top 10 indlæg

Med en 10 år gammel blog, er det selvfølgelig oplagt at afsløre hvilke 10 indlæg der er blevet de mest læste i løbet af de 10 år:

10. I’m in control
9. http://blaavinyl.dk/emma-acs-det-giver-mening
8. Poetry In Mono 1 i glimt
7. De Synkende Skibe
6. Gæsteindlæg – Fine Glindvad
5. Årets Plader 2014 – Rune
4. Et Kærligt Interview del 2
3. Årets Danske Plader 2013 – Rikke
2. Et Kærligt Interview del 1
1. Sommer

Det er lidt skægt, og måske også meget sigende, at alle 10 ovennævnte på den ene eller den anden måde omhandler dansk musik, og der er ingen tvivl om at vi alle dage har været meget begejstrede for Asbjørn, eftersom han går igen i hele 3 ud af 10 indlæg. For den opmærksomme læser, vil man også kunne spotte et gæsteindlæg fra Fine Glindvad, som i 2014 spillede til vores aften på Kulturstationen Vanløse, og ikke ret lang tid efter den koncert underskrev pladekontrakt og blev til CHINAH.

Der er også en reportage fra vores første Poetry In Mono aften på Stengade, som vi nåede at arrangere cirka 20 stykker af. Der er også blevet plads til en enkelt årstids-soundtrack fra sommeren 2013, og et par toplister fra os begge fra henholdsvis 2013 og 2014. Det er sjovt at kigge tilbage på.

poetry in mono #19 i glimt

1

Den 19. Poetry In Mono var som altid en hyggelig og stemningsfuld aften. Shy Shy Shy lagde ud og satte stemningen med deres lettere legesyge popsange, og efter en kort pause blev det Waitress’s tur til at spille deres længeventede debutkoncert hvilket gik rigtig godt. Efter koncerterne kom Rikke på hårdt arbejde på Retrograd (Stengades 1. sal) som solo Sexy Sauce DJ, da Martin Ryum desværre var blevet syg. Men efter lidt opvarmning med nogle gode gamle klassikere, kom der lige så stille gang i dansegulvet og det endte ud i en vulgær farverig popbuket, hvor bl.a. et par tidligere Poetry In Mono darlings viste hvor skabet skulle stå på dansegulvet.

Vi takker Mathias Fredslund for den fine og stemningsfulde billedereportage herunder:

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

hulen

© Niels Ove Kildahl
© Niels Ove Kildahl

Vi beklager at vi ikke er så aktive for tiden. Det skyldes at jeg er druknet i eksaminer og koncerter og Rune har bare generelt travlt. Men vi er stadig i live…bloggen lever stadig! Eksamenstiden er = overspringshandlinger = indlæg om dejlig musik, og sådan er det også i dag.

Til Poetry In Mono’s 10. udgave af slagsen sidste år, havde vi besøg af Soffie Viemose (billedet), som siden har skiftet kunstnernavn til Nanome. Som hun selv beskriver det, er det ikke fordi hendes musik kommer til at lyde anderledes, det giver hende blot noget mere personlig frihed, såvel som kunstnerisk frihed. Derudover kommer det også til at virke mere inkluderende for hendes bandmedlemmer når de står på scenen.

I forbindelse det nye bandnavn, kom også en ny video til hendes seneste single fra hendes kommende album. Det er en sang som undertegnede har været helt vildt forelsket i siden jeg hørte den første gang sidste år, så det er bare skønt at kunne lytte til den lige når jeg lyster nu:


Instrueret af: Niels Ove Kildahl

Eller, det er faktisk løgn. Soffie og bandet lavede allerede sidste sommer en fin lille live video ved badesøen klokken meget tidligt på Roskilde Festival:

Vi har her på blaavinyl, fået adgang til nogle flotte still billeder fra videooptagelserne til Cave videoen, som vi gerne vil dele med jer her:

Jeg glæder mig personligt meget til når pladen engang udkommer, og i det hele taget til at følge hendes videre karriere.

poetry in mono #10 i glimt

Den 1. december blev Poetry In Monos tiende arrangement afholdt på Stengade. Og det var en virkelig god aften i selskab med Asbjørn og Soffie Viemose, som billederne ovenfor (taget af Jakob Møldrup Petersen) også eksemplificerer.

Soffie Viemose startede fremragende ud med sin meget følte nordiske elektronika, der denne aften var nedbarberet til en duo, hvor de plejer de at spille som en trio. Viemose og trommeslager Victor Dybbroe gav en fremragende koncert, der kun kort blev afbrudt af et computer-breakdown. Et fint lille intermezzo, som blot fremhævede Soffie Viemoses tilbageholdne charme på scenen. Gift, To The Woods og et meget rytmisk drevet/energisk nummer undertegnede desværre har glemt titlen på, var store højdepunkter. Især det nyere mere uptempo klædte Viemoses univers glimrende.

Asbjørn tog over sammen med sit særdeles velspillende orkester, der på vanlig hvis sørgede for et betydeligt energi- og tempoløft. Asbjørn, der med sine dansable tilstedeværelse løftede intensiteten, præsterede virkelig at give en dejlig “sidste” koncert i denne omgang. Gutterne fra bandet sørgede i høj grad for, at der ikke var ét ben, der stod stille i løbet af koncerten, som for alvor nåede nye højder mod slutningen. The Criminal og Strange Ears tog kegler. Det må man blot erkende.

Vi takker for to virkelig gode koncerter af to lysende talenter, som vi glæder os til at følge videre frem. Vi ses i 2013 til mere Poetry In Mono. Se i øvrigt resten af billederne fra Poetry In Mono #10 på Stengades hjemmeside.

et kærligt interview – del 2

Så kom ugen. På lørdag går det løs. Vinderne af konkurrencen er fundet og har fået besked. Og vi bringer hermed som lovet anden del af interviewet mellem Soffie Viemose og Asbjørn. Denne gang er det Soffie der giver os et indblik i hendes forhold til Asbjørn og hans musik:

Beskriv dit første møde med Asbjørn’s musik
Asbjørn og jeg går på konservatoriet sammen, så jeg mødte ham første gang der. Jeg var lige flyttet til Århus og var rimelig mistroisk overfor alle jyder, men Asbjørn kunne jeg ikke rigtig modstå. Vi skulle lave et skoleprojekt sammen hvor jeg hørte ham synge og bare tænkte, at han virkelig sang fantastisk. Lidt senere inviterede han mig med på optagelserne til hans video ‘The Criminal’, og blev igen vildt betaget af hans energi og udtryk. Den dag på sættet husker jeg som en magisk dag, hvor jeg følte mig beæret over at være med. Jeg kan huske jeg kiggede gennem linsen og tænkte: denne dreng er en stjerne, mon der er andre der kan se det? Det er der heldigvis!

The Criminal

Har Asbjørn haft indflydelse på dig og din musik?
Ja helt sikkert, vi bruger hinanden som sparringspartnere, og hans mening er en, jeg respekterer dybt.
Nogle gange har han spillet en skitse for mig og jeg har bare siddet bagefter og tænkt at han slet ikke forstår hvor dygtig han er.
Jeg har siddet med en følelse af at være slået helt bagover af en smuk sang og samtidig med en snært af bitterhed over ikke selv at have skrevet sangen.

Hvilken kvindelig artist ville kunne charmere bukserne af Asbjørn?
Hvis Robyn og Beyonce dansede rundt om Asbjørns seng i platformboots og glitteroutfits til et mix af ‘Who Run The World’ og ‘Dancing On My Own’, tror jeg ikke han ville kunne holde fingrene fra dem.
Hvilken mandlig?
James Blake eller Frank Ocean ville også kunne synge ham blød i knæene.

Hvis Asbjørn var et stykke tøj, hvordan ville det så se ud og ville du ta’ det på og til hvilken lejlighed?
Hvis Asbjørn var et stykke tøj, ville han være en mavebluse med hætte, med pailletter og gerne noget opklippet militant stof. Eller en kæmpe velourfrakke med kæmpe skulderpudder. Han er ikke bange for at blive set, den mand.

Fortæl en hemmelighed om Asbjørn
Han kan sove alle steder, det er meget beundringsværdigt. Til gengæld snorker han som en gammel mand med tilstoppede luftveje, så man skal passe på han ikke falder i søvn for tæt på ens ører!

Til sidst: Hvad forventer du af Asbjørn’s koncert på Stengade d. 1. december?
Jeg holder af, og beundrer samtlige medlemmer af hans band, så jeg forventer at bliver revet rundt i fabelagtige lydmekkaer og sindsyge rytmer. Jeg glæder mig til at se Asbjørn være en diva og jeg glæder mig til at høre hans dejlige sange og igen blive inspireret.

Det er som sagt på lørdag du kan opleve Soffie Viemose og Asbjørn i levende live i forbindelse med den 10. Poetry In Mono. Dørene åbner kl. 21 og det koster 80 kr. Mere info her.

Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, får vi fint besøg af DJ Video Musik, som du kan tjekke ud her:

et kærligt interview – del 1

I forbindelse med det næste Poetry In Mono arrangement d. 1. december, har vi sat Asbjørn og Soffie Viemose i stævne til et kærligt interview, hvor de taler om det personlige forhold de har til hinanden og ikke mindst hinandens musik. Her kommer første del hvor Asbjørn taler om Soffie.

Beskriv dit første møde med Soffie’s musik
Jeg hørte sladder om en melankolsk københavnertøs med gråt hår, der havde forvildet sig til Århus. Fortørnet over at det jo plejer at være den anden vej folk flytter, så jeg videoen til ’Gift’ en sensommerdag i 2011 og blev taget med paraderne nede. På én måde var hun skabet og distanceret med glimmer i hele hovedet, mens hendes ærlige og rå fremtoning fortalte mig at der stak meget mere bag. Siden da har sangen været soundtrack til epokegørende øjeblikke, og jeg er sikker på den vil være underlægning til mange break- og makeups i min fremtid.

Gift:

Har Soffie haft indflydelse på dig og din musik?
Soffie har været en muse siden jeg mødte hende! Den seriøsitet og nerve hun lægger i sin kunst er inspirerende som bare pokker, og derudover respekterer jeg hende meget for hendes DIY kompromisløshed. Vi står i mange af de samme karrieremæssige overvejelser og jeg spejler mig tit i hende, for svaret er altid helt ærligt.

Fortæl en hemmelighed om Soffie
Hun hader dukker. Og har et outfit der ligner en stor laks! Og så bliver hendes plade et mesterværk – hør forsmagen på 1. singlen ’To The Woods’ med min yndlingsvideo af hendes her:

Hvilken artist kunne charmere bukserne af Soffie?
Mariam Walentin fra Wildbirds and Peacedrums får hendes parader helt ned, og det er vel det bedste fundament for elskov! Og Thom Yorke kunne uden tvivl danse hende i kanen mens han synger om en lille ’Lotus Flower’.

Hvis Soffie var et stykke tøj, hvordan ville det så se ud og ville du ta’ det på og til hvilken lejlighed?
Hun ville være noget varmt i kulden. Lavet af 80% øko-uld og 20% stiv neon-plastik i en krave, der kunne strækkes op over hovedet, når man havde brug for at være alene. Jeg ville helt sikkert have hende på på tour for at holde kontakt til den jyske muld, samt kunne lukke af for alle de nye indtryk i ny og næ.

Til sidst: Hvad forventer du af Soffie’s koncert på Stengade d. 1. december?
En nærværende og selvudleverende kvinde, utallige kuldegysninger samt let præstationsangst over at skulle fylde scenen efter hende.

Husk at vi har en konkurrence igang i forbindelse med koncerten hvor du kan vinde 2 billetter til koncerten + signerede plader fra begge kunstnere. Læs mere om det og deltag her!

Poetry In Mono #10: Konkurrence!

Som nævnt i tidligere Poetry In Mono indlæg, har vi fat i den helt brede palet i dette efterår. I lørdags befandt vi os som bekendt i det mere dunkle og støjende hjørne, d. 17. november kommer vi lidt mere frem i lyset og springer over i det mere lavmælte fingerspillende hjørne med Dad Rocks! og TM Hunter. Men i forbindelse med vores 10. Poetry In Mono d. 1. december befinder vi os ude midt på dansegulvet i selskab med Asbjørn og Soffie Viemose, og i den forbindelse har vi en konkurrence i ærmet. Præmierne lyder på 2 vindere á:
1 x signeret album fra Asbjørn + 1 x signeret EP fra Soffie Viemose (se billede) + 2 stk. billetter til koncerten

Det eneste du skal gøre for at vinde det, er at svare på følgende:
Asbjørn kaldte sit projekt noget andet inden han udgav sin debutplade Sunken Ships tidligere i år, hvad var navnet på projektet?
Send dit svar til blaavinyl (at) gmail.com senest d. 25. november. Vinderne får direkte besked!

I får her en smagsprøve på hvad aftenen byder:

efterårstoner

Det er ved at være lidt tid siden jeg sidst skrev noget herinde, studielivet tager meget af min tid og mine kræfter. Men på vej til skole i morges, faldt jeg over en god gammel kending som jeg forbinder rigtig meget med efteråret… irske Damien Rice, som for 10 år siden udgav sit debutalbum ‘O‘. En plade der har fulgt mig i tykt og tyndt igennem en del år efterhånden, og i morges inspirerede den mig til at lave den her efterårsplayliste, da det må siges at efteråret virkelig er ovre os pt. Og resultatet er som følger:

Først og fremmest her den føromtalte Damien Rice med en meget efterårs-agtig video og sang, som går lige i hjertekulen:

Britiske Ed Harcourt kan absolut ikke undgås i denne sammenhæng, der med sin plade ‘Here Be Monsters‘ fra 2001 leverer en perlerække af efterårs-numre, og selvom jeg ikke kunne finde det nummer jeg gerne ville have streamet (Those Crimson Tears til de nysgerrige), får i her et nummer der er mindst lige så god i stemningen…
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/2315212″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=2747cf” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Til en lidt mere nutidig, og ikke mindst aktuel sag, så er der danske Soffie Viemose (som iøvrigt gæster Poetry In Mono d. 1. december), med dette dejlige melankolske og meget simple nummer som stjal mit hjerte allerede ved første lyt i sin tid…

Tilbage til det noget ældre…nemlig Nick Drake, som jeg for nylig fik genopfrisket. Åh det er smukt!

Patrick Watson og hans plade ‘Close To Paradise‘ fra 2006, et blevet en symbolsk plade for mig når det kommer til efteråret. Når jeg lytter til den, dukker der mørke billeder op inde i mit hoved med visne blade i Kolding. Det er en stemning der vil noget, og bestemt ikke ment som en negativ ting!

En anden jeg heller ikke kan komme uden om når bladene skifter farver og blæser om ørerne på én, er Sam Amidon..

Og nu vi er igang, er The Antlers jo heller ikke til at overhøre, og så faldt jeg lige over denne flotte efterårs/vinter-agtige video:

Jeg skal ind og se Grizzly Bear om under 2 uger, og glæder mig som et lille barn. Så selvfølgelig er de også på min playliste. Her med en gammel kending:

Av…her på falderebet bliver jeg simpelthen nødt til at tilføje dette vidunder af en efterårsperle! Det er igen Patrick Watson, men fra hans seneste plade ‘Adventures In Your Own Backyard‘: