I morgen fyrer vi op for den 16. Poetry In Mono, hvor Echo Me bl.a. optræder og Jesper Madsen som står bag projektet har i den forbindelse valgt 5 numre ud som han mener er creme-de-la-creme lige for tiden. Jeg har jo helt glemt at nævne at undertegnede kommer til at vende plader før, imellem og efter koncerterne på 1. salen sammen med min gode ven Simon, som i morgen går under navnet DJ Bjaaland. Vi kommer til at lege lidt både med remixes såvel som gode gamle velkendte alternative klassikere til de nyere af slagsen. Det bliver rigtig hyggeligt, så vi håber at i vil blive og feste med efter koncerterne.
Jeg har valgt 5 videoer på youtube med musik som jeg føler har noget ekstraordinært at byde på.
De Dødelige – Sig det
Vi starter i det poppede hjøre med “De Dødelige”. En duo som jeg er sikker på kommer til at tage DK med storm. Forsanger Andreas har en stemme, som øjeblikkeligt rammer, og som følger dig nænsomt igennem nummeret. Smukt!
Jeppe Zeeberg – Potentially Hazardous Objects
Som kontrast til det smukke er her et nummer med jazzmusikeren Jeppe Zeeberg. Her dyrkes det grimme i 5 gear, og jeg elsker det. Jeg skal indrømme at der ikke er meget jazz der siges mig det store, men det her er bare mega fedt.
Valerie June – Full Performance (Live on KEXP)
Valerie June er en sydstats singer/songwriter som lyder helt rigtigt. Her gæster hun KEXP, spiller og fortæller om hendes kariere, og om den lange vej hun har taget for at få et gennembrud.
Sean Rowe – Old Black Dodge
Sean Rowe er en af mine helt store helte, og det er vildt at han har så få hits på denne video. I det hele taget forbavsende hvor lidt opmærksomhed han har fået. En sublim sangskriver med en stemme uden lige.
The Thermals – The Sunset
I disse blog og streaming tider oplever jeg, at folk er ekstremt oplyste og med på beatet i forhold til hvad der af ny musik. Det er selvfølgeligt fantastisk, men jeg savner at finde de der bands, som man kan have lidt for sig selv. Altså bands man føler man selv har opdaget. Det er lykkedes mig at finde et sådant band, som jeg ikke har hørt eller set omtalt i DK. En mega fed trio fra Portland ved navn The Thermals. Det er en art moderne punk, og de rammer mig 110 %.