nye ting

nye ting

Dette indlæg bliver en blandet men god landhandel som man siger. Der udkommer så mange ting for tiden, at det er svært at følge med, så jeg har sat mig ned og fundet 5 af de fedeste ting frem, som jeg klart vil anbefale at man pryder sit forårs-soundtrack med (hey solen skinner!).

Vi starter ud med det allernyeste på stammen, nemlig det danske band Ufornia, som undertegnede blev opmærksom på for en god måneds tid siden. De har netop udgivet deres første single med en dertilhørende smuk smuk video. En musikvideo som bandet selv har produceret med hjælp fra den hollandske performance kunstner Michiel Tange van Leeuwen og fotograf Jonathan Mose. Tjek resultatet ud her:

Næste i rækken er danske Maskinvåd, som meget passende har allieret sig med Steffen Brandt på deres første single fra deres kommende plade (som de iøvrigt holder releasefest for på Musiksmag på lørdag). En ganske anden boldgade end det første bud, men ikke destomindre en fed boldgade:

Så blev det tid til et udenlandsk pust fra Purity Ring. Deres single har godt nok været på gaden siden december 2014, men den tilhørende plade ‘Another Eternity‘ udkommer først på mandag, og jeg skulle hilse og sige at den dejlig. Så dejlig at den snildt kunne ende som én af forårets mest lyttede plader for mit vedkommende:

Tilbage til Danmark finder vi Waldo & Marsha som ligeledes på mandag er aktuelle med deres internationale debut EP ‘In It To Win It‘. De udgav i sidste uge deres anden single fra EP’en ‘You’re The Woman I Desire‘ med tilhørende video som i kan lure/lytte til herunder. De kommer iøvrigt forbi Stengade d. 21. marts sammen med Slaughter Beach:

Til sidst vil jeg anbefale Waitress, som er på gaden med deres debut EP kaldet ‘Bilbao‘ d. 16. marts. Giv deres anden single fra EPen et lyt herunder. Waitress spiller iøvrigt sammen med Shy Shy Shy til sæsonens eneste Poetry In Mono d. 20. marts, hvor undertegnede sammen med Martin Ryum (Speaker Bite Me) sørger for at sætte fut i dansegulvet til et brag af en efterfest. Men mere om det når vi nærmer os:

Gratis koncert i morgen

Vice & WIMP

I morgen spiller Waldo & Marsha og Young Dinosaur (som begge var på plakaten til vores 12. Poetry In Mono i foråret sidste år) + engelske Autobahn i et gammelt autoværksted på Papirøen. Det gør de i forbindelse med en VICE x WIMP Live Session, og det er ganske gratis + gratis drikkevarer til de første heldige.

Undertegnede kender ikke Autobahn lige så godt som de to danske bands, men det er et punkband fra Leeds som i morgen besøger Danmark for første gang. De skulle eftersigende være et af tidens mest bemærkelsesværdige live-acts med en nerve og en intensitet der bedst kan sammenlignes med nogle af de bands der stammer fra musikkollektivet Mayhem (Ice Age, Lower, Communions m.fl.). De er klart i den mere støjede ende i forhold til de to andre bands på plakaten:

Waldo & Marsha tegner derimod melodiske landskaber med deres psych-drømmepop, som de er hele 8 mand til at fremføre. De udgav sidste år deres anmelderroste debutplade Zoo og er eftersigende så småt på vej med nyt i 2015. De fik bl.a. Vinnie Who med på én af deres sange fra debuten, som du kan høre her:

Young Dinosaur er lige om lidt aktuelle med deres debutalbum, som man i de her dage kan smuglytte til inde på Soundvenue. Ligesom Waldo & Marsha, er Young Dinosaur et band jeg har fulgt igennem længere tid og er mindst lige så spændt på at følge fremover. De er nok det mest poppede indslag til denne Live Session. Her er deres vel nok mest kendte nummer fra deres EP som er produceret af Jens Ramon (Figurines):

Jeg regner med at kigge forbi, og håber da også at jeg kan hive Rune med hvis jeg er heldig. Læs mere om arrangementet her. Vi ses!

årets danske plader 2013 – rikke

Nogle af årets danske plader

Så er turen kommet til årets fedeste danske plader, og jeg kan hilse og sige at det bestemt ikke har været nemt! Jeg har dog fundet frem til 10 styks som i kan tjekke ud herunder.

10. Kissaway Trail – Breach
Kissaway Trail - Breach
– Kissaway Trail er et band jeg i rigtig mange år har haft afskrevet fuldstændig. Hvorfor husker jeg ikke rigtig længere… Bandet har dog præsteret at få min opmærksomhed med pladen her, som efter min mening er deres fedeste udspil til dato.

9. Ocean View – Ocean.Puke.Future
Ocean View - Ocean.Puke.Future
– Jeg bookede Shiny Darkly og Ocean View for et års tid siden til Poetry In Mono. Til at starte med var jeg ikke så tosset med Ocean Views mere skramlede lyd. Men efter at have oplevet dem live, var jeg solgt. Ocean View formår at have melodien og riffet med i de fleste af deres sange på trods af det lidt punkede udtryk. Numre som Blood og Cake er især sprøde numre, men jo mere du får lyttet til EP’en, jo bedre bliver samtlige 5 numre:

8. Lars and The Hands of Light – Baby We Could Die Tomorrow
Lars and The Hands of Light - Baby We Could Die Tomorrow
– Her er tale om en rigtig god indie-pop plade der har lidt af det hele. Lige fra strygere, til synthezisers, håndklap og tamburiner. Og for at det ikke skulle være nok, er der adskillige referencer til de glade 60’ere. Jeg er solgt.

7. Ice Cream Cathedral – The Drowsy Kingdom
Ice Cream Cathedral - The Drowsy Kingdom - cover
– Det er en rigtig fin debutplade det her. Den er fyldt med dejlige små popnumre som sidder fast lang tid efter man har lyttet til dem. Den er perfekt til søvnige søndage.

6. Trentemøller – Lost
Trentemøller - Lost
– Denne her havde jeg nok ikke lige regnet med ville ende på denne liste da jeg første gang trykkede play. Men det er bestemt en plade der har fået lov til at vokse på mig, og jeg synes det pynter med alle gæstemusikerne. Åbningsnummeret The Dream feat. Low har den vildeste Twin Peaks stemning over sig, en serie jeg først har fået mig sammen til at se i år. Jeg kom til at lytte til den instrumentale udgave af pladen en dag, hvilket kun understregede denne her dystre filmiske lydtapet som Trentemøller har skabt på Lost. Sangen Candy Tongue feat. Marie Fisker er også et meget godt eksempel på det. Jeg er vild med det!

5. 4 Guys From The Future – Adagio
4 Guys From The Future - Adagio
– En meget spændende plade der indeholder både nogle dejlige indie-pop numre med kant til den noget mere støjende og aggressive Corruption der nærmest gør én i tvivl om om man er ved at lytte til den rigtige plade…det er dog kun det første minuts tid der får én til at føle sådan hvorefter nummeret går over i det mere melodiske og rolige igen. Der er selvfølgelig også de helt stille numre som No Morning Comes og Signposts (som har en snert Beatles over sig). Kan varmt anbefales.

4. Jomi Massage – Primitives
Jomi Massage - Primitives
– Jeg har altid været stor beundrer af Signe Høirup Wille-Jørgensen, hvadend det har været i Speaker Bite Me eller hendes soloprojekt, Jomi Massage. Vi er begge her på bloggen især begejstrede for pladen Aloud fra 2004. Jeg husker tydeligt en koncert med hende på Pitstop hvor hun snakkede om at “indramme skrøbeligheden og udtrykke den voldsomt”, hvilket hun i den grad også fik gjort på førnævnte plade. Men det er i et noget mere dystert og knap så støjende hjørne hun befinder sig i på Primitives her. Det er en plade der er perfekt til en god lang køretur på de jyske landeveje en mørk vinteraften hvor man ikke bestiller andet end at stirre lige ud i mørket og lader musikken styre ens tankegang for en stund.

3. Mechanical Bird – Bitter Herbs
Mechanical Bird - Bitter Herbs
Bitter Herbs er en plade der er vokset på mig lyt for lyt. Jeg blev på et tidspunkt bedt om at forklare hvad Mechanical Bird var på en størrelse, og mit svar var:

Det er et dansk band, bestående af en række dygtige musikere (som nærmest allesammen også spiller med i Hymns From Nineveh og nogle af dem er også med i det danske band Kloster) med Jakob Brixen i centrum som sangskriver. De udgav et par EP’er inden albummet her, hvor der var gang i den mere traditionelle singer/songwriter stil med højt til loftet. Men her på albummet er de dykket ned i de psykedeliske 60’ere, og der er kommet lidt mere krudt på…et rigtig godt træk hvis du spørger mig.

2. Nanome – Everything That Moves
Nanome - Everything that Moves
– Det her er en plade vi begge her på blaavinyl har set frem til, og den levede i den grad op til forventningerne. Hvis man spørger mig, er det én af de mest undervurderede danske udgivelser fra i år! Numre som To The Woods og Cave har alle dage været mine favoritter, men Hurter, Plain Talk og Empty House er også stærke numre. Det er i det hele taget svært ikke at holde af hele pladen. Der er både plads til det melankolske og eftertænksomme, som Soffie Viemose er en sand mesterinde i, men også det mere dansable. Hør hele pladen her.

1. Mouritz/Hørslev – Allermindst Dig Selv
Mouritz Hørslev - Allermindst  Dig Selv
Den opmærksomme læser havde nok allerede i begyndelsen af denne måned gættet sig til at denne plade ville finde vej til årslisten. Og det er skam ikke uden grund. Undertegnede har det sjældent godt med dansksproget musik, men Mouritz/Hørslev har det som skal til for at kravle ind under huden på mig. Absolutte højdepunkt for mig på pladen er faktisk åbningsnummeret Alting Var Smukkere, stærkt efterfulgt af Gaver Af Ild;

natten kan afbryde én / når man er lige midt i noget forbudt / jeg forsøgte at gøre dig tilpas / det har jeg siden fortrudt

Det er en meget vellykket plade, som er perfekt at have i ørerne når man cykler rundt i Københavns vinterkolde gader.

Andre danske plader fra i år som jeg skal have lyttet lidt mere til:
Scarlet Chives – This is Protection
The Eclectic Moniker – Continents
Waldo & Marsha – Zoo
Ulige Numre – Nu Til Dags
Mellemblond – Lysvågen
Hymns From Nineveh – Visions
Ring Them Bells – Ring Them Bells
Halasan Bazar – Space Junk

Så der er rigeligt at gå i krig med. Godt Nytår!

poetry in mono #12 i glimt

Endnu engang lykkedes det os at få arrangeret en aften der stod i den røde tråds tegn. Poetry In Mono #12 forløb fantastisk med den gode stemning og dejlig musik i førersædet.

Young Dinosaur var de første der indtog scenen og spillede en håndfuld nye sange såvel som gamle velkendte melodier. Drengene var i den grad i stødet, og er uden tvivl mere rocket live end på plade, hvilket er en dejlig ting.

Efter en lille pause i selskab med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) der vendte den ene plade efter den anden med bravour, var det tid til at det 8 mand store band, Waldo & Marsha skulle indtage scenen med deres lidt søvnige shoegaze. Publikum var mindst lige så tændte, og endnu en fed koncert blev gennemført.

Poetry In Mono er slut for denne sæson, men vender stærkt tilbage i efteråret med et mindst lige så stærkt program. Vi ses!

Tak til Thilde Mørup Christensen for at have taget alle de fede billeder. Se flere her.

gæsteindlæg – young dinosaur anbefaler

Young Dinosaur

Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:

Frederik:
Fucked Up – Turn The Season

Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.

Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib

Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu

Eske:
Don McLean – American Pie

Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.

Bjarke:
Lucky Bird – Disappear

Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!

Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes

Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!

Find mere information om arrangementet her. Vi ses! 🙂

gæsteindlæg – waldo & marsha anbefaler

Waldo & Marsha

Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:

Gladys Knight – Licence to Kill

Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.

The Beach Boys – We’ll Run Away

Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.

The Beatles – Real Love

Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!

Pilot – Just A Smile

Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.

The Chemical Brothers – Another World

Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!

poetry in mono #11 i glimt

For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.

Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.

Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:

Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.

Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!

Tak til Jakob Møldrup Petersen for billeder.

Spot Festival here we go again

Som det er hvert år omkring denne tid, skal denne blog selvfølgelig afsted til årets SPOT Festival. For undertegnedes vedkommende er det den 9. gang i træk, så man kan vel efterhånden kalde sig en veteran. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn, som jeg altid gør. Det er og bliver én af mine yndlingsfestivaler. Og i år er ambitionerne høje, da jeg har en plan om at nå at se samtlige af følgende navne:

FREDAG:
CopCol – live reworked by T. Finland & Mikkel Meyer
Masha Qrella (DE) & Dangers of the Sea (DK)
Age of Giants
RebekkaMaria & The Hymnboy
Vessel
LCMDF
Waldo & Marsha
Carlis
Choir of Young Believers
Donkeyboy
Young Dinosaur
Lovespeed
Reptile Youth

LØRDAG:
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band
Marybell Katastrophy (DK) & Nils Frahm (DE)
Shiny Darkly
In Memoirs
Indianna Dawn
Of The Wand & The Moon
My Bubba & Mi
Lukas Graham
Green Pitch
Rum 37
Mellemblond
Asbjørn
Prinspóló
Taragana Pyjarama
The Echo Vamper
Chorus Grant

Der er jo altid nogen man ser mere frem til end andre. Nogle af dem fordi man har set dem før og ser frem til at se hvordan og om de har udviklet sig, og andre fordi man har læst og hørt så meget godt om dem, men endnu ikke fået dem set. Det skal dog lige nævnes at der kun er 5 af ovennævnte navne jeg har set før, så jeg synes selv jeg har været dygtig til at overholde mit dogme i år. Nu må vi bare se om det holder i virkeligheden.

Som altid sker der også en masse andre ting udenfor SPOT, som oftest gør forvirringen større. I hvert fald for mig, hvilket resulterer i at jeg år for år prøver at navigere udenom disse arrangementer og kun fokusere på hvad der sker på selve festivalen. Men det er efterhånden svært kun at holde fokus, dels fordi disse arrangementer med årene har udviklet sig til nogle federe og federe arrangementer og knap så meget hemmelighedskrammeri, men dels også fordi at der ofte følger goder som gratis drikkelse og lignende med til disse arrangementer (har dog planer om at holde en nogenlunde sober SPOT i år, da der jo er lagt et stramt program for dagen). Så jeg har derfor sat mig for at starte min SPOT festival fredag med Pumpehusets Dayparty i M.P. Bruunsgade

Tjek det ud her.

Lørdag går turen – medmindre et seminar kommer i vejen – til V58, som jeg endnu mangler at stifte bekendtskab med i den virkelige verden, hvor en flok musikelskere har fundet sammen og stablet denne dayparty på benene: