poetry in mono #3 i glimt

Årets sidste Poetry In Mono gik ikke stille for sig. Dansegulvet lå ikke øde hen og Stengade blev fyldt med lækker musik såvel fra DJ pult som fra scenen. Der kom desværre ikke lige så mange som #2, men det håber vi at kunne vende til næste år. Én ting er i hvert fald sikkert; indien og Poetry In Mono er kommet til Stengade for at blive. Præcis hvornår den første Poetry In Mono bliver til næste år, og hvad vi har på programmet, kan vi desværre ikke afsløre endnu. Men vi kan love jer for at det bliver både festligt og “blaa vinylsk” og alt hvad det nu skal være. Jeg vil lade billederne her tale for sig selv…

ulige numre + den fjerde væg + dj’s: the eclectic moniker @ stengade

Det var ellers det sidste Poetry In Mono arrangement vi havde for i år i fredags (stemningsrapport følger senere i denne uge), men programmet på Stengade på torsdag, kunne næsten lige så godt have været en Poetry In Mono aften. Det er det dog ikke, men der er dømt indie med indie på alligevel.

Ulige Numre behøver nok ikke nærmere introduktion, men undertegnede har haft fornøjelsen af at opleve dem live et par gange eller 3 efterhånden, og man går ikke skuffet derfra. Jovist er det et meget ungt band, men man mærker det på ingen måde på deres liveoptræden. Tværtimod! Så gør dig selv den tjeneste og overvej kraftigt, om du ikke skulle give dig selv den chance at opleve dem på en dejlig intim scene på torsdag. Jeg har ladet mig fortælle af bandets bassist, Nick Lee Jerlung, at han faktisk har drømt om at spille på Stengade siden han var helt lille, så det er med garanti også en stor oplevelse for bandet der venter. Ville gerne have præsenteret jer for en anden sang end den velkendte København, men det har desværre ikke kunne lade sig gøre i denne omgang:

Inden Ulige Numre kommer på scenen, har Den Fjerde Væg fornøjelsen af at vise hvad de kan. Undertegnede har vist aldrig rigtig oplevet dem live, så jeg har også noget at se frem til. Bandet har sjovt nok ligget på Det Elektriske Barometer sammen med Ulige Numre i dette efterår, så det er ikke skudt helt ved siden af. Derudover er bandet klar med deres album Drengekys, som undertegnede har været så heldig at få lov til at lægge ører til, og indtil videre lyder det ikke dårligt. Synes dog ikke jeg har fået den hørt nok til at kunne komme med yderligere udtalelser om den. Men i kan få en smagsprøve her:

Som underholdning før, under og efter koncerterne, kommer ca. 4/9 af The Eclectic Moniker og vender plader. Både Rune og jeg overværede for nylig en meget festlig koncert med bandet i Lille Vega, hvor man absolut ikke kunne stå stille. Så der er lagt i ovnen til både den fineste og fedest stemning på Stengade denne aften.

Altsammen kun for sølle 60 kr. Kan anbefale at købe din billet i forsalg (her), hvis du vil sikre dig en plads, da der sikkert bliver rift om pladserne.
Læs mere om arrangementet på stengade.dk eller facebook. Håber vi ses!

BEMÆRK!: Første band går på scenen allerede kl. 21:30, så kom i god tid! 🙂

poetry in mono #3: help stamp out loneliness + no hay banda

Vi er glade for, at kunne byde indenfor til Poetry In Monos tredje, og sidste arrangement i år i morgen fredag den 11. november på Stengade. Det er med fornemt besøg fra britiske Help Stamp Out Loneliness, der spiller sin første koncert på dansk jord – bakket op af den danske elektropop-duo No Hay Banda.

Vi er utrolig stolte af at kunne præsentere sekstetten HELP STAMP OUT LONELINESS, der primært stammer fra Manchesters indie-scene og er mest kendt for at spille meget glad-i-låget indiepop med et snert af krautens opbyggende elementer (Tænk Nico/Patti Smith-vokal i poppet forening med Camera Obscura). HSOL er startet af guitarist Bentley Cooke og bassist Colm McCrory i 2007, som tidligere har spillet i ”’twee as fuck’ indiepop-gruppen Language of Flowers”, som de selv beskriver det.

De forsøgte derefter at lægge den poppede indie-livsstil bag sig, men uden held. Derfor opstod Help Stamp Out Loneliness, der blandt andet har haft det tidligere The Smiths-medlem Craig Gannon til at co-prodcere deres debutalbum. I The Guardians anmeldelse af gruppens debut fremhæver de blandt andet sangerinde D. Lucille Campbell som et af gruppens største esser:

”D. Lucille Campbell lyder uhyggelig meget som Warhol-superstjernen [Nico], hendes nasale og klangfulde ’Woah-Woah’ er som taget direkte ud af et Velvet Underground-samarbejde eller ’Chelsea Girls’”. Gruppen har spillet på flere prominente festivaler i England, og deres charmerende glade indiepop kommer til at varme på Poetry In Monos første rigtige vinterarrangement. Hør selv gruppens selvbetitlede og forbandede catchy debutalbum på Bandcamp.

Hør/download Help Stamp Out Loneliness’ – Record Shop:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/12765951″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

”To sjæle, én tanke. To stemninger, To chefkokke, men én ufordærvet festbanket” – sådan beskriver NO HAY BANDA selv deres musikalske projekt. Bag duoen (navngivet efter en replik i David Lynchs ”Mulholland Drive”) står Jonas Linnet (guitarist og sangskriver i Sterling) og Louise Tækker (tidligere sanger og guitarist i nu opløste Lupus). De har netop udgivet debutalbummet ”Wow & Flutter”, der har høstet positive anmelderrøster. For eksempel belønnede GAFFA med fire stjerner, og udtalte det som ”glimrende”, ”vellydende”, ”flot” og som et ”soundtrack til en regnfuld dag i netop denne årstid”.

Debutalbummet er opdelt i halvt uptempo numre, og halvt mere afdæmpede langsomme numre – heraf de tekniske betegnelser ”Wow” for langsom og ”Flutter” for hurtigere tempoafvigelser på for eksempel en pladeafspiller. Gruppen har turnéret i både USA, Tyskland og Danmark, og arbejder allerede på nyt materiale. Live er har duoen Lasse Herbst (Choir Of Young Believers, Blue Foundation m.fl) med på trommer, og gør efter eget udsagn en dyd ud af, at spille alle samples live. Foreløbig kan du se videoen til gruppens single ”Inventing A Machine” – en perfekt start på en nærværende musikalsk aften:

”Tell me what you’re doing on friday night / I was kind of hoping that you’d say, eight o’clocks just fine.”

– synger Help Stamp Out Loneliness i den ultra-poppede ”Record Shop” fra deres debut, og den må siges, at passe ret godt på vores budskab – om end vores aften først starter kl. 21.00.

Help Stamp Out Loneliness, No Hay Banda og DJ Daniel Novakovic (So Tough So Cute)  spiller i morgen fredag den 11.11.11, og det er som altid på Stengade i København. Entré 60 kroner.

Poetry In Mono #3 Event @ facebook

Poetry In Mono event @ Stengade

Poetry In Mono @ facebook

an island en efterklangsk historie

Undertegnede var så heldig at være på det rette sted og tid i torsdags, da jeg fik stukket den fineste gave i hånden. Det var An Island DVD’en, som også udkom i torsdags. Deluxe udgaven, som må siges at være deluxe i mere end én forstand. Ikke alene er den nummereret (ud af i alt 5000 eksemplarer), derudover er selve coveret speciallavet og trykt på genbrugspapir med vegetabilske trykfarver på letterpress maskiner fra 1950’erne, og som om det ikke skulle være moderne nok, så indeholder DVD’en selvfølgelig en masse lækkert ekstra materialer (bl.a. en mindre koncert i en ukendt Københavnerlejlighed), der er også 5 flotte postkort og en 35 sider booklet med smukke billeder (se billede).

Det var en oplagt mulighed for undertegnede til endelig at få lov til at se den film der for nogle måneder siden var på alles læber, og som det er med så mange andre af sådanne film (de fleste bands udgiver jo enten koncertfilm eller dokumentarfilm), så var mine forventninger til filmen at det var en slags dokumentar om bandets spæde start på Als i sin tid, da min eneste viden omkring filmen var, at den er instrueret af Vincent Moon og at den er optaget på Als (bl.a. på drengenes folkeskole og gymnasie). Men efterhånden som filmen skred frem, gik det mere og mere op for mig at det mindst lige så meget handlede om leg, seriøsitet og den førnævnte nostalgi pakket ind i smukke smukke billeder og rammer. Samtidig var det en fornøjelse at opleve de så velkendte sange opført på vidt forskellige måder. Højdepunkterne må siges at være fremførelsen af Alike i Rasmus Stolbergs forældres gamle garage, sammen med det man måtte formå var de forskellige bandmedlemmers forældre/familiemedlemmer, eller Me Me Me The Brickhouse som de opfører på deres gamle folkeskole i sammenspil med skolens elever.

Filmen er så meget mere end en koncert DVD eller en dokumentar…Det er et stort sammenspil der går op i en højere enhed helt i Efterklangs ånd. Så gør dig selv den tjeneste enten at hente den herinde eller bestille én af de 5000 deluxe exemplarer herindefra.

poetry in mono #2 i glimt

poetry in mono #2 blev ikke ringere af stengades nye scene-lys, der sammen med the golden ratio & from sarah var med til at gøre det til en virkelig hyggelig og festlig aften.
jonas villumsen (eks-entakt) fra duoen the golden ratio startede godt ud overfor en halvfuld sal. udover makkerinden lovisa wanngrenn var de to flankeret af fire andre, og udgjorde en sekstet denne aften.
gruppen var meget nærværende, og deres lavmælte folk-sange kom virkelig til sin ret i stengades rammer.
lovisa wanngrenn viste, at hendes fine vokal går glimrende i spænd med den ligeledes charmerende brug af ukulelen.
ingen tvivl om, at the golden ratio blev nydt i fulde drag af publikum, der i nydningen også fandt plads på gulvet.
rocktrioen from sarah tog over med helt andre toner, hvor det her er forsanger david fjelstrup, der ytre sig via mikrofonen.
Moogie Johnson gav en meget energisk optræden på bassen, samtidig med en behageligt smilende og glad attitude under hele koncerten.
from sarah gav en af deres sidste koncerter, før de vender sig mod indspilning af deres debut album. ep'en "notes" er det eneste, der pt. findes med dem, og den kan stærkt anbefales - især live.
trioen formåede at rykke festen op i gear, og gav en virkelig solid optræden, der efterlader en stigende nysgerrighed frem mod deres kommende album, og fremtidens koncerter.
der var generelt en fremragende stemning - ikke mindst på grund af den gode musik, og den var vores hidtil bedst besøgte aften - takket være the golden ratio & from sarah.

Før, imellem og efter havde vi her på bloggen fornøjelsen af, at hoppe ud i vores jomfru dj-sæt, der inkluderede alt fra Ariel Pink og Blitzen Trapper til The Teenagers og Scott Walker. Det var – mere eller mindre frivilligt – i mono (meget passende for navnet) det meste af aftenen, da The Golden Ratios mange kanaler måtte suge stereoeffekten (det var dem vel ondt). Trods et par små “tænkepauser” gik strygende, første gang taget i betragtning. Vi takker i hvert fald, for en god aften, og glæder os til næste gang, hvor det er de to fantastiske grupper Help Stamp Out Loneliness [UK] & No Hay Banda [DK], der kommer forbi. Det bliver første arrangement med et udenlandsk navn, der endnu ikke har haft en koncert på dansk jord.

Datoen er fredag den 11.11.11, og du kan læse meget mere på facebook. Se i øvrigt flere billeder fra Poetry In Mono #2: From Sarah & The Golden RatioStengades hjemmeside – de er alle venligst bragt med tilladelse fra Michael Jensen.

drive

Jeg er en af de mange, der efterhånden har set Nicolas Winding Refns Drive i den seneste tid. Ikke nogen dårlig oplevelse, skal jeg hilse og sige. Lige til mit temperament og så med en særdeles flot 80’er vibe over sig – ikke mindst på grund af et meget veludført soundtrack. Det er iscenesat af Cliff Martinez, der blandt andet også har siddet bag tønderne hos Red Hot Chili Peppers i en kort periode, og det er vældig stemningsfyldt med en kærlighed til bands (og lyden herfra) fra det amerikansk/canadiske label Italians Do It Better (Glass Candy, Chromatics, Desire med flere). Jeg er faldet pladask for det, ligesom jeg synes filmen er virkelig flot filmet, hvor især de længere bil-sekvenser er utrolig smukke (i samspil med musikken).

En af de ikke instrumentale numre fra filmen er Under Your Spell, der er lavet af Desire, et sideprojekt af Johnny Jewel fra Glass Candy med flere – så vidt jeg forstår, som også kan findes på Desires selvbetitlede debutalbum. Det kan downloades fra Italians Do It Betters Soundcloud. Bered dig på en seriøs og smuk 80’er ballade:

Desire – Under Your Spell:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/16084864″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

alcoholic faith mission

Det er ved at være et par år siden jeg blev introduceret til dette fantastiske band, da jeg fik stukket en plade i hånden. Det var kærlighed ved første lyt. Siden da har jeg haft fornøjelsen af at se bandet i levende live et par gange og til at stifte bekendtskab med bandets bagkatalog. Jeg må dog indrømme at jeg er størst tilhænger af de seneste to plader, hvoraf den seneste Ask Me This som udkom d. 3. oktober, nærmest har kørt på repeat i pladespilleren lige siden den udkom. Dog havde jeg det i starten lidt svært ved intronummeret Down From Here, som det første minut udelukkende består af vokaler og dermed bringer tankerne på noget helt andet og mere helligt end man lige havde regnet med, men pladen blev hurtigt for mit vedkommende reddet med skæring to Alaska, som må siges at være yndlingsnummeret, hvilket det har været lige fra første lyt. Og jo bedre jeg har lært pladen i sin helhed at kende, giver intronummeret mere og mere mening. Det er alt i alt en dejlig harmonisk plade som kan anbefales på det varmeste.

Nu vi er ved det, så spiller Alcoholic Faith Mission på lørdag på Stengade sammen med Deer Bear, som en del af New Era Tour #4. Og der er noget at se frem til, for Alcoholic Faith Mission er et fantastisk band live, hvilket denne anmeldelse også gør klart endnu engang. Dørene åbner kl. 21, og det koster blot 90 kr at komme ind. Du kan også købe billet lige her. Læs mere om arrangementet her. Undertegnede ser meget frem til denne lørdag, og jeg ved at min medblogger gør det samme. Vi ses!

Vi fik desværre ikke lov til at streame yndlingsnummeret i denne omgang, men tilgengæld får i her et lyt med på skæring 3 Into Pieces:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25898614″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″]

Orv…og her er forresten lige yndlingsnummeret fra deres foregående plade. My Eyes To See fra Let This Be The Last Night We Care: