Spot Festival: Live-scenens status

Undertegnede deltager i debat på SPOT

Det er et emne der bliver diskuteret på mange forskellige planer for tiden. Læs, læs, læs og læs.

De har alle forskellige synsvinkler og indgangsvinkler på det, men i bund og grund omhandler de alle mere eller mindre det samme emne: krisen i livebranchen. Som jeg også har været inde på tidligere herinde. Det er efter min mening en meget interessant debat, som jeg følger meget tæt, idet jeg selv på en måde er en del af livebranchen og såsandelig ikke har tænkt mig at forlade den lige forløbig.

Derfor var det et/en yderst interessant seminar/paneldebat jeg deltog i på SPOT i sidste weekend (billedet). Musikparlamentet stod bag Hvad nu spillemand? som selvfølgelig bragte flere interessante synsvinkler på banen. Blandt andet blev der snakket en del om at diverse spillesteder i Danmark har så travlt med at udvide deres kapacitet, at de glemmer at gøre plads til vækstlaget, som netop ikke kræver så store scener, hvilket selvfølgelig er en stor skam. Men til det kunne jeg kommentere at vi gør noget ved her i Kolding, i og med at Godset som regionalt spillested har fået indarbejdet i deres seneste aftale med kunstrådets musikudvalg, at kunne lave koncerter ud af huset for de bands der endnu ikke kan fylde Godsets ellers så fine store lokale med plads til ca. 700 stående publikummer, så disse bands kan få lov til at spille i rammer der er mere passende til deres forløbige niveau. Til det blev der kommenteret at man måske hellere skulle koncentrere sig om at afprøve nye spændende og anderledes omgivelser at afvikle koncerter i fra gang til gang. For er de eksisterende spillesteder i Danmark efterhånden så institutionaliserede, at der bliver stillet for mange krav og at der er for mange udgifter til, at det efterhånden kan betale sig overhovedet at lave koncerter ? At kunne satse på alle de mindre navne indimellem de få store ?

Jesper Bay som jeg har linket til ovenfor, er inde på at der skal nedsættes en gruppe der undersøger livescenen til bunds, så der kan findes nogle konkrete løsninger, til livescenens nuværende problemer. Men jeg tror ikke på at det alene kan gøre det…for som det også blev nævnt mange gange på debatten til SPOT, har vi at gøre med et ‘mangehovedet uhyre’, da der er mange instanser og sider af sagen, der skal tages hensyn til hele tiden. Sagt på en mindre billedlig måde, det er en kompliceret sag, ligesom med så mange andre ting i musikbranchen. Men det er der heller ikke noget at sige til, da vi jo har at gøre med ‘åbne værker’ for at citere Umberto Eco, der i et essay fra 1962 forsøger at finde et konkret svar på hvordan man eksempelvis sætter et stykke musik – ‘det åbne værk’ eller det uhåndgribelige so to say – i bås.

Anyways, ligesom Umberto Eco, har jeg heller ikke noget endegyldigt svar på denne debat, men det var heller ikke meningen med indlægget, som blot skulle gøre opmærksom på nogle af debattens mange aktører. Det var meget grænseoverskridende at rejse mig op og få sagt min mening til debatten på SPOT, men det gav god feedback og er helt klart nok ikke sidste gang man har hørt min røst til sådanne debatter. Især ikke i denne debat!

En turboweekend

For lidt over et år siden, havde Klostret besøg af Turboweekend. Det gik ikke stille for sig, da drengene sidst på eftermiddagen ringer til mig og siger at de sidder fast i Korsør fordi det blæser for meget på Storebælt til at de kan komme over med deres trailer. Shit! Hvad stiller man op ?! Jeg forsøgte selvfølgelig at spørge diverse mennesker til råds om, hvilke slags køretøjer der så måtte krydse den forblæste bro, og om man overhovedet kunne anskaffe noget sådan en øde lørdag. Selvfølgelig kunne man ikke det, så det eneste vi kunne gøre, var at trisse rundt og håbe på at blæsten ville lægge sig, alt imens Turboweekend drengene måtte finde sig en kedelig motorvejscafé og få tiden til at gå der.

Timerne gik…klokken slog 20, så vi blev nødt til at åbne dørene for publikum og holde masken, for bandet kunne jo stadig nå det. Da klokken nærmede sig 21 (som som regel er den tid hvor vinden åbenbart plejer at lægge sig til ro på Storebælt)…havde vi virkelig nerverne uden på tøjet, og kunne efterhånden mærke hvor tærende denne rutschebane tur havde været. Det var en ren gyser, for tænk nu hvis de ikke kom! Hvad skulle vi så stille op??
Kl. 21:15 får jeg en sms fra bandet, der siger at de endelig er kommet over broen og endelig er vel på vej til Kolding og joker lidt med at de krydser fingre for at kunne komme over Lillebæltsbroen. Hehe.

Aftenen endte trods alt godt. De gik på omkring midnat istedet for kl. 22, som vi havde annonceret med. Og selvom folk havde været lige på randen til at blive utilfredse med ventetiden, havde det været det hele værd. For sikke en koncert! Se selv…
TW publikum

Jeg sidder igen i dag i lidt samme situation. Altså at alt er klappet og klart (næsten da) nede på Klostret til at modtage Turboweekend drengene senere på dagen. Forskellen denne gang, er bare at jeg har holdt øje med vejret og krydset fingre for at vi ikke havner i samme situation. Det tror jeg da heller ikke vi gør, men man kan jo aldrig vide sig helt sikker. Denne gang skal bandet endda blive i Kolding til i morgen, da de skal lave et DJ set på Pitstop kl. 2 i nat, når Klostret lukker. Jeg tror det bliver en lige så vild rutschebane tur denne gang, bare med flere behagelige sug i maven.

Lidt praktisk info:
Dørene åbnes kl. 20 til forfest med DJ Stefan From Kolding bag pulten på 1. sal.
Kl. 22:30 åbnes stueetagen hvor Turboweekend går på scenen kl. 23.
Efter koncerten fortsætter festen på 1. sal med DJ Stefan bag pulten igen indtil vi lukker kl. 2 hvor festen rykker videre til Pitstop.
På Pitstop står Silas fra Turboweekend bag pulten fra kl. 2 til ? og DJ Stefan From Kolding fortsætter bag pulten i Pornobaren.
Entré for hele dette herlige arrangement er blot 60 kr (dit armbånd fra Klostret giver gratis adgang til Pitstop fra kl. 2). Du skal blot huske dit gyldige studiekort til en videregående uddannelse.

Go Pitstop! Kolding kan også…

Pitstop

Jeg tillader mig at fortsætte i live-sporet…For da jeg i sin tid begyndte at rende til koncerter nede på byens alternative klub, Pitstop, syntes jeg altid deres kalender boomede med fede navne. Både navne jeg i forvejen havde kendskab til, og navne jeg slet ikke kendte. Siden dengang (december 2001), har jeg været så heldig at opleve navne som Bugpowder, Scout Niblett, The Devics, Speaker Bite Me, Nina Nastasia, Grizzly Bear, Mitchell Brothers, Akron/Family m.fl. i Pitstop’s intime atmosfære. Men det er som om det er gået lidt trægt de sidste par år, og der har været langt imellem de gode navne. Lige indtil dette forår, hvor navne som Ibrahim Electric, Oh Land, The Blue Van og Jenny Wilson kigger forbi. Navne som jeg personligt ser frem til at opleve. Et navn som The Blue Van har jeg ønsket at se live siden deres debut udkom tilbage i 2003, så nu er tiden endelig kommet, og jeg glæder mig, selvom jeg ikke synes deres nye materiale lyder så lovende.

Pitstop er, for at citere ejeren: “Pitstop er nærmest Koldings studenterhus, og har altid været det.”. Han har ret, for igennem Pitstop’s snart 16-årige eksistens, har det altid fungeret som gymnasiernes og designskolens foretrukne sted at gå i byen. Det er også her man kan få den lokale Slots Pilsner på flaske for blot en 20’er, og entréen til koncerterne er som regel meget overkommelig til priser fra 40 kr og op efter med et loft på ca. 150 kr. Atmosfæren dernede er fantastisk. Og stedet blev iøvrigt kåret til landets bedste spillested af det daværende P3 program, Trax omkring 2001 (hvis jeg husker rigtigt).

Så hold dig ej tilbage nu hvor kalenderen ser således ud:
d. 19. februar: Farven Fornem
d. 21. februar: Ibrahim Electric
d. 27. februar: lowT
d. 6. marts: Exmortem + Crocell
d. 13. marts: Oh Land
d. 20. marts: Are We Brothers?
d. 3. april: The Wong Boys + Electrojuice
d. 8. april: The Blue Van
d. 17. april: Jenny Wilson (S)
d. 25. april: Trolle//Siebenhaar
d. 30. april: Maria Timm + Birk Storm
d. 8. maj: Konkhra + Scamp

Tid til lidt nyheder

Klostret

Da jeg sidder som formand for musikudvalget i byens studenterhus, også kaldet Klostret, har jeg jo i samarbejde med resten af udvalget og Godset et ansvar for at lave cirka 3 koncerter pr. semester. Det vil sige i alt 6 koncerter om året, og ligesom i modebranchen, er det meningen at man allerede i foråret skal beslutte hvad der skal på efterårsprogrammet og omvendt. Det gør at der hele tiden er arbejde, for det kræver at man er med på beatet og har en klar idé om hvad der rører på sig for tiden og hvad man vil have ned og spille hvornår. Vi har samtidig et hensyn at tage til byens alternative spillested, Pitstop. Så derfor vil vores profil fremover primært hedde danske upcomingbands.
Vores næste deadline er ifølge vores kontrakt, allerede d. 15. marts og vi har først lige i dag fået næsten hele forårsprogrammet på plads.

Det ser sådan her ud:

Entakt

Torsdag d. 19. marts kl. 20 åbner Klostret 1. salen til opvarmningsbajere, inden dørene ind til koncertsalen i stuen åbnes kl. 21:30, hvor bandet Entakt vil gå på scenen og fyre den af fra kl. 22. Entakt har med Jonas Villumsen i front, udgivet to dansksprogede fuldlængde albums og en EP, hvoraf det seneste udspil ‘På Bagsiden Af Europa‘ hører til den mere muntre ende af skalaen med en meget, hvad skal man sige, rundere og fyldigere lyd end på de forrige udspil, samt en masse gæster der udover Randi Laubek, også tæller medlemmer fra Didium & The Black Bonnie Picture, som ligesom Entakt tilbage i 2005, fik MyMusic’s (i dag kaldet Bandbase) legat sidste år. Jeg er personligt spændt på at se hvad denne koncert byder.
Entré: 50 kr

Maborosi + Mixtune For Cully + The Holiday Show

Lørdag d. 18. april er der lagt i ovnen til hele tre overraskelser i form af The Holiday Show, Maborosi og Mixtune For Cully.
Gaffa.dk var i går så flinke at reklamere lidt for Mixtune For Cully og bl.a. denne koncert. Så istedet for at forsøge på at skrive noget herinde der lyder bedre end det de skriver om Aage Hedensted’s projekt, kan du jo følge linket. Jeg havde fornøjelsen af at opleve det live på Godset i december, og blev positivt overrasket.
Maborosi blev allerede tilbage i 2005, spået af Gaffa til at blive store i det pågældende år, intet anende at der skulle gå hele 3 år før deres debutalbum ramte butikkerne. At der skulle gå så lang tid, skyldes bl.a. nogle af medlemmernes andre aktiviteter i bands som Dear og Moi Caprice. Med deres 70’er inspirerede pop-rock debutalbum ‘No Time Wasted‘ i bagagen, lægger de vejen forbi Klostret, og det kommer nok ikke til at gå stille for sig.
The Holiday Show modtog i 2006 ligeså MyMusic’s legat og har siden udgivet et knapt så rost debutalbum, men det afholder os nu ikke fra at se frem til hvad det synth-glade band har at byde på live.
Dørene åbner på 1. sal til opvarmningsbajere kl. 20 indtil dørene ind til koncertsalen åbnes kl. 21:30 med koncertstart kl. 22. Entré for hele dette herlige arrangement ligger på 60 kr.

Turboweekend

Lørdag d. 16. maj åbner Klostret endnu engang dørene op for en aften i selskab med Turboweekend. Drengene besøgte os også i marts sidste år, og satte godt gang i fødderne på de ca. 50 studerende der var mødt op og havde en god aften, på trods af forsinkelser og dårligt vejr. De har denne gang deres andet album med i baggagen, og vi glæder os rigtig meget til at høre hvad de har at byde på i denne omgang.
Fordi det er lørdag, og vi denne gang kun har 1 band at byde på, starter vi ud med forfest på 1. sal fra kl. 20-22:30 hvor dørene nede i stuen vil blive åbnet og koncerten går igang kl. 23. Turboweekend kan et eller andet med de midnatskoncerter. Så hold dig ej tilbage! Ydermere kan jeg tilføje at det er min fødselsdag dagen efter, så der bliver nok hverken dårligt vejr eller gået stille med dørene denne aften 🙂
Entré: 60 kr.

PS: Da Klostrets alkoholbevilling siger at alle gæster der befinder sig i bygningen skal kunne vise et gyldigt studiekort til en videregående uddannelse, er disse koncerter desværre kun forbeholdt de studerende. Det hedder jo heller ikke et studenterhus for ingenting!