Et minuts stilhed for en stor stjerne

Jeg faldt over en forfærdelig tragisk nyhed, som leder mig til opfordringen af et minuts stilhed for en genial musikalsk inspiration. Big Stars sidste levende frontfigur Alex Chilton er afgået ved døden ved et hjerteanfald den 17. marts 2010 – må hans fantastiske musikalske sjæl leve videre.

Mp3: Big Star – September Gurls (Fra Aquarium Drunkard)

Mp3: Big Star – Take Care (Fra Aquarium Drunkard)

blaa mandag #1

Hver mandag i det kommende år vil vi skrive et indlæg om en kunstner eller en vigtig begivenhed der er værd at bemærke. Det betegner vi med den originale titel blaa mandage, ja vi kan ikke klandres for ikke at være opfindsomme.

I hvert fald, så er det måske knap så aktuelt lige nu og her, men et album er gået min opmærksomhed forbi. Det drejer sig om det posthume album New Moon af nu afdøde Elliott Smith. Han har lavet noget genialt singer/songwriter musik gennem tiderne, og især albummet Either/Or var et af de absolutte højdepunkter. Jeg ved, at min medskribent har værdsat andre albums som Fireglow XO og Figure 8, og det er ligeledes indiskutabelt pop-melankoli af absolut højeste kaliber og karat.

New Moon er efter sigende materiale netop indspillet omkring Either/Or pladen, og det kan så tydeligt høres. Der er så mange perler, der ligeså godt kunne have være med på Either/Or, lyden er den samme, og kvaliteten er så sandelig også den samme. Især når man i flere numre kan høre en udvikling i hvordan nogle numre er opbygget og arrangeret om lyt bare for eksempel til Miss Misery lige her under. Der er også et cover af favoritterne Big Star, som er et lyt værd, samt nummeret New Disaster der også er fremragende.

Godt nytår fra os, med årets første indlæg.

Elliott Smith – Miss Misery (Early Version), Fra New Moon

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/elliott-smith-miss-misery-early-version” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Elliott Smith – New Disaster, Fra New Moon

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/elliott-smith-new-disaster” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Is it a bird? Is it a plane? No it’s a Jellyfish!

jellyfishJeg vil da godt lige sende en anbefaling videre. Jeg ytrer af og til min svaghed for Powerpop musik (Se indlægget om Big Star), som så ofte bliver overset, eller måske bare skudt i baggrunden. Opmærksomheden retter jeg derfor mod start 90’er bandet: Jellyfish.

Jeg blev selv introduceret til den for nylig, og jeg må sige, at det pop musik af første klasse. Bandet har kun udgivet to studie-albums: Bellybutton (1990) og Spilt Milk (1993). Første plader sender tankerne på tidligere Powerpop bands, som for eksempel Big Star, mens det sidste album, Spilt Milk, er mere en hilsen til Beatles, Beach Boys, men først og fremmest Jellyfish.

Bandets største hit var Baby’s Coming Back, men begge albums er en brønd med 22 geniale popnumre. Russian Hill, All is Forgiven, The Man I Used To Be, Brighter Day er nogle gode numre at starte med. Så tag lige et lyt, det er tidløs pop musik af den gode gamle 90’er skole!

Og ja, hvis billedet er udgangspunktet, så har det jo nok været bandet her, der dikterede moden.

Der er desuden et par numre fra Youtube her, beklager den dårlige kvalitet, men køb en enkelt digital download og du er solgt til stanglakrids.

og et til (tak Olsen):

Den Store Stjerne – Big Star

Hm ja… Jeg vil rigtig gerne fremhæve et band der ikke altid har fået den tiltænkte opmærksomhed, og fået anerkendt den indflydelse dette band har haft på 90/00’ernes indie bands. Bandets navn er Big Star og de startede allerede i 1971, men desværre uden den helt store succes, dette var især på grund af en række tekniske problemer.

Bandets debut ‘#1 Record’, blev nemlig offer for en kæmpe distributions brøler, hvor det nystartede pladeselskabet Ardent kiksede fatalt i udgivelsen af albummet, og det nåede faktisk aldrig ud til butikkerne. På trods af nogle fantastiske numre og vokalharmoniske elementer især med henvisning til bands som: The Kinks, The Byrds, The Beatles, The Who og mange flere.

Der var interne stridigheder i bandet, da bandets to mest fremtrædende figurer Alex Chilton og Chris Bell, der primært stod for sangskrivningen. Kontroversen gik især ud på hvorvidt bandet skulle satse på, at spille live eller bruge tiden i studiet. Og det var primært Alex Chilton der løb med al opmærksomheden, da han var kendt fra tidligere bands. Det kulminerer da Chris Bell i 1972 forlader bandet, og Alex Chilton selv står i spidsen for Big Star.

I 1974 udgiver de album nummer to, ‘Radio City’ hvor de numre bandet havde størst succes med. Især September Gurls, og I’m In Love With A Girl. Men Alex Chiltons aggressioner over for en pladeindustri der har svigtet igennem en årrække, gør at han er meget selvdestruktiv overfor sit eget materiale. På bandets tredje album ‘Third/Sister Lovers’, der først udkommer næsten 5 år efter indspilningerne, er det især tydeligt, at der bliver lavet bevidste forsøg på selvsabotage. ‘Third/Sister Lovers’ bliver dog ikke nødvendigvis ringere af den grund. Klassikere der især er kendt for cover versioner af især Jeff Buckley der har kopieret ‘Kangaroo’ og Placebo med et ‘Holocaust’ cover. Pladen er en sand diamant og generelt er Big Star en sand pose gulv, hvor man kan blive ved med at hive den smukkeste, mest genneførte Powerpop op ad hatten. Deres indflydelse til indie og popmusikken kommer op på kant med meget store kunstnere, og er i følge allmusic.com, kun overgået af Velvet Underground.

Her er lige nogle numre der kunne støves op:

(Jeg undskylder for de mange Youtube-klip i halvdårlig kvalitet)