Hvis du er til flotte korharmonier, til tider komplekst indie’sk myriadespil og Teitur’sk vellyd, så er den Brooklyn-baserede – nu trio – Yellow Ostrich lige noget for dig. Alex Schaaf, der oprindeligt stammer fra Wisconsin, startede projektet, der nu også tæller de to andre medlemmer Michael Tapper og Jon Natchez, der har erfaring fra henholdsvis We Are Scientists og Beirut.
Debutalbummet udkom allerede i oktober sidste år, så det er ikke just aktualitet, der bærer præg af dette indlæg, men det har vi nu også sjældent været kendt for. Yellow Ostrich har været oppe og vende hos både NPR, et enkelt nummer på Pitchfork og hos flere lokale amerikanske medier. Intimkoncert-arrangørerne hos Big Ugly Yellow Couch har også haft besøg af YO (også Oh Land har været her forbi), da de endnu var en duo, og det er ikke mindre end dragende i nedbarberet form.
The Mistress er titlen på debuten (og den kan downloades gratis på Yellow Ostrichs Bandcamp-profil, sammen med de to foregående ep’er – heriblandt en med det aparte navn The Morgan Freeman EP), og den indeholder flere smukke pop-perler. For eksempel er den udsøgte Mary et godt sted at starte, hvor der er lagt vægt på de udsøgte blokke af vokalharmonier, som nærmest er det eneste, nummeret er bygget op omkring, mens kun enkelte instrumenter får lov at bidrage.
Yellow Ostrich – Mary:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/11817679″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]
Vokalen minder, som tidligere nævnt, utrolig meget om Teiturs udsøgte pop-vokal, og i sammenblanding med de af og til sofistikerede arrangementer, er det sjældent kedeligt at lytte til The Mistress. En af de personlige favoritter på pladen er albummets sidste skæring Slow Paddle, hvor vokalen og dennes arrangement igen er fremtrædende.
Yellow Ostrich – Slow Paddle:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/14647415″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]
Ligheden med den omtalte færing kommer stærkest til udtryk i sangen Hold On. Det er ganske slående. Det er dog noget helt andet end Teitur. For pianoet, der ofte ville akkompagnere Teiturs vokal er erstattet af den vokal-instrumentale tankegang.
Yellow Ostrich – Hold On:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/9764500″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]
Den temmelig naive, men ikke mindre charmerende pop-perle Whale, er også bemærkelsesværdig. Ligesom nummeret Hahahaohhoho leder tankerne hen på Thomas Troelsen i sine unge dage hos Superheroes.
Yellow Ostrich – Whale:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6108678″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]
Yellow Ostrichs forfriskende brug af vokalen træder frem som det stærkeste es, kombineret med de lavmælte og veldoserede instrumentale bidrag. Desuden er det et par alsidige herrer Schaaf har allieret sig med, hvilket bestemt ikke gør det mindre interessant at følge Yellow Ostrich i fremtiden.