Jacob Bellens i Koncertsalen

Jacob Bellens Koncertsalen

Der var alt for mange plader der udkom i 2014, som jeg aldrig rigtig nåede at lytte til, selvom jeg var klar over deres eksistens. Den ene var Jacob Bellens’ My Convictions. Jeg har fulgt ham siden den første Murder plade (er desværre aldrig rigtig nået så meget omkring I Got You On Tape), så det var et eller andet sted for dårligt at jeg ikke fik tjekket op på hans seneste udgivelse før for nogle dage siden. Men det var på mange måder en dejlig positiv overraskelse, for det er en plade der fortsætter meget i samme storladne spor som min yndlingssang fra The Daisy Age (2012), nemlig Heart of Africa, som med sine smukke strøg af strygere støtter rigtig godt op om Jacob Bellens’ sprøde stemme, hvilket jeg savnede på resten af pladen. På My Convictions er der i DEN grad taget revanche (!). Så da jeg mødte op i Koncerthuset i DR byen i går, var jeg meget spændt på at se hvordan denne klassiske klang ville blive gengivet i levende live, og jeg må indrømme at jeg blev en anelse skuffet…

Michael Møller var aftenens special guest, der varmede den udsolgte koncertsal op i en god halv times tid. Måske det bare var mig, men starten af hans show var lidt plaget af en lysmand der ikke virkede til at have helt styr på teknikken, og spotlyset skiftede hele tiden fra at være på Møller til at være på en tom plet på scenen. Ydermere var første halvdel hans show meget præget af støj og folk der skulle ind og finde deres pladser (på trods af at det var blevet meldt klart ud hvornår dørene åbnede og at man skulle komme til tiden), hvilket fik mig til at spekulere lidt over om det kun er til klassiske koncerter (eller på Det Kongelige Teater) man formår at holde sig til når dørene lukker, så lukker de? – Det fik mig også til at frygte lidt for hvordan resten af aftenen ville forløbe, men min bekymring var heldigvis forgæves.
Det var en meget selvsikker Michael Møller, som bortset fra ekstranummeret, udelukkende præsenterede nye endnu uindspillede numre for os med tematikken om at han altid gerne har villet tro på Gud, men ikke rigtig kan når det kommer til stykket. En meget vellykket præstation i disse omgivelser.

Efter en lille halv times pause og sceneskift, var det blevet tid til aftenens hovednavn, som åbnede ballet med følgende bemærkning;

Godaften. Vi skal spille for jer…..det ved i jo godt. Jeg håber i kommer til at hygge jer.”

Aftenens setup var; Orgel + guitar + vokal (Jacob Bellens), bas + kor (Jakob Falgren), trommer (Jakob Høyer), guitar (Manoj Ramdas), violin + keyboard (Nils Gröndahl), og keyboard + tværfløjte + kor (Ned Ferm). Men hvor var resten af strygerne og klassiske instrumenter til at bakke Bellens op? Svaret var en stor del af tiden hos Gröndahl og Ferm, der dels på keyboard, violin og tværfløjte fik løftet opgaven på smuk vis, men slet ikke op i de højder man måske kunne have ønsket når man nu befandt sig i disse i forvejen storladne omgivelser.

Jeg har efterhånden oplevet Jacob Bellens live en del gange, og gang på gang formår hans varme væsen at få et smil frem på læben og varme i hjertet. Som når han f.eks. imellem nogle numre fyrer følgende vits af, der får den ellers musestille og lyttende sal til at brøle af grin:

“Hvordan får man en fisk til at grine? Man lægger den i kildevand”

Cirka halvvejs inde i koncerten forlader Ramdas, Gröndahl og Ferm scenen, og ind kommer Marie Fisker der synger med på Do You Have Anything Harder (som Michael Møller og Bellens synger sammen i videoen forneden) og Eight Arms To Hold You, begge fra før den nyeste plade. Rigtig smuk kombination.

Efterfølgende kommer de ovennævnte herrer på scenen igen, og Bellens præsenterer os for en ny sang, One Of A Kind, efterfulgt af Someone You Love, som Bellens fortæller egentlig skulle have været en slags 50er ballade, men vist ikke helt var endt med at være det. Det var lidt svært at vurdere hvorvidt den var det eller ej, men Ramdas’ surfer-agtige mellemspil (som på pladen er en trompet), gav da lidt 50’er vibes på den rigtig gode måde.

Som én af de sidste sange, kom “en sang som alle de andre“, nemlig Heart Of Africa, hvor strygerne meget passende endelig kom meget mere i fokus, og varmede mit anmelderhjerte så meget så det næsten smeltede. Ekstranummeret, den smukke Change of Heart, som endte ud i et spacy drone-agtigt jam, sluttede på mange måder en dejlig koncert af på perfekt Bellensk.

søndagsmusik

Jacob Bellens

Hermed lige et lille ultrakort søndagsindlæg med dejlig søndagsmusik. Og hvad er bedre end at spendere sin søndag eftermiddag i høj solskin i selskab med Jacob Bellens (Murder, I Got You On Tape) dejlige stemme?

Jacob Bellens udgav sidste år sin første soloplade The Daisy Age, som undertegnet er meget begejstret for. Og det ser ud som om at Bellens fortsætter i solosporet, da han netop har udgivet dobbeltsinglen Do You Have Anything Harder? / Itchy.
I den forbindelse er der lavet en rigtig fin video til Do You Have Anything Harder?:

Nyd den og hav en dejlig søndag.

årets danske plader 2012

Traditionen tro afslutter vi her på blaavinyl.dk året med vores bud på hvilke plader, der har fyldt rigtig meget i vores øregange det seneste år. Reglerne er simple; udgivelserne skal være udkommet i 2012, og vi skelner ikke imellem album og EP. Vi skal dog lige gøre opmærksom på, at det har været et drønsvært valg i år, både på den danske såvel som på den udenlandske liste, da der har været overdrevet mange fede udgivelser at vælge imellem, ligesom der også er en del, der enten er gået vores ører forbi eller, som vi ganske enkelt ikke har haft tid til at få ind under huden, men her er listerne over de plader, vi synes har været de bedste danske udgivelser i 2012:

Rikke:
Sådanne lister her er selvfølgelig altid præget af rene musikalske perler og ligeså af musikalske perler der har ført til en række gode oplevelser i løbet af året, som for evigt vil minde én om hvilket fantastisk år, det har været på både godt og ondt. Det er på baggrund af dette, jeg har lavet min liste, som bestemt ikke var nem at komme frem til:

10. Teitur – Four Songs
– Med denne EP er Teitur på vej tilbage til sine rødder, og det er jeg ovenud glad for. Jeg har hørt den rigtig meget og især åbningsnummeret Home har gjort indtryk. Man kan kun håbe på at han fortsætter stilen på sin næste plade, det ville pynte.

9. Efterklang – Piramida
– Det er jo en ret vild historie denne plades byggesten er brygget på. Om ikke andet er resultatet blevet intet mindre end fantastisk flot. Efterklang er gået lidt væk fra det poppede udtryk de havde på deres forrige plade, og tilbage til det lidt mere eksperimenterende. Undertegnede var så heldig at opleve dem i Radiohusets koncertsal i forbindelse med 60 minutes konceptet i oktober, og det var en lækker oplevelse.

8. The New Spring – Secret Amour
– Det har taget mig en del tid at komme ind på denne her plade, men det har jo samtidig krævet en masse gennemlytninger. Min favorit på pladen er Poet’s Mouth og den minder mig om en dejlig aften jeg havde i foråret i selskab med Xiu Xiu og The New Spring på Stengade, og om en tømmermændsramt dag på festival på Bornholm hvor Kallesøe troppede op i shorts og spillede på scenen med Hammershus i baggrunden. Skønne minder.

7. Snake & Jet’s Amazing Bullit Band – Stuff That Rotates
– Som jeg rigtigt nok forudsagde, var det her en plade jeg satte rigtig meget på i sommers fordi den har den der vibe.

6. Islets of Dust – People and Birds
– Virkelig virkelig smuk EP, som har haft mange gennemlytninger siden den udkom midt i 2012. Den skal bare høres!

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/44310918″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

5. Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette
– Jeg har ikke altid haft det lige nemt med dansksproget musik på trods af at være vokset op med det (Anne Linnet, Gasolin osv.), men denne her plade er jo fantastisk. Om det er fordi Hjelm’s specielle stemme passer rigtig godt til det dansksprogede eller om det er fordi pladen giver association til min barndoms lydspor, er ikke helt til at sætte finger på. Men pladen har fanget min opmærksomhed og jeg har skamlyttet til den i år, så selvfølgelig skulle den være på denne her liste.

4. The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
– Hvor mange danske bands er det lige der kan prale af at kunne skabe den perfekte calypso-fest? Der er kun 1, og det er The Eclectic Moniker, som var prikken over i’et i min white russians brandert på sommerens WonderFestiwall på Bornholm. En koncert der var skyld i at jeg kom for sent til en overdådig middag på Hammershus Caféen, men det var bestemt det hele værd. Denne her plade skriger af sommer, og jeg elsker den!

3. Jetsi Kain – EP
– Jeg har efterhånden fulgt disse drenge rimlig tæt i små 3 år, så det var rigtig fedt at opleve dem blomstre op her i 2012 med EP udgivelse og se at de fik deres bagland på plads, samt langt om længe overbevist mig om at deres nye bandnavn kunne det det skulle. Når det så er sagt, så var det fedt endelig at opleve noget af alt deres fede materiale i velindspillede og velproducerede versioner som man kan her på EP’en. Jeg er spændt på at høre deres debutalbum som skal indspilles i foråret. Måske 2013 for alvor bliver deres år?

2. Jacob Bellens – The Daisy Age
– Det er ikke mange måneder jeg har haft til at nyde denne plade, men for fanden da…! Som jeg også skrev, så sker det ikke særlig tit at en plade tager mig med sådan en storm fra første lyt. Derudover er Bellens’ stemme jo aldrig til at stå for. Det er en meget behagelig plade.

1. Asbjørn – Sunken Ships
– Er der en plade og en artist der har fyldt meget i mit 2012, så er det uden tvivl Asbjørn. Magen til musikalsk talent skal man lede længe efter. Det er især live han formår at vise det, men det skinner også igennem på denne fine debutplade. Min indre poptøs bliver virkelig pleaset her og hvis du spørger mig, er det nok én af de mest undervurderede danske udgivelser i år!

Rune:

Det har været et ganske udmærket år i dansk musik, der dog overordnet set, var en kende stærkere i fjor. Det skal dog ikke overskygge, de ganske formidable plader, der bliver nævnt nedenfor. For der har virkelig været nogle – for undertegnede – skæve indslag, der bringer overraskelse for en selv. En Town Portal-plade. En heldyrket elektronisk plade som Taragana Pyjarama – og 80’er-kitch med Cæcilie Trier. Nuvel, et godt år – der ansporer til optimisme for 2013. Tak 2012.

10. Jakob Bro / Thomas Knak – Bro/Knak

– Et virkelig dejligt album af den dynamiske duo Jakob Bro og Thomas Knak. Den ene halvdel er uden de elektroniske elementer, men er virkelig smukt bygget op, mens Knaks elektroniske takes på materialet er en sand fornøjelse.

09. Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette

– Et af de bedste dansksprogede albums i meget lang tid. En Larsen og en Nørlund samlet i et kækt udtryk med sproglige og lyriske twist. Alibi og Scenen Skifter Nu er decideret fremragende.

08. Chorus Grant – …And the Villa Nova

– Kristian Finne Kristensens soloprojekt Chorus Grant stikker faktisk i ret mange retninger, men det gør, at pladen, …And the Villa Nova virkelig kan bruges meget i forskellige sammenhænge. En plade, hvor jeg har numrene meget for sig. Til gengæld har jeg hørt dem utrolig meget. Blood Brothers, Everything Red, Her Face In The Sun og Big Guns er virkelig stærkt materiale – jeg ser frem til at lytte til Kristensens nye projekt Cancer – sammen med Nikolaj Vonsild.

07. Kala-OK – Reminiscience of a Bodily Blues

– Et rigtig drømmende og 60’er-poppet album. Der er både plads til bredende horisonter og The Beatles-referencer, uden at det tager overhånd. Virkelig dejlig plade.

06. Jacob Bellens – The Daisy Age

– Murder og I Got You On Tape-medlemmet har ganske enkelt leveret en formidabel plade, der med sin ro og eftertænksomme lyrik virkelig er en af årets bedre udgivelser. Heart Of Africa og Champion Sound er mine personlige favoritter.

05. Efterklang – Piramida

– Den danske – nu trio – har undergået en spændende proces med deres seneste album Piramida. Med field recordings fra en forladt by i Svalbard er historiefortællingen på plads, men det bliver heldigvis bakket op af en virkelig interessant skive.

04. CTM – Variations

– Cæcilie Trier har for alvor bevæget sig ud af en tangent på Variations, hvor hun med kitch 80’er-stemning etablerer et meget dragende univers med sine dybe fyldige stemme. Et meget spændende projekt, som snart skulle være klar med en udgivelse mere.

03. Town Portal – Chronopoly

– Gruppen har leveret et top tre-album i år med sin progressive stemningsfulde instrumentalmusik, hvor kompleksitet ikke overstiger det kunstneriske udtryk. Chronopoly er så levende en plade, at den konsekvent kalder på mere – jo mere du lytter.

02. Taragana Pyjarama – Tipped Bowls

– Nick Kold Eriksens sfæriske løb på Tipped Bowls er ganske fortryllende og vanedannende. De momentvis strukturerede figurer, der bliver suppleret af mere uhåndgribelige musikalske billeder, er en ganske formidabel duo, som stadig gør den en fast spilleliste på iTunes-biblioteket.

01. The New Spring – Secret Armor

– Med Secret Armor har The New Spring endnu engang fundet vej til top tre med sin inspirerende guitar-baserede singer/songwriter-stil.  Der er en anderledes guitarklang over dette album. Der er mere fylde, og en større varme end på det fremragende The New Spring. Secret Armor tager mig et sted hen, hvor jeg glemmer tid og sted. Pladen fremstår jævn, men uden at det er negativt, for det betyder, at den bedste bliver hørt i sin fulde længde – ja, igen og igen. Med nedlæggelsen af Shout Wellington Air Force bliver det desuden meget spændende at følge, hvad Bastian Kallesøes næste projekt bliver.

the daisy age

Det sker ikke så tit, men da jeg for første gang lyttede til Jacob Bellens’ soloplade for et stykke tid siden, var det kærlighed ved første lyt fra start til slut. Jeg hørte ikke andet i de efterfølgende dage, og er ikke et sekund i tvivl om at den nok skal finde frem til min top 10 liste over årets danske plader (og der er mange at vælge imellem i år!). Det er en alsidig og alligevel fuldstændig helstøbt plade som kan anbefales på det kraftigste.

Især åbningsnummeret Heart of Africa har gjort stort indtryk:

Du kan streame hele herligheden her.

The Singer from Nineveh

Hymns From Nineveh på Voxhall, Foto: David Bust (tyvstjålet fra Gaffas galleri)

“I always had the voice and now I am a singer.
The audience grows silent when I open up my mouth.
I sing the words I’ve written every night before a crowd.
As if I were a poet or some legendary mind.”

– Teitur fra pladen og sangen af samme navn ‘The Singer’

Da undertegnede tirsdag aften i indeværende uge, var tilstede ved en ganske utrolig koncert på Voxhall i Århus, var dette citatet, der faldt mig i tankerne. Et for mange ikke så kendt navn (endnu) indtog scenen, for at varme de spændte sjæle op, der ventede på at høre Jacob Bellens og Anders Mathiasen i deres konstellation som Murder, og det var en ung mand, vi tidligere har omtalt herinde her og her, og som desuden toppede min medskribents liste over danske albums for 2009. Det er selvfølgelig Hymns From Nineveh also known as Jonas Petersen.

Teitur citatet hørte undertegnede opført på et udsolgt Train i forbindelse med The Singer touren, hvor færingen opførte sangen The Singer fuldstændig low-fi kun med sin vokal. Sjældent har noget, kunne få de små hår til at rejse sig så meget, og det var lidt den samme oplevelse, jeg havde med Jonas Petersen og co.

Jonas Petersens fremragende vokal alene legitimerer projektet Hymns From Nineveh mere, end de fleste projekter nogensinde kommer til selv efter mange års hårdt arbejde. Navne som Bon Iver og Bob Dylan er meget nærliggende, men det er alligevel vældig originalt, især via de yderst velgennemtænkte arrangementer og den smilende ærlighed, der ligger i fremførelsen af musikken. Også akkompagneret af de to herrer, Nikolaj Paakjær og Mikael Kjærsgaard (Munich, Kites And Komtes), var et fremragende lavmælt supplement, med dybe kontrasterende vokaler, klokkespil, mundharmonika, fine små perkussive indslag og flygel! Publikum tog desuden vel imod Hymns From Nineveh, og det samme Teitur beskriver i sin tekst, var i høj grad tilfældet ved denne koncert – the audience grew silent.

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg har glædet mig mere til at høre opvarmningsbandet end selve hovednavnet, og det er rigtig lang tid siden, at opvarmningsbandet også har levet op til den forventning. Det gjorde Hymns From Nineveh altså i høj grad, selvom Murders nye numre (som de spillede en del af) virkelig lyder fantastisk lovende, og som også var et glædeligt gensyn.

Det er lidt svært at acceptere, at der først kommer et debutalbum til september, men indtil da, må jeg anbefale ep’en fra 2009 Uncomplicated Christmassongs, og også dette radio-interview (Link fra hymns.dk) med to sange fra det kommende album indspillet helt akustisk. Desuden ligger der tre ganske fremragende numre på Hymns From Ninevehs myspace, og Jonas Petersen medvirker desuden på et anbefalelsesværdigt nummer på Mikael Kjærsgaards solo-projekt Kites And Komets – nummeret hedder Rewinding Floors.

Cabaret iført polkaprikker

spinning-for-the-causePå mandag den 12. oktober rammer I Got You On Tapes nye skæringer de danske pladebutikker (selvom bandet holdte en officiel release party i lørdags).

Pladen hedder Spinning for the Cause, og det er de alternative rockeres tredje studiealbum, som på fin vis lever op til de forventninger IGYOT’s tidligere lyttere har måtte håbe på.

Spinning for the Cause består af ti nye sange, som har været undervejs siden deres anden plade 2. Med nummeret Polkadots viste bandet allerede i februar i 2008, da IGYOT gæstede Voxhall, hvad vi kunne forvente af et nyt album. Det var allerede dengang et fantastisk nummer, og i indspillet form er det så sandelig heller ikke blevet dårligere.

Bandet er allerede, i en anden anmeldelse, blevet rost for deres underspillethed, og det er ganske forståeligt. For den, og så de fire gutters tekniske overlegenhed er afgørende hos I Got You On Tape.

De vælger at spille enkelt, ligesom fodboldspillere kan vælge at spille enkelt og stadig lave mål – og det resulterer i at numrene oser af et overskud, og det kan høres lige højt i begge sider af høretelefonerne. Det er enkelt, men ikke let.

Polkadots er værd at fremhæve (hør den nederst på siden). Nummeret bliver stilfærdigt bygget op af et lydmalende synth-arpeggio, der bliver suppleret af Jacob Bellens, som med sin varme og monotone stemme fuldender udtrykket til bravur. Klaver og korstemmer pynter yderligere, men udtrykket kan stå alene med de to omtalte elementer nummeret starter med.

Startnummeret Cabaret er et utrolig udtryksfuldt nummer, hvor tungsindigheden for alvor gør sit indtog. Dybe og høje toner bliver skingert fremmanet af den dygtige guitarist Jacob Funch og af bassist Jeppe Skovbakke. Mens Rune Kielsgaard gør sit, for at nummeret rent rytmisk bliver tilbage.

Talk About The Treadmill har to guitarstemmer der fletter sig ind, ud, og med hinanden hele nummeret igennem. Musikken understreger fint teksten, og igen er kvaliteten i top. Et af de stærkeste numre på Spinning for the Cause.

Beggars And Bangers, Wedding Song og albummets titelmelodi er alle højdepunkter, hvor teknisk overskud, kvalitativ sangskrivning og en utrolig malerisk stemning bliver penslet ud på lydfladerne. Jeg kunne fortsætte superlativerne, men pointen er vidst understreget: Bandet skuffer ikke, tværtom rykker de et hak op i det musikalske hierarki på den danske musikscene.

IGYOT fortsætter deres tilbagelænede enkeltstående æstetik på hele pladen, og der er faktisk ikke nogen svipsere undervejs. Det er med Spinning for the Cause, som med de fleste andre plader af bandet, der skal mere end én gennemlytning til, for at numrene for alvor bider på. Men ligeså snart guitartonerne og vokalen får lov til at massere dine øregange i længere tid, bliver det vanedannende – så er du forberedt. En plade vel over gennemsnittet.

Værd at anbefale er derfor bandets koncerter i Århus og København med flere, henholdsvis den 7. november på Musikcaféen og den 12. november på Vega.

Se resten af bandets tour-datoer her.

Og hør Polkadots her:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/i-got-you-on-tape-polkadots” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Og Talk About The Treadmill her:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/i-got-you-on-tape-talk-about-the-treadmill” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]