Voxhall – Side 2 – blaa vinyl

Roskilde kvaler – men efterårsplaner

Ja nu er Roskilde Festivalen godt nok over de fleste, men for os der prioriterede og nu kan sidde med en bitter smag, bliver vi jo nødt til at kigge fremad. Tidligere på denne aften sad min medskribent og jeg og diskuterede kommende koncerter i efteråret. Det viser sig, at der trods sørgelige nyheder om, den forhåbentlig sidste nedjustering af den rytmiske musik i dette årtusind, er et fremragende program på den anden side af torden-varmen og solskinnet på de regionale spillesteder. Der er både gode nyheder til københavnerne og til århusianerne

I København er der både Roskilde navne (som eneboere der ikke skal på Roskilde kan indhente): The Pains Of Being Pure At Heart (Vega d. 2. august), Vampire Weekend (Vega d. 13. august), Deerhunter (Vega d. 16. august), Grizzly Bear (Vega d. 24. november) en lille frækkert ind imellem er Kings Of Convenience (Vega d. 6. oktober), som jeg personligt ser utroligt meget frem til at høre mere fra. Generelt er det Vega der (som ofte) har et rigtig stærkt program. Sunset Rubdown på Loppen d. 6. september kunne også lokke.

Kigger vi på skansen omkring det århusianske er der også kvalitet at spore:

Musikcaféen byder blandt andet på:

Chimes & Bells, d. 27. august (Store dele af Choir of Young Believers)
Marybell Katastrophy, d. 11. september (Som altid med deres blandede besætninger)
Cody + flere, d. 10. oktober (der lyder som et utrolig spændende alternativ på den mere afdæmpede side af musikken)
Taxi Taxi!, d. 28. oktober (De svenske tvillinger der synger som din bedste drøm)

Det (til den tid) nyrenoverede Voxhall har prominente navne i kikkerten:

MusikAarhus Release #2 Edition: Kiss Kiss Kiss + Coco Moon + Boom Quips, d. 28. august (Magasin release event med gratis adgang og i øvrigt første arrangement i den renoverede bygning)
2012: Micachu & the Shapes, d. 3. september (Århus Festuge hvor der arrangeres en minifestival)
Malcolm Middleton d. 30. september
Death To Frank Ziyanak + Loop Girl + Hank Robot, d. 1. oktober (Fremragende bands hele aftenen, Maria Timm og Kim Kix i de sidste to)

Dette indlæg er altså ment som et lille positivt blik ud i fremtiden for dem, der som jeg selv, var ved at rive min skatteregninger i stykker og smide dem på bålet med Carina Christensen snittet som en lille træfigur. For dem, der styrer de regionale spillesteders penge, gør det ikke nemt for de ildsjæle der holder gang i små lige-holde-sig-gående scener vi har tilbage. Må Stengade 30 venligst være den allersidste i af disse henrettelser.

Himmelhøj Synth pop når det er bedst

Jeg vil lige smide en anbefaling, som fik en smule opmærksomhed (og gode anmeldelser) i det forgangne år. Navnet på bandet/soloprojektet er M83 og de kiggede blandt andet forbi Voxhall sidste år til en ganske udemærket koncert, og jeg faldt lige over et af albummets mangetallige perler, nyd den lige til formiddagskaffen – We Own The Sky.

Med klumpen helt oppe i halsen

loney, dear

“Han skal bare spille 1 eller 2 ballader mere, så tuder jeg!!”. Dette var mine ord til min fætter, da Emil Svanängen aka Loney, Dear netop havde spillet den smukke ‘I Love You (In With The Arms)‘. Klumpen sad helt oppe i halsen og tårerne lå lige i øjenkrogen, klar til at fylde mine øjne. Det var så smukt! Jeg husker ikke engang sidst jeg var til en koncert hvor jeg havde samme følelse…hvis jeg da nogensinde har oplevet det ? – I så fald var koncerten i går i Voxhall, den første koncert nogensinde, hvor jeg næsten blev rørt til tårer. Wow! Den mere end levede op til mine forventninger, og kunne næsten ikke blive lang nok.

Lyden var gennemført, hans stemme gik lige i hjertet og stemningen var i det hele taget god. Han lavede et par moves et par gange i løbet af koncerten, som bragte mine tanker på Josh Ritter (ikke at deres musik skal sammenlignes på nogen måde!). Men tricket med at stille sig ud på scenekanten, væk fra mikrofonen og starte en sang, er både et trick Joanna Newsom og Josh Ritter har gjort brug af (af dem jeg kender til), hvor Josh Ritter er den eneste jeg, indtil i går, har oplevet gøre det i levende live. Det er lige til ståpels!

Jeg har sikkert sagt det herinde før, men hvis du ikke kender Loney, Dear, så gør dig selv den tjeneste og tjek ham ud! Her er en sang til en start:

Æstetik

Når jeg slår ordet op i min Nudansk Ordbog med Etymologi, står der: “det at noget er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne = SKØNHED”. Der står ydermere at det er det filosofiske studium af det skønne i kunst og natur. Men hvornår er noget skønt ? Og hvornår er noget kunst ? – Det evigt tilbagevendende spørgsmål, som man aldrig kan finde noget konkret svar på.

Jeg startede diskussionen med min far i går, da vi sad på en café i Århus og han og min onkel, tante, faster og mor sad og kritiserede den moderne kunst. Meget af den moderne såkaldte kunst i dag handler jo om at provokere og vække tanker, og ikke bare vise det skønne. Det mindede mig om da jeg var en tur på Solomon Guggenheim Museum i New York for en del år siden…men det er nu ikke det mit indlæg her skal handle om, det er jo trods alt en musikblog!

Tanken om det skønne i musik er jo også en individuel vurdering. Jeg kom til at stå og tænke på det i Voxhall’s mørke under endnu en musikkonkurrence (der er så mange efterhånden!), hvor det var publikums stemmer der sendte 2 bands videre til Vega hvor det er meningen at de skal konkurrere med de skandinaviske kandidater osv. Jeg er pænt skeptisk overfor sådanne konkurrencer, da det jo er nemt nok at fortælle venner og familie at de skal troppe op og stemme. De stemmer jo slet ikke objektivt, da man jo hellere end gerne vil støtte op om sin vens/families projekt. At ville dem det bedste så at sige. Men på den anden side er jeg også meget skeptisk overfor at der skal sidde en jury (det kommer der til i næste runde af denne konkurrence) og diktere hvad der er godt og hvad der ikke dur.

Når det så er sagt, så syntes jeg heller ikke niveauet var særlig højt i går. Der var tydelig forskel på hvad der gik igennem og hvad der haltede pænt bagefter. Ydermere kom jeg til at stå og tænke på at en stor del af musikken manglede originalitet. Meget af det syntes man at have hørt før. Og sådan synes jeg generelt det er med den del af musikscenen. En lille procentdel af dem skal nok vokse sig større og gå andre og egne veje med tiden, og dermed blive til noget på musikscenen, men der er lang vej igen.

Igen er det her mit syn på sagen og igen min idé om hvad originalt musik er. Hemmeligheden bag det at flere mennesker kan blive enige om hvad der er godt/dårligt originalt/uoriginalt, må ligge i disse menneskers kulturelle baggrund. Og diskussionen her kunne fortsætte i det uendelige… Alligevel krydser jeg selvfølgelig fingre for min fætters band, som selvfølgelig vandt konkurrencen i går aftes. Stort tillykke herfra!

Er det virkelig så galt ?

Vega og Voxhall
Det er jo ikke nogen hemmelighed at Danmarks nuværende regering fra starten har været rigtig dårlige til at dele resourcerne ud på bl.a. kulturområdet. Først med den katastrofale duksedreng Brian Mikkelsen, der ikke engang kunne finde ud af at udtale sit “favorit band” Swan Lee’s navn ordentligt, og nu med den mindst lige så kedelige og konservative Carina Christensen, som godt nok har en Cand.negot. i baghånden. Den skulle forestille at klæde den studerende på med 50% økonomi og 50% sprog og kultur, i form af fag som Historie og samfundsforhold, Kulturhistorie, Mundtlig kommunikation, Interkulturel kommunikation, Forhandlingstræning og grammatik og så en række økonomiske fag som er irrelevante for dette indlæg. Så er det jeg sidder og tænker – som studerende på universitetet og en næsten gennemført bachelorgrad – det kan da godt være at alle de her fag lyder ih og åh så fancy…men de klæder dig sgu ikke på til at kunne gå ud og tage 100% stilling til alt hvad der rører sig i kulturen! Og det viser Carina Christensens seneste kedelige udspil sørgeligt nok, holder stik – hun har nemlig afvist spillesteder.dk’s appel til kulturministeriet om en nødpakke på 10 millioner kroner. Det er så hvad det er, ingen overraskelse. Men det er jo også så nemt at skyde skylden på politikerne…

Der er efterfølgende dukket nogle artikler op om, at de jyske spillesteder altså lever i bedste velgående. Det er da også bemærkelsesværdigt, at hver gang der har været en artikel om et lukningstruet spillested, så har der været tale om et københavnsk spillested. Senest har man måttet fyre to medarbejdere på Vega. Her kommer min undring så ind i billedet, da jeg efter lidt research er kommet frem til at netop Vega f.eks. har ca. 235 timelønnede ansatte og 15 fuldtidsansatte, og sammenligner man det med eksempelvis Godset (der har været så heldige at få det største tilskud tildelt fra Kunstrådets Musikudvalg i forbindelse med udnævnelsen af regionalt spillested i perioden 2009-2012, bl.a. fordi de afholder ca. 12-14 koncerter ude af huset, på enten Pitstop eller Klostret) eller Voxhall der begge steder kører rundt med 5-6 fuldtidsansatte og en masse frivillige hænder til bar, garderobe, dør, afvikling, håndtering af lys og stagehands m.m. Jeg er godt klar over at Vega har en kapacitet der er tre-fire gange så stor som de jyske eksempler, og at de derfor også har brug for det flere hænder. Men hvis nu de 235 timelønnede ansatte var frivillige, så ville deres udgifter jo ikke være så mange, og deres krise ville ikke være så stor, at de ville blive nødt til at gå til kulturministeriet og bede om hjælp. Jeg har desværre ikke kunne finde frem til om nogle af de andre kriseramte spillesteder kører samme politik som Vega uden frivillige, så kan derfor ikke generalisere og sige at alle de københavnske spillesteder burde følge den jyske model. Men måske Vega burde kigge sine jyske kollegaer over skuldrene og følge deres eksempel. Måske billetpriserne dermed også kunne sænkes i samme ombæring, hvis de gjorde brug af frivillige hænder istedet for timelønnede ? – Jeg dagdrømmer vist nu. Men hallo! Det er jo logik for burhøns at skære ned på de timelønnede.

Forårets koncerter

Der er 2 koncerter jeg personligt ser meget frem til her i foråret. Den ene ved jeg slet ikke hvad jeg skal forvente mig af, andet end at jeg glæder mig til at se hvad den byder på. Og den anden går jeg allerede og danser til ved tanken om at skulle afsted. De foregår begge i Århus i april måned, henholdsvis mandag d. 6. april og fredag d. 24. april.

D. 6. april er det den svenske Emil Svanängen der står bag Loney, Dear der skal betræde scenen i Voxhall’s kolde betonklods og forhåbenligt sprede noget varme og lidt smil.

Der er tale om svensk indiepop der på én gang er glad og melankolsk, tilsat nogle meget sigende tekster. Jeg ved ikke om man skal glæde sig over at det er en forårskoncert, istedet for en efterårskoncert. Eller om vejret fortsætter i det grå indtil denne dag, så det havde været lige meget om det var den ene eller den anden årstid? – Jeg glæder mig i hvert fald til en aften i selskab med god musik fra start til slut!

Fredag d. 24. april skal danseskoene kridtes inden det norsk-tyske band med vores alle sammens yndlingsnørd, Erlend Øye (også kendt for den mere dæmpede akustiske duo Kings Of Convenience) i spidsen, fylder Train med dejligt monotont indiepop. Jeg taler selvfølgelig om The Whitest Boy Alive, hvis overraskende danseglæde dansede sig ind i mit hjerte på en regnvåd lørdag på Roskilde Festival i 2007 og leverede hvad der i mine øjne og ører var den bedste koncert på festivalen det år (sammen med Grizzly Bear‘s ej at forglemme)! Folk dansede løs flere meter udenfor Odeon’s teltdug og stemningen var ubeskrivelig fed, selvom man stod og sank ned i mudder til anklerne. Jeg tør næsten ikke forestille mig hvor fedt det bliver til en indendørs koncert. Det bliver sikkert Odeon gange 10. Men nu skal jeg vel også passe på med at skrue for højt op på forventningerne… Jeg kan i hvert fald på det højeste anbefale dig, kære læser, at gå herind og lytte til deres nye single ‘Island‘, og se så om du kan sidde stille.

Nyt Musikmagasin i Århus

Gaffa startede i tidernes morgen med at være et lokalmagasin for Århus’ musikscene, men er som bekendt blevet mere landsdækkende og også en smule internationalt orienteret. Derfor har der i lange tider manglet et ordentlig lokalt musikmagasin for Århus’ musikscene. Det bliver der gjort bod på nu.Et nyt magasin tager d. 28. februar sin fødsel, med et release arrangement på Voxhall, og tager navnet ‘Musik Århus’. Konceptet vil generelt være sådan, at magasinet udkommer en gang hvert halve år og i sammenspil med udgivelsen er der et gratis releasearrangement, samt en hjemmeside tilknyttet.

Green Lives, Mimas og Maria Timm (Kendt fra Marybell Katastrophy) spiller til første releasearrangement.

Personligt synes jeg det er et utrolig spændende tiltag der kan være med til at belyse de bands der fortjener at få et skub ud i rampelyset. Bladet bygger ikke nødvendigvis på noget aktualitetskriterium, men baserer sig mere på bands der simpelthen bare skal have en håndsrækning.

Så be there or be square d. 28. februar på Voxhall i Århus. Tilmeld dig arrangementet på facen her.