spot optakt: mantua

Mantua

Yes! Så er det i morgen SPOT løber af stablen, og vi bringer hermed sidste SPOT Optakt interview inden det går løs. Vi har i denne omgang fanget Silas Bjerregaard, som i år spiller på SPOT Festival med sit nye band Mantua, som vi er rigtig spændte på at opleve når de spiller i Lille Sal i Musikhuset på lørdag kl. 19:30.
I kan følge blaavinyl’s eskapader og anbefalinger på både vores instagram og twitter fra i morgen og resten af weekenden.
Hermed en dejlig catchy sang i kan læse interviewet til:

Hvordan og hvornår blev i dannet?
Vi begyndte at spille sammen i 2013, og i lang tid handlede det mest af alt om at hygge, spise noget god mad, og have tid til at jamme og høre ny musik. Det var først i 2015 at vi overhovedet begyndte at tænke på om vi måske skulle prøve at lave nogle sange færdige, have et bandnavn, og måske endda udgive noget. Men på det tidspunkt virkede det tilgengæld også som det naturlige næste skridt.

Jeg har læst mig til at i blev dannet med ønsket om at spille punk, men at dømme ud fra jeres første EP, så blev det aldrig til noget. Hvorfor ikke?
Jeg tror historien om at vi gerne ville spille punk, handler mere om at vi bare gerne ville have et frirum til at gøre lige hvad vi ville, mere end det handlede om en specifik musikstil. Tingene skulle være lige til, og umiddelbare, og vi skulle hver især have frit slag til at bidrage med det vi havde mest lyst til. Jeg havde måske nogle aggressioner jeg skulle ud med på det tidspunkt, og så brugte jeg ordet punk til at beskrive følelsen. I realiteten er vi ikke særligt punkede overhovedet, og fungerer meget bedre i et mere melodisk og mellow univers.

Spillede i nogensinde noget punk når i mødtes?
Vi spillede lidt forskellige covernumre i starten, bl.a. Black Sabbath, Cold War Kids og Nirvana. Men vist aldrig rigtig noget punk faktisk. Jeg er ikke afvisende for at kaste et Black Flag nummer ind i øveren for sjov skyld, men det bliver ikke noget vi tager ud at optræde med.

Er der nogen større mening bag navnet Mantua?
Mantua er en lille by i italien, ikke så langt fra Verona. Det er den by Romeo [fra Romeo & Julie] bliver sendt til i exil efter at han har slået Julies fætter Tybalt ihjel. Der sidder han så og venter på Julie, og hører om hendes død, men misser hendes brev, som forklarer den snedige plan. Så man kan vel kalde det en slags romantisk limbo. Men alt det er faktisk bare en overbygning.

Det er ingen hemmelighed at to af jer har gang i veletablerede bands ved siden af projektet her, som jeg kan forestille mig har nogle ret bestemte rutiner omkring sangskrivning og de processer der ligger i det at være band. Er Mantua et forsøg med at bryde med de rutiner, og for at få afløb for de ting i ikke kan få afløb fra i de andre projekter?
Det var helt klart sådan det startede. Både VETO og Turboweekend er jo ret synth-tunge bands, og bands som gå meget op i produktion og lyddesign. Det kan til tider være en lidt langsommelig proces, og på det tidspunkt hvor vi dannede Mantua, havde både Jens og jeg brug for et alternativt forum. I mellemtiden er der jo så også sket forandringer i både VETO’s og Turboweekends proces, men det er stadig helt forskellige konstellationer, som giver helt forskellige afkast. Én af de ting jeg har lært ved at spille og skrive med Mantua sideløbende, er helt klart at give mere slip, og lade gruppen frembringe det som gruppen frembringer. Både inden i mig, og ude i fællesskabet. På den måde stjæler de to projekter heller ikke kreativt fra hinanden.

Jeg mødte dig da i var ved at lægge sidste hånd på jeres første EP sidste år, og kunne tydeligt mærke din begejstring over at have prøvet at stå for hele processen, lige fra indspilning til producering og mastering. Hvorfor valgte i at stå for det hele selv?
Det var nok ikke et bevidst valg at producere EP 1 alene. Det var mere fordi der ikke var nogen der foreslog en producer, og så gør man det jo bare selv. Det var også lidt et tilfælde at jeg endte med at mixe den selv. Jeg tror det kom naturligt at jeg havde haft fingrene så meget nede i kagedejen, og derfor nemmere kunne tappe ind til den lyd vi gerne ville frem til.
Det var dog også et ret stort arbejde, som strakte sig over meget lang tid, og derfor valgte vi en anden model på EP2, hvor vi skrev numrene helt færdigt i øvelokalet, og øvede dem op sammen med vores ekstra guitarist Mads, og så hev vi Nikolaj Nielsen ind, som både hjalp med at indspille numrene, og mixede dem. Det var både grænseoverskridende at give kontrollen fra sig, men også befriende. Og jeg synes sgu’ resultatet er blevet rigtig fedt.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Det er jo kun 2. gang nogensinde at numrene bliver spillet live for et publikum, og første gang er bare dagen inden, så jeg glæder mig personligt til at lade numre leve. Spot publikum plejer at være et super nærværende publikum, som virkeligt er tilstede for musikken, så jeg tror vi kan skabe noget magi.

Hvad glæder i jer selv til at se på SPOT?
Der er jo simpelthen så meget godt på programmet, og jeg har ike engang fået lyttet på en trediedel endnu, men jeg ville rigtig gerne nå at høre Lord Siva, Communions og Kikos (som er mine gamle band-mates Valdemar Have og David Klinke). De bedste koncerter kan også nogle gange være dem man er total uforberedt på.

Mantua udgiver deres anden EP på fredag og holder release, samt spiller deres debutkoncert på Bremen. Det er gratis, og eventet findes her. Hvis du som os er på SPOT, så venter vi blot til lørdag, hvor vi kan få lov til at opleve bandets anden koncert nogensinde i Lille Sal kl. 19:30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *