roskilde + blaa vinyl = rum 37

Vi er meget glade for, at kunne præsentere den danske gruppe Rum 37 til årets Roskilde Festival på Pavilion Junior. Rum 37 debuterede med en selvbetitlet EP i december måned sidste år, og de spiller en solid, potent og eftertænksom gang dansksproget rock. EP’en er produceret af svenskeren Stefan Boman, der også har produceret for Kent m.fl.

Den P3-venlige rockkvartet består af Kristian Helmuth (sang), Camillo Askjær (guitar), Søren Adolph (bas) og Mikkel Lumbye (trommer/kor), og de har været så venlige, at fortælle lidt om, hvem de er, hvordan de har det med at skulle spille på Dyrskuepladsen,  og hvad vi kan forvente os af koncerten.

– Vi er fire venner, der kendte hinanden fra et tidligere band, og vi startede Rum 37 i 2009. Ambitionen var at skrive rocksange med danske tekster. Og udtrykket måtte gerne ramme en både kraftfuld og poetisk tone.

– Efter en tid i øvelokalet var vi i tvivl, om projektet kunne bære. Men en dag voksede sangen Dagen er ny, som senere blev vores førstesingle, ud af en øver. Og med sin søgende melodi, håbefulde tekst og det rockede arrangement satte sangen os på sporet af Rum 37.

– Derefter fik vi skabt en række sange, som vi tog med i vores nye studie på Vesterbro. De indspilninger blev så til en EP, som Target Records udgav i december 2011. EP’en blev efterfølgende rigtig godt modtaget af dagbladenes anmeldere og musikpressen samt P3 og P6. Og det har nu medført, at vi spiller en række spændende forårskoncerter, blandt andet SPOT, Loppen og nu også Roskilde! Og samtidig arbejder vi på nye numre, måske til en kommende plade.

Hvordan vil i selv beskrive jeres musik og jeres lyriske univers?

– Vi forsøger at blande energisk guitarrock med en mere længselsfuld, poetisk nordisk tone. De eftertænksomme sangtekster behandler ofte de konfliktfyldte mellemrum i livet, hvor man går fra et sted til et andet – fra skole til job, ung til voksen, forstad til hovedstad.

I skal spille på Roskilde Festival – hvordan har i det med det?

– Det har vi det utroligt godt med! Bookningen var en kæmpe overraskelse, og jeg hoppede rundt i min lejlighed af glæde, da jeg fik budskabet. Men det virker også – på mærkværdig vis – naturligt for os at skulle spille på Roskilde, da vi i årevis er kommet på dyrskuepladsen som festivalgæster. Samtidig passer vores melodiske rock umiddelbart også godt til Roskildes scener, tror jeg. For vores lille band bliver det indtil videre et musikalsk højdepunkt!

Hvad er jeres forhold til Roskilde festival?

– Ligesom mange andre har vi følelsen af, at det er ”vores” festival, fordi vi har været der så mange gange. Og det, at vi nu skal spille der, forhøjer blot denne dybtfølte relation. Og så ligger dyrskuepladsen vores hjerter nært, fordi vi igennem tiden har oplevet den stærke forbindelse mellem bands og tilskuere dernede. En følelse, der gør, at koncerterne på festivalen kan sidde i kroppen resten af livet. Vi vil arbejde hårdt for at opnå den følelse og publikumskontakt, når vi spiller.

Hvad kan man forvente sig af jeres koncert på årets festival?

– Man kan forvente sig et ekstremt tændt rockband, der spiller hver koncert, som var det den sidste. Mange vil nok blive overraskede over, hvor pågående og intenst vores musikalske udtryk er live. Men vi sætter en stor ære i at spille medrivende og energiske rockkoncerter, der fanger tilskuerne på både forreste og bagerste række.

Vi ser frem til at se Rum 37 på scenen i Roskilde og vil indtil da anbefale, at man checker EP’en Rum 37 ud. Start fx med at lytte/downloade ørehængeren December december herunder eller Sabotør ovenfor:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/26057003″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Roskilde Festival løber af stablen fra den 30. juni til den 8. juni (opvarmning fra den 30. til den 4.). Se mere på Roskilde-festival.dk.

poetry in mono #5 i glimt

I torsdags løb femte udgave af Poetry In Mono af stablen, og det var i den grad en fest, må jeg godt lige hilse og sige. Det var Girlfriends og Bodebrixen,der slog vejen forbi Stengade. Girlfriends gav sin debutkoncert, mens Bodebrixen berigede os med deres første koncert i over et år.

Girlfriends var et virkelig dejligt bekendtskab med deres føromtalte super-catchy synth/guitar-pop, der har en meget umiddelbar effekt på undertegnede, og som derfor fandt koncerten utrolig positiv taget gruppens liveerfaring i betragtning (i denne konstellation).

Ikke desto mindre var der solid opbakning fra publikum til alle de syv numre (så vidt jeg husker), der blev givet smagsprøver på. Meget lovende gruppe – som vi er meget begejstrede for her på bloggen.

De seks herrer i Bodebrixen sprudlede af spillelyst efter en meget lang livepause, og taget i betragtning at de spillede deres nye kommende album fra ende til anden, så er der i den grad noget at se frem til. De startede ud med en hybrid af deres vanlige glade pop kombineret med en nærmest post-rocket lyd (i situationen mindede det mig ikke mindst om det), og især de første tre numre var virkelig lovende (ved første lyt).

Gruppen ytrede sig desuden om, at de har haft en hård tid, og rendt ind i bagsiden af musikbranchen, hvor ikke alle måske har de bedste intentioner, hvilket de dog ikke gik yderligere i detaljer med.

Indiepopperne lod sig dog ikke mærke af dette resten af koncerten, hvor forsanger Andreas Brixens supplerende spil til trommer og perkussion gav gruppen lige et ekstra tvist energi, ligeledes med Aske Bodes fremragende valg af lyde på sine keys, og de fine soli medlemmerne imellem – hævede det musikalske niveau.

Glædeligt gensyn er nok det nærmeste, vi kan konkludere, og lad os krydse fingre for en snarlig udgivelse.

Der er et bredt udsnit af billederne fra aftenen, der (som altid) alle er taget af den talentfulde Michael Jensen. Se resten her.

Glæd jer i øvrigt til Poetry In Mono #6 den 20. april – hvor Girls Love Rallie, Hell Is In Hello og Starcrash kommer forbi Stengade med nordjysk soul!

girlfriends anbefaler

På torsdag koncertdebuterer gruppen GirlfriendsStengade. De har for nylig smidt en selvbetitlet gratis debutep til download via gruppens facebook-side, som undertegnede har nydt utallige gange de seneste par uger. Især er nummeret When You’re Young et favorit track, hvor en fremtrædende bas, synth- og guitarlicks er med til at gøre det til en cathcy – og såmænd også en lidt powerpopppet affære.

Der er i hvert fald genkendelige aner til (dog primært guitarbaserede) grupper som The Posies og Big Star (især et nummer som dette) tilsat synth, for at understrege, at melodierne virkelig er stærkt skruet sammen. Trioen har også haft materiale på blandt andet P6 Beat.

Ikke desto mindre så har de også været så venlige, at sende lidt musikalsk opvarmning fra deres playliste til deres koncert på torsdag den 8. marts. Der er lidt for enhver smag. Se mere til koncerten her.

The Drums – What You Were:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/30019228″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Når vi selv arbejder med melodier, bliver vi altid enige om, at The Drums på en eller anden måde formår at sammensætte det simple med det meget smukke – det synes vi slet ikke er nogen dum idé.

John Maus – Quantum Leap:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/11229232″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Den nyeste John Maus-plade er helt fantatisk. En god blanding af lo-fi og dansevenlig pop med masser af ekko-vokal. Det her nummer har lige den der gode punkrock feeling, som kunne have været en drøm at høre Jay Reatard lave et cover af.

Orange Juice – Rip It Up:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6509505″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Alt i det her nummer holder mega. Det er en TB-303 der spiller baslinien, der er funky guitarer, 2 riffs med 2 akkorder i hver, saxofon solo og en helt igennem fantastisk vokal.

Drake – Take Care:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/31564038″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Der er adskillige gode numre på den nye Drake plade, og det her er bare ekstra optur, da det er Rihanna der synger på det, og Jamie XX der har lavet musikken.

The 2 Bears – Bear Hug:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/32859850″ iframe=”true” /]

– Joe Goddard fra Hot Chip – som vi alle tre er crazy vilde med – er den ene halvdel af The 2 Bears. Det her nummer rykker max, og det har et virkelig fint og meget klassisk Joe Goddard vokalstykke midt i nummeret.

bodebrixen anbefaler

Den ene halvdel af duoen Bodebrixen Andreas Brixen har været så venlig at sende os en række af de numre, han går og nyder i øjeblikket. Bodebrixen, der spiller på Stengade den 8. marts som en del af Poetry In Mono, har ikke spillet i snart et år, og derfor skal det blive spændende at se, hvad gruppen bringer til fadet, når de atter betræder scenegulvet til et glædeligt gensyn.

Ikke desto mindre så kan man nyde Hr. Brixens musikalske anbefalinger indtil da:

Dungen – Panda:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/18003609″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ iframe=”false” /]

– Det er et fedt nummer fra en super fed plade. Jeg elsker at de synger på svensk. Og fantatisk fed trommelyd…

Crosby, Still, Nash & Young – Carry On:

– Vi skal snart i studiet med Mechanical Bird. I det band bliver der lyttet meget til musik før 1970’erne. Det er jo en gammel klassiker det her, men vokalharmonierne er bare lige i skabet, og jeg elsker skiftet midt i nummeret.

Real Estate – Green Aisles:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/23914380″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ iframe=”false” /]
– Dejlig sommerlyd. Man får det lidt bedre når man lytter til Real Estate

Loney Dear – What have I become:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/19488866″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ iframe=”false” /]
– Loney Dear er jeg ret så vild med, og jeg har lyttet meget til hans plader. Her er det fra hans nyeste. Dejlig pop med dejlig tekst.

Bodebrixen spiller sammen med Girlfriends den 8. marts på Stengade. Tilmeld dig her.

…the fox father

Nu er det en sjælden gang i mellem, at jeg går ind på denne blogs kladde-funktion, og tjekker hvilke indlæg der er blevet g(l)emt, eller om der er nogen, der er blevet startet på med de bedste intentioner. Dette er en af netop disse, og det er en musikvideo til nummeret Battle Hymn of the Fox Father af Dad Rocks! fra dennes ganske udmærkede plade Mount Modern fra i fjor.

Det er udpluk fra børnekortfilmen Den Gyldne Kolibri, som gør sig ganske fremragende i selskab med Snævar Albertssons mørke røst og fine tekstunivers, der på mange måder har mange ligheder.

Nyd venligst den dejlige sommerdagsindledning, og forestil dig, at solen for alvor snart bider sig fast. Det kunne lyden af Battle Hymn of the Fox Father god hjælpe til, vil jeg vove og påstå.

Se mere til Dad Rocks! her, og se mere til filmen her.

chorus grant

Kristian Finne Kristensens (eks-The River Phoenix) soloprojekt under navnet Chorus Grant er virkelig vokset på mig her på det sidste med sit debutalbum. …And the Villa Nova hedder det, og det er en utrolig alsidig plade, hvor der både bliver præsenteret popmusik af den helt storladne slags, ligesom han også virkelig formår at servere nogle hårrejsende (tragiske) ballader.

Blood Brothers er en af dem, som du kan se ovenfor. Og videoen er en lidt hårdfør en af slagsen, hvor de fleste måske kender til situationen og følelsen – med undtagelse af slutningen, der (forhåbentlig) er de færreste, som har oplevet.

Der findes flere af den slags på albummet. For eksempel vil jeg anbefale Her Face In the Sun og Everything Red, der befinder sig i samme boldgade som Blood Brothers. Materialet på …And the Villa Nova er dog virkelig af den høje slags, så der er al mulig grund til at kigge lidt nærmere på Finnes pseudonym (kombination af basketball-spilleren Horace Grant og en omkvæds-kompetence). Det en plade, der emmer af gode historier og nerve.

Du kan læse et interview undertegnede havde fornøjelsen af at lave med Kristian Finne Kristensen.

arkitekten

Jeg ved ikke helt, hvorfor dette herlige nummer dukkede op nu, men det gjorde altså. Arms and SleepersThe Architekt. Det er sådan et dejlig et af slagsen, og den formidable duo, forvalter virkelig dette nummer på en ligefrem udsøgt måde.

Et dejlig organisk beat suppleret af guitar, klokkespil og synth. Nyd det selv her i de formildende februar-dage.

 

poetry in mono #4 i glimt


Talking to Turtles var først på scenen. Duoen blev suppleret af Let Me Play Your Guitar, men vi fik også et fornemt og intimt sæt, hvor duoen spillede sin minimalistiske singer/songwriter-folk.
Let Me Play Your Guitar tog over med, og de spillede deres catchy melodier med stor indlevelse.
Den danske folk-rock gruppe skruede en smule op for volumen, og var generelt ret skiftende i det dynamiske udtryk.
Det var desuden de to gruppers første koncert på en længere turné rundt i landet.
Let Me Play Guitar spillede størstedelen af numrene fra deres debut, men gav også et par smagsprøver på nyt materiale. Der så sandelig lyder meget spændende.
De to grupper blev til sidst atter forenet på scenen, og det fungerede ganske godt. De leverede et cover af "Jolene" (så vidt jeg husker), som var en fin fortolkning.
Nuvel. Det var en dejlig aften med to meget melodiske og folkede grupper, der både leverede det afdæmpede og det mere uptempo - til tider støjende. Vi vil gerne sige mange tak til både grupper og publikum, for at bakke op om koncerten!

Vi takker desuden fotograf Michael M. Jensen for hjælpen med at skyde et par dejlige fotos fra Poetry In Monos fjerde arrangement (uheldigvis ikke så mange af første gruppe – da undertegnede forsøgte sig med kameraet), hvor Talking To Turtles og Let Me Play Your Guitar videreførte deres udmærkede samarbejde fra Spot i fjor – med succes. Du kan stadig fange dem sammen, hvis du er i Tyskland.

Næste Poetry In Mono-arrangement er den 8. marts på Stengade, hvor Bodebrixen og Girlfriends kommer forbi – det bliver en fest.