årets plader 2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze
Robyn – ‘Honey
CHINAH – ‘ANYONE
Teitur – ‘I Want To Be Kind

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!

spot 2014

spot festival

Traditionen tro skal undertegnede på SPOT. For andet år i træk dog uden min kære medskribent. I år har jeg dog knap haft tid eller overskud til at gå for meget i detaljen med hvad der egentlig sker fredag og lørdag på festivalen i modsætning til de andre år hvor jeg nærmest har været forberedt mindst en måned før. Så det bliver ikke den mest dybdegående anbefaling i denne omgang. Men om ikke andet er det bands jeg virkelig virkelig glæder mig til at se og derfor har høj prioritet i mit personlige SPOT program (som først bliver lagt endeligt senere i dag):

Jeg havde fornøjelsen af at se Blaue Blume allerede for et år siden på min fødselsdag på Stengade, da de varmede op for The Besnard Lakes. De er vokset en hel del i deres lydbillede siden dengang, men havde allerede på det tidspunkt fat i noget interessant. Jeg så dem igen her i weekenden på Offspring, men det foregik desværre på den mindst værdige scene på festivalen (Biergarten), så jeg satser bestemt på at stille mig i køen til Lille Sal i morgen aften og give dem en chance mere:

Utroligt interessant projekt som jeg for tiden følger tæt, er sangskriverkollektivet Lowly som med deres single Daydreamers har vækket min nysgerrighed for alvor. Der er ikke det møde, det seminar eller den anden koncert der kan gøre at jeg kommer til at glippe dem på SPOT når de spiller i Musikhuset Foyer lørdag aften:

Ice Cream Cathedral inviterede os med til en produktionsøver for nogle måneder siden, så vi kunne få løftet sløret lidt på hvor de er på vej hen i deres musikalske udtryk. Det er rigtig spændende det de har gang i. Én af favoritterne fra den dag, var helt klart Swans, som bandet senere har udgivet som single med en flot og lidt syret musikvideo som du kan se/høre herunder. Tjek dem ud natten til søndag på Atlas:

Den mest positive overraskelse på Offspring, var klar færørske Byrta. De kan opleves på Voxhall i morgen eftermiddag:

My Heart The Brave er en interessant størrelse. Jeg må ærligt indrømme at de skuffede lidt da jeg oplevede dem på Ideal Bar i vinters, men allerede kunne mærke hvordan de er begyndt at hvile i sig selv og deres scene performance efter at have oplevet de sidste 2-3 numre af deres koncert til Offspring i weekenden. Så jeg håber at kunne nå forbi og nå hele deres show på SPOT på lørdag på SCC scenen:

Jeg kunne blive ved med at komme med anbefalinger, men min tid er ved at løbe fra mig her, så jeg nøjes med lige at namedroppe de sidste par stykker som jeg helt klart vil mene er værd at tjekke ud:
4 Guys From The Future
The Malpractice
Disa (IS)
Maskinvåd
Treefight For Sunlight
Helmet Compass
Quick Quick Obey
Lydmor
Ring Them Bells
Shiny Darkly
Sleep Party People
The New Spring
Schultz and Forever

Vi ses måske på SPOT?

poetry in mono #17 i glimt

4 Guys From The Future © Rikke Schlosser
4 Guys From The Future © Rikke Schlosser

Sæsonens sidste og den 17. Poetry In Mono blev veloverstået i lørdags på Stengade med to superoplagte bands. Undertegnede havde kun haft fornøjelsen af at opleve Heimatt i en akustisk version med Magnus Grilstad og sin guitar, men jeg kan da lige love for at der blev skruet op for tempoet med det 6 mand store band på scenen. Der var dømt folkemusik i det høje tempo der både skabte hygge og dansehumør i den halvfyldte sal.

Mads Axelsen
Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, havde vi fint besøg af Mads Axelsen (billedet ovenover) (Det Elektriske Barometer), som spillede noget rigtig lækkert musik. Undertegnede joinede ham efter koncerterne med min kasse vinyler under armen, og det kom der et par rigtig sjove og hyggelige timer ud af hvor vi rigtig fik nørdet igennem. Publikum nød det i fulde drag.

4 Guys From The Future spillede i lidt over en time og gav folk én på opleveren med numre fra både debutalbummet og sidste års meget roste Adagio. Koncertens højdepunkt var som forventet titelsangen fra forrige plade ‘Under The New Morning Sun‘ som flyder ud i ‘Corruption‘ fra Adagio der ender ud i et inferno af kontrolleret støj.

Det var alt i alt en vellykket aften med god musik, glade folk og den hyggelige gode stemning som Poetry In Mono netop sigter at skabe omkring musikken som er i centrum.
Vi glæder os rigtig meget til at se hvad Poetry In Mono kommer til at byde på i efteråret, indtil da kan i nyde et par glimt fra aftenen her:

frost 2014

Frost 2014

FROST Festival startede allerede i sidste weekend med When Saints Go Machine i et totalt udsolgt forhenværende Danmarks Akvarium. I dag fortsætter festivallen der nu for 4. år i træk skaber nye koncertoplevelser i alternative omgivelser. På aftenens program finder vi Eggs Laid By Tigers, som vil spille hele 3 gratis koncerter i foyeren på Hotel Kong Arthur under temaet Songs From a Hotel Suite inspireret af bandets såkaldte ophavsmand, Dylan Thomas som levede og døde på Chelsea Hotel i New York. Også i aften kan man opleve 60 minutes of Indians, hvor Indians fremfører en hel times lækker såkaldt “indie-klassisk” musik i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester i det gamle Radiohus’ smukke koncertsal (også kaldet Det Kongelige Musikkonservatories koncertsal). De gentager succesen på lørdag på Kulturværftet i Helsingør. Begge dele kræver at man køber billet (se link nedenfor). Det skal nok blive rigtig fint og jeg ville ønske jeg havde tid og mulighed for at opleve det;

Også i morgen fredag er der et gratis FROST arrangement hvor FROST festival er gået sammen med Statens Museum for Kunst’s (SMK) fredagsarrangement også kaldet SMK Fridays. Det særlige ved det her arrangement, er at man ikke ved hvilke tre artister der vil spille op til bal i de forskellige udstillingsrum på museet før på selve dagen. I morgen er den ene af dem dog Spillemændene. Det er en enestående mulighed for at få en idé om hvilke bands der spiller på festivalen uden at det koster en rød reje.

Allerede på søndag kan man igen opleve Spillemændene gratis når FROST Festival gør brug af en såkaldt klassiker, nemlig Frost on ice ved skøjtebanen ved Frederiksbergs runddel. Vi må håbe at vejret bliver godt så man kan få en rigtig sprød søndagsudflugt ud af det.

FROST Festival varer en hel måned endnu og dukker op på steder som Chr. IV’s Bryghus, Bremen, Koncertkirken, pool party i Hollænderhallen, Huset KBH, Store Vega og Pumpehuset. Med navne som Erlend Øye, SOHN, Baby In Vain, of Montreal, Connan Mockasin, 4 Guys From The Future, Chorus Grant, Linkoban, The Mountains, The New Spring, Moonface, Lucky Dragons, Turboweekend og mange flere på plakaten.
Der er flere arrangementer der allerede er udsolgt eller er tæt på. Følg med og køb dine billetter her.

Undertegnede glæder sig personligt meget til of Montreal og 4 Guys From The Future, og efter at have lyttet til f.eks. SOHN, Moonface og Connan Mockasin, skulle man da være et skarn ikke at kigge forbi til dem også:

FROST Festival er et dejligt pust til den ellers så mørke og grå vinter, fordi festivalen fylder ens kalender med en masse fede musikoplevelser og det er vist en festival der er kommet for at blive.

årets danske plader 2013 – rune

IMG_6447

Så blev året 2014 – og her lidt forsinket følger undertegnedes 2013-liste. Jeg begrænset min danske liste over årets album til fem styks for i år. Det er nu ikke fordi, der har manglet kvalitet inden for de danske grænser, for der har været utrolig meget med et fantastisk højt niveau. Zoo af Waldo & Marsha var for eksempel en stor overraskelse for undertegnede, mens Ice Cream Cathedrals debut også var af utrolig høj og drømmende kvalitet. Her er dog de fem, jeg har valgt at fremhæve for i år.

5. Synd & Skam – Center

Første gang jeg hørte De Hænder, der er at finde på Center, fik jeg en utrættelig trang til at vride min krop, kaste hovedet op og ned, spille luftguitar og slippe alle hæmninger. Gutterne fra Synd og Skam formår virkelig at skabe noget til tider abstrakt, noget til tider nærmest naiv musik, der trækker på instinkter og musikalitet mere end nogen andre i DK lige nu. En af de mest interessante danske udgivelser i år, sammen med deres anden udgivelse Lad Mig Falde Ind Til Dig.

4. When Saints Go Machine – Infinity Pool

Denne plade bryster sig af at indeholder en af dette års måske stærkeste titelnumre. Derudover bevæger WSGM sig ud af nye spændende græsgange med rap-indslag fra folk som Killer Mike. Disse gutter lyder stadig ikke som nogen andre, og det bliver de i høj grad ved med at udnytte til deres egen fordel.

3. 4 Guys From The Future – Adagio

TAMB056-web-large1

Bjarke Porsmose og co. fortsætter deres glimrende balancegang mellem kraut-rock og de poppede melodier pakket ind i en elegant og stemningsfuld forklædning. Det er døsigt, nærmest slentrende til tider, mens de store tanker også får taletid. Fremragende toer.

2. Mother Sparrow – I Made A Friend / Gust

Et uhyggeligt knugende album, der desværre er blevet alt for overset. Forgangne Mother Sparrow, der mistede blot 25-årige forsanger Jannick Wiinblad, har udgivet et udvalg af materiale, der var i arkiverne, og sat dem sammen til dobbeltalbummet I Made A Friend / Gust. Overséelsen skyldes muligvis, at musikken ikke er digitalt tilgængelig og skal opdrives på vinyl, men for søren, hvor de små hår rejser sig, når tonerne fra And Maybe We’ll Laugh rinder ud til denne linje: “The wind is right here / and will probably blow you out / and you’ll die / and you will not dwell here”.

1. Mellemblond – Lysvågen

mellemblond-e1365414165580

Det stærkeste dansksprogede album fra i år. Lysvågen holder ganske enkelt det højeste niveau hele pladen ud, og den står knivskarpt med Kristoffer Munck Mortensens fantastiske lyriske univers. Åbneren Vågnede En Morgen blive smukt flettet sammen af flere velvalgte guitarfigurer, hvor dovenskaben virkelig svømmer ind over én. Guitaren på Swimmingpoolens Blå er en sand fryd, den kække koklokke og Mortensens tørre vokal. Det er ubetinget den danske vinyl, jeg har lyttet mest til i 2013, og det er ganske enkelt fordi, at det er en formidabel plade, hvor der bliver balanceret fantastisk fint mellem en karakteristisk lyd, men også at bibeholde variation – og opretholde et ufatteligt talent udi sangskrivning. Det er ganske enkelt en fryd at lytte til.

årets danske plader 2013 – rikke

Nogle af årets danske plader

Så er turen kommet til årets fedeste danske plader, og jeg kan hilse og sige at det bestemt ikke har været nemt! Jeg har dog fundet frem til 10 styks som i kan tjekke ud herunder.

10. Kissaway Trail – Breach
Kissaway Trail - Breach
– Kissaway Trail er et band jeg i rigtig mange år har haft afskrevet fuldstændig. Hvorfor husker jeg ikke rigtig længere… Bandet har dog præsteret at få min opmærksomhed med pladen her, som efter min mening er deres fedeste udspil til dato.

9. Ocean View – Ocean.Puke.Future
Ocean View - Ocean.Puke.Future
– Jeg bookede Shiny Darkly og Ocean View for et års tid siden til Poetry In Mono. Til at starte med var jeg ikke så tosset med Ocean Views mere skramlede lyd. Men efter at have oplevet dem live, var jeg solgt. Ocean View formår at have melodien og riffet med i de fleste af deres sange på trods af det lidt punkede udtryk. Numre som Blood og Cake er især sprøde numre, men jo mere du får lyttet til EP’en, jo bedre bliver samtlige 5 numre:

8. Lars and The Hands of Light – Baby We Could Die Tomorrow
Lars and The Hands of Light - Baby We Could Die Tomorrow
– Her er tale om en rigtig god indie-pop plade der har lidt af det hele. Lige fra strygere, til synthezisers, håndklap og tamburiner. Og for at det ikke skulle være nok, er der adskillige referencer til de glade 60’ere. Jeg er solgt.

7. Ice Cream Cathedral – The Drowsy Kingdom
Ice Cream Cathedral - The Drowsy Kingdom - cover
– Det er en rigtig fin debutplade det her. Den er fyldt med dejlige små popnumre som sidder fast lang tid efter man har lyttet til dem. Den er perfekt til søvnige søndage.

6. Trentemøller – Lost
Trentemøller - Lost
– Denne her havde jeg nok ikke lige regnet med ville ende på denne liste da jeg første gang trykkede play. Men det er bestemt en plade der har fået lov til at vokse på mig, og jeg synes det pynter med alle gæstemusikerne. Åbningsnummeret The Dream feat. Low har den vildeste Twin Peaks stemning over sig, en serie jeg først har fået mig sammen til at se i år. Jeg kom til at lytte til den instrumentale udgave af pladen en dag, hvilket kun understregede denne her dystre filmiske lydtapet som Trentemøller har skabt på Lost. Sangen Candy Tongue feat. Marie Fisker er også et meget godt eksempel på det. Jeg er vild med det!

5. 4 Guys From The Future – Adagio
4 Guys From The Future - Adagio
– En meget spændende plade der indeholder både nogle dejlige indie-pop numre med kant til den noget mere støjende og aggressive Corruption der nærmest gør én i tvivl om om man er ved at lytte til den rigtige plade…det er dog kun det første minuts tid der får én til at føle sådan hvorefter nummeret går over i det mere melodiske og rolige igen. Der er selvfølgelig også de helt stille numre som No Morning Comes og Signposts (som har en snert Beatles over sig). Kan varmt anbefales.

4. Jomi Massage – Primitives
Jomi Massage - Primitives
– Jeg har altid været stor beundrer af Signe Høirup Wille-Jørgensen, hvadend det har været i Speaker Bite Me eller hendes soloprojekt, Jomi Massage. Vi er begge her på bloggen især begejstrede for pladen Aloud fra 2004. Jeg husker tydeligt en koncert med hende på Pitstop hvor hun snakkede om at “indramme skrøbeligheden og udtrykke den voldsomt”, hvilket hun i den grad også fik gjort på førnævnte plade. Men det er i et noget mere dystert og knap så støjende hjørne hun befinder sig i på Primitives her. Det er en plade der er perfekt til en god lang køretur på de jyske landeveje en mørk vinteraften hvor man ikke bestiller andet end at stirre lige ud i mørket og lader musikken styre ens tankegang for en stund.

3. Mechanical Bird – Bitter Herbs
Mechanical Bird - Bitter Herbs
Bitter Herbs er en plade der er vokset på mig lyt for lyt. Jeg blev på et tidspunkt bedt om at forklare hvad Mechanical Bird var på en størrelse, og mit svar var:

Det er et dansk band, bestående af en række dygtige musikere (som nærmest allesammen også spiller med i Hymns From Nineveh og nogle af dem er også med i det danske band Kloster) med Jakob Brixen i centrum som sangskriver. De udgav et par EP’er inden albummet her, hvor der var gang i den mere traditionelle singer/songwriter stil med højt til loftet. Men her på albummet er de dykket ned i de psykedeliske 60’ere, og der er kommet lidt mere krudt på…et rigtig godt træk hvis du spørger mig.

2. Nanome – Everything That Moves
Nanome - Everything that Moves
– Det her er en plade vi begge her på blaavinyl har set frem til, og den levede i den grad op til forventningerne. Hvis man spørger mig, er det én af de mest undervurderede danske udgivelser fra i år! Numre som To The Woods og Cave har alle dage været mine favoritter, men Hurter, Plain Talk og Empty House er også stærke numre. Det er i det hele taget svært ikke at holde af hele pladen. Der er både plads til det melankolske og eftertænksomme, som Soffie Viemose er en sand mesterinde i, men også det mere dansable. Hør hele pladen her.

1. Mouritz/Hørslev – Allermindst Dig Selv
Mouritz Hørslev - Allermindst  Dig Selv
Den opmærksomme læser havde nok allerede i begyndelsen af denne måned gættet sig til at denne plade ville finde vej til årslisten. Og det er skam ikke uden grund. Undertegnede har det sjældent godt med dansksproget musik, men Mouritz/Hørslev har det som skal til for at kravle ind under huden på mig. Absolutte højdepunkt for mig på pladen er faktisk åbningsnummeret Alting Var Smukkere, stærkt efterfulgt af Gaver Af Ild;

natten kan afbryde én / når man er lige midt i noget forbudt / jeg forsøgte at gøre dig tilpas / det har jeg siden fortrudt

Det er en meget vellykket plade, som er perfekt at have i ørerne når man cykler rundt i Københavns vinterkolde gader.

Andre danske plader fra i år som jeg skal have lyttet lidt mere til:
Scarlet Chives – This is Protection
The Eclectic Moniker – Continents
Waldo & Marsha – Zoo
Ulige Numre – Nu Til Dags
Mellemblond – Lysvågen
Hymns From Nineveh – Visions
Ring Them Bells – Ring Them Bells
Halasan Bazar – Space Junk

Så der er rigeligt at gå i krig med. Godt Nytår!

spil dansk dagen

My Heart The Brave

Det går så hurtigt for tiden med al den gode musik der udkommer, om det så gælder albums eller singler, eller danske som udenlandske bands og solister. Så i den forbindelse, og i forbindelse med Spil Dansk Dagen, har jeg sat mig for at fremhæve et par danske nyudgivelser i den ene eller den anden afskygning, fra den seneste tid.

Jeg starter ud med Nanome, som for et par uger siden løftede sløret for videoen til hendes seneste single Empty House, hvor hun igennem hele videoen sidder sovende på en mandlig skuespillers ryg. Videoen er optaget i Berlin og er på så mange måder en virkelig smuk video som matcher sangens tema rigtig godt:

My Heart The Brave (billedet) er et splinternyt band, som på lørdag spiller deres første koncert nogensinde på Ideal Bar. Bag navnet står Caspar Hesselager, som efter at have siddet bag knapperne på en række nyere danske udgivelser med bl.a. Hymns From Nineveh, Jetsi Kain og Eclectic Moniker m.fl., har fået lyst til at skrive og udgive sit eget materiale. Caspar Hesselager er oprindeligt uddannet klassisk pianist, men mødet med Radiohead’s OK Computer ændrede en ting eller to i hans musikalske univers. Resultatet er My Heart The Brave, som byder på lige dele af amerikanske sangskrivning, svensk indiepop, tysk elektronik, såvel som klassisk storladenhed. Med sig i bandet, har han makkeren fra studiet Pinligtavshed, Aske Bode (Bodebrixen), Jakob Haubjerg (Bodebrixen, Freja Loeb) og Ask Boch (We Were Born Canaries, From Sarah og Sleep Party People). Tilsammen spiller de fængende indie-pop, og har for nyligt fået lavet denne fine video til deres single Keep Me From It:

Undertegnede regner selv stærkt med at skulle ind og tjekke dem ud på Ideal Bar på lørdag. Måske ses vi?

I mandags udkom 4 Guys From The Future‘s andet debutalbum Adagio. Jeg har endnu haft få dage med alt for få timer til at lytte pladen igennem i sin helhed, til at kunne sige noget konkret om det endnu. Men jeg må sige at jeg er svært begejstret for nummeret Nothing To Say, som er repræsenteret i denne psykedeliske video herunder, med forsanger Bjarke Porsmose som hovedperson:

Glædelig Spedalsk Dag 🙂

spot festival 2011

Traditionen tro skal undertegnede på denne tid af året en tur til Århus og nyde en masse musik i to hele dage på yndlingsfestivalen SPOT. Sidste år indebar den 7. af slagsen en masse arbejde i forbindelse med en praktik, men i år er der knap så meget at se til og dermed meget mere at se på og lytte til. Jeg har glædet mig meget, og sidder her i toget og forstår ikke helt at jeg allerede er på vej…

Det har været en meget hektisk tid her op til festivalen, så har knap haft tid eller overskud til at sætte mig ind i programmet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig at se følgende:
Let Me Play Your Guitar feat. Talking To Turtles (DE), Bigbang, Pil & Liv, The William Blakes, 4 Guys From The Future, Jenny Wilson feat. Tensta Gospel Choir, Darkness Falls, Just a Number 05272011, Mugison, Thulebasen, Helsinki Poetry, Girls in Airports, Treefight For Sunlight og Iceage…phew. Se det var bare i dag fredag…
Lørdag byder på: Hess Is More feat. Rasmus Zwicki, Some Speak of The Future, Dad Rocks!, Il Tempo Gigante, Deer Bear, Glass Arena, Raised Among Wolves, The Malpractice, Orka feat. Ben Osborne’s Noise of Art with The Pile and Dec Shoes og Messy Shelters.

Ud af alle de navne har jeg én stor favorit, som jeg virkelig ser frem til at opleve…nemlig The Malpractice. Fra at have været en plade som jeg synes brugte lidt for mange Kashmir’ske elementer, er Tectonics virkelig vokset på mig det sidste stykke tid, og jeg kan slet ikke stoppe med at lytte. Lyt selv:

Derudover ser jeg ekstra meget frem til Glass Arena efter min medskribents fine anmeldelse af dem tilbage i marts. Og jeg er meget nysgerrig på Helsinki Poetry, Raised Among Wolves og Deer Bear.

Bliver spændende at se hvor mange af dem jeg egentlig nåede og hvilke der overraskede eller skuffede, når vi når om på den anden side af festivalen…ha en dejlig weekend!