spot optakt – spot+

SPOTplus-logo

Til de af jer der enten er branche-delegeret, eller har investeret i en SPOT+ billet, kommer her en lille guide over hvilke paneldebatter/keynotes vi gerne vil anbefale. Vi kan hilse jer at sige at det har været rigtig svært at vælge, da programmet for SPOT+ i år er særlig stærkt og meget bredt. Vi kan i hvert fald allerede nu afsløre, at vi kommer til at gå glip af noget musik fordi vi er alt for nysgerrige. Nogle af dem når vi nok kun dele af, eller slet ikke, fordi de enten ligger oveni hinanden, eller fordi der er noget musik vi bare ikke kan gå glip af, men det er jo charmen ved SPOT Festival. Men først vil vi lige bringe et lille interview med Jesper Mardahl fra Promus, som står bag hele programmet i samarbejde med en masse aktører fra musikbranchen:

Jesper Mardahl

Hvordan opstod SPOT+ ?
Der har altid været en form for konference eller seminarer på SPOT i de sidste 20 år. Da Promus startede i 2010, begyndte vi at samarbejde med festivalen om mindre seminarer og netværksaktiviteter – især med fokus på sync og branding. Det udviklede sig, og derfor gik vi mere ”formelt” sammen og fra 2015 kørte vi så for første gang SPOT+-konceptet med konferencer, seminarer og netværksaktiviteter over to dage i sit eget område kun for branche. Af øvrige partnere i SPOT+ er MXD også en vigtig aktør.

Idéen er jo at skabe en stærk B-2-B-platform for udveksling af viden og netværk mellem den danske og internationale musikbranche.

Hvad er Promus’ rolle ift. SPOT+ ?
Udover at være med-initiativtager, er det vores rolle at producere, arrangere og koordinere programmet for SPOT+

Det gør vi i tæt sammenspil med en række brancheaktører – her især MXD og Musikforlæggerne. Endvidere laver vi også et ”open-call” for eksterne aktører, der kan byde ind med aktiviteter, og her er der i år bidrag fra bl.a. Dansk Live , Volume og Limelight.

I år er der godt 25 arrangementer under SPOT+ over de to dage.

Er der noget bestemt tema på årets SPOT+ ? Eller har det været båret af de forskellige bidragsydere?
Som udgangspunkt prøver vi selvfølgelig at afspejle behov og tendenser i branchen, men vores ”claim to fame” er nok vores faste netværks- og seminar-aktiviteter som eks. Meet The Music Supervisors, Let’s Talk Sync, Let’s Talk Data og Let’s Talk Brands & Bands. Desuden forsøger vi hvert år, at holde de forskellige tematikker indenfor en fast blok. D.v.s. når vi taler om sync, så er det over et sammengængende seminar med flere undertemaer. Så undergår vi for meget spredning og vi kan målrette det mere specifikt til vores gæster.

Og så har vi oplevet langt flere bud fra eksterne bidragsydere, som har givet en række nye spændende emner – eks. Let’s Talk Networking, Let’s Talk Equality, Musikpodcasten, Let’s Talk Radio, Musikjournalistik og Nordic Music Export.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til på SPOT+?
I al beskedenhed, så syntes jeg at vi har fået en flot program i år som jeg selvfølgelig håber så mange som muligt vil benytte sig af. At gå til seminarer og netværksmøder er jo lidt et ”Kinderæg” – der er både noget viden, der formidles og der skabes mulighed for nye netværk med både danske og internationale aktører- altså de berømte ”hele tre ting”.

Hvis jeg skal anbefale et par seminarer, så vil jeg foreslå alle ”Let’s Talk-sessions”, der spænder vidt, men kommer godt omkring. Endvidere tror jeg, at “Nordic Music Export and the Role of The Manager” bliver meget interessant, og ikke mindst ”Dissectiing The Digital Dollar” med altid underholdende Chris Cooke ved roret. Sidstnævnte er et meget komplekst emne, men det bliver underholdende formidlet – og så starter det først kl. 11:00 om lørdagen.

Hvad glæder du dig selv til på SPOT festival?
Jamen, her må jeg så helt skamfuldt reklamere for vores Music Cities Showcase, som vi afholder sammen med vores ”søster-byer”, Hamburg og Bergen. Her præsenterer vi tre nye spændende navne fra hver by; Athletic Progression fra Aarhus, Ilgen-Nur fra Hamburg og 9 Grader Nord fra Bergen – og det hele kan opleves på HeadQuarters, lørdag d. 12. maj fra kl 20:00.

Guiden
Fredag er klart det mest intense program med keynotes, paneldebatter og lign. fra 10:00-17:00 nærmest uden pauser. Man kan enten vælge at starte ud med De Nye Arrangører, som er en paneldebat arrangeret af Dansk Live, hvor man udover at kunne møde fem “nye arrangører” fra Aarhus Volume, det turkise telt, Back To Future Sounds, Honeyland Palace, og STRØM, også får mulighed for at debattere nutidens og fremtidens vilkår for nye arrangører i den danske musikbranche. Eller også kan man gå ind og høre Scott Cohen fra The Orchard, tale om hvordan man fikser musikbranchen. En keynote undertegnede glæder sig rigtig meget til. Efter hans keynote kan man blive hængende i Room 12 og følge op på den med Jakob Sørensen fra The Bank, og Sidsel Nørgaard-Larsen fra Sony Music Entertainment. Jesper Bay fra Music Matters er moderator. Kl. 12 kan man gå over i Room 4 og få afmystificeret begrebet networking, med Steffen Blashke fra CBS, Cecilie Maria Nielsen, Kristian Riis fra NordicLA, Gitte Wetterstein fra Sony Music Denmark. Kl. 13 præsenterer Volume i samarbejde med Promus og SPOT+ en omgang Amplify med titlen: Let’s Talk Bands & Brands, her kan man møde Nick Bridge fra Girls Are Awesome, Chloé Bernhardsson fra Dr. Martens, og Philip Wedgwood fra Royal Beer, og blive klogere på hvordan store virksomheder i stigende grad samarbejder med musikere fra den alternative scene, og hvad det er de er på udkig efter når de er på udkig efter nye samarbejder, og sidst men ikke mindst hvordan man som musiker kan samarbejde med brands uden at gå på kompromis med sin integritet. Inden denne spændende snak slutter, går Malle Kaas fra Women In Live Music.eu (WILM) på podiet i Room 12, hvor hun vil fortælle lidt om den nystartede forening for alle de kvinder i musikbranchen, som ikke står på selve scenen. Man kan blive hængende i lokalet og høre om PRS Foundation’s Keychange, som er en ny international kampagne, som går ud på at få de større festivaler til at deltage i arbejdet om at få ligestilling på festivalplakaten, så der præsenteres 50/50 mænd og kvinder når vi når 2022. Det bliver Francine Gorman fra PRS Foundation, som kommer og fortæller om det. Kan man ikke få nok at af snakke ligestilling i musikbranchen, kan man blive hængende i Room 12 til Let’s Talk Equality, arrangeret af 3rd Tsunami i samarbejde med Promus og SPOT+. Her kan man møde Ali Sufi fra Mellemfingamuzik, Esben Marcher fra Dansk Live, Anna Brink fra Live Nation, Stefan Gejsing fra Roskilde Festival, Jesper Frydenlund fra 3rd Tsunami, Theis Petersen fra Grøn Koncert, Anne Sofie Jeremiassen fra ArtPeople, og Rikke Andersen fra Fermaten. Og så blev det vist også tid til at skulle ud og høre noget musik.
Spot+fredag

Lørdagens program starter allerede 09:55, så man skal nok holde lidt igen med fredagsøllen. I hvert fald kan man gå ind i Room 11 kl. 09:55, og deltage i SPOT+’s femte version af Let’s Talk Sync, som i år er præsenteret i samarbejde med NARIP (National Association of Record Industry Professionals). Dette arrangement varer helt indtil kl. 13:15, så man skal ikke gå herind hvis man også vil med til nogle af de andre SPOT+ seminarer. For kl. 10 starter f.eks. paneldebatten om musikpodcastens udvikling, udbytte og udfordringer, med gode folk som Casper Bach-Hegstrup fra P6, Jakob Trolle fra SOLO Podcast, og Benedikte Granvig fra Selvskrevet Podcast. Eller også hvis man ikke lige kom op til kl. 10, så kan man kl. 10:30 starte ud med at høre hvordan man arbejder med musikere i streamingtjenesternes verden. Her kan man møde Stefan Cristopher Petersen fra Phlake Mansion, Jakob Sørensen fra The Bank, Lydmor, og Esben Marcher fra Dansk Live. Frilands v. Claus Vittus, inviterer os kl. 11:15 ind i Room 3, hvor Lucia Odoom fra Politiken, Eik Frederiksen fra Sony, og Simon Sandfeld fra Stars, tager en snak med de store udfordringer der pt. er i mediebranchen, og hvordan det ændrer på musikjournalistikken. Man kan blive hængende i Room 3 (man kan faktisk bare blive hængende der resten af dagen), og kl. 12:15 høre hvor vigtig managerens rolle efterhånden er blevet når det kommer til at udvikle international karriere. Her kan man møde Rasmus Damsholt fra ATC Management, Stefan Cristopher Petersen fra Phlake Mansion, Karen Norbakk fra Mandelbaum Management, Kristian Riffo fra Nivy, og moderator Christian Taagehøj fra Camp Paven Management. Kl. 13:15 kan man høre om et rigtig vigtigt og rigtig spændende område indenfor livebranchen, nemlig det såkaldte Secondary Ticketing, da det er et stigende problem i flere lande, at folk bliver snydt med falske billetter til overpris, eller blot billetter der sælges til overpris. Her kan man møde Karolina Hansen fra Beatbox, Poul Martin Bonde fra Smukfest, Claus Visbye fra Horsens & Friends, og Jakob Lund fra Ticketmaster. Kl. 14:15 kan man møde Jan Sneum, Kristoffer Rom fra Tambourhinoceros og Nordic Waves, Sofie Trolde, Andreas Westmark, Lis Rom Andersen fra Aalborg Kommune, og Jens Ole Amstrup fra Det Musiske Hus, når de tager en snak om hvorvidt der er en ny bølge nordjyske artister på vej i musikbranchen, ligesom der var for 10 og 20 år siden med bands som Figurines, Junior Senior, Oh No Ono, og mange flere. Vi slutter dagens seminarprogram i yderområderne, hvor der sættes fokus på hvordan man kan arbejde systematisk med at skabe musikalsk vækst derude, og hvilke udfordringer der skal overkommes. Her kan man møde Jens Ole Amstrup fra det Musiske Hus, Stig Sylvest Hansen Thy Music Collective, Asger Degett Holmsted fra Nordbooking, og Emil Sørensen fra Volume og Lydkanten.
Spot+ Lørdag

spot optakt – den store blaavinyl guide til SPOT

Spot18_blaastoreguide

Der er nu kun 1 uge til SPOT Festival starter, og i den forbindelse har vi traditionen tro lavet en blaavinyl-guide til hele festivalen (SPOT+ arrangementerne kommer i et andet indlæg). Guiden vil også være at finde på vores instagram-konto på selve dagene under festivalen.

Bloggen her er først at finde på festivalen fredag og lørdag, men derfor skal i da ikke snydes for hvad vi synes i skal tjekke ud onsdag og torsdag. For som noget nyt, starter festivalen allerede så småt om onsdagen omkring SPOT Royal scenen nede ved åen lige ved Magasin, og hvis man er i Aarhus den onsdag, kan man passende kigge forbi når Pernille Rosendahl skyder festivalen igang skarpt efterfulgt af seje Iris Gold. Lidt senere kan man gå over i Magasin og opleve Inglev&Simonsen X Kajsa Vala og JÆRV.

Torsdag starter vores guide lidt senere til Smash!Bang!Pow! + Soundvenue’s pre-party på Radar. En fest der var meget meget populær sidste år, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads indenfor. Alternativt kan du gå over på Remisen på Godsbanen og se HUN SOLO. Senere spiller Mames Babegenush op til dans i den Rå Hal på Godsbanen, og kort tid efter går Childrenn på nede på Train (hvis man er til det mere rockede). Man kan fint slutte aftenen af på Tape i selskab med Less Win, medmindre man altså fester med Smash!Bang!Pow! og Soundvenue på Radar.
SPOTguideonstors

Fredag går festivalen for alvor igang, og nu er det med at holde tungen lige munden, for som SPOT-veteran (det er min 15. SPOT festival i træk), ved man kun alt for godt, at det er umuligt at nå at se alle de koncerter man planlægger at se. Dels fordi man møder en masse mennesker – velkendte ansigter, som nye – når man bevæger sig rundt på festivalen, og dels fordi at nogle af koncerterne ligger oveni hinanden, eller også kan det være svært at nå ned til Voxhall hvis man lige har set en koncert i Rytmisk sal f.eks. Men jeg har nu alligevel alle årene lavet mine egne dagsplaner, og planlagt over evne da man let mister overblikket og tidsfornemmelsen.

Anyways, tilbage til fredagen på SPOT, for hvis man allerede er på festivalen kl. 15:00, kan man passende tage forbi Salling’s Rooftop, hvor PDH og Train har slået pjalterne sammen til et dayparty med et spændende musikprogram, som man kan tjekke ud her. Midt i det hele går seje Ida Kudo på på Katapultscenen på Godsbanen kl. 16:15, som en del af ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og Excite Music’s program på SPOT den fredag. Er man mere til den melankolske side, kan man gå over i Musikhusets store sal kl. 16:30, og se Kira Skov. Kl. 17:00 får man endnu en chance for at opleve Inglev&Simonsen X Kajsa Vala og JÆRV, hvis man ikke greb den onsdag, så spiller de igen på den Åbne Scene ved Godsbanen denne dag. Og bagefter kan man passende gå over og være med til at skyde Limbo Collective’s SPOT program igang sammen med John.Mesh, og få svar på hvad han er for én. Herefter er der evt. tid til en hurtig bid mad, imens man bevæger sig enten op mod Store Sal i Musikhuset for at se Bisse kl. 19:30 (her forestiller jeg mig at det er en god idé at komme i god tid for at sikre sig en plads), eller over til Bora Bora for at se Marie-Louise Munck, som for første gang i lang lang tid giver lyd fra sig. Hun går også på kl. 19:30, og er en del af DUP’s (Danske Uafhængige Pladeselskaber) SPOT program, som traditionen tro kører over både fredag og lørdag. Kl. 20:00 kan man bevæge sig ned mod Godsbanen igen, hvor Rebecca Lou giver den gas på den åbne scene, og derfra videre over til Voxhall hvor Moody spiller kl. 20:30. Tid til en lille puster igen, og tid til enten at bevæge sig op til Store Sal i Musikhuset, hvor Fribytterdrømme inviterer os ind i deres psykedeliske univers kl. 21:20, eller hvis man er til det mere elektroniske, kan man gå ned på Radar og opleve Astrid Sonnes beatløse elektroniske musik kl. 21:30. Præcis time senere går Felines på ovre på DUP’s scene i Bora Bora, og direkte derfra kan man, hvis man har et blødende pophjerte som undertegnede, gå over til Store Sal og se Saveus kl. 23:00 (denne kunne også snildt gå hen og være en publikumsmagnet, så kom i god tid). Virgin Suicide fylder Scandinavian Congress Center (SCC Left) med deres blide poptoner fra kl. 23:30. Vi slutter fredagens heftige program i den mere rockede ende med Roxy Jules på DUP’s scene i Bora Bora kl. 00:00. Se hele programmet her:
FREDAGSPOT

Hvis man gik og troede fredagens program var vildt, så tro om igen…lørdag er endnu vildere! Vi lægger lørdag ud med noget af et dilemma nede ved åen, for UHØRT’s Dayparty på The Merchant Room, hvor de har navne som bl.a. Motorique, Alexander Oscar, Elo, Iris Gold, Sundays, Sherpa på programmet, starter på samme tid, som Who Killed Bambi og Asbjørn henne på SPOT Royal scenen. Men der er en løsning, for hvis man død og pine gerne vil opleve Motorique som spiller først, kan man heldigvis se dem senere et andet sted på festivalen, og så nuppe Who Killed Bambi og Asbjørn istedet kl. 13:00. Og så tænkte man lige at den var løst, men så dukker næste dilemma op, for The Orchard starter deres dayparty på Sway (imellem SPOT Royal Scenen og The Merchant Room) kl. 14:00 med navne som Luster og Ida Kudo (begge navne man heldigvis også har chance for at opleve to gange i løbet af festivalen), men det kan hurtigt blive til et par ture eller tre langs åen den eftermiddag. Inden turen igen går tilbage til festivalspladsen, hvor Drew skal tjekkes ud på Aarhus Volume scenen kl. 15:30. På samme tid på taget af Lynfabrikken holder Over & Aude dayparty med navne som PALA, Eirene, og Favor. Er man til det lidt mere stille og rolige, kan man gå over til Bora Bora kl. 16:15 og se Ida Wenøe og Nick Doneff, inden man igen skruer op for tempoet og går ned og ser GENTS på SCC Right. Og så er det vist tid til en bid mad og en pause inden det intense program igen fortsætter kl. 18:10 enten ved A-Huset, hvor Boundaries spiller, eller hvis man gik glip af Motorique tidligere på dagen, nu kan se dem på Aarhus Volume. Kl. 19:00 skruer Jada op for det en soulet popmusik med kant på Voxhall, en koncert jeg kunne forestille mig der kommer mange til, så kom i god tid. En anden ting man skal komme i god tid til, er kl. 19:15 hvor arrangementet Naked – A singer and a piano har inviteret Sarah Mariegaard (Soleima), Simon Olsen (BAEST), Kjartan Arngrim (Folkeklubben) og Jenny Rossander (Lydmor) ind i Rytmisk sal, hvor de hver især skærer deres sange helt ind til benet og serverer dem i en rå udgave kun tilsat tonerne fra et klaver. Et arrangement der plejer at være ganske populært, og vi derfor her på bloggen aldrig har nået ind til før, men måske i år skulle være en first? Kl. 19:30 har man enten mulighed for at opleve John.Mesh endnu engang (eller for første gang hvis ikke man nåede det fredag) på Aarhus Volume scenen. Eller kan man gå hen på Bora Bora og opleve IKI bruge deres stemmer som instrumenter på måder som du ikke har oplevet på den måde før, et interessant musikalsk input som kan anbefales på det varmeste. Eller Eller man kan gå ned til Royal Trailer og opleve Royalties’ og Musikparlamentets GENKLANG arrangement, hvor de har inviteret Ida Kudo og Roxy Jules til at fortolke hinandens musik, og tage en snak om genre, ligheder og forskelle. Et rigtig spændende arrangement, men samtidig også et kritisk tidspunkt i lørdagens dilemmafyldte SPOT program med hele tre meget interessante ting på én gang. Hvis man ikke har fået oplevet Iris Gold hverken onsdag eller tidligere på dagen, har man endnu engang chancen kl. 20:20, når hun og bandet sætter ild i SCC Right. Kl. 20:45 kan man, hvis man ikke nåede det tidligere på dagen, opleve Luster på den Åbne Scene på Godsbanen til Oppenheimer Præsenterer, inden man enten starter lørdagsfesten på Radar til STRØM’s Festaften kl. 21:00, eller går op på Bora Bora og ser ONBC, også kl. 21:00. Virgin Suicide kan enten opleves endnu engang, eller for første gang når de spiller på Aarhus Volume scenen kl. 22:10, og det samme med Drew kl. 22:45 på Atlas. Har poppen sat sig fast i dansebenene, kan man danse fra Atlas til Voxhall og fyre den af med Asbjørn kl. 23:30 (kom i god tid, han er på hjemmebane, og sidst han spillede på SPOT var der kø for at komme ind). Når man ikke ind til Asbjørn, kan man gå over og se Yune i A-huset kl. 23:30, inden man runder lørdagens program af i SCC sammen med Mike Sheridan kl. 23:50 på SCC Right, og Nelson Can på SCC Left kl. 00:45. Og så blev det vist også tid til fri leg, hvor man kan gå en tur ud i byen og se om man kan finde en SPOT efterfest. Der er f.eks. SPOT Final Party på Orkkennokken.
LØRDAGSPOT

Har du også mistet overblikket over alle de programmer i programmet eller Dayparties, som SPOT’s partnere har været med til at sætte op? Så fortvivl ej, du får listen over dem jeg har anbefalet her:
PDH Music og Train’s Dayparty på Salling’s Rooftop
Lydhavnen Presents: Crunchy Frog live at Tapetown
Excite Music og ORA’s SPOT program
Limbo Collective’s scene
DUP’s SPOT program

UHØRT Dayparty
The Orchard Dayparty
Over & Aude Dayparty på Lynfabrikken
Oppenheimer Præsenterer
Festaften X STRØM på Radar
SPOT Final Party

spot optakt – luster

© Andreas Haubjerg
© Andreas Haubjerg

De af os der har fulgt godt med i den danske musikscene de seneste 10 års tid, vil kunne genkende ansigtet herover, for Jacob Haubjerg har bl.a. været bassist i Bodebrixen, Hymns From Nineveh, My Heart The Brave, Ufornia, Sleep Party People, Masasolo, Palace Winter, Savage Rose, og mange flere. Men nu har han byttet bassen ud med sangskriverkasketten, og er trådt frem på scenen med sit band Luster, som udgav debutpladen for lidt over en måned siden, og nu skal de spille både på SPOT og Roskilde Festival. Rimelig godt gået! Vi har taget en snak med Jacob Haubjerg om det at “springe ud” med sit eget projekt, og om bassen er kommet helt i baggrunden i processen:

Jeg hørte et sted at Luster har været 3 år undervejs. Har du altid vidst at du en dag ville være den der stod forrest på scenen og styrede sangskrivningen?
Ja, det er rigtigt. Både ja og nej, jeg havde et band i gymnasiet hvor jeg var det styrende medlem der skrev sangene, men så begyndte folk at spørge om jeg ville spille med dem som bassist og på det tidspunkt var jeg interesseret i alt jeg kunne komme i nærheden af at spille. Så bassen blev mit hovedinstrument – og jeg dyrkede det at dygtiggøre mig ret intenst nogle år. Det forlod mig dog aldrig, det at skriv sange.
Efter mit band i gymnasiet stoppede jeg bare med at færdiggøre tingene og lod dem ligge i skuffen. Men nu synes jeg, jeg havde noget at sige som ikke rigtig fandtes herhjemme.

Hvordan er det at stå i front?
Det føles meget naturligt, jeg tænker ikke så meget over det når vi spiller.

Du nævnte i et interview at du har fået en masse hjælp fra ”de andre”, kan du uddybe hvem disse andre er? Og hvad du f.eks. har fået hjælp til?
Der er utrolig mange der har hjulpet, direkte og indirekte.
Der er jo hele holdet bag, drengene i bandet som alle har været med i processen fra start – med lytning af demoer, spillet på pladen mm. og særligt Brian Batz (Sleep Party People) der har produceret den med mig og mixet pladen.
Jonas H. Petersen (Hymns From Nineveh) har checket mine tekster igennem fra tid til anden, der er han også eminent.
Så har fået hjælp fra alle mulige fronter, mest af alt mine venner og dem jeg ellers arbejder med.
Derudover synes jeg, jeg har fået noget med fra næsten alle de artister jeg har arbejdet med som musiker.

Når du skriver dine sange, skriver du dem så ud fra bassen? Eller er det andre instrumenter der er i centrum?
Det er meget forskelligt hvordan en sang opstår, jeg tror den eneste sang der er kommet ud af en jam på bassen er en sang der hedder “If Only You Knew”.
Mest af alt har jeg siddet med en trommemaskine og min Juno106 og så er starten til sangene opstået der. Jeg tror dog, at jeg ubevidst laver plads i mine arrangementer til bassen, den er i hvert fald utrolig aktiv på nærmest hele pladen, haha.
Det er hvad der sker når jeg bare leger, noget jeg/vi gør på hele pladen egentlig.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Vi kommer til at spille næsten hele pladen så det bliver én af de første gange vi spiller så lang tid – det gør det hele lidt sjovere at have mere tid til at kunne arbejde mere med dynamik i et set.
Det giver folk muligheden for at kunne dykke lidt mere ind i musikken. Og så ser vi selv meget frem til koncerten!

Hvad glæder i jer selv til på SPOT?
Vi glæder os til at spille et Dayparty på SWAY tidligere på dagen (lørdag kl 16.00) hos The Orchard (red. The Orchard Dayparty på Sway). En god opvarmning til koncerten om aftenen (Åbne Scene, kl 20.45) (red. I forbindelse med Oppenheimer Præsenterer).

spot optakt – john.mesh

John.Mesh

Undertegnede faldt forleden over navnet John.Mesh i SPOT programmet, og kunne udover at konstatere at det er den tidligere frontfigur fra Slowes, ikke rigtig komme tættere på hvad John.Mesh er for noget musik, og hvorfor Jack ikke længere spiller under navnet Slowes. Ud fra beskrivelsen på SPOT’s hjemmeside, kan vi forvente en lyd der er kitsch og pop, samtidig med at den er tankevækkende og eksperimentel. Derudover kan John.Mesh eftersigende sammenlignes med kunstnere som Sébastien Téllier, Nick Cave, og Johnny Hallyday. Jeg besluttede mig for at få fat i Jack, og få ham til at fortælle os lidt mere om John.Mesh;


Hvad ligger der bag selve navnet John.Mesh?

Jeg har altid været glad for navnet John, da mit rigtige navn (Jack) oprindeligt er et kælenavn for John.
Desuden faldt jeg over et indslag på youtube, om en amerikansk brandmand fra Kansas, som desværre tragisk vis døde. Han hed John Mesh.
Jeg blev af en eller anden mærkelig årsag meget rørt over historien og synes at det var meget relaterbart til mit projekt. I indslaget ser man hans kollegaer græde og sørge over tabet. Det er smukt at nogle mænd, som er så heltemodige og på sin vis maskuline også er så følsomme. Sådan er min musik også. Maskulint og følsomt.
Jeg elsker den almindelige mand. Arbejderen og familiefaren. Jeg er selv opvokset i en familie, hvor vi ikke havde så mange midler og derfor handlede det først og fremmest om at få mad på bordet og betale sine regninger. Der var ikke altid plads til store armbevægelser, store ambitioner og vilde idéer, da det bare handlede om, at have det nogenlunde godt.

Hvorfor ikke bare fortsætte med Slowes?
Jeg har brug for en ny begyndelse, et nyt projekt, hviske tavlen ren, kald det hvad du vil… For et år siden fik jeg stjålet min bærbar computer med alle mine skitser og demoer. (jeg havde helt rookie-agtigt ikke taget back-ups). Det var selvfølgelig pisse ærgerligt, men det var på den anden side også virkelig rart. Alle de halvfærdige idéer som lå og spøgede på min harddisk var væk og jeg kunne på en eller anden måde starte forfra. Gennemtænke det hele fra ny.. Jeg kender mange kreative mennesker, som netop har en masse skitser eller idéer liggende, som har svært ved at færdiggøre dem. Derfor kan det være godt at få det hele slettet.

Hvad er der af fremtidsplaner for John.Mesh?
Første single udkommer 25. maj. Derefter flere udgivelser hen af efteråret og næste vinter. Jeg må indrømme, at jeg er rimelig ydmyg, hvad angår dette projekt. Jeg kunne sagtens sidde og skrive “overtage verdenen”, “spille koncerter i udlandet” eller noget andet klichéfyldt.
men når alt kommer til alt, så vil jeg bare gerne have friheden til at komme på en idé og så prøve den af. Der er ikke noget, der tænder mig mere, end at få en idé, udvikle på den og så få mennesker, som jeg arbejder sammen med, til at viderudvikle den sammen med mig. Om det er i øveren, i studiet eller til en video – det hele. Jeg bliver så rørt over, at mine venner og kollegaer gider at investere tid i noget, som jeg har tænkt over. Hvis mine sange og idéer kan resonere og give genklang hos nogen, så er mit arbejde fuldført.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved din koncert på SPOT?
Kom og se (fredag d. 11. maj kl. 18:10 i A-Huset nede ved Godsbanen)

Hvad glæder du dig selv til på SPOT?
SPOT er lidt homecoming agtigt. Lidt ligesom til jul. Man støder ind i folk, som man ikke har set i lang tid.

spot optakt – asbjørn

Asbjørn

Yes, så er vi er klar med årets første SPOT optakt interview. Vi tænkte at det var længe siden vi havde hørt noget fra Asbjørn, så vi fangede ham til bl.a. en kort snak om hans udenlandseventyr, den nye epoke af hans karriere, og meget mere. For selvom der kun er udgivet to singler siden ‘Pseudo Visions‘ (2015), så er der sket rigtig meget. Asbjørn er bl.a. flyttet til Berlin, har signet med Universal, og rejser nu verden rundt for at skrive og indspille musik med sine idoler. Så der er snart en tredje single på vej, og til maj har vi for første gang siden 2015 (hvis man ikke tæller koncerten med Who Killed Bambi i december sidste år med) fornøjelsen af at kunne opleve ham spille hele to gange på SPOT Festival. Læs interviewet og find ud af bl.a. hvorfor han kan opleves hele to gange på festivalen, og hvad det vil sige at være en fuld viking:

Hej Asbjørn, det er længe siden, men at dømme ud fra dine Insta-stories, så går det strygende?

Hej Rikke! Jo tak, jeg synes sgu det er sjovt at lave musik for tiden. Suser rundt og skriver sange til min plade med nogle af mine personlige idoler, og det er sjovt at arbejde med et kæmpe pladeselskab (Virgin Records/Universal) efter at have gjort alting helt indie-agtigt på de første to plader.

Siden vi sidst skrev om dig her på bloggen, har du jo rykket teltpælene op, og er rykket til Berlin. Hvordan har det været at skifte det danske ud med det tyske?

Det var en nødvendighed på det tidspunkt, for at jeg kunne fokusere på musikken. På den ene side havde jeg et voksende internationalt publikum og masser af medvind, og på den anden side var Danmark svær, fordi jeg hverken var den rigtige slags indie eller kommerciel. Og på trods af succesen uden for grænserne, var jeg træt af at føle mig som en musikalsk grim ælling i mit eget land. I Berlin kunne jeg pludselig lave musik på en fuldstændig ubekymret måde, fordi jeg ikke behøvede at passe ind i en tidstypisk radio-trend. Sjovt nok gjorde dét at jeg for første gang i mit liv lavede pop musik, der rent faktisk lød kommerciel, måske fordi jeg ikke behøvede at lave den i trods længere.

Hvis man har fulgt din Instagram-story på det sidste, så har du været vidt omkring, men jeg har især bidt mærke i at du har leget fuld viking i Los Angeles. Hvad gik den tur helt præcis ud på? Og hvad er der med den fulde viking?

Ha ha! Jeg er i Los Angeles i perioder for at skrive min plade, og jeg bliver bare konfronteret med hvor grænseoverskridende og ubehøvlet jeg er i en Amerikansk kontekst. Specielt Los Angeles har jo bare en meget glat overflade, og det er åbenbart umuligt for mig at smelte ind i den. Jeg føler mig for det meste som en kæmpestor, højlydt, fuld viking, og i stedet for at “fake” den, har jeg brug for at stå ved det og bare grine lidt af det med mine fans.

Din seneste plade ’Pseudo Visions’ blev i første omgang udgivet som tre EP’er der hver især havde en række singler med dertilhørende flotte musikvideoer. Det var i 2014-2015, og siden da, har du i løbet af lidt over 1 år, udgivet to singler. Er der mere på vej? Eller kører du lidt samme strategi som med ’Pseudo Visions’ ?

Jeg udgav ‘BOY PWR‘ videoen lige før Universal faldt på frierfødder. De åbnede op for så mange nye muligheder at jeg valgte at udskyde alle planer – og det var virkelig en god beslutning, selvom det aldrig var meningen at holde folk hen så længe. Jeg gik fra at producere albummet alene i min stue i Berlin, til at samarbejde med pisse seje folk i London og Los Angeles, som giver mig et tiltrængt friskt perspektiv på hvad jeg har gang i.

‘Pseudo Visions’ var et sygt vigtigt album for kontakten med mine fans og specielt ‘The Love You Have In You‘ kickstartede en ny epoke af min karriere, men det var jo helt kamikaze at lave så mange videoer, ha ha! Så jeg gør det næppe på samme måde igen. Men det er slut med klatpisseri, der kommer masser af musik fra nu af.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved din koncert på SPOT?

Det er et HELT nyt show med en blanding af gamle og nye venner på scenen, både fra Danmark og Berlin. Jeg er bare mega spændt på at spille alle de nye bangers altså. Ud over min egen showcase spiller jeg også en strygerkoncert med Who Killed Bambi, så sangene får lov til at spille med musklerne i forskellige formater, så at sige.

Hvad glæder du dig selv til på SPOT?

Jeg glæder mig sindssygt meget til Jada, hun er jo bare fuldstændig psykopat fantastisk.

Tidsplanen bliver eftersigende snart offentliggjort, og så kan man jo krydse fingre for at det bliver til en halvsen lørdags-dansefest med Asbjørn og band. Indtil da kan man varme op med hans seneste single ‘Nothing 2 Lose‘:

EDIT: få timer efter offentliggørelsen af dette interview, offentliggjorde SPOT Festival tidsplanerne, så der er sørme dømt kæmpe fest med Asbjørn lørdag på SPOT Festival på Voxhall. Smukt! Vi glæder os.

spot optakt: kira skov

Kira Skov (DK) - Christian Larsen_largeblue

Jeg fik næsten min morgenmad galt i halsen da jeg læste nyheden på nettet en tidlig morgen i februar sidste år. Min appetit forsvandt med ét, og jeg kunne mærke tårerne og minderne pressede på indeni. Jeg kendte ikke Nicolai som sådan, men havde oplevet rigtig mange koncerter med ham på scenen, når han spillede med Tim Christensen i årene 2001-2004, og så havde jeg mødt ham ad flere omgange i samme periode, men havde så vidt jeg husker aldrig en rigtig samtale med ham. Jeg husker dog, at jeg engang kom backstage hvor han sad og havde en længere diskussion med Lars Skjærbæk, omkring hvordan man kan skrive sin autograf når man hedder Nicolai Munch-Hansen, og så var en anden gang hvor han, af én eller anden mærkelig grund sad og kastede med peanutkugler med henblik på at ramme Tim, men han missede ham og ramte istedet mig lige i panden, og undskyldte flere gange. Hehe. Muntre minder om Nicolai, som desværre alt alt for tidligt døde i februar sidste år, og efterlod sig to børn og sin kone, Kira Skov.

Det var et chok. Et chok ikke mindst for Kira Skov, som nu havde mistet sit livs kærlighed. Jeg kan umuligt forestille mig hvor vild en sorg det må være at skulle igennem og bære på resten af livet. Men man får et ret godt indblik i sorgbearbejdelsen på hendes seneste plade “The Echo of You“, som jeg har lyttet en hel del til på det sidste. En virkelig smuk og personlig plade, der langt henad vejen virker som en kæmpe kærlighedserklæring til det, hende og Nicolai havde sammen.

I går blev videoen til én af mine yndlingssange på pladen så offentliggjort…nemlig ‘Lilac Sky‘, hvor Kira synger en smuk smuk duet med Bonnie “Prince” Billy, og det er svært ikke at få bare lidt kuldegysninger når der dukker klip op af det dansende og omfavnende par i videoen;

Jeg er vild med den dybe melankoli der ligger hele vejen igennem pladen, samtidig med at man kan mærke det fremadskuende liv, som alle kærlighedserklæringerne er med til at løfte. Det bliver spændende at opleve live når Kira Skov rammer SPOT Festival om bare en måned.

spot optakt: bisse

Bisse

Det er blevet tid til den årlige optakt til SPOT Festival, og vi starter optakten i barndommens land sammen med SPOT-aktuelle Bisse, for han udgav sidste år sit såkaldte barndomsalbum “19. 6. 87” opkaldt efter den dag og det år han blev født. Det var meningen at pladen skulle udkomme på hans 30 års fødselsdag d. 19. juni 2017…men omstændighederne gjorde at det først blev d. 22. september 2017. Det er nu et halvt år siden, og i Bisse’s Showbizze land, er det meget lang tid at vente med at skrive om en plade, for der er sikkert allerede én mere på vej lige om hjørnet. Første single er allerede udkommet med en dertilhørende flot video der bl.a. viser en bogstaveligt talt nøgen Bisse rundt omkring i verdens flotte landskaber. Jeg skriver bogstaveligt talt, fordi hans signatur-agtige uglede og afblegede lange hår er skrabet fuldstændig af, sammen med hans ellers så markante øjenbryn. Meget fascinerende syn, men for youtube et så markant og lige-på-grænsen syn, at man, for at kunne se videoen skal logge ind og acceptere at man nu er vidne til et syn som måske ikke alle vil acceptere. Jeg er vild med den måde at trække tingene til grænserne på;

IMG_1187

Men tilbage til barndommen og den fine plade der udkom sidste år, hvor Bisse inviterer os med på en tur igennem hans barndom. En barndom jeg på mange måder kan genkende rigtig mange ting fra, og drage over på min egen opvækst. Jeg er blot to år ældre end Thorbjørn, som er inde i Bisse, så vi har derfor omgivet os med mange af de samme ting i vores barndom, såsom Red Alert, Sim City 3000, The Sims, guldfisk, fester i fritteren, Kim Larsen plader, bedsteforældre, og ikke mindst hjemmevideoer m.m.

bagsiden af barndomspladen
bagsiden af barndomspladen

Vil du ik hjem og lege
på Morsøvej 30
: sammen med mig

Vi kan fodre guldfiskene
og kæle med felix og freja
Vi har også en kanin
den hedder ninus
Og jeg skal også vise dig
min samling af kinderæg overraskelser
og vi skal bytte dinosaurer
Hvad med min langhals for din raptor?
Så ka vi bruge vores computertid bagefter
Du må godt starte med at styre

Counterstrike
Heroes of Might and Magic
Diablo
Grim Fandango
Red Alert
: Ta-Ta-Ta-Ta-Tatanja!

Jeg er vild med æstetikken omkring barndomspladen, for lige præcis sidste år, havde jeg langt om længe fået min far overtalt til at vi skulle få digitaliseret alle de mange hjemmevideoer, som han for flere år siden havde lagt over fra VHS til DVD. Så opgaven var lige for, og en (for mig) guldskat af en anden tid er nu pakket sammen med sløjfe og bånd på en lille harddisk. En nostalgisk proces som jeg ved Thorbjørn også har været igennem i forbindelse med indspilningen af denne her plade. Jeg er nok den i vores familie der altid har holdt allermest af de gamle hjemmevideoer, og den nostalgi de oser af. Der er klip fra de utalligt mange børnefødselsdage, hvor man var omgivet af hele den pukkelryggede. Farmor og mormor levede stadig, og mændene skulle altid se bold, selvom vi stadig spiste;

Familiefødselsdagen med både farmor og mormor, og mændene der altid skulle se bold
Familiefødselsdagen med både farmor og mormor, og mændene der altid skulle se bold (det er Rune der er imellem vores farmor og min mormor forrest i billedet)

Eller i de år vores faster boede hjemme hos os, og jeg som altid skulle lege frisør med hendes hår, imens hun underholdte min lillebror;
Yndlingsfasteren er indlagt til en omgang frisør, samtidig med at hun underholder lillebror

Det er kort sagt en æstetik, en fortælling, og et univers jeg kan nikke meget genkendende til, og er nok også den Bisse-plade jeg indtil videre er blevet allergladest for. For her er plads til både barndommens farverige landskaber, med kastanjedyr, drømme, guldfisk, børnefødselsdagene, røde kinder osv. Men der er også plads til melankolien på smukkeste vis. Først og fremmest i sangen om hans barnepige der døde i en trafikulykke, hvor han synger om at sidde for sig selv og at have godt af at kede sig lidt, og lade minderne flyde igennem systemet om sin første kærlighed. Men også med sangen om sin far der på mirakuløst vis overlevede en blodprop i hjernen, i sangen “Drøm til Min Far“, som undertegnede stiftede bekendtskab med for første gang til koncerten i Store Vega, hvilket resulterede i de største kuldegysninger og en klump i halsen;

Det er selvfølgelig ikke én til én de samme begivenheder der nødvendigvis kunne beskrive mine melankolske dele af min barndom, men døden var da også en del af den, og min far har ikke været døden nær, men har kæmpet med livet på anden vis. Jeg tænker i forstår, og jeg tænker at alle der er født i 80’erne ville kunne identificere sig med denne helstøbte plade, der rummer det hele, som jeg håber at vi får lov til at opleve live på SPOT Festival d. 9.-13. maj.. For jeg tænker som nævnt, at Bisse nok er godt på vej videre – for det går jo hurtigt i Showbizze-land – men jeg bevarer mit spinkle håb for at han vil fyre op under nogle af favoritterne fra barndommens land.

spot optakt: mantua

Mantua

Yes! Så er det i morgen SPOT løber af stablen, og vi bringer hermed sidste SPOT Optakt interview inden det går løs. Vi har i denne omgang fanget Silas Bjerregaard, som i år spiller på SPOT Festival med sit nye band Mantua, som vi er rigtig spændte på at opleve når de spiller i Lille Sal i Musikhuset på lørdag kl. 19:30.
I kan følge blaavinyl’s eskapader og anbefalinger på både vores instagram og twitter fra i morgen og resten af weekenden.
Hermed en dejlig catchy sang i kan læse interviewet til:

Hvordan og hvornår blev i dannet?
Vi begyndte at spille sammen i 2013, og i lang tid handlede det mest af alt om at hygge, spise noget god mad, og have tid til at jamme og høre ny musik. Det var først i 2015 at vi overhovedet begyndte at tænke på om vi måske skulle prøve at lave nogle sange færdige, have et bandnavn, og måske endda udgive noget. Men på det tidspunkt virkede det tilgengæld også som det naturlige næste skridt.

Jeg har læst mig til at i blev dannet med ønsket om at spille punk, men at dømme ud fra jeres første EP, så blev det aldrig til noget. Hvorfor ikke?
Jeg tror historien om at vi gerne ville spille punk, handler mere om at vi bare gerne ville have et frirum til at gøre lige hvad vi ville, mere end det handlede om en specifik musikstil. Tingene skulle være lige til, og umiddelbare, og vi skulle hver især have frit slag til at bidrage med det vi havde mest lyst til. Jeg havde måske nogle aggressioner jeg skulle ud med på det tidspunkt, og så brugte jeg ordet punk til at beskrive følelsen. I realiteten er vi ikke særligt punkede overhovedet, og fungerer meget bedre i et mere melodisk og mellow univers.

Spillede i nogensinde noget punk når i mødtes?
Vi spillede lidt forskellige covernumre i starten, bl.a. Black Sabbath, Cold War Kids og Nirvana. Men vist aldrig rigtig noget punk faktisk. Jeg er ikke afvisende for at kaste et Black Flag nummer ind i øveren for sjov skyld, men det bliver ikke noget vi tager ud at optræde med.

Er der nogen større mening bag navnet Mantua?
Mantua er en lille by i italien, ikke så langt fra Verona. Det er den by Romeo [fra Romeo & Julie] bliver sendt til i exil efter at han har slået Julies fætter Tybalt ihjel. Der sidder han så og venter på Julie, og hører om hendes død, men misser hendes brev, som forklarer den snedige plan. Så man kan vel kalde det en slags romantisk limbo. Men alt det er faktisk bare en overbygning.

Det er ingen hemmelighed at to af jer har gang i veletablerede bands ved siden af projektet her, som jeg kan forestille mig har nogle ret bestemte rutiner omkring sangskrivning og de processer der ligger i det at være band. Er Mantua et forsøg med at bryde med de rutiner, og for at få afløb for de ting i ikke kan få afløb fra i de andre projekter?
Det var helt klart sådan det startede. Både VETO og Turboweekend er jo ret synth-tunge bands, og bands som gå meget op i produktion og lyddesign. Det kan til tider være en lidt langsommelig proces, og på det tidspunkt hvor vi dannede Mantua, havde både Jens og jeg brug for et alternativt forum. I mellemtiden er der jo så også sket forandringer i både VETO’s og Turboweekends proces, men det er stadig helt forskellige konstellationer, som giver helt forskellige afkast. Én af de ting jeg har lært ved at spille og skrive med Mantua sideløbende, er helt klart at give mere slip, og lade gruppen frembringe det som gruppen frembringer. Både inden i mig, og ude i fællesskabet. På den måde stjæler de to projekter heller ikke kreativt fra hinanden.

Jeg mødte dig da i var ved at lægge sidste hånd på jeres første EP sidste år, og kunne tydeligt mærke din begejstring over at have prøvet at stå for hele processen, lige fra indspilning til producering og mastering. Hvorfor valgte i at stå for det hele selv?
Det var nok ikke et bevidst valg at producere EP 1 alene. Det var mere fordi der ikke var nogen der foreslog en producer, og så gør man det jo bare selv. Det var også lidt et tilfælde at jeg endte med at mixe den selv. Jeg tror det kom naturligt at jeg havde haft fingrene så meget nede i kagedejen, og derfor nemmere kunne tappe ind til den lyd vi gerne ville frem til.
Det var dog også et ret stort arbejde, som strakte sig over meget lang tid, og derfor valgte vi en anden model på EP2, hvor vi skrev numrene helt færdigt i øvelokalet, og øvede dem op sammen med vores ekstra guitarist Mads, og så hev vi Nikolaj Nielsen ind, som både hjalp med at indspille numrene, og mixede dem. Det var både grænseoverskridende at give kontrollen fra sig, men også befriende. Og jeg synes sgu’ resultatet er blevet rigtig fedt.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Det er jo kun 2. gang nogensinde at numrene bliver spillet live for et publikum, og første gang er bare dagen inden, så jeg glæder mig personligt til at lade numre leve. Spot publikum plejer at være et super nærværende publikum, som virkeligt er tilstede for musikken, så jeg tror vi kan skabe noget magi.

Hvad glæder i jer selv til at se på SPOT?
Der er jo simpelthen så meget godt på programmet, og jeg har ike engang fået lyttet på en trediedel endnu, men jeg ville rigtig gerne nå at høre Lord Siva, Communions og Kikos (som er mine gamle band-mates Valdemar Have og David Klinke). De bedste koncerter kan også nogle gange være dem man er total uforberedt på.

Mantua udgiver deres anden EP på fredag og holder release, samt spiller deres debutkoncert på Bremen. Det er gratis, og eventet findes her. Hvis du som os er på SPOT, så venter vi blot til lørdag, hvor vi kan få lov til at opleve bandets anden koncert nogensinde i Lille Sal kl. 19:30.