spot optakt: shy shy shy del 2

Shy Shy Shy og The Beatles

Vi fortsætter hvor vi slap i sidste uge med del 1 hvor Shy Shy Shy havde fået til opgave at finde 3 plader i undertegnedes pladesamling som på den ene eller den anden har en betydning for dem. I denne del af interviewet har bandet hevet fat i en plade som viste sig at have en hel del mere betydning for dem end ved første øjekast, da der er en sang på denne plade som man på en måde kan sige er inddirekte skyld i at Shy Shy Shy i det hele taget blev til. Læs og lyt herunder når vi sætter ‘Abbey Road’ med The Beatles på pladespilleren….

Astrid: Orh fuck man! Det havde jeg fuldstændig glemt, den starter med Come Together, det er fandme et stærkt åbningsnummer.
Simon: Ja! Faktisk måske det mest aparte nummer på hele pladen.
Astrid: Aparte? Synes du det?
Simon:Jeg synes det er det der skiller sig mest ud.
Astrid: Hvad med Octopus’s Garden? Den er bare super Ringo agtig.
Simon: Tjo, men jeg synes de andre er meget forskellige, men den her har en helt anden lyd.
Astrid: Jeg synes bare den passer godt sammen med bådeHere Comes The SunogSun King‘, ej jeg elskerSun King
Simon: Men det er da den eneste sang der er sådan lidt funky (‘Come Together‘)
Astrid: Ja den er måske lidt funky.
Simon: Det er der ikke nogen af de andre sange der er.
Astrid: Det er en fræk sang.
Simon: Selvom det er et sindssygt godt nummer, så er det samtidig det nummer jeg bedst kunne være foruden på denne her plade. Jeg kunne godt finde på at sætte denne her plade og så starte medSomething‘.
Astrid: Somethingdet var det første nummer vi spillede sammen os to!
Simon: Det er faktisk rigtigt.
Astrid: Det er 10 år siden. Det er altså også et godt nummer og fandme en god start på vores karriere sammen. Vi kendte jo godt hinanden i forvejen, men vi havde ikke spillet sammen, og jeg tror det var fordi jeg synes du var lidt kedelig og det var fordi du ikke sagde aldrig noget, og jeg sagde rigtig meget, så det er måske også svært at få et indtryk. Da vi så spillede denne her sang sammen kan jeg huske at jeg tænkte at du måske var meget sej alligevel.
Simon: Det er meget sjovt.

Hvor mødte i hinanden?
Astrid: På musikskolen i Skive. Der var noget fællesundervisning på MGK i Skive hvor vi mødte hinanden.
Hvornår var det så i fandt ud af at i skulle lave noget sammen?
Simon: Meget lang tid efter.
Astrid: Vi snakkede ikke så meget sammen i starten, men da prøvede vi at spille sammen synes jeg måske at Simon var meget sej alligevel. Vi snakkede dog stadig ikke så meget sammen, men så var vi i byen i Århus og havde det rigtig sjovt, og så begyndte vi at snakke sammen.
Simon: Det som gjorde at vi overhovedet var i byen sammen, var fordi vi havde en rigtig god fællesveninde, og så begyndte vi at snakke lidt sammen. Senere startede vi begge på kons og manglede begge et sted og bo, og så flyttede vi sammen i 2009.
Astrid: I den periode snakkede vi rigtig meget sammen. Men vi spillede slet ikke sammen.
Simon: Det er først efter vi flyttede fra hinanden at vi begyndte at spille sammen.
Astrid: Så flyttede vi fra hinanden i 2010 fordi jeg flyttede sammen med min kæreste. Jeg havde et band som jeg skrev sange til, og Simon var begyndt at skrive sange. Men så gik det band jeg skrev til i opløsning, og så sad vi begge med en masse sange som vi ikke vidste hvad vi skulle gøre med. Så vi lavede en aftale om at skulle mødes 2 gange om ugen og skrive sange sammen og sparre med hinanden, og det var første gang vi rigtig begyndte at have noget med hinanden at gøre rent musikalsk.
Simon: Ja, og det har været verdens langsomste bandopstart, fordi vi spillede også et par koncerter sammen, med nogle af de sange vi havde skrevet, men ikke som band.
Astrid: Det er rigtigt, det var aldrig meningen vi skulle være et band.

Hvorfor synes i ikke det skulle være et band dengang?
Astrid: Det var bare slet ikke på tale.
Simon: Det giver ikke nogen mening når man kigger tilbage nu, at vi ikke havde tænkt på det før. Men det var bare meget naturligt at vi skrev lidt sange hver for sig og spillede dem sammen i forskellige konstellationer.
Astrid: Ja det var meget mere selve det at skrive sange vi havde i fokus.

Er der nogen af sangene fra dengang som i stadig spiller?
Astrid og Simon i kor: Ja.
Simon: Fløjtesangen (’Do Not Ask’ red.) tog sine første skridt der. Den var rigtig lang tid undervejs, men det var alligevel den sang der fik mig til at tænke at jeg kunne prøve at skrive sange på en ny måde.
Astrid: Simon havde skrevet et skide godt omkvæd og et rigtig godt fløjtetema, og så drillede verset ham, så han tog det med i sangskriverklubben og så hjalp jeg ham med verset, og så sangen kunne blive færdig. Men der gik et år igen før Simon ringede og sagde at det der nummer var virkelig godt og spurgte om vi ikke skulle prøve at lave noget demo eller lignende på det. Vi var dog stadig ikke noget band.
Simon: Jeg tænkte bare at sangen skulle indspilles ordentligt.
Astrid: Det var egentlig Simons sang, så han havde indspillet omkvædet og fløjtetemaet, men fordi han var lidt usikker på verset endte det med at jeg sang det så han havde noget at lytte til, og så sang han også verset og prøvede at høre hvordan det lød når vi begge sang. Vi blev hurtigt enige om at det var pissesejt og at vi skulle have et band hvor vi begge synger!
Simon: Vi var egentlig lidt usikre på om vi kunne synge på samme tid til at starte med, men efter at have hørt det et par gange tænkte vi at det var meget sejt. Så gik vi i studiet dagen efter og indspillede den uden at have ret meget andet materiale.

Er det den sang som også samtidig har åbnet nogle døre for jer?
Simon: Ja det tror jeg ikke man kan komme udenom at den har.
Astrid: Nej det kan man ikke komme udenom. Det er også den sang flest kender, da den er blevet spillet i radioen og alt det der.
Når i spiller sangen live, fløjter i så også selv eller har i en sampler?
Astrid: Vi fløjter den!
Har i nogensinde oplevet problemer med at fløjte den når i har spillet den live?
Astrid: Altså vi kigger meget flygtigt på hinanden når vi fløjter, for det er ikke fedt at få øjenkontakt med nogen når man fløjter. Man må virkelig ikke smile når man fløjter det lyder rigtig skidt.
Simon: Hahaha, ja! Det er jo virkelig svært.
Astrid: Det vigtigste er at vi ikke kigger på hinanden, for hvis der er én af os der kommer til at grine, så fløjter den anden heldigvis videre. Haha.

Men hvornår var det i blev enige om at i skulle være et band?
Astrid: Det var tidligt forår 2014.

Astrid: Der var ’Something’…
Simon: Ja vi kom heller aldrig videre med den.
Astrid: Hvad for nogle sange synes du der er pisse-gode?
Simon: Jamen ’Something’…’I Want You…
Astrid: ….(She’s So Heavy )’ den er altså også virkelig god.
Simon: Jamen også rigtig meget de andre.
Astrid:Here Comes The Sunden er også rigtig god. Because…hvordan er det nu den lyder?
Simon nynner sangen lidt..
Astrid: Det er altså også et sindssygt nummer. Jeg kan huske at de havde den på bånd i min mormor og morfars Toyota og så hørte vi den altid når vi var ude og køre i bil, så den minder mig bare helt vildt meget om den der Toyota og helt vildt meget om min morfar og mormor.
Simon: Den er også lidt uhyggelig…
Astrid: Ja…Sun Kingdet er også ét af mine yndlingsnumre.
Simon:You Never Give Me Your Moneyer også et godt nummer
Astrid: Haha det er svært at vælge numre fra. Hvis du skulle vælge dit absolut yndlingsnummer, hvad skulle det så være?
Simon: Så ville det nok være Golden Slumbers’.
Astrid: Er det rigtigt?
Simon: Ja. Men ellersGive Me Your Moneymåske?
Astrid: Jeg elsker bareSun King’, jeg elsker hvordan stemningen er i nummeret og den åbner op lige ind til hjertet.

Astrid: Ej jeg kan bare virkelig lugte hvordan der lugter i den der Toyota der. Der er sådan en helt bestemt sommerdag hvor jeg sidder inde i den bil der, det er virkelig sjovt. Jeg kan huske de havde sådan et olivengrønt striktæppe….jeg kan huske alt om den Toyota når jeg hører den her plade.Fantastiske Toyota’, men det er en helt anden snak.

Vi springer frem til ’You Never Give Me Your Money’ på pladespilleren…
Astrid: Eeeej….
Simon: Det er et godt nummer.

Astrid: Hvem er din yndlings-Beatles egentlig?
Simon: Det er Paul McCartney.
Hvorfor er det det?
Simon: Det er måske farvet af at John Lennon altid bliver så favoriseret af de to. Om det er fordi han er død og det gør det lidt mere eksotisk, det ved jeg ikke. Men der er helt klart flest af mine favoritsange der er skrevet af Paul McCartney.
Når du har det sådan med McCartney, er der så slet ikke nogen Lennon sange der er favoritter?
Simon: Jamen det er der da helt klart.Lucy In The Sky With Diamondsfor eksempel.
Astrid: Jeg synes når man hører dem, så kan man tit godt gætte sig til hvem det er. Men at huske på stående fod hvem der har skrevet hvad synes jeg er svært.
Simon: Vi fandt aldrig ud af hvem der var din favorit?
Astrid: Nej, og jeg ved det ikke. Jeg synes det er svært for jeg kan virkelig godt lide dem alle sammen. Jeg kan virkelig godt lide John Lennon, men du har måske ret i at det er fordi han er lidt mytisk…
Simon: Da jeg så Paul McCartney på Roskilde sidste år, stod jeg og tænkte hold kæft hvor er det stærkt. F.eks. sådan en fuldstændig gennemtæsketLet It Besom man har hørt i alle mulige forfærdelige coverversioner igennem tiden, men live er den bare virkelig fed.
Astrid: Det er jo svært med John Lennon fordi han er død, og det er altid et godt trumfkort fordi han er død. Men man må sige at Paul McCartney er virkelig svær at sætte en finger på. Men hvis du skulle skrive en sang med én af Beatle’erne, så skulle det være Paul McCartney? Jeg tror også han er nemmere at skrive sange med end John Lennon.
Simon: Men for eksempel med McCartney må jeg også sige at det siden The Beatles kun har været få sange jeg kunne finde på at høre.
Astrid: Ej han har jo lavet nogle gode med Linda i The Wings.
Simon: Ja, men det er kun få sange.
Astrid: Ej men jeg tror da helt sikkert at de to (McCartney og Lennon) har været gode for hinanden, eller i hvert fald kunstnerisk, måske ikke personligt. Jeg tror de har rivaliseret altid, og altid konkurreret på sangskrivningen. Jeg tror hele tiden der har været sådan lidt gnidninger.
Simon: Det er svært at sige en helt masse om, de har jo også været sammen dag og nat i 10 år.

Og på den note sluttede vi snakken om ‘Abbey Road’ og satte næste udvalgte plade på pladespilleren. Hvilken kan i finde ud af i næste del af Shy Shy Shy interviewet som vi bringer i slutningen i denne uge.

spot optakt: shy shy shy del 1

Shy Shy Shy

Vi fortsætter vores #spotoptakt, men denne gang med et lidt anderledes interview som er delt op i 3 dele fordi undertegnede gav Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard fra Shy Shy Shy til opgave at gå på opdagelse i min pladesamling og vælge 3 plader som på den ene eller den anden måde har en betydning for dem (hvad end det er personligt eller musikalsk). Det endte ud i en længere og meget interessant snak hvor vi udover at snakke om de valgte plader, bl.a. kom vidt omkring i bandets historik og oprindelse. I denne første del har bandet valgt en plade vi alle tre har som favorit, nemlig ‘Heartbreaker’ af Ryan Adams:

Astrid: Vi har valgt Ryan Adams –Heartbreaker
Simon: Og den var vi helt enige om
Astrid: Det der er med Ryan Adams, er at han skriver pisse gode sange og så er den plade bare SÅ heartbreaker-agtig. Det er virkelig en god titel til den plade.
Simon: I virkeligheden er jeg ikke ret stor fan af ret mange af hans andre plader. Men den der lyder så latterligt godt, for den er mega godt produceret og det er nogle virkelig gode melodier og han synger sindssygt godt på den.
Astrid: Ja der er sådan en magi omkring den der plade på én eller anden måde. Og nu har jeg også set Ryan Adams live, og der opstår den der magi bare ikke på samme måde, men det er måske også fordi der kommer nogle andre numre indimellem. For de numre der er på denne her plade fungerer bare sindssygt godt i sammenhæng og stemning. Det synes jeg virkelig. Men du har ret, han har lavet alt for mange plader! Jeg tror måske godt man kunne have skåret lidt ned på de plader og måske have lavet nogle der var lidt mere gennemarbejdet. Jeg synes faktisk også hans Taylor Swift plade er pisse god.
Simon: Den har jeg ikke hørt.
Astrid: Det er jo det der Taylor Swift album som hedder ’1989’ som jeg faktisk også synes er godt. Jeg har et pophjerte der banker for Taylor Swift fordi hun skriver nogle ret gode sange, og det kan man jo så også høre når Ryan Adams laver cover af hele det der album. Det er jo nogle sindssygt gode sange. Det kan jeg godt anbefale!
Simon:Heartbreaker er bare virkelig sådan en go-to plade hvis jeg lige skal sætte et eller andet på, så hænder det ofte med at være den der ryger på.
Astrid: Ja, man bliver aldrig træt af den, og det gælder alle de plader vi har valgt i aften.

Hvilke højdepunkter er der på pladen?
Astrid:Winding Wheel
Simon: Yes!
Astrid: og ’Oh, My Sweet Carolina’ og ’Come Pick Me Up’. Sidstnævnte er nok min yndlingssang. Hvis jeg bare kunne få lov til at være den kvinde der synger kor på den.
Hvad med dig Simon?
Simon: Vi er i grunden meget enige om dem. ’Amy’ er også en virkelig god sang.
Det er også svært at sidde og vælge ud fra sådan en helstøbt plade ikk?

Astrid: Ja, og det er jo heller ikke meningen man skal med den der plade, den skal man bare høre.
Simon: Den er jo bare helt suveræn, og så ser han mega sej ud.
Astrid: Han er pæn hva? Det gør heller ikke noget. Haha.
Astrid: Hvornår hørte du først denne her plade Simon, kan du huske det?
Simon: Det tror jeg faktisk jeg gjorde ret sent.
Astrid: Jeg anede slet ikke hvem han var dengang den udkom (i år 2000 red.). Jeg tror først det var engang imellem 2005 og 2010, hvor den åbnede sig op for mig.

Shy Shy Shy og Ryan Adams

Hvordan faldt i over den?
Astrid: Jeg tror faktisk første gang jeg hørte en Ryan Adams sang, der var det Randi fra Lady Lion og Simon fra Jonah Blacksmith, hvor jeg hørte de to synge ’Come Pick Me Up’ sammen. De to bare med akkustisk guitar, og de er jo meget gode sangere i sig selv, men fuck det lød godt! Det er jo også en god sang, og efterfølgende fandt jeg den og fandt ud af at det var den her plade, og så har jeg hørt den rigtig mange gange siden. Så det er Randi og Simon’s fortjeneste at jeg kender den.
Simon: Come Pick Me Upkendte jeg i forvejen, men jeg vidste i lang tid ikke hvem det var der havde lavet den.
Astrid: Det er så sindssygt den der overgang fra vers til omkvæd, det rammer bare uanset hvor mange gange jeg hører den, og det er ligegyldigt hvem der synger den nærmest. Det er både harmonierne, melodierne og teksten der rammer en højere enhed. Det er SÅ godt skrevet! Det gad jeg virkelig godt at have skrevet.
Astrid: Hvad plejer du at gøre med den der diskussion pladen starter ud med Simon?
Simon: Det springer jeg for det meste over, for hvorfor skulle man høre det?
Astrid: Det ved jeg ikke. Man gider bare ikke høre det hver gang man hører pladen.

Vi lytter lidt til pladen…
Astrid: Det er sjovt for pladen ligger faktisk ret langt væk fra vores lyd. Der er ikke meget Shy Shy Shy i den der plade.
Simon: Nej det er der ikke. Det er der heller ikke rigtig i de andre plader vi har valgt.
Astrid: Jeg er meget inspireret af den måde han skriver tekster på. Det er ikke så abstrakt, det er en historiefortælling og han rammer ned i stemninger ret præcist. Det prøver vi at lade os inspirere af.
Simon: Ja, og så er det jo popsange.

Hvornår hører i denne her plade?
Simon: Meget når jeg er alene faktisk.
Astrid: Ja det er lidt en alene-plade.
Simon: Men jeg sætter den også på når jeg er sammen med nogen som jeg godt ved også kan lide den. Den er god til en stille stund, men det kan også være en plade jeg sætter på hvis jeg laver lektier f.eks. Haha.
Astrid: Hvis man skal høre den sammen med nogen, synes jeg det er vigtigt at høre den sammen med de rigtige.
Undertegnede lægger op til at vi rykker videre til næste plade, men da nummeret ’Why Do They Leave’ begynder i baggrunden fortsætter snakken…
Astrid: Ej det er fandme også et godt nummer. Det er bare så tungt og det sniger sig lige ind under huden.
Simon: Der er i de fleste numre rigtig meget plads, der er meget luft.
Astrid: Men så er det der bliver spillet til gengæld overbevisende ad helvedes til! Det er ikke søgende du ved, det er bare virkelig få midler og masser af plads, og så er det bare perfekt.

Vi sætter den næste plade på og læner os tilbage og lytter. Hvad der kom ud af den kan du læse i næste del her på bloggen om et par dage. Stay tuned!

spot optakt: CHINAH

CHINAH

Det er blevet tid til endnu mere SPOToptakt, som denne gang bliver i selskab med CHINAH der fortæller lidt om deres historie, fremtid og hvad de ser frem til på SPOT. Men men men, inden vi når så langt skal vi lige have skudt gang i en konkurrence om 2×2 billetter til CHINAH’s pladeselskab No3’s Labelnight på Pumpehuset nu på fredag hvor CHINAH også netop er tilføjet på plakaten:

No3 Labelnite

Alt du skal gøre er at svare på hvilket navn ud af følgende 3 navne der IKKE er repræsenteret af No3?
A) The Minds of 99
B) Oh Land
C) Kill J

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest fredag d. 15.4.2016 kl. 12. Vinderne får direkte besked!

Her er lidt sprødt at lytte til imens du læser:
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/213453701″ params=”color=0066cc&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Der er sket en hel del siden i spillede på Poetry In Mono i marts 2014, og senere samme år til den første blaavinyl…præsenterer. Imens undertegnede kender jeres historie, kunne det være spændende for vores læsere at høre hvordan i gik fra at være Fine eller Fine Glindvad til at være CHINAH med en EP ude og en masse eksponering? Hvordan gik i fra at være et solo-projekt til at være et band?

Fine: Simon K var også lidt med i det andet også. Det var lidt tilfældigt at vi havde en anden elektronisk musiker som ikke kunne være med mere, og så havde vi en koncert som vi havde sagt ja til, så vi stod og manglede én, og der kom Simon A. ind i billedet. Så det var ikke romantisk på den måde.

Simon K: Første gang Simon A var med, var det som en live-mand, ligesom jeg også bare var med som live-mand,

Fine: Det var mine sange lavet om så det passede mere til os alle tre, men det var stadig mine sange og mit projekt. Men da vi signede med No3 fandt vi ud af at vi skulle være et band og ikke mit soloprojekt. 

Simon A: Jeg tror det var der hvor vi begyndte at lave nogle numre sammen i stedet for at vi tog Fines numre som var skrevet på et klaver og producerede dem om, så begyndte vi at lave noget hvor vi alle sammen var inde over det hele. Vi fandt bare ud af at det fungerede ret godt. Så hvis man skal sige hvor CHINAH startede så tror jeg at det var der hvor vi begyndte at lave musikken sammen. 

Så i startede på én eller anden måde lidt forfra?

Fine: Jamen det gjorde vi, for vi havde egentlig en EP som var ret klar og som vi følte var færdig. Men da vi fik kontakt med No3 så sagde de at vi nok skulle starte forfra, og det gjorde os ikke særlig meget selvom man skulle tro det, fordi vi havde arbejdet på de her numre i lang tid.

Simon A: Det var egentlig dejligt at høre fordi vi havde lidt én eller anden form for mavefornemmelse der sagde det samme.

Så det hjalp at der var nogle andre der kom og sagde…

Simon A: Ja, det føltes dejligt at få at vide af nogle tredjeparter at man skulle slå det ihjel og starte forfra.

Fine: Hvor vi alle sammen er ligeværdige.

 

Det kunne man også høre tydeligt, da i spillede én af jeres første koncerter som CHINAH på SPOT festival sidst år. Siden har i udgivet jeres første EP ’Once The Lights Are On’, som blev fejret med manér d. 11. Februar hvor der var en kæmpe lang kø, og mange sikkert er gået forgæves.  En overvældende modtagelse kan man sige, hvordan havde i det selv med så stort et fremmøde? Hvordan mærkede i det?

Fine: Altså vi var jo ikke ude i køen…

Simon K: Var du ikke ude og kigge? Jeg var ude og kigge, det var jo helt sindssygt.

Fine: Jeg opdagede først et par dage efter hvor vildt det egentlig havde været. Det var sådan en sitrende fornemmelse.

I havde heller ikke selv forventet at der kom så mange da i planlagde det?

Fine: Nej, vi var faktisk bange for at der ikke kom nok.

Simon K: Da vi valgte spillestedet var vi bange for at det var for stort.

Simon A: Vi gjorde helt vildt mange ting for at lokke, og gøre det mere attraktivt så vi kunne fylde rummet op. Jeg synes der var helt vildt mange mennesker man kendte, og det fyldte alligevel ret meget af oplevelsen den aften. Jeg er jo helt vildt dårlig til at være ham der har fødselsdag f.eks. Det er hårdt med så meget opmærksomhed rettet mod én på den måde, hvor alle føler at de ligesom skal lykkeønske én. Jeg har aldrig været så stor fan. Så det var en virkelig hård aften, men det var også en virkelig god aften på samme tid. 

Fine: Det var lidt som om at alle var med én og alle havde et indtryk på forhånd, så der var ikke nogen der sådan skulle overbevises fra scratch. Folk var bare klar, og det var en dejlig fornemmelse. 

Simon A: Jeg tog mig selv i at undre mig lidt over om der virkelig var så mange der synes at det er værd at komme til vores release?!

Den næsten typiske dansker-skepsis?

Fine: Ja det er rigtigt at man får den der skepsis som om det er noget andet det handler om. Altså den der kø, der tænker man; ”det er jo ikke os, det må være noget andet de kommer for et eller andet sted”.

 

Jeg synes jeres musik har en meget udenlandsk vibe uden at jeg kan sætte en finger på hvad det helt præcist er. Har i planer om at satse på udlandet?

Simon K: Vi startede jo meget tidligt, altså nærmest før vi havde haft ordentlige koncerter i København som CHINAH. Da havde vi allerede haft shows i London og i efteråret var vi i Tyskland. Men jeg tror at denne her sommer kommer til at handle rigtig meget om Danmark.

Det er godt nok mange festivaler i skal på efterhånden. Det er dejligt hva?

Simon K: Det bliver fedt! Og jeg tror også det bliver enormt lærerigt for os at prøve at få sådan en hel festivalsommer. Så tror jeg det næste skridt handler om plade, og så tænke mere udland. Det tror jeg næste sommer kommer til at handle om. Vi har dog en enkelt tysk festival til juni i år.

 

I er nået langt selvom i ”kun” har udgivet en EP, og skal spille både SPOT, Roskilde, Musik i Lejet, Trailerpark og et par andre festivaler henover sommeren. Jeg ved godt i lige har udgivet jeres debut EP, men den har også været længe undervejs, så jeg kan ikke lade være med at tænke på om der mon er noget mere materiale på vej?

Simon A: Vi ved ikke noget konkret om hvornår den næste udgivelse konkret bliver. Vi har masser af skitser, men lige nu kan vi egentlig bare godt lide at lave en masse helt nye ting fordi det er lang tid siden at vi har lavet noget helt nyt. 

Fine: Faktisk er alt det vi arbejder på nu, noget vi har lavet inden for de sidste par måneder. 

Simon A: Der er sket meget. 

Fine: Det er meget anderledes nu, fordi det er mere ambitiøst, da vi f.eks. mødes meget mere. To af os læste sidste halve år, så der mødtes vi kun 1 gang hver 2. uge, men det sker oftere nu. Så måske kommer det til at gå hurtigere, måske gør det ikke. Det kommer også meget an på hvornår vi ligger en deadline, fordi vi er også sådan nogle som har det færdigt når der er en deadline. Hvis der ikke er en deadline, så er det ikke færdigt.

Simon K: Lige nu er vi en meget heldig situation hvor lærredet er rimelig tomt og vi er begyndt på de første ting, fordi vi gerne vil have noget nyt med når vi skal ud og spille til sommer, både for at få det testet af, men også for at få en passende længde på settet.

 

Hvad ser i mest frem til på SPOT Festival?

Simon K: Århusianske damer!

Fine: Det er fedt at det er et sted hvor alle bands fra vækstlaget i Danmark mødes. Det er jo altid sjovt at gå rundt i det. Men jeg har kun været der 1 gang før, og det var sidste år hvor jeg gik helt vildt meget op i at vi skulle spille koncert. Der er nogle bands man gerne vil se; Liss og Guns…og… Jeg tror der er sådan en spirende fornemmelse for det er altid vigtigt for danske bands at spille på SPOT, så der er på én gang ambitiøs og afslappet stemning. 

Simon K: Der er altid så godt liv i Aarhus når der er SPOT fordi det hele er så tæt, så stemningen omkring det at være på SPOT glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg håber også bare man får set noget nyt. Ligesom med Entrepreneurs, det havde jeg aldrig hørt om sidste år og så havde jeg det bare sådan fuldstændig vanvittigt. Jeg håber jeg får sådan en oplevelse igen.

Fine: Ja det er rigtigt. Så glæder jeg mig også sygt meget til at spille igen på SPOT.

Simon K: Noget vi har snakket om vi glæder os til på SPOT, så er det lige netop 1 år siden vi spillede vores første koncert som CHINAH der, så det er meget sådan en 1:1 følelse at komme tilbage og der er sket virkelig meget siden.

Det må også være skægt som publikum hvis man så jer sidste år og mærke forskellen.