Nils Gröndahl – blaa vinyl

spot optakt – yebo

Vi fortsætter vores SPOT optakt bedste stil. Denne gang i hyggeligt selskab med Yebo (han ser ondere ud, end han i virkeligheden er) fra det legendariske pladeselskab Crunchy Frog, som også kan fejre 25 år i branchen i år, til en snak om SPOT Festival.

Hvad betyder SPOT Festival for dig?

“Spot har eksisteret i 25 år – ligesom Crunchy Frog – så det har været en fast kompagnon gennem alle årene. I sin tid var det jo noget der forgik på spillesteder rundt omkring i landet. Snart sagt alle Crunchy bands gennem årene har spillet på SPOT fandt jeg ud af, da jeg skulle skrive nogle ord til deres 25 års-program. Så SPOT har faktisk betydet meget. Det er blevet en fast årlig ”picnic” for hele vores kontor og vel også for hele musikbranchen. Her møder vi gamle og nye venner, lytter på ny musik, og lærer også både fra os og lærer nyt på SPOT+. Hvad kan jeg sige? Jeg er fan.

Hov, reklameindslag: alle skal (må) komme til vores fødselsdagsfest på HeadQuarters torsdag den 2. maj. kl. 20 er der gratis gyldne damer og bagefter spiller D/troit og The Tremolo Beer Gut.“

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du/I har repræsenteret på festivalen?

“Ja bestemt. Mest udtalt for The Raveonettes, som jo blev hypet af David Fricke (red. senior editor fra Rolling Stone) efter han så dem på SPOT. Men også andre bands, som D/troit, PowerSolo, Thee Attacks etc. har fået meget ud af at spille for de danske og internationale delegerede. “

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009?

“Ha! 2009? Jeg er meget dårlig til at huske hvornår hvad skete. Men jeg kigger lige på hjemmesiden… [kigger lige på hjemmesiden]… åh, Beta Satan. Episk show. Jeg tror de blev signet til booking-bureauet FKP Scorpio i Tyskland pga. den koncert. Det er første gang jeg har oplevet at der nærmest var en ”bidding war” fra tyske live-agenter for et band. Beta Satan var bare for vilde… og de rør jo på sig igen. Har lige udsendt en påske-single som den først af en serie på 16 singler i forbindelse med Crunchys 25-års jubi. Den er fed. Beta Satan. Det var det eneste der skete på SPOT 2009 så vidt jeg ved.“

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)?

“Her er nogle jeg gerne vil se – chancerne er at jeg misser det meste og opdager noget andet… du ved. Det er ikke anbefalinger, da jeg ikke har set dem endnu – haha: Bisse, Brunsten, Boundaries (har jeg set før, de er ret gode), Bremer/McCoy, Collider, Excelsior, Ghost Coast Choir, Jenny Wilson (vi arbejder ikke med denne plade, så jeg må godt…), Liss, Mavoureen, Motorique, Nils Gröndahl & Bjørn Friis, Nive Nielsen, Sara Lew, The Broken Beats, Yung.”

højsæson

Det er højsæson for koncerter, og det kan virkelig mærkes på pengepungen her på bloggen. Der er så mange koncerter at man næsten umuligt kan nå til dem alle sammen, eller for den sags skyld kender til dem alle, så derfor har undertegnede kastet sig ud i en lille koncertguide for første halvdel af november (klik på arrangement-billedet for facebook event og link til billet). Som inspiration har jeg samlet de fleste af de omtalte bands på en kronologisk liste her, som man evt. kan lytte til imens man tjekker anbefalingerne ud og sætter krydser i sin kalender:

FREDAG d. 4. NOVEMBER:
Vi starter ud med nu på fredag, hvor der sker så mange gode ting, at det har været svært at holde sig til kun 1 anbefaling, men så er der til gengæld lidt for enhver smag;

Pumpehuset åbner kl. 20 dørene for pladeselskabet Nordic Music (NMS) label night, hvor menukortet med 4 koncerter byder på en hel del forskellige genrer, og der vil være gratis øl fra 20-21. Altsammen for en flad 100 kr seddel:

Samme tid åbner dørene på Kulturstationen Vanløse, hvor vores gode venner hos Musik Mig Blidt, har arrangeret en fed aften med 3 spændende bands. Og så koster det kun 70 kr!:

Vil du hellere bare ud og danse, eller mangler du en efterfest efter de to ovennævnte koncerter, så kan undertegnede anbefale den københavnske northern soul klub, Backstreet’s 25 års jubilæum, som de holder på Søpavillionen fra kl. 21 til langt ud på natten:

LØRDAG d. 5. NOVEMBER:
Lørdag kan du svinge forbi Jazzhouse, hvor The Great Dictators holder release for deres sidste del af deres triologi; “Women” (første del af triologien er fra “Liars” (2014), og anden del hedder “Killers” (2015)). For at fejre deres nyeste skud på triologi-stammen vil bandet fremføre hele det nye album i fint selskab af Kaspar Kaae (CODY, Sleep Party People, Asger Techau, Broken Twins m.fl.) på elektrisk guitar, Christian Ki (Death Valley Sleepers) på elektrisk guitar og Hasse Mydtskov (Kissaway Trail, Slaughter Beach) på trommer. Derudover kommer det nye upcoming talent Thomas Gaist og spiller support. Musikken starter kl. 21, og du kan få en helt sikkert hyggelig aften for intet mindre end 110 kr + gebyr:

MANDAG d. 7. NOVEMBER:
Selvfølgelig skal den mest omtalte koncert herinde det sidste halve år, da også lige med. ENDELIG er det blevet november og undertegnede glæder sig som et lille barn til juleaften til at høre denne her supergruppe live. Det foregår igen på det dejlige Pumpehus, og danske Værket varmer op:

ONSDAG d. 9. NOVEMBER:
Walisiske Cate Le Bon besøger Jazzhouse, og har taget danske PEACH med som support. Et ret godt match hvis man spørger os:

FREDAG d. 11. NOVEMBER:
SVIN og Nils Gröndahl tager på en mindre Danmarkstour her i november hvor de turnéer rundt med konceptet Toner Fra… som går ud på at de, udover at spille eget materiale, også vil fremføre deres egne fortolkninger af nogle af Miley Cyrus’ største hits. De kan opleves både i Aarhus allerede i morgen på Radar, og på Studenterhuset i Aalborg på fredag, og på Studenterhus Odense på lørdag. Fredag d. 11. november rammer de så København og Musikcaféen:

Hvis man hellere vil længere tilbage i tiden, så åbner Ideal Bar dørene op til coverbandet Beat The Meetles, som vil fremføre Beatles’ sidste live-koncert i Candlestick Park fra 1966 + lidt Greatest Hits. Hvorfor anbefale en koncert med et coverband tænker du…well…først og fremmest kan vi jo af mange årsager ikke anbefale en koncert med de ægte The Beatles, og dernæst er bl.a. Søren Koch (Boat Man love, Tim Christensen, Michael Falch m.fl.) med i bandet i rollen som George Harrison. Koch fortalte mig engang en historie om, at han og bandet havde troppet op til en Paul McCartney koncert iført uniformerne fra ‘Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band‘ coveret, og midt i deres vej op til nogle af de forreste rækker, peger McCartney direkte ned på dem, smiler og blinker, og pludselig fangede kameraet dem også, og vupti, så var de på storskærmen. Der er lagt i ovnen til ægte Beatle-mania. Billetter kan erhverves her:

Det er jo heldigvis ikke i København det hele foregår, så hermed også en anbefaling til go’e gamle Pitstop i Kolding, hvor Deadpan Interference spiller op til en god aften i støj rockens tegn:

LØRDAG d. 12. NOVEMBER:
Vi slutter første halvdel af guiden af i Kolding, hvor Childrenn, Roxy Jules og jyske Silhouette spiller op til fest med tråd i. Hvis man ikke lige er i nærheden af Kolding i november, så kan Childrenn og Roxy Jules forresten også opleves på Loppen allerede på fredag d. 4. november:

Jacob Bellens i Koncertsalen

Der var alt for mange plader der udkom i 2014, som jeg aldrig rigtig nåede at lytte til, selvom jeg var klar over deres eksistens. Den ene var Jacob Bellens’ My Convictions. Jeg har fulgt ham siden den første Murder plade (er desværre aldrig rigtig nået så meget omkring I Got You On Tape), så det var et eller andet sted for dårligt at jeg ikke fik tjekket op på hans seneste udgivelse før for nogle dage siden. Men det var på mange måder en dejlig positiv overraskelse, for det er en plade der fortsætter meget i samme storladne spor som min yndlingssang fra The Daisy Age (2012), nemlig Heart of Africa, som med sine smukke strøg af strygere støtter rigtig godt op om Jacob Bellens’ sprøde stemme, hvilket jeg savnede på resten af pladen. På My Convictions er der i DEN grad taget revanche (!). Så da jeg mødte op i Koncerthuset i DR byen i går, var jeg meget spændt på at se hvordan denne klassiske klang ville blive gengivet i levende live, og jeg må indrømme at jeg blev en anelse skuffet…

Michael Møller var aftenens special guest, der varmede den udsolgte koncertsal op i en god halv times tid. Måske det bare var mig, men starten af hans show var lidt plaget af en lysmand der ikke virkede til at have helt styr på teknikken, og spotlyset skiftede hele tiden fra at være på Møller til at være på en tom plet på scenen. Ydermere var første halvdel hans show meget præget af støj og folk der skulle ind og finde deres pladser (på trods af at det var blevet meldt klart ud hvornår dørene åbnede og at man skulle komme til tiden), hvilket fik mig til at spekulere lidt over om det kun er til klassiske koncerter (eller på Det Kongelige Teater) man formår at holde sig til når dørene lukker, så lukker de? – Det fik mig også til at frygte lidt for hvordan resten af aftenen ville forløbe, men min bekymring var heldigvis forgæves.
Det var en meget selvsikker Michael Møller, som bortset fra ekstranummeret, udelukkende præsenterede nye endnu uindspillede numre for os med tematikken om at han altid gerne har villet tro på Gud, men ikke rigtig kan når det kommer til stykket. En meget vellykket præstation i disse omgivelser.

Efter en lille halv times pause og sceneskift, var det blevet tid til aftenens hovednavn, som åbnede ballet med følgende bemærkning;

“Godaften. Vi skal spille for jer…..det ved i jo godt. Jeg håber i kommer til at hygge jer.”

Aftenens setup var; Orgel + guitar + vokal (Jacob Bellens), bas + kor (Jakob Falgren), trommer (Jakob Høyer), guitar (Manoj Ramdas), violin + keyboard (Nils Gröndahl), og keyboard + tværfløjte + kor (Ned Ferm). Men hvor var resten af strygerne og klassiske instrumenter til at bakke Bellens op? Svaret var en stor del af tiden hos Gröndahl og Ferm, der dels på keyboard, violin og tværfløjte fik løftet opgaven på smuk vis, men slet ikke op i de højder man måske kunne have ønsket når man nu befandt sig i disse i forvejen storladne omgivelser.

Jeg har efterhånden oplevet Jacob Bellens live en del gange, og gang på gang formår hans varme væsen at få et smil frem på læben og varme i hjertet. Som når han f.eks. imellem nogle numre fyrer følgende vits af, der får den ellers musestille og lyttende sal til at brøle af grin:

“Hvordan får man en fisk til at grine? Man lægger den i kildevand”

Cirka halvvejs inde i koncerten forlader Ramdas, Gröndahl og Ferm scenen, og ind kommer Marie Fisker der synger med på Do You Have Anything Harder (som Michael Møller og Bellens synger sammen i videoen forneden) og Eight Arms To Hold You, begge fra før den nyeste plade. Rigtig smuk kombination.

Efterfølgende kommer de ovennævnte herrer på scenen igen, og Bellens præsenterer os for en ny sang, One Of A Kind, efterfulgt af Someone You Love, som Bellens fortæller egentlig skulle have været en slags 50er ballade, men vist ikke helt var endt med at være det. Det var lidt svært at vurdere hvorvidt den var det eller ej, men Ramdas’ surfer-agtige mellemspil (som på pladen er en trompet), gav da lidt 50’er vibes på den rigtig gode måde.

Som én af de sidste sange, kom “en sang som alle de andre“, nemlig Heart Of Africa, hvor strygerne meget passende endelig kom meget mere i fokus, og varmede mit anmelderhjerte så meget så det næsten smeltede. Ekstranummeret, den smukke Change of Heart, som endte ud i et spacy drone-agtigt jam, sluttede på mange måder en dejlig koncert af på perfekt Bellensk.