Tag: Jesper Bay

spot optakt – jesper bay og pirate bay

Som nævnt i vores SPOT+ guide, som jeg offentliggjorde for nogle uger siden, ville vi dykke lidt ned i ét af de mange emner det flotte og brede SPOT+ program omfavner; nemlig Pirate Bay og hvad internettet og hele streamingkulturen har gjort ved musikbranchen igennem årene. Derfor har vi talt lidt med én af arrangørerne af seminaret om emnet; Jesper Bay:

Hvorfor skal de 10 år markeres?

“Sådan et 10 års-jubilæum giver os en god anledning til at se på, hvad der er sket i den mellemliggende periode, gøre status på situationen i dag, og måske give et bud på udfordringer og muligheder i markedet for indspillet musik i de år, der kommer. Det er i hvert fald ambitionen. “

Ændrede dommen mod Pirate Bay på noget for 10 år siden?

“Dommen havde både betydning juridisk og symbolsk. Retssagen i Sverige afslørede for eksempel, at mændene bag The Pirate Bay, samtidig med at de førte sig frem i medierne som fortalere for “det frie internet”, tjente penge på at sælge reklameplads på deres ulovlige website. The Pirate Bay var en omvendt Robin Hood, og det var dem der skabte musikken, som mistede deres penge. Rent juridisk var sagen af stor betydning, fordi det en gang for alle blev slået fast, at det også er ulovligt at facilitere fildeling, selv om man ikke selv har de ulovlige filer liggende på sin server. Dommen førte bl.a. til, at internetudbyderne lukkede for The Pirate Bay’s trafik, og sagen ændrede også mange forbrugeres syn på pirateriet, fordi dobbeltmoralen blev så åbenlys. Men frem for alt medvirkede dommen til at skabe det forretningsmæssige grundlag for det lovlige streamingmarked.”

Hvad er der sket med musikbranchen i løbet af de 10 år?

“Det er jo en fuldstændig forandret branche. Streaming er blevet den foretrukne måde at høre musik på. Og det har skabt fornyet vækst i branchen oven på den lange nedtur i nullerne. Som ny kunstner har du fået lettere ved at gøre din musik tilgængelig. Men samtidig er det blevet sværere for publikum at finde dig i den enorme mængde af ukurateret musik, som hver dag uploades på streamingtjenesterne. De store internationale spillere – Spotify og Apple – har naturligt nok fokuseret på mainstream for at tiltrække flere brugere. Og streaming har ført til en styrkelse af det internationale repertoire på bekostning af det lokale. Så der er masser af paradokser i udviklingen: På ene side kan man glæde sig over, at det økonomisk går bedre i branchen – specielt for de tre internationale pladeselskaber, der er tilbage – end længe. På den anden side er dansk musik udfordret, og det bør også give anledning til bekymring, at væksten i streamingmarkedet ser ud til at være aftagende. Det bliver også noget, vi kommer til at snakke om på vores seminar.”

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved paneldebatten?

“Jeg glæder mig fx. til starten, hvor RettighedsAlliancens direktør, Marie Fredenslund, der også var med da det hed Antipiratgruppen, og den tidligere formand for Piratpartiet, skal diskutere historien. Og så ser jeg frem til at hele panelet til sidst skal kigge i krystalkuglen og komme med bud på den fremtidige udvikling.“

Hvilke andre paneldebatter/talks vil du anbefale?

“Spot+-programmet er særdeles omfattende, og der er mange paneler og seminarer, jeg gerne ville se. Men heldags-konferencen om livemarkedet, “Musik- og Eventkultur i Danmark”, fredag fra 10-16, skal jeg i hvert fald være til en del af. Det er et godt program, og der er flere af de emner, som konferencen adresserer, som er relevante for mit daglige arbejde i brancheforeningen Danske Koncert- og Kulturhuse. Livebranchen har jo også mærket konsekvenserne af det paradigmeskift, som er sket på markedet for indspillet musik. Og fx. er det relevant at se på, om de eksisterende støtteordninger passer til de aktuelle behov. Ikke for at spare penge, men for at sikre, at de penge, der bliver brugt, kommer både musik og publikum bedst muligt til gavn.“

Er der nogen koncerter du vil anbefale på SPOT? 

“Spots 25-års jubilæumsprogram er jo imponerende i både bredde og dybde, og der har aldrig været så meget at vælge i mellem før. Jeg sætter altid krydser i spilleplanen hjemmefra. Men som regel ender jeg med, at se noget andet, end det jeg havde planlagt. Sådan er det jo tit på festivaler: Man møder nogen, der giver en et tip. Eller man kommer tilfældigt forbi en koncert med nogen man aldrig har hørt om før, og bliver fanget ind af musikken og stemningen. Så hvis jeg er heldig, har jeg set en lille håndfuld af de kunstnere, jeg havde sat kryds ved hjemmefra, når vi når til lørdag nat. Men så har jeg måske set 10 andre, jeg ikke vidste hvem var, da jeg kom. I år har jeg bl.a. sat kryds ved nogle af de unge kvindelige kunstnere, som de seneste par år har vist vejen på R&B- og popscenen. Fx. Bette, Josephin Bovién, Clara, Ea Kaya, Erika de Casier og Kwamie Liv. Jeg har kun set et par af dem tidligere, og det er sådan jeg ofte har brugt Spot: Til at indhente det forsømte. Men jeg kan med god samvittighed anbefale Who Killed Bambi i selskab med Jenny Wilson og HunSolo med et særligt nordisk line-up. Jeg ville også gerne have set Kristina Holgersens solokoncert, men det falder sammen vores seminar, så det går desværre ikke, men det bør bestemt ikke afholde andre! Og det er jo Spot i en nøddeskal: Man ville ønske man kunne være flere steder på én gang.“

spot optakt anno 2019

det er endelig ved at være den tid på året igen, hvor bloggen her sætter fokus på den århusianske branchefestival, SPOT. i år starter vi lidt senere end vi plejer, og vi starter endda også lidt bagvendt, med SPOT+ programmet. et program der synes at blive bedre og bedre år for år, og særligt i år, er det også blevet langt mere overskueligt, da man i år har valgt at dele nogle af de mange paneldebatter, præsentationer, og talks, ind under en række overskrifter;

  • Let’s Talk Music & Brands
  • Let’s Talk Music & Media
  • Let’s Talk Music Publishing
  • Let’s Talk Music Business
  • Let’s Talk A.I. & Algorithms
  • Let’s Talk Sync
  • Let’s Talk…
  • Let’s Talk Music Rights – 10 år efter Pirate Bay
  • Product Presentations
  • Meet The Talent
  • Meet The Music Publishers
  • Meet The Music Supervisors
  • Musik & Eventkultur i Danmark
  • STRØM – Safer Spaces

undertegnede er især interesseret i en enkelt debat under Let’s Talk Music & Media, som handler om musikbloggens fremtid…men den ligger i skarp konkurrence med Music & Eventkultur i Danmark, som starter deres 5 punkter store program ud på samme tid under overskriften: Dansk Live: Strategier mod en mere mangfoldig musikbranche.

dagen efter, om lørdagen, kan jeg heldigvis få det til at hænge bedre sammen, da Let’s Talk A.I. & Algorithms lægger ud med en keynote af Scott Cohen (tidl. stifter af The Orchard, og nu en del af Warner Music), som han godt nok også holdt sidste år, men det var så inspirerende en keynote, at den godt kan tåle at blive hørt igen. derefter skal vi diskutere de forskellige tilgange til musikken via A&R rollen og A.I., og til sidst skal vi tale om Fremtidens Musikformidling – algoritmens smag? i smuk forlængelse kommer hele Let’s Talk Music Rights – 10 år efter Pirate Bay, som jeg vil komme nærmere ind på ved et interview med Jesper Bay i løbet af den kommende uges tid.

og således blev årets SPOT optakt skudt igang. følg med her på bloggen i de kommende uger, og bliv klogere på festivalens program, og måske endda også nogle af de bands der skal spille på festivalen.

Spot Festival: Live-scenens status

Undertegnede deltager i debat på SPOT

Det er et emne der bliver diskuteret på mange forskellige planer for tiden. Læs, læs, læs og læs.

De har alle forskellige synsvinkler og indgangsvinkler på det, men i bund og grund omhandler de alle mere eller mindre det samme emne: krisen i livebranchen. Som jeg også har været inde på tidligere herinde. Det er efter min mening en meget interessant debat, som jeg følger meget tæt, idet jeg selv på en måde er en del af livebranchen og såsandelig ikke har tænkt mig at forlade den lige forløbig.

Derfor var det et/en yderst interessant seminar/paneldebat jeg deltog i på SPOT i sidste weekend (billedet). Musikparlamentet stod bag Hvad nu spillemand? som selvfølgelig bragte flere interessante synsvinkler på banen. Blandt andet blev der snakket en del om at diverse spillesteder i Danmark har så travlt med at udvide deres kapacitet, at de glemmer at gøre plads til vækstlaget, som netop ikke kræver så store scener, hvilket selvfølgelig er en stor skam. Men til det kunne jeg kommentere at vi gør noget ved her i Kolding, i og med at Godset som regionalt spillested har fået indarbejdet i deres seneste aftale med kunstrådets musikudvalg, at kunne lave koncerter ud af huset for de bands der endnu ikke kan fylde Godsets ellers så fine store lokale med plads til ca. 700 stående publikummer, så disse bands kan få lov til at spille i rammer der er mere passende til deres forløbige niveau. Til det blev der kommenteret at man måske hellere skulle koncentrere sig om at afprøve nye spændende og anderledes omgivelser at afvikle koncerter i fra gang til gang. For er de eksisterende spillesteder i Danmark efterhånden så institutionaliserede, at der bliver stillet for mange krav og at der er for mange udgifter til, at det efterhånden kan betale sig overhovedet at lave koncerter ? At kunne satse på alle de mindre navne indimellem de få store ?

Jesper Bay som jeg har linket til ovenfor, er inde på at der skal nedsættes en gruppe der undersøger livescenen til bunds, så der kan findes nogle konkrete løsninger, til livescenens nuværende problemer. Men jeg tror ikke på at det alene kan gøre det…for som det også blev nævnt mange gange på debatten til SPOT, har vi at gøre med et ‘mangehovedet uhyre’, da der er mange instanser og sider af sagen, der skal tages hensyn til hele tiden. Sagt på en mindre billedlig måde, det er en kompliceret sag, ligesom med så mange andre ting i musikbranchen. Men det er der heller ikke noget at sige til, da vi jo har at gøre med ‘åbne værker’ for at citere Umberto Eco, der i et essay fra 1962 forsøger at finde et konkret svar på hvordan man eksempelvis sætter et stykke musik – ‘det åbne værk’ eller det uhåndgribelige so to say – i bås.

Anyways, ligesom Umberto Eco, har jeg heller ikke noget endegyldigt svar på denne debat, men det var heller ikke meningen med indlægget, som blot skulle gøre opmærksom på nogle af debattens mange aktører. Det var meget grænseoverskridende at rejse mig op og få sagt min mening til debatten på SPOT, men det gav god feedback og er helt klart nok ikke sidste gang man har hørt min røst til sådanne debatter. Især ikke i denne debat!

CD’EN ER SENDT TIL TÆLLING

cdsvg

Mp3’en stormer frem på internettets markedspladser i alle afskygninger, men hvad med den gode gamle cd? Den er her endnu, og selvom den af mange spås en snarlig død, så kan den stadig noget en mp3 ikke kan måle sig med.

Klik.

Så hurtigt køber man musik i dag over internettet. Man bevæger musens markør hen til en lille fil afbilledet på en computerskærm hvorefter lyden af Kim Larsens ’Joanna’ pludselig drøner ud af computerhøjtaleren. Med et par yderligere klik overføres filen til en iPod og musikken kan bringes med og blive hørt overalt.

 

En aluminiumsskive kan også have værdi

Det er i stigende grad sådan de musikalske købevaner ser ud for de computerkyndige musikelskere, der benytter internettets mange muligheder. Men det er ikke alle, der vælger denne nye nemme metode. For selvom salget af cd’er er faldende, så vælger rigtig mange mennesker stadig at købe deres musik på en aluminiumsskive, i form af cd’en. Faktisk langes otte ud af ti albums stadig over disken hos den lokale pladepusher, og det er der flere grunde til:

”Jeg køber stadig cd’er fordi jeg samler på tingene og så har jeg dem stående, så jeg kan tage dem ned fra hylden og se hvor de er optaget henne og hvem der har mixet dem. Det får man ikke når man bare køber en mp3, så får man kun den rå lyd og intet andet”, lyder det fra Lasse Olsen, en cd-glad studerende ved Århus Universitet der køber alt sin musik på den lille laserplade. For ham betyder cd’erne rigtig meget:

”De har stor affektionsværdi for mig. Nu er jeg jo så nørdet, at alle mine cd’er står i alfabetisk orden. Stort set alle cd’erne kan jeg huske hvor jeg har købt henne, jeg kan huske hvad jeg har givet for dem, og de minder mig om tidspunkter i mit liv hvor jeg har lyttet til dem”.

 

Cd’er er stadig efterspurgte

Musikere eksperimenterer med nye alternative måder at udgive deres musik på, og et eksempel på et band der har forsøgt at undgå cd-mediet er det danske orkester Marybell Katastrophy. Den 24. november i år, udgav de deres debutalbum og efter at have valgt alternative download–metoder på internettet til deres første to tidligere EP’er, har de valgt, at deres debutalbum også skulle op på cd-hylderne. Emil Thomsen fra Marybell Katastrophy begrunder:

”Vi troede med EP’erne, at nu skulle cd’en ud, men vi var for hurtigt fremme, tiden var ikke rigtig klar til det endnu. Så vi måtte finde på noget andet, for cd’en har stadig nogle fordele i forhold til en mp3, man kan lave sammenhængende overgange mellem numrene, og cd’en har stadig en bedre lydkvalitet end en mp3 har”.

En stor efterspørgsel på Marybell Katastrophys musik hos deres lidt ældre publikum, har også resulteret i cd-udgivelsen. Mange på omkring de 30 år og opefter, ville gerne have et fysisk eksemplar af det stykke musik de bruger deres sparepenge på.

Det mener Charlotte Rørdam Larsen Lektor på Musikvidenskab ved Århus Universitet, at der er en helt naturlig forklaring på. Hun mener at cd’en og medier i det hele taget, er meget bestemt af deres generation. Cd’en bliver derfor i særdeleshed brugt af generationen, der er vokset op med den i 80’ernes Synth-pop og 90’erns Boybands.

Hun mener, at vi befinder os i en brydningstid, der handler om vaner og distribution af musik, hvor der findes to forskellige måder at udgive musik på; Den hurtige online internethandel hvor man klikker sig til sit køb, og så den mere gaveprægede cd-handel, som vi kender. For hvem kunne for eksempel tænke sig en lap papir med en kode til 10 numre på iTunes (Apples online musikhandel) i en lille konvolut med sit navn på til jul? Nej vel? Cd’ens fysiske fordel er i denne forbindelse svær at gøre op med, og i den forstand vil den stadig have et købedygtigt publikum i fremtiden.


Det skrantende medie

Branchefolk der lever af at sælge musik, mærker også i høj grad, mediers omstrukturering.

”Cd’en skranter – men lever endnu og jeg forventer at det varer lidt før den er væk”, siger Jesper Bay der sidder som talsmand for IFPI, hvis opgave består i at forsvare pladeselskabernes fælles rettigheder.  ”Helt reelt, så har vi jo set et meget drastisk fald over de sidste 7-8 år. Det faktum kan vi jo ikke ignorere, men væk er den jo altså ikke og der går nok nogle år endnu før den forsvinder. Men vi bliver selvfølgelig nødt til at erkende at den er på vej væk”.

Cd-glade folk som Lasse Olsen vil sikkert viljestærkt holde fast i cd’en. Det er fordi cd’ens fysiske form er tiltalende, den har en kvalitativ lyd, den kan laves om til mp3’er og den kan sættes på et anlæg. Men cd’ens rolle som altdominerende medie vil foretage sig i takt med at ’internet-generationen’ i højere grad får indflydelse på det musikalske marked. Det har vi nu branchens eget ord på, og når de selv siger det, så begynder der (jo nok) at være noget om snakken.


Cd’ens info

  • Cd blev solgt for første gang i 1982
  • Den blev udviklet i et samarbejde mellem Philips og Sony

IFPI (International Federation of the Phonographic Industry)

  • I 2000 havde pladeselskaberne en årlig omsætning på cirka 1,1 milliard kroner
  • I 2007 var der, til sammen ligning en omsætning for cirka det halve; 615 millioner kroner
  • Herunder var digital musik cirka 54,5 millioner af beløbet i 2007, og beløbet står til at blive fordoblet i 2008.