På helikoptertur med Deerhunter


Da Deerhunter florerede i 2008 med “Microcastle” var jeg næsten ved at ride med på bølgen. Jeg kunne da godt fornemme og høre, at Bradford Cox havde en yderst behagelig vokal, og at det ikke umiddelbart lød som noget, jeg havde hørt før, men det er først nu, at det for alvor går op for mig, hvor godt det egentlig er.

En god kammerat anbefalede mig at lytte til Deerhunters kommende album på NPR.org, og han anbefalede desuden det Youtube-klip, der er ovenfor. Det er “Helicopter” fra det nye album “Halcyon Digest”, som udkommer i morgen, og det er virkelig fremragende. Det er både melodisk, støjende, fængende, rørende og utrolig kvalificeret.

Jeg har lidt svært ved at sætte ord på min begejstring, og da jeg ikke har hørt hele albummet endnu, kan jeg desværre ikke udtale mig om det samlede resultat. Det skal tids nok komme, og så lover jeg at dele det. Men tag og hør “Helicopter” – det kan kun være en motivationsfaktor for dig.

Mp3: Deerhunter – Helicopter (Via We Haz Nw Muzik)

Independent Waves pt. 2 – Regn regn regn

Dag 2 på Independent Waves er så småt ved at være omme. Den har været præget af tømmermænd og regn, men bortset fra det, har det været endnu en vellykket dag med et pakket lærerigt program.

Gensynet med Oslo var en våd omgang. Det silede ned fra vi ankom til vi sejlede afsted imod Danmark igen. Men jeg fik en god gåtur i den indre by og hængt lidt ud med lidt forskellige folk fra turen her. Oslo er en meget smuk by på trods af regn.

Dagens Independent Waves program blev skudt igang med en såkaldt brancheworkshop, hvor vi sad i grupper og fik præsenteret musikbranchen som den var i gamle dage (før digitaliseringen), hvilket Torben Eik (fra Musikparlamentet og Yourwaves) fremførte på smukkeste metaforvis igennem et eventyr. Derefter præsenterede han os for musikbranchen som den ser ud i dag, efter digitaliseringens indtog. Vi skulle derefter forestille os at den gamle musikbranche var et skib og digitaliseringen et isbjerg, som er skyld i at skibet er ved at synke, så vi fik lidt forskellige samarbejdsopgaver med følgende overskrifter:

The old industry is sinking
The Iceberg is digitalization
What is worth rescuing?
Choosing the right course
Avoiding reefs

Det kom der nogle ganske interessante snakke og nye bekendtskaber ud af. Min gruppe valgte f.eks. at redde albumformatet, vinylen (det fysiske format), talentudvikling og investering fra den gamle musikbranche. Og vi valgte at satse på sponsorship og streaming som en del af den nye musikbranche, hvor vi skulle tale om fordele og ulemper og om hvordan man evt. kunne styre redningsflåden udenom disse ulemper (isbjergene). Alt i alt en meget interessant og lærerig workshop, som bl.a. var styret af Morten Jaeger.

Efter workshoppen fik vi besøg af sangskriver workshoppen, som siden vi ankom til skibet i går, har arbejdet på højtryk for at skrive et par sange. Kaspar Kaae (CODY), Jonas Villumsen (Entakt), Laurids Smedegaard (Before The Show) og Andreas Stæhr (Before The Show) havde i fællesskab fået strikket nogle rigtig fine sange sammen. En dansksproget og en engelsk af slagsen. En rigtig fin afslutning på konference delen af programmet her.

Om 10 minutter går Pernille Gunvad på scenen i færgediskoteket Heaven 11 på dæk 9, efterfulgt af Supercharger. Så det skal nok blive en interessant aften.

Independent Waves pt. 1 – karriere vs. berømthed

Independent Waves er skudt godt igang med Musikparlamentets debat-seminar og efterfølgende hyggelig middag med tre fjerdedele af panelet fra debatten er veloverstået. Tilbage er koncerterne, som undertegnede dog med vilje har valgt at nedprioritere lidt i forhold til de andre ting i dette vældige program.

Programmets første hovedpunkt var Musikparlamentets debatseminar, med det spændende emne der lød således: “Diskussion af talentkonkurrencer med særlig fokus på X Factor”. Hvad betyder X Factor for pladebranchens økonomi? Er der flere gavnlige end negative effekter ved de mange talentkonkurrencer?

Hvilket jo er perfekt i undertegnedes ører, med et bachelor projekt, som netop har taget udgangspunkt i denne form for reality TV. Hvad kom der så ud af debatten?! Ja se der var mange interessante (en del dog allerede velkendte) punkter, som jeg fandt værd at bringe videre her på bloggen:

Konferencier: Thomas Borre (Rytmisk Konservatorie m.m.)
Paneldeltagere: Nicolai Winther (Apollo Live Music, bestyrelsen m.m. i det nye Stengade), Kaspar Kaae (forsanger i CODY m.m.), Morten Hjort (Copenhagen Records m.m) og Nicolaj Hyltén-Cavallius (bl.a. kommunikationschef på KODA)

Første fakta som blev smidt på bordet var den åbenlyse (hvis man bare har fulgt lidt med), med at dem som har vundet de her talentkonkurrencert, for det meste forsvinder lige så hurtigt som de dukker op (med undtagelse af Julie Berthelsen, som fik en 2. plads i Popstars tilbage i 2002). Der kunne man måske fristes til at stille spørgsmålet, om konceptet fungerer bedre i nogen lande i forhold til andre?! Hvor paneldeltager, Nicolai Winther straks var inde og pointere at man rent befolkningsmæssigt ikke måtte sammenligne Danmark med lande som England og USA. Men med tanke på i hvor mange år/årtier der efterhånden har været tradition for denne form for konkurrencer (dog uden nødvendigvis TV deltagelse som i X-Factor tilfældet), så falder det måske meget mere naturligt i de lande, at vinderne af TV-konkurrencerne, også har udsigt til noget der ligner en reel karriere, som varer mere end 3 måneder, har han sikkert også ret.
I forhold til her i Danmark, hvor vi har noget så smart kaldet Janteloven, som netop gør at TV-konkurrence (indenfor reality-grenen kaldet Gameshow), gør det svært for deltagere, såvel som vindere fra disse programmer, at skabe en længerevarende karriere. For at citere Morten Hjort fra Copenhagen Records, som oveni antydede at ikke engang den ellers såkaldte nationalradio på DR ville røre disse såkaldte artister med en ildtang: “Nobody wants to touch these artists from X-factor”. Er det ikke ret opsigtsvækkende, at selv samme medie (DR), som kører det her program, også takker nej til vinderens singler på selvsamme nationalradio?!?! Det giver jo overhovedet ingen mening!

Det er så her den såkaldte lynproces kommer ind i billedet. Med den hentyder jeg
til den korte tid en X-factors såkaldte karriere kommer igang, og hvor længe den overhovedet kommer til at køre (gennemsnitteligt 2-3 måneder hvis man er heldig. Hvem kan f.eks. huske vinderen af X-Factor vinderen 2008??). Der var mange både kendte og knap så kendte problematikker oppe og vende på denne debat. Men især én ting slog mig, og som var ret paradoksalt/dobbeltmoralsk, for at komme i national radio i det her land som konkurrencedeltagende “talent”/”musiker”, skal du gerne have deltaget i nogen af de radiovenlige konkurrencer såsom især Karrierekanonen, ellers har du ingen chance, og det er ret ironisk, eftersom vore dages teknologi jo netop drager det brede publikum nærmere TV, end radio….

(undertegnede vil helt sikkert komme med flere inputs omkring denne debat med mere på et andet tidspunkt. Men pga. plads, vil det blive delt op)

Jeg er netop vendt tilbage fra én af de fine koncerter på denne tour…Thee Attacks var nok én af de fedeste færgekoncerter (og dette var måske undertegnedes første!) nogensinde! Så må tiden vise i morgen, om der er nogen af de optrædende der, som lever op til samme level. Jeg troede jeg havde lagt garagerock bag mig for længst, men der har hele tiden været ét eller andet som har tiltalt mig ved netop dette band, og dette blev netop blev bekræftet live. At lyden så var superb i forhold til at vi befandt os på et færgediskotek, lægger bare et ekstra + oveni hatten. Dog gav jeg op halvvejs igennem pga. skrivepres (jeg var jo netop kommet med på denne tur for at holde jer opdateret) + de meget underlige rammer, som et typisk færge diskotek/lounge jo giver, med gulvtæpper og velourklædte sofaer. Ergo, jeg må hellere se bandet i meget mere vante/bedre omgivelser før jeg giver nogen fyldestgørende anmeldelse. Indtil da vil jeg præsentere jer for en video der viser jer ret meget hvad i vil kunne komme til at opleve hvis i nogensinde begiver jer til en koncert med ovenstående band. Jeg elsker det!:

Stay tuned….

Newbees Festival 2010

Les Aventures de Commander Flash

På torsdag starter den fine Newbees Festival atter en gang (for tredje gang så vidt jeg husker). Festivalen byder sædvanligvis på noget fantastisk dejlig musik, især hvis man ser på det ganske glimrende udvalg af musik, der sidste år gæstede festivalen, så skinner den kvalitative musik for alvor igennem. Jeg nævner i flæng CODY, Quadron, Kings Light Infantry, The Rumour Said Fire og Coco Moon – og det bliver gentaget igen i år. Skulle festivalen bestå af danske navne, kunne vi her på blaa vinyl ikke have gjort det meget bedre i hvert fald.

Festivalen bliver vanen tro arrangeret i samarbejde med Bandbase, som står for arrangementet torsdag aften. Jeg glæder sig til på torsdag, som også bliver min debutkoncert-aften i Studenterhusets nye lokaler. Jeg har indtil nu været skeptisk omkring lokale-skiftet, men jeg håber nu at tvivlen kommer Studenterhuset til gode.

Personligt ser jeg meget frem til at se Les Aventures de Commander Flash (billedet), der har et fantastisk visuelt univers. De har nogle ganske uforskammet catchy numre som for eksempel “They Play It On The Radio” og “Let The Good Times Roll”. Deres univers ligger absolut ikke langt fra det franske band Phoenix, men jeg synes bare, at musikken er så forfriskende ubekymret og humoristisk. De var med et godt stykke i sidste års Emergenza Festival, hvor de kom ind som to’er i den danske finale.

Hør Les Aventures de Commander Flash – “They Play It On The Radio” her:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/5475983″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0056ff” width=”100%” height=”81″ ]

Jeg ville ærlig talt ønske, at jeg kunne være tilstede til både fredag og lørdag aften. Hvor især fredag aften byder på nogle solide navne, og jeg må sige at Treefight for Sunlight lørdag aften også ville have været spændende.

Men jeg vil da gerne opfordre andre til at smutte forbi den billige festival, der kun koster 40 stærke for en dagsbillet. Vel mødt!

Se det fulde program her:

TORSDAG D. 23. SEPTEMBER
Newbees og Bandbase præsenterer:
20.00: Drone
21.00: Les Aventures de Commander Flash (Billedet)
22.00: Billow
23.00: Eumig & Chinon

FREDAG D. 24. SEPTEMBER
20.30: Waldo & Marsha
21.30: Sebastian Lind (solo)
22.30: Mescalin, Baby
23.30: My Name is Legion
00.30: Ignug
Host: Dad Rocks!

LØRDAG D. 25. SEPTEMBER
20.30: Penny Police
21.30: Eim Ick
22.30: Lucky Bird
23.30: Treefight for Sunlight
00.30: LeKlik
01.30: Ernest Blackwell

Se mere på facebook.com/newbeesfestival.

Skrøbelige sange for skrøbelige folk

Som bekendt, havde undertegnede drøntravlt med alt andet end at høre musik på årets SPOT Festival, hvilket forhindrede mig i at spotte et navn som belgiske The Bear That Wasn’t. Men selvom jeg ikke fik oplevet Nils Verresen’s noget så fine røst i levende live, var jeg så heldig at få stukket hans plade i hånden på et tidspunkt i foråret, men har først nu rigtigt fået ørerne op for den. And So It Is Morning Dew er hermed blevet min nye yndlings-efterårsplade, og kan varmt anbefales. Lyt selv:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/5445759″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

Han kommer til Danmark igen her i foråret, men desværre kun til Århus i forbindelse med Recession Festivalen i den Lille Sal på Vestergade kl. 20:30 d. 9. oktober. Læs mere her.

Bandet er iøvrigt opkaldt efter børnebogen med samme navn af Frank Tashlin fra 1946. I 1967 blev bogen animeret, og det gav følgende resultat:

Dagene derpå…

Klub Geyser Festival er veloverstået. Hjaltalín spillede en dejlig koncert, og undertegnede fandt ud af at hun meget bedre kan lide dem live end på plade, da der er noget mere kant på deres lyd live, og knap så meget storladenhed. Kort sagt; de er meget mere indiepop live end hvad man måske lige havde regnet med, hvilket er en god ting. Der var god stemning alle tre dage. Og undertegnede blev hver aften positivt overrasket over mindst ét band. Men der var især ét band der løb med hele min opmærksomhed lørdag aften. Det drejer sig om det purunge band, Forgotten Fields On Fire (billedet), som spiller noget dejligt britisk 60’er rock/pop, med en snert af både Beatles og Libertines og alt derimellem. De har på én eller anden måde formået at spille sig ind på en plads i mit hjerte og ikke mindst i min hjerne, da jeg har haft nedenstående sang på hjernen lige siden jeg vågnede i går formiddags. Så derfor er jeg rigtig glad for at kunne dele den med jer også.

Mp3: Forgotten Fields On Fire – Under Your Skin

Hvis du kan lide hvad du hører, og du skulle befinde dig i København på fredag, så spiller drengene på Park på Østerbro. Der er GRATIS entré, men sikkert rift om pladserne. Mere info om koncerten, kan findes her.

Klub Geyser Festival

Sidste år var det et delvist islandsk fænomen der indtog en klar førsteplads på undertegnedes top 5 over årets koncerter. Chancen for at det samme vil komme til at ske i år, er ret stor eftersom det islandske band Hjaltalín gæster dette års Klub Geyser Festival, som finder sted på Islands Brygge fra torsdag til lørdag (9.-11. september) i den kommende uge. Da jeg efter at have rålyttet til bandets seneste udspil kaldet Terminal de seneste par uger, har bygget rimelig store forventninger op til netop denne koncert. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er der gør, at de har formået at charmere så grundigt ind under min hud, da deres hang til den storladende musicalprægede lyd ellers ikke ligger mit hjerte så nært, så gør de det alligevel så overbevisende, at jeg er solgt.

Udover Hjaltalín, som er endt med at blive festivalens absolutte hovednavn, kan jeg varmt anbefale af man tjekker navne som Penny Police og Forgotten Fields On Fire ud. Førstnævnte har jeg endnu ikke oplevet i levende live, men sidstnævnte overværede jeg derimod for nyligt på Rust som opvarmning for deres lidt mere syrede storbrødre i Treefight For Sunlight, hvilket var en hyggelig fornøjelse. Det kan så diskuteres hvor heldigt Forgotten Fields On Fire navnet er, men jeg kan godt lide deres Libertinske Beatles univers, hvis i forstår sådan en lille én. Men de skal opleves live, hvor man bliver inviteret ind i deres lille stue med deres akkustiske instrumenter og ungdommelige sind. Jeg ved dog ikke hvilket set-up de vil diske op med når de på lørdag gæster Klub Geyser Festivalen.
Derudover er jeg en smule spændt på at genopleve Il Tempo Gigante, efter at have fotograferet dem som support for en vis Rasmus Nøhr for nogle år tilbage.

Programmet ser således ud:

Torsdag:
C’est Tout Martine
Penny Police
Viktor Kingo (FO)
I Love Birds (N)
special guest: Mads Mouritz

Fredag:
Hjaltalín (ISL)
Klein (DE)
Ida Gaard
Simone Alexander (AUS)
My Cloudberry Mission
special guest: Lorey French (US)

Lørdag:
One-Eyed Mule
Il Tempo Gigante
Dreamjockey
Jacob Speake
Petterson
Forgotten Fields On Fire

Mere info om festivalen findes her.