Der er en række artister fra mine teenage år der har fået stor revival på det sidste i denne hedebølge af dimensioner der kun lægger op til en masse overspringshandlinger og dagdrømmeri. Jeg vidste virkelig ikke at jeg havde savnet Ryan Adams markante stemme så meget som jeg har. Jeg faldt over ham i nat, og plader som Gold, Love is Hell og favoritten Heartbreaker røg i rotation og jeg sad søvnløs i min seng kl. lort og rockede med og mindedes. Det var hygge!
Jeg opdagede til og med at han for 2 år siden udgav en ny plade som eftersigende skulle være mere ala de første plader som er og bliver mine foretrukne. Det er gået fuldstændig henover mit hoved. Jeg fandt også dette klip fra Abbey Road studierne, hvor han udover at tale lidt om sit comeback og en sci fi agtig fantasi diskodronning fra sin barndoms fantasi verden, også spiller nye numre såvel som gode gamle swingere:
Især den akkustiske version af New York New York gjorde mig helt blød i knæene igen:
Jeg troede ellers at Ryan Adams var et overstået kapitel idet han tabte mig med hans lange lange overproducerede og for country prægede plader med The Cardinals (som nu er opløst), og at koncerten med ham i Falconer Salen i 2007 var den sidste chance for at opleve ham live nogensinde fordi han havde problemer med sit ene øre. Problemer han stadig har, men efter et par års pause fra musikken, har fundet metoder som gør at han trods alt kan leve med det.
Midt i min iver faldt jeg også over dette lidt lange interview hvor han forklarer hele affæren med hans øre og udredder et par rygter som i årenes løb har plaget ham. Bl.a. at han engang skulle have smidt en stiv fyr ud fra en koncert fordi han kaldte ham Bryan Adams:
Endnu en konkurrence er på banen, denne gang kan du vinde billetter til når canadiske Blue Hawaii drysser elektronisk drømmestøv udover Rust d. 25. juli (mere herom længere nede).
Blue Hawaii består af parret Alexander Cowan og Raphaelle Standell-Preston (som også er frontkvinde i psych-pop bandet Braids) som siden 2010 har lavet musik sammen. De har en EP med sig i baggagen og udgav tidligere i år et fuldlængde album ‘Untogether‘. De bevæger sig i et elektronisk, men melankolsk luftigt univers hvor der bliver manipuleret med Raphaelle Standell-Prestons vokal og beatsene er klippet fra hinanden for derefter at blive sat sammen igen i repetitive lyduniverser.
Undertegnede havde indtil for nyligt kun kendskab til deres eksistens, men havde ikke lyttet efter. Jeg blev dog taget med stormen da jeg hørte introen til den seneste single; Try To Be, som har så mange fine elementer og på samtidig er ganske simpel. Lyt selv:
Deres univers minder mig på mange måder om Young Magic og danske Nanome som begge lå højt i mit musikalske univers i 2012. Så jeg er meget spændt på at skulle opleve deres sonisk gyngende beats og drømmende melankolske univers i Rust’s intime omgivelser.
Vi stiller her på bloggen 3×2 billetter på højkant til koncerten. Alt du skal gøre er blot at svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvad var titlen på Blue Hawaii’s EP fra 2010 ?
Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest d. 25. juli kl. 12. Vinderne får direkte besked.
Det er langt fra alle spillesteder der holder sommerferie. Rust kører både onsdag, torsdag, fredag og lørdag i denne uge for eksempel. Natten til lørdag får de besøg af Bottled In England, som netop har været på en 10 dage lang tour i Kina. Bottled In England spillede deres debutkoncert her for 3 år siden, og vender nu stærkt tilbage. I den forbindelse har de lavet denne video:
I samarbejde med Rust udlodder vi her på bloggen 3 x 2 billetter til koncerten. Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål og sende dit svar til blaavinyl(a)gmail.com inden fredag d. 19. juli kl. 12. Vinderne får direkte besked:
Hvor mange albums har Bottled In England udgivet ?
Der er ikke lang tid til, at disse fem gutter får taget deres Roskilde Festival-møddom under dette navn. Kadie Elder, den aarhusianske elektronisk forankrede popgruppe, står klar til at indtage Apollo Countdown-scenen med deres fine materiale – heriblandt fra deres selvbetitlede debut-mini album fra april. Gruppen har været så flinke at svare på nogle spørgsmål til os i den forbindelse. Læs med:
Hvem er Kadie Elder?
– Kadie Elder startede som et soloprojekt for Anders Rask, der havde skrevet og produceret sangene sammen med Jonas Tranberg. Derefter skulle Anders finde et liveband, og hev derfor fat i sine musikalske venner fra konservatoriet i Aarhus. Konstellationen viste sig at være noget ganske særligt, og derfor tog projektet form til et band.
Hvorfor er Kadie Elder?
– Kadie Elder er opstået ud fra Anders’ behov om at udforske sin musikalitet. Det handler om at nedbryde genrerbetegnelser og gå efter det, der lyder godt og taler til hjertet. Jeg synes, det er befriende at stå på en scene og spille musik, som jeg kan danse og bevæge mig til. Derfor er Kadie Elder en stor befrielse at være en del af, fordi den tillader mig at gå amok. Der er dog samtidig en anden del af mig, der stadig består af sangskriveren, som dykker ned i lyrikken og musikken, og som til tider kan være meget melankolsk og følelsesladet. Derfor elsker jeg, at kunne skrive sange og udtrykke følelser både med min vokal og med min krop.
– Kadie Elder har udviklet sig til at blive et projekt alle mand kaster deres kærlighed og tid i, og derfor er Anders heller ikke eneste sangskriver på de nyeste numre. Morten og Anders er gået sammen om at skrive sange til debutalbummet, hvilket definerer lyden af Kadie Elder i en mere samlet retning. Vi tager det bedste fra to verdener.
Hvad er Kadie Elder?
– Kadie Elder er lyden af musikalsk leg uden nogen startretning. Musikken tager os steder hen, hvor vi ikke altid selv kan bunde, hvilket er udfordrende og enormt fedt. Producer Jonas Tranberg er en vigtig brik i udtrykket, han er om nogen manden, der kan sætte sit kreative aftryk på vores musik. Undervejs i produceringen af minialbummet har jeg ofte tænkt, hvor fanden ender det her henne. Jonas’ musikalske talent giver ham et forspring, og selvom jeg ikke ved, hvor vi ender, så gør han!
I udgav jeres debut-udgivelse den 22. April – I skal spille på Roskilde Festival, og det blev bekræftet, før albummet overhovedet var udgivet. Hvordan vil I beskrive denne tid for jer?
– Det er nogle ret vilde ting, der pludselig sker, som kommer lidt ud af det blå og nok også lidt før, jeg egentlig havde regnet med. Vi har jo ikke udgivet så meget, men arbejder hårdt for det, og derfor er det selvfølgelig en fuldstændig magisk følelse når man bliver belønnet for sin flid. Selvom Kadie Elder er nyt, har jeg jo spillet musik i nogle år, og derfor ved jeg også, at man bare skal blive ved og ved. På et eller andet tidspunkt kommer din tid, og så skal man være parat. Vi er parate, og det føles vidunderligt. Vi glæder os som små børn til at vise folk, hvem og hvad Kadie Elder er.
Hvordan reagerede i, da I fik at vide, at I skulle spille på festivalen i år?
Jeg kørte på cykel og skreg vanvittig højt, og ringede derefter til drengene. Jeg forsøgte at overlevere nyheden på en smart og sjov måde, men det gik helt i vasken, fordi jeg var så overstadig. Det er en drengedrøm for os alle, og som Morten siger: “Nu kan jeg endelig krydse Roskilde af på min bucket liste”.
Hvad handler debut-minialbummet om for jer?
– Det er en meget personlig udgivelse for mig, fordi den har været undervejs i flere år. Jeg har virkelig arbejdet og dyrket det musikalske udtryk, og har om sider fundet ud af, at det handler om at sige: “nu er det færdigt”, og så er man allerede videre til, hvordan det næste skal lyde. Det hele handler om udvikling. Derfor er udgivelse ligeså meget et udtryk for en personlig udvikling, der gør, at man er i stand til at færdiggøre ting. Det er måske også grunden til at jeg udgiver mit første minialbum i en alder af 30 år.
Se Kadie Elder på Apollo Countdown i morgen onsdag kl. 16.30 på Roskilde Festival.
195 navne på 8 dage. Da jeg skulle finde ud af hvor tætpakket mit Roskilde skulle blive i år blev jeg ganske overrasket. Lørdag skulle vise sig at være den eneste dag jeg har mere end 5 navne på programmet, og rigtig mange af de resterende navne på programmet ringer ikke en klokke i mit musikalske univers, så jeg fornemmer lidt på det hele at mit Roskilde bliver en god blanding af gode gamle kendinge, bekendtskaber man får et større indtryk af og så de navne man ikke anede skulle være en del af éns musikalske univers. Jeg vil i dette indlæg prøve og komme med et par bud på hvad der er anbefalelsesværdigt at se på dette års Roskilde.
Undertegnede har allerede været afsted på festivalen både i lørdags og i går, søndag. Det er første gang nogensinde at jeg når at opleve warm-up dagene og det var vildt at overvære da hegnet væltede og campingområdet rimelig hurtigt blev fyldt op med telte og pavilloner (se billede herunder). Stødte også ind i ét af postbuddene fra Dream City’s postkontor-lejr, som kiggede forbi Stengade baren i Street City og stolt poserede i sit præ-kostume.
Poetry In Mono er iøvrigt også repræsenteret i Stengades bar i år. Dels på drinkkortet, men også med en fin lille tagline på infovæggen i baren (se billede øverst). Vi er rigtig stolte af det og oprigtigt glade for at grafikerne der står bag infovæggen valgte at skrive i blåt, da det står godt til konceptet og bloggen her.
Nå…til musikken. Lad os starte på toppen. Af de bands jeg glæder mig allermest til at se, må det være islandske Sigur Rós som ifølge mig har begået én af årets plader! De kommer ligeledes kommer til at slutte min festival af lørdag nat. Det bliver storslået!
De norske Dråpe som spiller i aften på Pavilion Junior vil jeg også anbefale varmt. Her er tale om drømmende guitarstøj med en snert af pop til den søde tand. I morgen når jeg er tilbage på Roskilde skal jeg helt klart tjekke Travelling Tribes ud, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at opleve live.
I går oplevede jeg Navneløs på Pavilion Junior. Koncerten bar desværre meget præg af at de dels ikke havde deres to cellister med, men i den grad også af at lyden var alt for høj og bas og guitar var alt for dominerende, så deres ellers så detaljeorienterede udtryk druknede. Den knap så gode start på den musikalske del af min festival blev dog hurtigt vendt til det bedre da Rewolmer feat. Lotte Rose fyrede op under deres atmosfæriske ambient på Apollo, som man kunne stå der og vugge til i solen.
Derudover er jeg spændt på at se Vinnie Who åbne Orange torsdag. Og håber på at se følgende: Jake Bugg, Animal Collective, Martin Ryum, Efterklang, Ásgeir Trausti, Indians, The National og Quadron. Hvis min energi stadig er der søndag, ville jeg også meget gerne opleve My Bubba og Black Rebel Motorcycle Club. Og så er jeg spændt på at se hvad jeg ellers løber ind i af musikalske oplevelser. Der plejer som regel at være mindst én uventet overraskelse på Roskilde. Vi ses derude!
