Tidligere har vi fortalt jer om det nye indie-kollektiv, som vi her på blaa vinyl har involveret os i sammen med Danielle Mandix (The Banana Hold-Up). Derfor er vi naturligvis meget glade og stolte af, at præsentere vores første arrangement på fredag den 9. september kl. 21.00 på Stengade, hvor de to talentfulde grupper Hunch Bettors og With No Arms And Legs kickstarter sæsonen og konceptet.
Det er begge grupper, som vi her på blaa vinyl glæder os utrolig meget til at høre, og vi har blandt andet givet vores anerkendelse af hunch bettors’ musik til kende tidligere, ligesom både rikke og undertegnede har været særdeles glade for – først Attrap, og siden hen også With No Arms And Legs, som vi glæder os rigtig meget til at høre. De er begge ude på samme label – it was gnarled – og derfor anbefaler vi, at man giver begge grupper et lyt på it was gnarled’s facebook-side.
Vi håber at se dig på Stengade på fredag den 9. september – det koster en flad halvtredser. Se i øvrigt meget mere info herunder:
Poetry In Mono Opening Night @ Facebook
Poetry In Mono Opening Night @ Stengade