Den Store Stjerne – Big Star

Hm ja… Jeg vil rigtig gerne fremhæve et band der ikke altid har fået den tiltænkte opmærksomhed, og fået anerkendt den indflydelse dette band har haft på 90/00’ernes indie bands. Bandets navn er Big Star og de startede allerede i 1971, men desværre uden den helt store succes, dette var især på grund af en række tekniske problemer.

Bandets debut ‘#1 Record’, blev nemlig offer for en kæmpe distributions brøler, hvor det nystartede pladeselskabet Ardent kiksede fatalt i udgivelsen af albummet, og det nåede faktisk aldrig ud til butikkerne. På trods af nogle fantastiske numre og vokalharmoniske elementer især med henvisning til bands som: The Kinks, The Byrds, The Beatles, The Who og mange flere.

Der var interne stridigheder i bandet, da bandets to mest fremtrædende figurer Alex Chilton og Chris Bell, der primært stod for sangskrivningen. Kontroversen gik især ud på hvorvidt bandet skulle satse på, at spille live eller bruge tiden i studiet. Og det var primært Alex Chilton der løb med al opmærksomheden, da han var kendt fra tidligere bands. Det kulminerer da Chris Bell i 1972 forlader bandet, og Alex Chilton selv står i spidsen for Big Star.

I 1974 udgiver de album nummer to, ‘Radio City’ hvor de numre bandet havde størst succes med. Især September Gurls, og I’m In Love With A Girl. Men Alex Chiltons aggressioner over for en pladeindustri der har svigtet igennem en årrække, gør at han er meget selvdestruktiv overfor sit eget materiale. På bandets tredje album ‘Third/Sister Lovers’, der først udkommer næsten 5 år efter indspilningerne, er det især tydeligt, at der bliver lavet bevidste forsøg på selvsabotage. ‘Third/Sister Lovers’ bliver dog ikke nødvendigvis ringere af den grund. Klassikere der især er kendt for cover versioner af især Jeff Buckley der har kopieret ‘Kangaroo’ og Placebo med et ‘Holocaust’ cover. Pladen er en sand diamant og generelt er Big Star en sand pose gulv, hvor man kan blive ved med at hive den smukkeste, mest genneførte Powerpop op ad hatten. Deres indflydelse til indie og popmusikken kommer op på kant med meget store kunstnere, og er i følge allmusic.com, kun overgået af Velvet Underground.

Her er lige nogle numre der kunne støves op:

(Jeg undskylder for de mange Youtube-klip i halvdårlig kvalitet)

Larsen & Furious Jane

I hate to say I told you so. Det kan min kusine sige lige så kækt hun vil, for det var hende der i sin tid introducerede mig for Larsen & Furious Janes’ debut skive ‘I’m Glad He’s Dead’, og dermed for bandet i det hele taget. Et fabelagtigt band. Deres univers svæver om så ufattelig mange ting. Især deres destruktive tekster, som de så ofte underbygger instrumentalt, og de gør det så skræmmende godt, at det ganske enkelt er svært at sætte ord på.

Men…. det der er hele pointen med dette indlæg er, at jeg synes deres nye plade er et mesterværk. Det er ganske enkelt en af de fedeste danske plader der nogensinde er lavet. I hvert fald i min levetid. Ja, jeg ved det er store ord, men i det lange løb, der fungerer pladen, som i øvrigt hedder ‘Zen Sucker’, fandme godt. Især synes jeg at ‘A Car That Comes With The Job’ er et fabelagtigt nummer. Desværre har jeg kun kunne grave et andet nummer op fra tubens brønd, men det er dæleme også godt: ‘Local Nobility’ også fra ‘Zen Sucker’.

Tag selv stilling og lyt her…. det er dunkelt, men det er fandme også godt.

CD’EN ER SENDT TIL TÆLLING

cdsvg

Mp3’en stormer frem på internettets markedspladser i alle afskygninger, men hvad med den gode gamle cd? Den er her endnu, og selvom den af mange spås en snarlig død, så kan den stadig noget en mp3 ikke kan måle sig med.

Klik.

Så hurtigt køber man musik i dag over internettet. Man bevæger musens markør hen til en lille fil afbilledet på en computerskærm hvorefter lyden af Kim Larsens ’Joanna’ pludselig drøner ud af computerhøjtaleren. Med et par yderligere klik overføres filen til en iPod og musikken kan bringes med og blive hørt overalt.

 

En aluminiumsskive kan også have værdi

Det er i stigende grad sådan de musikalske købevaner ser ud for de computerkyndige musikelskere, der benytter internettets mange muligheder. Men det er ikke alle, der vælger denne nye nemme metode. For selvom salget af cd’er er faldende, så vælger rigtig mange mennesker stadig at købe deres musik på en aluminiumsskive, i form af cd’en. Faktisk langes otte ud af ti albums stadig over disken hos den lokale pladepusher, og det er der flere grunde til:

”Jeg køber stadig cd’er fordi jeg samler på tingene og så har jeg dem stående, så jeg kan tage dem ned fra hylden og se hvor de er optaget henne og hvem der har mixet dem. Det får man ikke når man bare køber en mp3, så får man kun den rå lyd og intet andet”, lyder det fra Lasse Olsen, en cd-glad studerende ved Århus Universitet der køber alt sin musik på den lille laserplade. For ham betyder cd’erne rigtig meget:

”De har stor affektionsværdi for mig. Nu er jeg jo så nørdet, at alle mine cd’er står i alfabetisk orden. Stort set alle cd’erne kan jeg huske hvor jeg har købt henne, jeg kan huske hvad jeg har givet for dem, og de minder mig om tidspunkter i mit liv hvor jeg har lyttet til dem”.

 

Cd’er er stadig efterspurgte

Musikere eksperimenterer med nye alternative måder at udgive deres musik på, og et eksempel på et band der har forsøgt at undgå cd-mediet er det danske orkester Marybell Katastrophy. Den 24. november i år, udgav de deres debutalbum og efter at have valgt alternative downloadmetoder på internettet til deres første to tidligere EP’er, har de valgt, at deres debutalbum også skulle op på cd-hylderne. Emil Thomsen fra Marybell Katastrophy begrunder:

”Vi troede med EP’erne, at nu skulle cd’en ud, men vi var for hurtigt fremme, tiden var ikke rigtig klar til det endnu. Så vi måtte finde på noget andet, for cd’en har stadig nogle fordele i forhold til en mp3, man kan lave sammenhængende overgange mellem numrene, og cd’en har stadig en bedre lydkvalitet end en mp3 har”.

En stor efterspørgsel på Marybell Katastrophys musik hos deres lidt ældre publikum, har også resulteret i cd-udgivelsen. Mange på omkring de 30 år og opefter, ville gerne have et fysisk eksemplar af det stykke musik de bruger deres sparepenge på.

Det mener Charlotte Rørdam Larsen Lektor på Musikvidenskab ved Århus Universitet, at der er en helt naturlig forklaring på. Hun mener at cd’en og medier i det hele taget, er meget bestemt af deres generation. Cd’en bliver derfor i særdeleshed brugt af generationen, der er vokset op med den i 80’ernes Synth-pop og 90’erns Boybands.

Hun mener, at vi befinder os i en brydningstid, der handler om vaner og distribution af musik, hvor der findes to forskellige måder at udgive musik på; Den hurtige online internethandel hvor man klikker sig til sit køb, og så den mere gaveprægede cd-handel, som vi kender. For hvem kunne for eksempel tænke sig en lap papir med en kode til 10 numre på iTunes (Apples online musikhandel) i en lille konvolut med sit navn på til jul? Nej vel? Cd’ens fysiske fordel er i denne forbindelse svær at gøre op med, og i den forstand vil den stadig have et købedygtigt publikum i fremtiden.


Det skrantende medie

Branchefolk der lever af at sælge musik, mærker også i høj grad, mediers omstrukturering.

”Cd’en skranter – men lever endnu og jeg forventer at det varer lidt før den er væk”, siger Jesper Bay der sidder som talsmand for IFPI, hvis opgave består i at forsvare pladeselskabernes fælles rettigheder.  ”Helt reelt, så har vi jo set et meget drastisk fald over de sidste 7-8 år. Det faktum kan vi jo ikke ignorere, men væk er den jo altså ikke og der går nok nogle år endnu før den forsvinder. Men vi bliver selvfølgelig nødt til at erkende at den er på vej væk”.

Cd-glade folk som Lasse Olsen vil sikkert viljestærkt holde fast i cd’en. Det er fordi cd’ens fysiske form er tiltalende, den har en kvalitativ lyd, den kan laves om til mp3’er og den kan sættes på et anlæg. Men cd’ens rolle som altdominerende medie vil foretage sig i takt med at ’internet-generationen’ i højere grad får indflydelse på det musikalske marked. Det har vi nu branchens eget ord på, og når de selv siger det, så begynder der (jo nok) at være noget om snakken.


Cd’ens info

  • Cd blev solgt for første gang i 1982
  • Den blev udviklet i et samarbejde mellem Philips og Sony

IFPI (International Federation of the Phonographic Industry)

  • I 2000 havde pladeselskaberne en årlig omsætning på cirka 1,1 milliard kroner
  • I 2007 var der, til sammen ligning en omsætning for cirka det halve; 615 millioner kroner
  • Herunder var digital musik cirka 54,5 millioner af beløbet i 2007, og beløbet står til at blive fordoblet i 2008.

The Pains of Being Pure At Heart

Jeg vil gerne anbefale dette band på det kraftigste. Har man hørt My Bloody Valentine og kunne lide det, samtidig med, at man kan lide at høre lidt god gedin teen-pop. Ja så er dette her lige nøjagtig noget for dig. For føj for den hvor er det godt. Ligesom sine storebrødre i My Bloody Valentine, så tager det lidt tid at vænne sig til stilen, men det er noget tid du ikke fortryder. Lade os håbe at vejen snart kan føres forbi DK.

Lyt til et af deres fedeste numre her:

The Pains of Being Pure at Heart – This Love is Fucking Right

Art Brut afslører detaljer om nyt album

Så varsler The Rusted Guns of  Milan fra Art Brut endelig nyt. Albummet kommer til at hedde: Art Brut vs. Satan og udkommer d. 20. april med en første single allerede d. 6. april: ‘Alcoholics Unanimous’. Vi er nogle stykker der glæder os til de i samme omgang gæster Vega. Man må se om ikke SU’en kan slå til, i hvert fald kommer det tysk/engelske band d. 12. maj, jeg gentager d. 12. maj til Vega. De har ry for at være et utrolig godt live band, og især deres album Bang Bang Rock & Roll fra 2005 understreger at det må blive en positiv oplevelse. Her er en foreløbig

Art Brut Vs. Satan:
01 Alcoholics Unanimous
02 DC Comics and Chocolate Milkshake
03 The Passenger
04 Am I Normal? 
05 What a Rush.
06 Demons Out!
07 Slap Dash for No Cash
08 The Replacements
09 Twist and Shout
10 Summer Job
11 Mysterious Bruises

Hør deres tidligere musik her.

Fuck Buttons

Da Fuck Buttons sidste udgav deres album ‘Street Horrrsing’ gik det åbenbart mig forbi. Det har jeg så heldigvis kunne råde bod på her i det nye år hvor jeg, lidt forsinket, må sige at have opdaget en guldgrube. Til alle der kan lide My Bloody Valentine, de hårdere numre med The Raveonettes, men også Mogwai og andre Post-Rock agtige bands, ja så er Fuck Buttons dælemer også lige noget for dig. Jeg tror jeg har haft pladen i flere måneder, men da jeg endelig gav den et ordentlig skud en søndag eftermiddag (for ikke at sige denne søndag eftermiddag), må jeg sige at den gror på en. Det er voldsom musik, med trommemaskiner og og guitarflader der looper og looper igen. Men i det crescendo der altid følger i deres musik, kombineret med en ond ond distortion på vokalen, bliver det pludselig håndgribeligt. Stadig ondt, men håndgribeligt. Forvent derfor mere end en gennemlytning for at få noget ud af disse gutter, det kræver tid, men det er heldigvis godt givet ud.

Lyt og se her:

Nyt Musikmagasin i Århus

Gaffa startede i tidernes morgen med at være et lokalmagasin for Århus’ musikscene, men er som bekendt blevet mere landsdækkende og også en smule internationalt orienteret. Derfor har der i lange tider manglet et ordentlig lokalt musikmagasin for Århus’ musikscene. Det bliver der gjort bod på nu.Et nyt magasin tager d. 28. februar sin fødsel, med et release arrangement på Voxhall, og tager navnet ‘Musik Århus’. Konceptet vil generelt være sådan, at magasinet udkommer en gang hvert halve år og i sammenspil med udgivelsen er der et gratis releasearrangement, samt en hjemmeside tilknyttet.

Green Lives, Mimas og Maria Timm (Kendt fra Marybell Katastrophy) spiller til første releasearrangement.

Personligt synes jeg det er et utrolig spændende tiltag der kan være med til at belyse de bands der fortjener at få et skub ud i rampelyset. Bladet bygger ikke nødvendigvis på noget aktualitetskriterium, men baserer sig mere på bands der simpelthen bare skal have en håndsrækning.

Så be there or be square d. 28. februar på Voxhall i Århus. Tilmeld dig arrangementet på facen her.