gæsteindlæg – lasse aagaard (den fjerde væg)

blaavinylcovervanlosemarts152

I morgen aften har blaavinyl.dk kurateret en dejlig aften på Kulturstationen i Vanløse (Facebook event) i fint selskab med Stærosaurus og Lasse Aagaard fra Den Fjerde Væg. I den forbindelse har Lasse Aagaard skrevet et fint indlæg til bloggen her om processen omkring sangskrivningen. Vi ses i morgen!:

OM SANGSKRIVNING OG INTUITION:
Når jeg skriver sange, så prøver jeg at arbejde så meget som muligt at betragte det som en lejlighed til at studere min kreative intuition på tæt hold. Jeg arbejder altid ud fra et princip om, at sangene skal komme til mig og ikke omvendt. Det lyder måske “dovent”, men det er nærmest hårdere arbejde, for det betyder, at jeg konstant er nødt til at være på vagt for muligheden for, at en sang kan opstå.
Jeg arbejder dels ved klaveret, hvor meget af “rugbrødsarbejdet” omkring en sang foregår. Her bruger jeg meget tid på at improvisere, og ud fra de improvisationer kommer en gang imellem overraskelser, steder jeg ikke normalt ville gå hen, eller klange, der af en eller anden grund lige pludselig lyder “friske”.

Men jeg bruger måske endnu mere tid på at skrive væk fra klaveret – når jeg cykler på arbejde, når jeg er i bad, når jeg tager opvasken. Finder på linjer og melodier, overvejer arrangementer, prøver at lade min intuition føre ordet. Jeg prøver at “se” sangen for mig – hvad kalder den på. Hvis min intuition og mit intellekt konflikter (”denne her melodilinje er vildt fed, men er den nødvendig?”), forsøger jeg oftest at gå med intuitionen, da jeg gerne vil have at sangene er “klogere” end mig og ikke omvendt. Jeg vil gerne overraskes. Jeg vil forsøge at lade min intuition vandre steder hen, hvor den ikke har været før.

Jeg plejer at køre ud fra en devise om, at hvis jeg får sangen på hjernen – hvis den selv vender tilbage – så er det fordi, den vil mig noget. Så det er lidt som at få halvdelen af et eller andet gammelt hit på hjernen og ikke kunne huske kunstner, tekst eller sammenhæng – og lige pludselig en dag så bang!, så er den der, og så kan man huske det hele. Forskellen er bare, at man skal finde svaret i sin fantasi og ikke på YouTube. “Et Svin Iblandt Os Alle” fra Den Fjerde Vægs plade Drengekys, var f.eks. en linje, jeg havde i baghovedet, og da sangen dukkede op ved klaveret, passede den til som fod i hose. Jeg tror, at jeg godt kunne lide kontrapunktikken mellem den grove titel og det lidt juleagtige klaverakkompagnement. Ordene kom meget hurtigt derefter – de samlede sig nærmest bare om sangen.

Jeg kan bruge flere måneder (årevis faktisk) på at brygge på en sang, for at den kan skrives på et kvarter – som regel sangen færdig, mens jeg indspiller en demo af den. Derfor bliver mange af dem både skrevet meget hurtigt og meget langsomt. Det er den samme approach, jeg har til såvel tekstskrivning som at arbejde i studiet. Det handler om at placere mig selv i en position, hvor rammerne for den enkelte sang er så klart definerede og min forhåndsforståelse af den er så klar, at jeg kan gå på opdagelse i den. At skrive en tekst eller at arbejde en sang færdig i studiet tager derfor den tid, det tager, fordi sangen selv skal have lov til at definere sine egne spilleregler. Det er en konstant, fremadsparkende dialektik mellem mig og sangen, og hvis sangen ikke selv vil afsløre noget om sig selv, så prøver jeg at lade den være, indtil den dukker op af sig selv igen. Det er et spørgsmål om grundighed og tålmodighed.

Tom Waits har vist engang sagt, at hans sange var som var de hans børn. I lang tid syntes jeg, at det var en lige lovlig højpandet udmelding, men jeg tror godt, jeg forstår, hvad han mener. Hele idéen om at bruge dagevis, ugevis, årevis på at holde sangene så tæt ind på kroppen som overhovedet muligt og sørge for at de lærer at opføre sig ordenligt og gebærde sig i den store vide verden, for så på et slippe dem fri, give dem fra sig – lade dem gøre som de selv vil, kan og skal. Gad vide hvordan man gør det? Det kræver meget at skrive sangene, men at turde at slippe dem løs må virkelig kræve sin mester. Jeg mener, selv Tom Waits må skulle kæmpe en brav kamp, når det handler om at turde slippe musikken løs.

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

ulige numre + den fjerde væg + dj’s: the eclectic moniker @ stengade

Det var ellers det sidste Poetry In Mono arrangement vi havde for i år i fredags (stemningsrapport følger senere i denne uge), men programmet på Stengade på torsdag, kunne næsten lige så godt have været en Poetry In Mono aften. Det er det dog ikke, men der er dømt indie med indie på alligevel.

Ulige Numre behøver nok ikke nærmere introduktion, men undertegnede har haft fornøjelsen af at opleve dem live et par gange eller 3 efterhånden, og man går ikke skuffet derfra. Jovist er det et meget ungt band, men man mærker det på ingen måde på deres liveoptræden. Tværtimod! Så gør dig selv den tjeneste og overvej kraftigt, om du ikke skulle give dig selv den chance at opleve dem på en dejlig intim scene på torsdag. Jeg har ladet mig fortælle af bandets bassist, Nick Lee Jerlung, at han faktisk har drømt om at spille på Stengade siden han var helt lille, så det er med garanti også en stor oplevelse for bandet der venter. Ville gerne have præsenteret jer for en anden sang end den velkendte København, men det har desværre ikke kunne lade sig gøre i denne omgang:

Inden Ulige Numre kommer på scenen, har Den Fjerde Væg fornøjelsen af at vise hvad de kan. Undertegnede har vist aldrig rigtig oplevet dem live, så jeg har også noget at se frem til. Bandet har sjovt nok ligget på Det Elektriske Barometer sammen med Ulige Numre i dette efterår, så det er ikke skudt helt ved siden af. Derudover er bandet klar med deres album Drengekys, som undertegnede har været så heldig at få lov til at lægge ører til, og indtil videre lyder det ikke dårligt. Synes dog ikke jeg har fået den hørt nok til at kunne komme med yderligere udtalelser om den. Men i kan få en smagsprøve her:

Som underholdning før, under og efter koncerterne, kommer ca. 4/9 af The Eclectic Moniker og vender plader. Både Rune og jeg overværede for nylig en meget festlig koncert med bandet i Lille Vega, hvor man absolut ikke kunne stå stille. Så der er lagt i ovnen til både den fineste og fedest stemning på Stengade denne aften.

Altsammen kun for sølle 60 kr. Kan anbefale at købe din billet i forsalg (her), hvis du vil sikre dig en plads, da der sikkert bliver rift om pladserne.
Læs mere om arrangementet på stengade.dk eller facebook. Håber vi ses!

BEMÆRK!: Første band går på scenen allerede kl. 21:30, så kom i god tid! 🙂

Efterårs playliste

Der er ikke så meget gang i den herinde, og det skyldes som sædvane travlhed på alle planer. Men derfor er der da stadig tid til at lytte musik. Så derfor et lille kort indlæg om de sange som får mig igennem min hverdag pt:

Indianna Dawn – “I Will Always Miss You

Ulige Numre – “København

The Antlers – “Putting The Dog To Sleep

De to sidstnævnte er iøvrigt begge bands jeg glæder mig rigtig meget til at opleve i levende live henholdsvis d. 17. november på Spillestedet Stengade (Ulige Numre + Den Fjerde Væg) og 10 dage senere d. 27. november i Lille Vega (The Antlers + Dry The River)