2014 – Side 4 – blaa vinyl

spot 2014

Traditionen tro skal undertegnede på SPOT. For andet år i træk dog uden min kære medskribent. I år har jeg dog knap haft tid eller overskud til at gå for meget i detaljen med hvad der egentlig sker fredag og lørdag på festivalen i modsætning til de andre år hvor jeg nærmest har været forberedt mindst en måned før. Så det bliver ikke den mest dybdegående anbefaling i denne omgang. Men om ikke andet er det bands jeg virkelig virkelig glæder mig til at se og derfor har høj prioritet i mit personlige SPOT program (som først bliver lagt endeligt senere i dag):

Jeg havde fornøjelsen af at se Blaue Blume allerede for et år siden på min fødselsdag på Stengade, da de varmede op for The Besnard Lakes. De er vokset en hel del i deres lydbillede siden dengang, men havde allerede på det tidspunkt fat i noget interessant. Jeg så dem igen her i weekenden på Offspring, men det foregik desværre på den mindst værdige scene på festivalen (Biergarten), så jeg satser bestemt på at stille mig i køen til Lille Sal i morgen aften og give dem en chance mere:

Utroligt interessant projekt som jeg for tiden følger tæt, er sangskriverkollektivet Lowly som med deres single Daydreamers har vækket min nysgerrighed for alvor. Der er ikke det møde, det seminar eller den anden koncert der kan gøre at jeg kommer til at glippe dem på SPOT når de spiller i Musikhuset Foyer lørdag aften:

Ice Cream Cathedral inviterede os med til en produktionsøver for nogle måneder siden, så vi kunne få løftet sløret lidt på hvor de er på vej hen i deres musikalske udtryk. Det er rigtig spændende det de har gang i. Én af favoritterne fra den dag, var helt klart Swans, som bandet senere har udgivet som single med en flot og lidt syret musikvideo som du kan se/høre herunder. Tjek dem ud natten til søndag på Atlas:

Den mest positive overraskelse på Offspring, var klar færørske Byrta. De kan opleves på Voxhall i morgen eftermiddag:

My Heart The Brave er en interessant størrelse. Jeg må ærligt indrømme at de skuffede lidt da jeg oplevede dem på Ideal Bar i vinters, men allerede kunne mærke hvordan de er begyndt at hvile i sig selv og deres scene performance efter at have oplevet de sidste 2-3 numre af deres koncert til Offspring i weekenden. Så jeg håber at kunne nå forbi og nå hele deres show på SPOT på lørdag på SCC scenen:

Jeg kunne blive ved med at komme med anbefalinger, men min tid er ved at løbe fra mig her, så jeg nøjes med lige at namedroppe de sidste par stykker som jeg helt klart vil mene er værd at tjekke ud:
4 Guys From The Future
The Malpractice
Disa (IS)
Maskinvåd
Treefight For Sunlight
Helmet Compass
Quick Quick Obey
Lydmor
Ring Them Bells
Shiny Darkly
Sleep Party People
The New Spring
Schultz and Forever

Vi ses måske på SPOT?

min yndlingsplade #1

Hvis man skulle tro min last.fm profil skulle man tro at Tremors af engelske Sohn var min yndslingsplade. Det er simpelthen den eneste plade jeg for tiden har mest lyst til at høre når jeg er på farten eller sågar når jeg skal sætte en vinyl på i de hjemmelige omgivelser. Det er først nu jeg erfarer at han har spillet på Roskilde sidste år hvor jeg endda for én gangs skyld var tilstede, og jeg skulle desværre arbejde da han spillede på FROST tidligere i år. Men heldigvis er chancen der igen til august hvor STRØM præsenterer ham i VEGA. Min billet er allerede i hus.

Det er én af den slags plader der er faldet ned i min favn på det helt rigtige tidspunkt og ud af den blå luft dukkede Lessons op som var det første nummer der for alvor tog mig med storm. Jeg er især vild med det meget clubbede beat der løfter hele nummeret og cirka 2 minutter inde i nummeret går helt i selvsving. Det er lidt pudsigt at det lige netop skulle være dette nummer der gik direkte ind i mit hjerte da jeg normalt afskyr denne her club-ting. Men i denne her sammenhæng fungerer det sgu og giver mig ikke hovedpine. Lyt selv:

Dernæst imponerer The Wheel med alle de finurlige lag den har. Og sådan har pladen fortsat med at åbne sig op for mig nummer for nummer…

Allerede nu er jeg ikke et sekund i tvivl om at det er den plade der vil komme til at beskrive mit forår 2014 allerbedst og helt sikkert også ende på årslisten i december. Kan anbefales på det kraftigste hvis du har bare det mindste pop-øre.

poetry in mono #17 i glimt

4 Guys From The Future © Rikke Schlosser

Sæsonens sidste og den 17. Poetry In Mono blev veloverstået i lørdags på Stengade med to superoplagte bands. Undertegnede havde kun haft fornøjelsen af at opleve Heimatt i en akustisk version med Magnus Grilstad og sin guitar, men jeg kan da lige love for at der blev skruet op for tempoet med det 6 mand store band på scenen. Der var dømt folkemusik i det høje tempo der både skabte hygge og dansehumør i den halvfyldte sal.

Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, havde vi fint besøg af Mads Axelsen (billedet ovenover) (Det Elektriske Barometer), som spillede noget rigtig lækkert musik. Undertegnede joinede ham efter koncerterne med min kasse vinyler under armen, og det kom der et par rigtig sjove og hyggelige timer ud af hvor vi rigtig fik nørdet igennem. Publikum nød det i fulde drag.

4 Guys From The Future spillede i lidt over en time og gav folk én på opleveren med numre fra både debutalbummet og sidste års meget roste Adagio. Koncertens højdepunkt var som forventet titelsangen fra forrige plade ‘Under The New Morning Sun‘ som flyder ud i ‘Corruption‘ fra Adagio der ender ud i et inferno af kontrolleret støj.

Det var alt i alt en vellykket aften med god musik, glade folk og den hyggelige gode stemning som Poetry In Mono netop sigter at skabe omkring musikken som er i centrum.
Vi glæder os rigtig meget til at se hvad Poetry In Mono kommer til at byde på i efteråret, indtil da kan i nyde et par glimt fra aftenen her:

folk der hjælper folk

Jeg fik genopfrisket en plade her forleden da jeg så fjernsyn og en velkendt melodi dukkede op. Jeg genkendte den straks som en sang oprindeligt skrevet af bandet Cherry Ghost (billedet) til pladen Thirst For Romance (2007), men det her var en coverversion. Efter lidt research fandt jeg frem til at det er en meget ung britisk dame vednavn Jasmine van den Bogaerde bedre kendt som Birdy, som i 2011 indspillede en række coverversioner af sange oprindeligt skrevet af bands og sangere som for eksempel Bon Iver, Fleet Foxes, Phoenix, The National m.fl. og udgav det som hendes debutalbum. Hun har åbenbart gjort et godt job, eftersom det blev hendes gennembrud og coverversionen af Bon Iver’s Skinny Love gik nummer 17 på den engelske Singles Charts. Coverversionen af Cherry Ghost’s People Help The People blev også udgivet som single, men nåede kun ind på en 33. plads:

Jeg synes hun slipper rigtig godt afsted med det. Sangen er blandt mine favoritter med Cherry Ghost, især fordi den befinder sig på side B på vinylen hvor den sidste skæring er sangen Dead Man’s Suit. Den langt mere storladne Dead Man’s Suit dukkede tilfældigvis op på en sampler fra musikmagasinet MOJO (som undertegnede abonnerede på dengang) og var det første bekendtskab jeg havde med bandet overhovedet. Da jeg kort tid efter besluttede mig for at det var slut med CD’er og vinylen fik en stor plads i mit hjerte, gik der ikke lang tid før jeg også erhvervede mig Thirst For Romance og side B blev råspillet på den højeste volume. Hør originalversionen af People Help The People her og vurdér selv om ikke Birdy er god nok:

Og her Dead Man’s Suit:

Gæsteindlæg – 4 Guys From The Future® – Corruption (Free download, live videos, remix and lyrics)

I anledningen af Poetry In Mono arrangementet på lørdag (se mere info på flyeren til sidst i indlægget), har Bjarke Porsmose fra 4 Guys From The Future været så rar at lave et gæsteindlæg her til bloggen og forærer ovenikøbet et nummer fra deres seneste plade Adagio fra sidste år (iøvrigt eneste fællesnævner på både Runes og min danske topliste over de bedste plader fra sidste år). Han har valgt at skrive indlægget på engelsk for at kunne nå ud til bandets udenlandske fans også:

(feel free to download)

On destruction, decadence and arrogance

Corruption is the most aggressive song on the album Adagio from 2013. It is a burst of anger and shouts out an imperative of anti-decadence, an appeal mainly to myself in 2009 when the lyric was written (and of course anyone else feeling slightly hit by a bit of guilt). Corruption is thought of as the musical alter ego of the album, the song in which the whole album is reflected, thereby turning the expressions of the rest of the album up side down. That was the idea for placing it as the center of the album.

In this contribution to www.blaavinyl.dk, we have tried to collect a pile of information about the song. Above, we have linked to the original album version and, as a gift for you, made it downloadable – hope you’ll enjoy. Additionally we have searched the Internet and found a handful of live video recordings of Corruption from the years 2010-2014. It is a song we often play live and have done since it was written in 2009, it is always open to improvisation (especially the form is improvised). It is noisy, sometimes horrific, sometimes dark and sombre – always glowing in new ways. Here are five versions you can have fun comparing:

Le point éphémère, Paris, France (2011):

La Maison de l’étudiant, Caen, France (2011):

KB18, Copenhagenb, Denmark (2011):

La Flèche D’Or, Paris, France (2011):

Bremen, Copenhagen, Denmark (2014) (NEW – medley):

If you are one of those girls or boys with an urge to create new versions out of old material, you hereby get a link to the original stems from the album version. If you send a remix to us or post it somewhere on the web, let us know and we’ll send you a copy of our two vinyls Adagio (2013) and the debut album Under The New Morning Sun (2010) (of which we have very few copies left)

http://tambourhinoceros.net/files/stems/TAMB056/Corruption.zip

The lyrics for Corruption was written in 2009 and, besides from the personal anguish and imperative, it raises an explicit critique of the financial crisis arisen in 2008. The song, thereby, is an aggressive and politically loaded song – unlike the other songs of Adagio – criticizing cultures of economic decadence and arrogance. Well, it’s our precarious voice in the globalized downfall of the western political hemisphere:

Corruption
I was troubled today and nothing could release me
I had this moment, you know, where life shows you it’s happening now
I woke a little late and a look on her face was changing
I know she knew what it was, but was clever and didn’t say a thing
I have always been born to make a difference and take big decisions
but if you want someone to win you’ll have to want someone to loose
I did what could but the enzymes changed and
insanity comes and off you walk
Mind what you do ‘cause you wouldn’t do it if it wasn’t for us

I got lost in myself and I tried to think of what I’ve been doing
It’s getting more difficult changing the world
I wipe myself clean, today I build a shed for my treason
To me, money’s no reason: only is to those who need them
I know what I’ve done, but I can’t spend time judging my wrongs
I’ll never be one you, you’re just words and numbers to me too
Mind what you do ‘cause you wouldn’t do it if it wasn’t for us

Should you stumble across other recordings of Corruption on the internet, feel free to post ‘em in the comments (red. Click on the ‘Leave a response’) below.

Follow us here:
Tambourhinoceros
Spotify
Facebook

4 Guys From The Future spiller som ovennævnt til Poetry In Mono #17 på lørdag på Stengade sammen med Heimatt. Mads Axelsen fra Det Elektriske Barometer kommer og spiller op til bal på 1. salen (som nu har fået det fine navn Retrograd) både før, imellem og efter koncerterne. Det bliver smadderhyggeligt! Klik på flyeren nedenfor for mere info og link til billetter. Vi ses!

gæsteindlæg – heimatt

Sæsonens sidste Poetry In Mono åbner dørene på Stengade på lørdag d. 19. april kl. 21. På plakaten har vi Heimatt og 4 Guys From The Future. På Stengades 1. sal (også kaldet Retrograd) vil Mads Axelsen vende plader det bedste han kan både før, imellem og til efterfesten. I anledning af dette fine arrangement, har Magnus Grilstad fra Heimatt skrevet et lille fint gæsteindlæg hvor han kommer med lidt forskellige anbefalinger. Tjek dem ud herunder:

The Attic Sleepers
TAS er Mathias og Matias, to dejlige mennesker som spiller en mindpleasing form for dream/pop, deres musik er dejlig blødt og rent på en måde hvor det behager sindet med sin melankoli, perfekt til en morgen med tømmermænd. Drengene er lige gået videre i KarriereKanonen, så mon ikke man kommer til at høre mere fra dem snart.

Dansk sommer
Den er ved at være på vej og man kan mærke det, men den må godt se at skynde sig – det er en fantastisk tid med smukke piger i sommerkjoler, kolde øl på Dronning Louises bro, distortion, og en tid hvor alle skal have danset vintermørket af sig. Kom sommer, kom sol!

North Fall
Lo-fi shoegaze indie med en super autentisk lyd, North Fall har vi spillet med før og de gør det virkelig godt, Anders Belling er som frontfigur meget autentisk i både udtryk og vokal. Deres debutalbum “Outside It’s Growing Light” udkom i januar og har høstet gode anmeldelser, bestemt et lyt værd!

Roskilde Festival
Verdens dejligste festival hvor mennesker slår sig løs og den gamle 70’er ånd stadig får lov at leve, et sted hvor fremmede mennesker mødes og skaber en helt unik fest sammen – et sted hvor man aldrig ved hvad der kommer til at ske. I år har vi været så heldige at få lov til at spille på Roskilde og vi glæder os helt vildt – en sand drengedrøm der går i opfyldelse, og vi lover et brag af en koncert til sommer.

Highasakite
Et fantastisk norsk band der har ramt en lyd der virkelig rammer den skandinaviske nerve – de har netop udgivet deres andet album “Silent Treatment” som er blevet rost til skyerne af anmelderne i Norge og som er et helt igennem fantastisk album.

Heimatt spiller til Poetry In Mono #17 på lørdag på Stengade. Vi glæder os! Find mere info og billetter ved at klikke på linket herunder:

poetry in mono #16 i glimt

Den 16. Poetry In Mono løb af stablen for en halvanden uge siden. Det blev som altid en rigtig hyggelig aften med rigtig gode koncerter og generelt god stemning. Vi bringer her billeder fra aftenens hovedpersoner, nemlig Fine Glindvad og Echo Me. Alle billeder er taget af Rikke.

HUSK Poetry In Mono #17 med 4 Guys From The Future og Heimatt og Mads Axelsen er d. 19. april. Læs mere her.

gæsteindlæg – echo me

I morgen fyrer vi op for den 16. Poetry In Mono, hvor Echo Me bl.a. optræder og Jesper Madsen som står bag projektet har i den forbindelse valgt 5 numre ud som han mener er creme-de-la-creme lige for tiden. Jeg har jo helt glemt at nævne at undertegnede kommer til at vende plader før, imellem og efter koncerterne på 1. salen sammen med min gode ven Simon, som i morgen går under navnet DJ Bjaaland. Vi kommer til at lege lidt både med remixes såvel som gode gamle velkendte alternative klassikere til de nyere af slagsen. Det bliver rigtig hyggeligt, så vi håber at i vil blive og feste med efter koncerterne.

Jeg har valgt 5 videoer på youtube med musik som jeg føler har noget ekstraordinært at byde på.

De Dødelige – Sig det
Vi starter i det poppede hjøre med “De Dødelige”. En duo som jeg er sikker på kommer til at tage DK med storm. Forsanger Andreas har en stemme, som øjeblikkeligt rammer, og som følger dig nænsomt igennem nummeret. Smukt!

Jeppe Zeeberg – Potentially Hazardous Objects
Som kontrast til det smukke er her et nummer med jazzmusikeren Jeppe Zeeberg. Her dyrkes det grimme i 5 gear, og jeg elsker det. Jeg skal indrømme at der ikke er meget jazz der siges mig det store, men det her er bare mega fedt.

Valerie June – Full Performance (Live on KEXP)
Valerie June er en sydstats singer/songwriter som lyder helt rigtigt. Her gæster hun KEXP, spiller og fortæller om hendes kariere, og om den lange vej hun har taget for at få et gennembrud.

Sean Rowe – Old Black Dodge
Sean Rowe er en af mine helt store helte, og det er vildt at han har så få hits på denne video. I det hele taget forbavsende hvor lidt opmærksomhed han har fået. En sublim sangskriver med en stemme uden lige.

The Thermals – The Sunset
I disse blog og streaming tider oplever jeg, at folk er ekstremt oplyste og med på beatet i forhold til hvad der af ny musik. Det er selvfølgeligt fantastisk, men jeg savner at finde de der bands, som man kan have lidt for sig selv. Altså bands man føler man selv har opdaget. Det er lykkedes mig at finde et sådant band, som jeg ikke har hørt eller set omtalt i DK. En mega fed trio fra Portland ved navn The Thermals. Det er en art moderne punk, og de rammer mig 110 %.

Klik på flyeren herunder for mere information: