SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

hold øje med mit hjerte

Det er efterhånden en gammel nyhed, men jeg synes stadig at den fortjener opmærksomhed. Marie Fjeldsted aka Penny Police har igennem crowdfunding fået et team af studerende på American Film Institute i Los Angeles (som eftersigende er verdens bedste filmskole!) til at producere en stop motion musikvideo til hendes 3. single As Long As You Watch My Heart fra det anmelderroste debutalbum The Broken, The Beggar, The Thief fra sidste år. Jacob Lundgaard, som bl.a. har været assistent på Submarino, går på skolen og er instruktør til videoen her.

Resultatet er enormt smukt, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg synes, I skal se det:

albums 2011 – et lille oprør

Jeg gør lige oprør imod det Rune og jeg ellers havde aftalt som grundregler for året albumlister. Vi havde aftalt at vi skulle lave en top 10 på udenlandske albums og en top 5 på danske albums, som selvfølgelig er udkommet i år. Men da undertegnede kun har fået lyttet grundigt nok til 5-6 ud af de 14 udenlandske plader jeg har liggende fra i år, og har mange flere danske plader på samvittigheden end der ville være plads til på en top 5, så har jeg besluttet mig for at gøre oprør og lave en samlet top 10, som er blevet som følger:

#10: Loney Dear – Hall Music
Selvfølgelig skulle én af mine absolutte yndlingsmusikere finde vej til min top 10, når nu han har udgivet nyt igen. Det er en rigtig dejlig og smuk plade som man ville kunne forvente, men den er efter min mening dog ikke helt så helstøbt som hans tidligere værker, og det gør at han på trods af favoriseringstendensen, er havnet så langt nede på denne liste.

#09: Hunch Bettors – Splash-Dancing Kids EP
En rigtig dejlig EP som har fået åbnet mine ører for alvor for det her band. Er spændt på at se hvad de har at byde på når de engang udkommer i albumformat. Indtil videre tegner det rigtig godt, og jeg er helt forelsket i vokalen.

#08: Kurt Vile – Smoke Ring For My Halo
Som så mange andre, opdagede jeg først ham her i år med denne dejlige plade. Jeg ved ikke helt hvad det er ved pladen her som har charmet sig sådan ind på mig.

#07: The New Spring – The New Spring
Som vi har været inde på et par gange herinde, så er dette en dejlig let og enkel plade, som vi er meget glade for. Undertegnede dyrkede den især lige omkring dens udgivelse hvor hun erhvervede den på den fine musikcafé, Musiksmag i Jægersborggade til releasen.

#06: Hymns From Nineveh – Hymns From Nineveh
Vi havde som bekendt meget store forventninger til denne plade på bloggen her, og den levede bestemt også op til det. Det er en ganske helstøbt plade som har noget på hjerte hele vejen igennem.

#05: Larsen & Furious Jane – Dolly
Nok én af de mest helstøbte danske plader i år. Den er genial fra ende til anden og, som jeg også var inde på i Årets Sange indlægget, skaber et fantastisk rum til denne her drømmeverden som vi alle hver især kan leve os ind i nu og da. Det er en plade som har taget mig månedsvis at komme ind på, men det er jo, som man siger, som regel også den slags plader der holder længst.

#04: The Antlers – Burst Apart
Endnu en plade som har taget det meste af året at komme ind på livet af. Men da det endelig skete, var undertegnede meget overbevist og købte straks billet til årets koncertoplevelse nr. 1, hvor også sangene fra denne plade virkelig kom til sin ret.

#03: Dirty Beaches – Badlands
Den her plade har virkelig ramt mig de sidste par måneder. Rune og jeg skulle have været inde og se dem på Mercury Lounge i New York i maj måned, men var for trætte da det kom til stykket. Dog minder musikken mig stadig om et af årets højdepunkter som var turen til New York. Det er en kort, men yderst lækker plade, især på en sløv tømmermændssøndag.

#02: Alcoholic Faith Mission – Ask Me This
Helt sikkert også blandt årets danske plader! Den er så gennemført lækker. Kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor jeg er så glad for den, men den har i hvert fald fortjent en flot 2. plads blandt årets plader.

#01: Ulige Numre – Ulige Numre EP
Årets absolutte positive danske overraskelse! Selvom sammenligningerne er mange i pressen, og jeg selv synes at forsangeren, Carl Emil, minder mig om en blanding af C.V. Jørgensen, Nikolaj Nørlund og en ung Michael Falch (fra Malurt dagene) når jeg oplever dem live, så synes jeg stadig de i den grad er deres egne. Det er en dejlig EP, som har fulgt mig i tykt og tyndt siden den dag den udkom, hvor jeg var lige ved at fare vild i København op til flere gange fordi jeg koncentrerede mig for meget om musikken. Jeg er meget spændt på hvad de har at byde på engang i fremtiden…

Her er en teaser på hvad EP’en har at byde på:

Normalt plejer jeg at skille EP og albumformatet ad, men det er som om at det ikke giver så meget mening mere.

Af andre plader der er værd at nævne fra 2011, men som enten ikke nåede igennem nåleøjet eller jeg for den sags skyld ville have ønsket jeg havde fået lyttet mere til:
Beirut – The Rip Tide
Tyler, The Creator – Goblin
Powersolo – Buzz Human
One Year From Home – The Strip
Penny Police – Thieves Like Us
Cass McCombs – Wit’s End
Yellow Ostrich – The Mistress

One Year From Home har begået en smækker lækker EP, som jeg ville ønske jeg havde haft plads til på min liste. Penny Police har også fat i den lange ende, og jeg er spændt på at se hvad hendes fuldlængde debut kommer til at byde på i 2012.

Tak fordi i følger med og godt nytår fra mig! 🙂

from sarah

Foto: Christian Klintholm

Trioen From Sarah udgiver debut-ep’en Notes  d. 5. september, der tager udgangspunkt i fire numre, hvoraf det første allerede har set dagens lys. Det er nummeret Demons, der er første smagsprøve på, hvad From Sarah er for en størrelse. Trioen består af Moogie Johnson (Munck//Johnson), David Fjelstrup (CODY) og Ask Bock.

Sangstemmen i projektet vil den opmærksomme lytter kunne genkende fra et personligt favoritnummer med CODY i nummeret Comfort And Rage, hvor David Fjelstrup tager sig af et vers. Et højdepunkt i sangen, hvor adspredelsen giver nummeret en masse liv. Samme følelse fik undertegnede ved første gennemlytning af førstesinglen, som du kan se/høre herunder – i en flot stemningsfuld musikvideo.

Som en blog-kollega også noterer sig, så er der nogle træk, man også finder hos Kashmir i det rent guitarmæssige sammenspil og i den rytmiske opbygning. De andre tracks på ep’en læner sig af samme stil bortset fra den støjede instrumentale Notes – ligesom Bad Wine hører til i den mere dystre folk/rock. Bestemt en spændende trio, jeg ser frem til at høre meget mere fra – og der skulle vidst være en fuldlængde på vej umiddelbart efter ep-udgivelsen.

Hvis du ligesom undertegnede planlægger at tage til Oppenheimers Eftermiddag på lørdag, så vil du kunne opleve From Sarah, sammen med en lang række andre dygtige kunstnere, hvor jeg personligt ser frem til at høre Penny Police, Asbjørn And The Strange Ears og ikke mindst til at høre en af Green Lives-frontmændene Jens Ulrik Kleemeyers solo-materiale i levende live (hør det her).

Du kan også opleve From Sarah d. 26. august på Paper Planes Festival i København, hvis du ikke er i Jylland.

Klub Geyser Festival

Sidste år var det et delvist islandsk fænomen der indtog en klar førsteplads på undertegnedes top 5 over årets koncerter. Chancen for at det samme vil komme til at ske i år, er ret stor eftersom det islandske band Hjaltalín gæster dette års Klub Geyser Festival, som finder sted på Islands Brygge fra torsdag til lørdag (9.-11. september) i den kommende uge. Da jeg efter at have rålyttet til bandets seneste udspil kaldet Terminal de seneste par uger, har bygget rimelig store forventninger op til netop denne koncert. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er der gør, at de har formået at charmere så grundigt ind under min hud, da deres hang til den storladende musicalprægede lyd ellers ikke ligger mit hjerte så nært, så gør de det alligevel så overbevisende, at jeg er solgt.

Udover Hjaltalín, som er endt med at blive festivalens absolutte hovednavn, kan jeg varmt anbefale af man tjekker navne som Penny Police og Forgotten Fields On Fire ud. Førstnævnte har jeg endnu ikke oplevet i levende live, men sidstnævnte overværede jeg derimod for nyligt på Rust som opvarmning for deres lidt mere syrede storbrødre i Treefight For Sunlight, hvilket var en hyggelig fornøjelse. Det kan så diskuteres hvor heldigt Forgotten Fields On Fire navnet er, men jeg kan godt lide deres Libertinske Beatles univers, hvis i forstår sådan en lille én. Men de skal opleves live, hvor man bliver inviteret ind i deres lille stue med deres akkustiske instrumenter og ungdommelige sind. Jeg ved dog ikke hvilket set-up de vil diske op med når de på lørdag gæster Klub Geyser Festivalen.
Derudover er jeg en smule spændt på at genopleve Il Tempo Gigante, efter at have fotograferet dem som support for en vis Rasmus Nøhr for nogle år tilbage.

Programmet ser således ud:

Torsdag:
C’est Tout Martine
Penny Police
Viktor Kingo (FO)
I Love Birds (N)
special guest: Mads Mouritz

Fredag:
Hjaltalín (ISL)
Klein (DE)
Ida Gaard
Simone Alexander (AUS)
My Cloudberry Mission
special guest: Lorey French (US)

Lørdag:
One-Eyed Mule
Il Tempo Gigante
Dreamjockey
Jacob Speake
Petterson
Forgotten Fields On Fire

Mere info om festivalen findes her.