spot optakt – jesper bay og pirate bay

Som nævnt i vores SPOT+ guide, som jeg offentliggjorde for nogle uger siden, ville vi dykke lidt ned i ét af de mange emner det flotte og brede SPOT+ program omfavner; nemlig Pirate Bay og hvad internettet og hele streamingkulturen har gjort ved musikbranchen igennem årene. Derfor har vi talt lidt med én af arrangørerne af seminaret om emnet; Jesper Bay:

Hvorfor skal de 10 år markeres?

“Sådan et 10 års-jubilæum giver os en god anledning til at se på, hvad der er sket i den mellemliggende periode, gøre status på situationen i dag, og måske give et bud på udfordringer og muligheder i markedet for indspillet musik i de år, der kommer. Det er i hvert fald ambitionen. “

Ændrede dommen mod Pirate Bay på noget for 10 år siden?

“Dommen havde både betydning juridisk og symbolsk. Retssagen i Sverige afslørede for eksempel, at mændene bag The Pirate Bay, samtidig med at de førte sig frem i medierne som fortalere for “det frie internet”, tjente penge på at sælge reklameplads på deres ulovlige website. The Pirate Bay var en omvendt Robin Hood, og det var dem der skabte musikken, som mistede deres penge. Rent juridisk var sagen af stor betydning, fordi det en gang for alle blev slået fast, at det også er ulovligt at facilitere fildeling, selv om man ikke selv har de ulovlige filer liggende på sin server. Dommen førte bl.a. til, at internetudbyderne lukkede for The Pirate Bay’s trafik, og sagen ændrede også mange forbrugeres syn på pirateriet, fordi dobbeltmoralen blev så åbenlys. Men frem for alt medvirkede dommen til at skabe det forretningsmæssige grundlag for det lovlige streamingmarked.”

Hvad er der sket med musikbranchen i løbet af de 10 år?

“Det er jo en fuldstændig forandret branche. Streaming er blevet den foretrukne måde at høre musik på. Og det har skabt fornyet vækst i branchen oven på den lange nedtur i nullerne. Som ny kunstner har du fået lettere ved at gøre din musik tilgængelig. Men samtidig er det blevet sværere for publikum at finde dig i den enorme mængde af ukurateret musik, som hver dag uploades på streamingtjenesterne. De store internationale spillere – Spotify og Apple – har naturligt nok fokuseret på mainstream for at tiltrække flere brugere. Og streaming har ført til en styrkelse af det internationale repertoire på bekostning af det lokale. Så der er masser af paradokser i udviklingen: På ene side kan man glæde sig over, at det økonomisk går bedre i branchen – specielt for de tre internationale pladeselskaber, der er tilbage – end længe. På den anden side er dansk musik udfordret, og det bør også give anledning til bekymring, at væksten i streamingmarkedet ser ud til at være aftagende. Det bliver også noget, vi kommer til at snakke om på vores seminar.”

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved paneldebatten?

Jeg glæder mig fx. til starten, hvor RettighedsAlliancens direktør, Marie Fredenslund, der også var med da det hed Antipiratgruppen, og den tidligere formand for Piratpartiet, skal diskutere historien. Og så ser jeg frem til at hele panelet til sidst skal kigge i krystalkuglen og komme med bud på den fremtidige udvikling.

Hvilke andre paneldebatter/talks vil du anbefale?

Spot+-programmet er særdeles omfattende, og der er mange paneler og seminarer, jeg gerne ville se. Men heldags-konferencen om livemarkedet, “Musik- og Eventkultur i Danmark”, fredag fra 10-16, skal jeg i hvert fald være til en del af. Det er et godt program, og der er flere af de emner, som konferencen adresserer, som er relevante for mit daglige arbejde i brancheforeningen Danske Koncert- og Kulturhuse. Livebranchen har jo også mærket konsekvenserne af det paradigmeskift, som er sket på markedet for indspillet musik. Og fx. er det relevant at se på, om de eksisterende støtteordninger passer til de aktuelle behov. Ikke for at spare penge, men for at sikre, at de penge, der bliver brugt, kommer både musik og publikum bedst muligt til gavn.

Er der nogen koncerter du vil anbefale på SPOT? 

Spots 25-års jubilæumsprogram er jo imponerende i både bredde og dybde, og der har aldrig været så meget at vælge i mellem før. Jeg sætter altid krydser i spilleplanen hjemmefra. Men som regel ender jeg med, at se noget andet, end det jeg havde planlagt. Sådan er det jo tit på festivaler: Man møder nogen, der giver en et tip. Eller man kommer tilfældigt forbi en koncert med nogen man aldrig har hørt om før, og bliver fanget ind af musikken og stemningen. Så hvis jeg er heldig, har jeg set en lille håndfuld af de kunstnere, jeg havde sat kryds ved hjemmefra, når vi når til lørdag nat. Men så har jeg måske set 10 andre, jeg ikke vidste hvem var, da jeg kom. I år har jeg bl.a. sat kryds ved nogle af de unge kvindelige kunstnere, som de seneste par år har vist vejen på R&B- og popscenen. Fx. Bette, Josephin Bovién, Clara, Ea Kaya, Erika de Casier og Kwamie Liv. Jeg har kun set et par af dem tidligere, og det er sådan jeg ofte har brugt Spot: Til at indhente det forsømte. Men jeg kan med god samvittighed anbefale Who Killed Bambi i selskab med Jenny Wilson og HunSolo med et særligt nordisk line-up. Jeg ville også gerne have set Kristina Holgersens solokoncert, men det falder sammen vores seminar, så det går desværre ikke, men det bør bestemt ikke afholde andre! Og det er jo Spot i en nøddeskal: Man ville ønske man kunne være flere steder på én gang.

spot optakt – yebo


Vi fortsætter vores SPOT optakt bedste stil. Denne gang i hyggeligt selskab med Yebo (han ser ondere ud, end han i virkeligheden er) fra det legendariske pladeselskab Crunchy Frog, som også kan fejre 25 år i branchen i år, til en snak om SPOT Festival.

Hvad betyder SPOT Festival for dig?

Spot har eksisteret i 25 år – ligesom Crunchy Frog – så det har været en fast kompagnon gennem alle årene. I sin tid var det jo noget der forgik på spillesteder rundt omkring i landet. Snart sagt alle Crunchy bands gennem årene har spillet på SPOT fandt jeg ud af, da jeg skulle skrive nogle ord til deres 25 års-program. Så SPOT har faktisk betydet meget. Det er blevet en fast årlig ”picnic” for hele vores kontor og vel også for hele musikbranchen. Her møder vi gamle og nye venner, lytter på ny musik, og lærer også både fra os og lærer nyt på SPOT+. Hvad kan jeg sige? Jeg er fan.

Hov, reklameindslag: alle skal (må) komme til vores fødselsdagsfest på HeadQuarters torsdag den 2. maj. kl. 20 er der gratis gyldne damer og bagefter spiller D/troit og The Tremolo Beer Gut.

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du/I har repræsenteret på festivalen?

Ja bestemt. Mest udtalt for The Raveonettes, som jo blev hypet af David Fricke (red. senior editor fra Rolling Stone) efter han så dem på SPOT. Men også andre bands, som D/troit, PowerSolo, Thee Attacks etc. har fået meget ud af at spille for de danske og internationale delegerede. “

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009? 

Ha! 2009? Jeg er meget dårlig til at huske hvornår hvad skete. Men jeg kigger lige på hjemmesiden… [kigger lige på hjemmesiden]… åh, Beta Satan. Episk show. Jeg tror de blev signet til booking-bureauet FKP Scorpio i Tyskland pga. den koncert. Det er første gang jeg har oplevet at der nærmest var en ”bidding war” fra tyske live-agenter for et band. Beta Satan var bare for vilde… og de rør jo på sig igen. Har lige udsendt en påske-single som den først af en serie på 16 singler i forbindelse med Crunchys 25-års jubi. Den er fed. Beta Satan. Det var det eneste der skete på SPOT 2009 så vidt jeg ved.

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)? 

Her er nogle jeg gerne vil se – chancerne er at jeg misser det meste og opdager noget andet… du ved. Det er ikke anbefalinger, da jeg ikke har set dem endnu – haha: Bisse, Brunsten, Boundaries (har jeg set før, de er ret gode), Bremer/McCoy, Collider, Excelsior, Ghost Coast Choir, Jenny Wilson (vi arbejder ikke med denne plade, så jeg må godt…), Liss, Mavoureen, Motorique, Nils Gröndahl & Bjørn Friis,  Nive Nielsen, Sara Lew, The Broken Beats, Yung.”


Den "selvstændige" musik

Jeg har tidligere været inde på genrebetegnelsen her på bloggen. Men er det i virkeligheden en genre?

Den er ligesom Rock-genren i sin tid, blevet ret slidt efterhånden. ALT er efterhånden enten Mainstream eller Indie, der er ikke ret meget imellem. Men HVAD er Indie? – Det mest brugte svar er: “Indie musik, er musik der udkommer på et lille uafhængigt pladeselskab.” Aha…ja, men så er det jo hvilken som helst slags musik, der kan betegnes som Indie, bare det udkommer på de rigtige præmisser? Hvad så med de bands der udkommer på et lille såkaldt uafhængigt pladeselskab, som har en distributionsaftale med et større pladeselskab?

Denne lille dokumentar sætter nogle af de samme spørgsmål i søgelyset, og drager USA tyndt for at interview’e diverse såkaldte Indie artister, med disse spørgsmål i rygsækken. Det er der kommet en masse interessante svar ud af. Se traileren herunder.

What Is INDIE? (som kan erhverves her)

Det har længe gået og irriteret mig, at der er så meget der kaldes Indie efterhånden. Det er så nemt. Men jeg ser det ikke længere som en genre, især ikke efter at have set dokumentaren der. Da der nærmere er tale om en filosofi, frem for en bestemt genre. En filosofi om at stå på egne ben igennem så mange processer som muligt og have så meget magt over sine kunstværker som muligt, om du så spiller blues, pop eller rock. DET er Indie. En filosofi, ikke en genre.

Jenny Wilson blev for nyligt kaldt Skandinaviens Indie-dronning, hvilket vel egentlig passer meget godt på hende, eftersom hun gør en stor del af arbejdet selv og udgiver sin plade på eget selskab og alt det der, også selvom hun er ved at være et pænt stort navn, så er hun stadig Indie, for hun står inde for Indie-filosofiens værdier.

Hvis vi skal tale genrebetegnelser i den modsatte boldgade af Mainstream, hvad så med at tage Undergrund og Alternativ mere i brug istedet? Jeg ville da til enhver tid kalde f.eks. Bodebrixen for alternativ pop istedet for indie pop.

Men som jeg var inde på i mit indlæg om Mainstream pop, så er det ikke altid nemt at proppe musikken i kasser, og hvis det stod til mig, så jeg helst at det ikke var nødvendigt. Men det er det så længe vi har behov for at kunne beskrive det med ord.

Go Pitstop! Kolding kan også…

Pitstop

Jeg tillader mig at fortsætte i live-sporet…For da jeg i sin tid begyndte at rende til koncerter nede på byens alternative klub, Pitstop, syntes jeg altid deres kalender boomede med fede navne. Både navne jeg i forvejen havde kendskab til, og navne jeg slet ikke kendte. Siden dengang (december 2001), har jeg været så heldig at opleve navne som Bugpowder, Scout Niblett, The Devics, Speaker Bite Me, Nina Nastasia, Grizzly Bear, Mitchell Brothers, Akron/Family m.fl. i Pitstop’s intime atmosfære. Men det er som om det er gået lidt trægt de sidste par år, og der har været langt imellem de gode navne. Lige indtil dette forår, hvor navne som Ibrahim Electric, Oh Land, The Blue Van og Jenny Wilson kigger forbi. Navne som jeg personligt ser frem til at opleve. Et navn som The Blue Van har jeg ønsket at se live siden deres debut udkom tilbage i 2003, så nu er tiden endelig kommet, og jeg glæder mig, selvom jeg ikke synes deres nye materiale lyder så lovende.

Pitstop er, for at citere ejeren: “Pitstop er nærmest Koldings studenterhus, og har altid været det.”. Han har ret, for igennem Pitstop’s snart 16-årige eksistens, har det altid fungeret som gymnasiernes og designskolens foretrukne sted at gå i byen. Det er også her man kan få den lokale Slots Pilsner på flaske for blot en 20’er, og entréen til koncerterne er som regel meget overkommelig til priser fra 40 kr og op efter med et loft på ca. 150 kr. Atmosfæren dernede er fantastisk. Og stedet blev iøvrigt kåret til landets bedste spillested af det daværende P3 program, Trax omkring 2001 (hvis jeg husker rigtigt).

Så hold dig ej tilbage nu hvor kalenderen ser således ud:
d. 19. februar: Farven Fornem
d. 21. februar: Ibrahim Electric
d. 27. februar: lowT
d. 6. marts: Exmortem + Crocell
d. 13. marts: Oh Land
d. 20. marts: Are We Brothers?
d. 3. april: The Wong Boys + Electrojuice
d. 8. april: The Blue Van
d. 17. april: Jenny Wilson (S)
d. 25. april: Trolle//Siebenhaar
d. 30. april: Maria Timm + Birk Storm
d. 8. maj: Konkhra + Scamp