigtig dejlig aften. Aftenens DJ sørgede også for en rigtig indie-fest i bedste stil efter koncerterne.
Vi bringer her lidt glimt fra en lækker og mindeværdig aften. Først norske Dråpe og derefter Scarlet Chives (også billedet ovenfor). Alle billeder er knipset af én af Stengades fotografer, Thilde Mørup Christensen.

Vi ses igen til foråret!