jens-ulrik

Foto: Cecile Smetana Baudier
Foto: Cecile Smetana Baudier

Vi har tidligere haft fornøjelsen af, at have Jens-Ulrik Kleemeyer til at skrive et gæsteindlæg her på bloggen. Denne gang vil vi dog gerne skrive noget om ham.

Kleemeyer, der også er en del af solskinsgruppen Green Lives – der i øvrigt for nylig var aktuelle i Radio24Syvs Monogram serie, og som arbejder på debutalbum, har også gjort sig udi et soloprojekt.

Der har været en række numre online, men han var altså senest aktuel med en lille fire numre lang EP, der har været tilgængelig på Jens-Ulriks Bandcamp-profil. Det er fire meget stemningsfulde numre, som jeg personligt holder utrolig meget af. Der er en stor grad af varme og også hittepåsomhed indenfor den traditionelle singer/songwriter-genre bag klaveret. For eksempel den dejlige Forest Song”, der blot udgøres af klaver, og Kleemeyers egne vokale lag. En varm og optimistisk sag – og på trods af større alvor i tonen, så er det også det, der gennemsyrer de fire numre.

Der er også en behagelig instrumental ro på slutteren “Town Flower”, og der er altså generelt tale om en rigtig fin samling sange.

Den gode nyhed er, at Jens-Ulrik netop har lagt dem ud til gratis download , og det er der altså ikke nogen grund til at spare sig for.

Læs mere om Jens-Ulrik Kleemeyer her, Green Lives her – og download EP’en herunder:

from sarah

Foto: Christian Klintholm

Trioen From Sarah udgiver debut-ep’en Notes  d. 5. september, der tager udgangspunkt i fire numre, hvoraf det første allerede har set dagens lys. Det er nummeret Demons, der er første smagsprøve på, hvad From Sarah er for en størrelse. Trioen består af Moogie Johnson (Munck//Johnson), David Fjelstrup (CODY) og Ask Bock.

Sangstemmen i projektet vil den opmærksomme lytter kunne genkende fra et personligt favoritnummer med CODY i nummeret Comfort And Rage, hvor David Fjelstrup tager sig af et vers. Et højdepunkt i sangen, hvor adspredelsen giver nummeret en masse liv. Samme følelse fik undertegnede ved første gennemlytning af førstesinglen, som du kan se/høre herunder – i en flot stemningsfuld musikvideo.

Som en blog-kollega også noterer sig, så er der nogle træk, man også finder hos Kashmir i det rent guitarmæssige sammenspil og i den rytmiske opbygning. De andre tracks på ep’en læner sig af samme stil bortset fra den støjede instrumentale Notes – ligesom Bad Wine hører til i den mere dystre folk/rock. Bestemt en spændende trio, jeg ser frem til at høre meget mere fra – og der skulle vidst være en fuldlængde på vej umiddelbart efter ep-udgivelsen.

Hvis du ligesom undertegnede planlægger at tage til Oppenheimers Eftermiddag på lørdag, så vil du kunne opleve From Sarah, sammen med en lang række andre dygtige kunstnere, hvor jeg personligt ser frem til at høre Penny Police, Asbjørn And The Strange Ears og ikke mindst til at høre en af Green Lives-frontmændene Jens Ulrik Kleemeyers solo-materiale i levende live (hør det her).

Du kan også opleve From Sarah d. 26. august på Paper Planes Festival i København, hvis du ikke er i Jylland.

Nyt Musikmagasin i Århus

Gaffa startede i tidernes morgen med at være et lokalmagasin for Århus’ musikscene, men er som bekendt blevet mere landsdækkende og også en smule internationalt orienteret. Derfor har der i lange tider manglet et ordentlig lokalt musikmagasin for Århus’ musikscene. Det bliver der gjort bod på nu.Et nyt magasin tager d. 28. februar sin fødsel, med et release arrangement på Voxhall, og tager navnet ‘Musik Århus’. Konceptet vil generelt være sådan, at magasinet udkommer en gang hvert halve år og i sammenspil med udgivelsen er der et gratis releasearrangement, samt en hjemmeside tilknyttet.

Green Lives, Mimas og Maria Timm (Kendt fra Marybell Katastrophy) spiller til første releasearrangement.

Personligt synes jeg det er et utrolig spændende tiltag der kan være med til at belyse de bands der fortjener at få et skub ud i rampelyset. Bladet bygger ikke nødvendigvis på noget aktualitetskriterium, men baserer sig mere på bands der simpelthen bare skal have en håndsrækning.

Så be there or be square d. 28. februar på Voxhall i Århus. Tilmeld dig arrangementet på facen her.