Hallelujah

Min medskribent og jeg, vil nok aldrig kunne blive enige om hvem der har lavet den bedste coverversion på klassikeren Hallelujah af Leonard Cohen. Én ting er sikkert, jeg er og har aldrig været begejstret for originalversionen, da jeg ikke synes at den på nogen måde får det frem i sangen som den skal.

Jeg ved at der er omkring en milliard kunstnere der igennem tiden har fortolket sangen, men jeg kender kun til Rufus Wainwright, Damien Rice og Jeff Buckley’s versioner, hvoraf jeg har virkelig svært ved sidstnævnte. Tilgengæld synes jeg Damien Rice’s version (se/lyt nedenfor) er den bedste af de tre, da det virker som om Rufus’ spilles med alt for meget tempo og for lidt følelse, og Jeff’s har bare noget at gøre med at jeg ikke er så meget til hans musik generelt (nu bander Rune!).

Her er den version jeg indtil i dag, altid har refereret mest til:

Men det der gjorde, at jeg valgte at skrive om sangen i dette indlæg, er rent faktisk en splinterny version af den fra i går, fremført af ingen mindre end Justin Timberlake og Matt Morris (søn af country stjernen Gary Morris). Hvilket de er kommet ganske glimrende igennem hvis du spørger mig. Jeg har en stor portion respekt for Justin, og den er ikke blevet mindre efter at jeg har set/hørt ham fremføre denne sang. Den har det hele, og den er ikke alt for blødsøden (med det menes der, at amerikanere ofte har det med at blive alt alt for blødsøden når det kommer til følsomme emner):