årets plader 2016 – rikke

vinyl

Så er tiden kommet til de traditionelle årslister her på vippen til et nyt år. Ifølge Spotify er dette de 10 sange jeg har lyttet allermest til i år, og på mange måder afspejler det også meget godt hvilke plader er der er i spil til dette års liste (med undtagelse af BØRNS, da den plade er fra 2015):

1.Scattered Ashes (Song For Richard)‘ – Minor Victories
2.Folk Arp‘ – Minor Victories
3.10,000′ Emerald Pools‘ – BØRNS
4.Daydreaming‘ – Radiohead
5.Furnaces‘ – Ed Harcourt
6.Electric Love‘ – BØRNS
7.Dionysus‘ – Ed Harcourt
8.Wilderness‘ – Explosions In The Sky
9.Away From Me‘ – CHINAH
10.American Money‘ – BØRNS

10. Nico Muhly & Teitur – ‘Confessions
Nico Muhly & Teitur
Et umage makkerpar indeed, den rolige og nede på jorden dansk-færing møder den hurtigt snakkende og kreative amerikanske Nico Muhly. Teitur lægger her sang og tekster til Nico Muhly’s smukt komponerede musik. Muhly er i mine ører én af de dygtigste yngre klassiske komponister vi har i verden, så denne plade er en kæmpe fornøjelse at lægge ører til. Hvis du er sulten på mere Muhly, så tjek Sam Amidon pladen ‘All Is Well‘ ud.

9. CHINAH – ‘Once The Lights Are On
CHINAH - Once The Light Are On
Endelig kom året hvor CHINAH endelig udkom med mere end blot singler. Denne EP har jeg ventet længe på, og den levede bestemt også op til mine forventninger. CHINAH er et af de få bands jeg har fulgt på sidelinjen siden før de fik deres bandnavn og en pladekontrakt, så det har været en stor fornøjelse at opleve hvor populære de er blevet på meget kort tid, først med et overvældende stort fremmøde til deres releasefest, og derefter at opleve dem modtage P3’s Talentpris. Virkelig stærkt!

8. Choir of Young Believers – ‘Grasque
Choir of Young Believers - Grasque
Blandingen af tekster på dansk og engelsk er sprød. Der er i det hele taget tale om en god skæv popplade her, som jeg især i foråret fik lyttet en del til.

7. Bisse – ‘Højlandet
Bisse - Højlandet
Én af årets absolutte store overraskelser har uden tvivl været Bisse. For hver gang man lytter til hans plader, opdager man en ny sproglig finurlighed og forelsker sig lidt mere. Live er han bestemt også en oplevelse værd.

6. Liima – ‘ii’
Liima - ii
Mit første møde med denne plade, var i forbindelse med bandets koncert på FROST Festival nede i det rå og nedlagte køkken på Hotel Astoria. En stor oplevelse, og helt klart en plade der var med til at skyde mit 2016 igang på bedste vis. Er spændt på at høre mere fra dem.

5. Radiohead – ‘A Moon Shaped Pool
Radiohead - A Moon Shaped Pool
Har i mange år haft et lettere anstrengt forhold til Radiohead, og det på trods af at jeg i al den tid har ejet i hvert fald 4 af deres plader. ‘Amnesiac‘ sneg sig dog for alvor ind på mig for nogle år siden, og siden dengang har jeg fået hørt en del mere Radiohead end nogensinde før. Da ‘A Moon Shaped Pool‘ udkom, stod jeg nede hos min lokale pladepusher og lyttede til en koncert, som de streamede. Da nummeret ‘Daydreaming‘ dukkede op, var jeg solgt på stedet. En virkelig virkelig dejlig plade.

4. Ed Harcourt – ‘Furnaces
EH_FURNACES-1024x1024
De af jer der har fulgt bloggen her længe, er ikke et sekund i tvivl om at Ed Harcourt i rigtig mange år har haft en helt speciel plads i mit hjerte. Pladen her har taget en del lyt før den lige så stille fik sneget sig ind under min hud, da det dels er nogle tunge emner Harcourt har bragt på banen, men også er en lidt rodet plade med meget forskellige numre. Hans debutplade ‘Here Be Monsters‘ fra 2001 vil til hver en tid være min favoritplade med ham, men denne plade kunne meget vel gå hen og lande et sted på en top 5 med hans udgivelser. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve ham live for 5. gang i mit liv d. 15. februar i Pumpehuset.

3. David Bowie – ‘Blackstar
David Bowie - Blackstar
Uden tvivl en plade der har ramt mange med storm. Især fordi den har denne her stærke symbolik, som kun blev vildere af at Bowie desværre gik hen og døde kort efter udgivelsen. Et vildere testamente findes ikke.

2. Explosions In The Sky – ‘The Wilderness
Explosions In The Sky - The Wilderness
Jeg hørte denne her plade enormt meget i slutspurten på mit speciale. Jeg har alle dage arbejdet effektivt på eksamensopgaver, hvis jeg har lyttet til Explosions In The Sky, eller klassisk musik. Og denne seneste plade fra de eksploderende skyer har hjulpet mig igennem det meste af mit speciale. Deres koncert i Pumpehuset d. 15. juni var også ét af årets absolutte højdepunkter.

1. Minor Victories – ‘Minor Victories
Minor Victories
Denne plade må nok være den plade jeg har lyttet allermest til i år. I forbindelse med et job jeg havde på et tidspunkt i løbet af i år, faldt jeg over denne her supergruppe af gode folk fra Mogwai, Editors og Slowdive, og det blev soundtracket for sommeren. De er på vej med en instrumental version af pladen, og jeg kan ikke vente til jeg får mulighed for at dagdrømme med den i mine ører.

Hvert år er der jo nogle plader der lige akkurat ikke når igennem nåleøjet, og eksempler herpå er Trentemøllers ‘Fixion, som er pissefed og fortsætter lidt i samme dystre spor som på hans forrige plade. Et andet eksempel er The Liberty Balance’s ‘Paper Mill hvor Mike Højgaards altid sprøde stemme fører dig igennem et lækkert musikalsk landskab.

Som en ekstra bonus, har jeg i år også valgt at lave en top 5 over de koncerter som gav mig de største kuldegysninger i løbet af 2016:
1. Minor Victories, 7. november i Pumpehuset
2. The Clientele, 20. august i Jazzhouse
3. Schultz and Forever, 20. maj på Stengade
4. Explosions In The Sky, 15. juni i Pumpehuset
5. FROST Festival: Liima, 17. februar på Hotel Astoria

poetry in mono efteråret 2013

poetry in mono logoet

En ny sæson står for døren og undertegnet har knoklet for at få alt på plads, så vi kan nyde endnu en omgang hyggelige aftener i den gode musiks tegn. Det flasker sig så småt på trods af at der stadig er nogle smådetaljer der skal på plads, men overordnet tegner sig dog til at der kommer til at være hele 3 Poetry In Mono aftener i denne sæson. De 2 første er præsenteret herunder. Læs, lyt og sæt kryds i kalenderen!

Den første (eller rettere sagt 13.) af slagsen går ned d. 20. september hvor vi er i det indie-poppede hjørne med album aktuelle Lars and The Hands of Light og PRE-BE-UN, som netop har udgivet hans debutplade. Bag PRE-BE-UN har vi Nicolai Kleinerman Koch (Oh No Ono, Choir of Young Believers og Boom Clap Bachelors), som med dette soloprojekt har kastet sig over den alternative pop med følgende ideologi:
Det er nyttesløst at søge efter en autentisk folkekultur i det kapitalistiske samfund. Med PRE-Be-UN vil jeg gerne etablere forståelsen af netop popkulturen som en autentisk folkekultur og lave et tværsnit, der viser lytteren roden af popmusikken som en kvasimysticistisk folkemusik. Mine tekster har flertydighed som ideal, og jeg tror, man kan tale om en art hyperreferentialitet, der på sætnings-niveau konstant stikker tråde ud til pop- og avantgardekultur. Alt fra Gene Vincent til George Brecht.”

Live-versionen af PRE-BE-UN varierer eftersigende i bemandningen på scenen, så det bliver spændende at se hvilket set-up vi får serveret musikken ved denne aften. Hør PRE-BE-UN’s førstesingle fra albummet clean spasms her:

Det er ligeledes en erfaren herre der står bag Lars and The Hands of Light. Lars Vognstrup (Junior Senior, Money Your Love, Wolfkin mf.l.) dannede i 2009 kvartetten Lars and the Hands of Light, som bl.a. tæller hans lillesøster, Line Vognstrup. De udgav i 2010 debutalbummet The Looking Glass som især fik stor opmærksomhed i Frankrig såvel som Tyskland. Nu er de klar med anden pladen Baby, We Could Die Tomorrow som udkom i april i år. Undertegnede havde fornøjelsen af at opleve dem til Crunchy Frog’s fabelagtige julefest på Pumpehuset i december sidste år, og det kan kraftigt anbefales at kigge forbi denne aften og få mættet sit pophjerte. Lyt selv:

Til at DJ’e før, imellem og efter får vi fint besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec) som vil sørge for at kridte dansegulvet op.

Den 14. Poetry In Mono i rækken bliver d. 17. oktober hvor vi byder på både norsk såvel som dansk shoegaze. Danske Scarlet Chives forargede for nyligt på nettet med videoen til deres førstesingle The Timber Will Fall fra deres kommende andet album som udkommer her d. 2. september. Videoen der viser 2 kvinder der holder 3 mænd som en slags slaver og belønner dem med brystmælk blev så hurtigt fjernet fra youtube, at Ekstrabladet blev nødt til at skrive om det. Heldigvis er Vimeo ikke ligeså strikse, så vi har derfor også muligheden for at vise jer den kontroversielle video her:

SCARLET CHIVES – THE TIMBER WILL FALL (OFFICIAL) from Kong Gulerod Film on Vimeo.

Undertegnede er meget begejstret for nummeret og glæder mig til at høre resten af pladen og ikke mindst opleve dem live.
Vi får også fint besøg fra Norge denne aften, når Dråpe slår an med deres lettere støjende shoegaze når det 5 mand høje band betræder Stengades skrå brædder. Lyt her:

DJ’s vil blive offentliggjort senere.

Vi glæder os rigtig meget til at komme igang med den nye sæson og håber rigtig meget at se mange af jer til arrangementerne 🙂

Spot Festival here we go again

Som det er hvert år omkring denne tid, skal denne blog selvfølgelig afsted til årets SPOT Festival. For undertegnedes vedkommende er det den 9. gang i træk, så man kan vel efterhånden kalde sig en veteran. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn, som jeg altid gør. Det er og bliver én af mine yndlingsfestivaler. Og i år er ambitionerne høje, da jeg har en plan om at nå at se samtlige af følgende navne:

FREDAG:
CopCol – live reworked by T. Finland & Mikkel Meyer
Masha Qrella (DE) & Dangers of the Sea (DK)
Age of Giants
RebekkaMaria & The Hymnboy
Vessel
LCMDF
Waldo & Marsha
Carlis
Choir of Young Believers
Donkeyboy
Young Dinosaur
Lovespeed
Reptile Youth

LØRDAG:
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band
Marybell Katastrophy (DK) & Nils Frahm (DE)
Shiny Darkly
In Memoirs
Indianna Dawn
Of The Wand & The Moon
My Bubba & Mi
Lukas Graham
Green Pitch
Rum 37
Mellemblond
Asbjørn
Prinspóló
Taragana Pyjarama
The Echo Vamper
Chorus Grant

Der er jo altid nogen man ser mere frem til end andre. Nogle af dem fordi man har set dem før og ser frem til at se hvordan og om de har udviklet sig, og andre fordi man har læst og hørt så meget godt om dem, men endnu ikke fået dem set. Det skal dog lige nævnes at der kun er 5 af ovennævnte navne jeg har set før, så jeg synes selv jeg har været dygtig til at overholde mit dogme i år. Nu må vi bare se om det holder i virkeligheden.

Som altid sker der også en masse andre ting udenfor SPOT, som oftest gør forvirringen større. I hvert fald for mig, hvilket resulterer i at jeg år for år prøver at navigere udenom disse arrangementer og kun fokusere på hvad der sker på selve festivalen. Men det er efterhånden svært kun at holde fokus, dels fordi disse arrangementer med årene har udviklet sig til nogle federe og federe arrangementer og knap så meget hemmelighedskrammeri, men dels også fordi at der ofte følger goder som gratis drikkelse og lignende med til disse arrangementer (har dog planer om at holde en nogenlunde sober SPOT i år, da der jo er lagt et stramt program for dagen). Så jeg har derfor sat mig for at starte min SPOT festival fredag med Pumpehusets Dayparty i M.P. Bruunsgade

Tjek det ud her.

Lørdag går turen – medmindre et seminar kommer i vejen – til V58, som jeg endnu mangler at stifte bekendtskab med i den virkelige verden, hvor en flok musikelskere har fundet sammen og stablet denne dayparty på benene:

Klokkerne der ringer

Ja, du kan godt stille spørgsmålstegn ved aktualiteten på dette indlæg. Gør det gerne. Men det er aldrig for sent til en anbefaling, når det omhandler noget tidsløst musik (bandet er  blandt andet tidligere omtalt på den gode blog organgrinder). D. 27. august spillede Chimes & Bells på Musikcaféen i Århus. Det var satsning fra min side. Jeg vidste at Jannis fra Choir Of Young Believers ville være der, ergo, måtte der være en form for kvalitet ved bandet. Jeg vidste, at de for nylig er blevet signet til et prominent engelsk selskab. Der måtte altså være noget om snakken. Og snakken kan glædeligt fortsætte, for jeg var sandelig overbevist. Cæcilie Trier (forsanger i Chimes & Bells) og Choir-Jannis'(her i dobbelt betydning da han også synger kor) vokaler var det mest positive ved koncerten, og de supplerer simpelthen hinanden så godt. Vel doseret og vel leveret. Cæcilie Triers dybere lag af stemmebåndet er især en udpræget fornøjelse at lytte til. Sangenes kvalitet kan heller ikke betvivles, især nummeret Stand Still (som jeg har støvet en mp3 op af) BØR høres. Men der er flere hvor de kommer fra og EP’en er billig på iTunes. Dermed er det sagt, ingen undskyldning for at få lidt til efterårsvejret der efterhånden er indtrådt. Check det ud, det er virkelig godt musik.

Chimes & Bells på MySpace

Chimes & Bells – Stand Still

Roskilde kvaler – men efterårsplaner

RTEmagicC_961cfd6ad1.jpgJa nu er Roskilde Festivalen godt nok over de fleste, men for os der prioriterede og nu kan sidde med en bitter smag, bliver vi jo nødt til at kigge fremad. Tidligere på denne aften sad min medskribent og jeg og diskuterede kommende koncerter i efteråret. Det viser sig, at der trods sørgelige nyheder om, den forhåbentlig sidste nedjustering af den rytmiske musik i dette årtusind, er et fremragende program på den anden side af torden-varmen og solskinnet på de regionale spillesteder. Der er både gode nyheder til københavnerne og til århusianerne

I København er der både Roskilde navne (som eneboere der ikke skal på Roskilde kan indhente): The Pains Of Being Pure At Heart (Vega d. 2. august), Vampire Weekend (Vega d. 13. august), Deerhunter (Vega d. 16. august), Grizzly Bear (Vega d. 24. november) en lille frækkert ind imellem er Kings Of Convenience (Vega d. 6. oktober), som jeg personligt ser utroligt meget frem til at høre mere fra. Generelt er det Vega der (som ofte) har et rigtig stærkt program. Sunset Rubdown på Loppen d. 6. september kunne også lokke.

Kigger vi på skansen omkring det århusianske er der også kvalitet at spore:

Musikcaféen byder blandt andet på:

  • Chimes & Bells, d. 27. august (Store dele af Choir of Young Believers)
  • Marybell Katastrophy, d. 11. september (Som altid med deres blandede besætninger)
  • Cody + flere, d. 10. oktober (der lyder som et utrolig spændende alternativ på den mere afdæmpede side af musikken)
  • Taxi Taxi!, d. 28. oktober (De svenske tvillinger der synger som din bedste drøm)

Det (til den tid) nyrenoverede Voxhall har prominente navne i kikkerten:

  • MusikAarhus Release #2 Edition: Kiss Kiss Kiss + Coco Moon + Boom Quips, d. 28. august (Magasin release event med gratis adgang og i øvrigt første arrangement i den renoverede bygning)
  • 2012: Micachu & the Shapes, d. 3. september (Århus Festuge hvor der arrangeres en minifestival)
  • Malcolm Middleton d. 30. september
  • Death To Frank Ziyanak + Loop Girl + Hank Robot, d. 1. oktober (Fremragende bands hele aftenen, Maria Timm og Kim Kix i de sidste to)

Dette indlæg er altså ment som et lille positivt blik ud i fremtiden for dem, der som jeg selv, var ved at rive min skatteregninger i stykker og smide dem på bålet med Carina Christensen snittet som en lille træfigur. For dem, der styrer de regionale spillesteders penge, gør det ikke nemt for de ildsjæle der holder gang i små lige-holde-sig-gående scener vi har tilbage. Må Stengade 30 venligst være den allersidste i af disse henrettelser.