Fælles Studiestart 2009

For 3. år i træk, er jeg med i Fælles Studiestartudvalget i Klostret. Det er en en-dags festival, som Kultur- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune har afholdt for de nye studerende fra de videregående uddannelser, i september de sidste 7 år. I 2007 blev jeg kastet ind i projektet 2 måneder før det skulle løbe af stablen, fordi de stod og manglede nogle passende bands, og da de vidste jeg kendte nogle stykker, blev jeg sat til at hyre 2 styks. Det endte ud med følgende flyer og program (det er vist ikke så nemt at tyde, men de navne der spillede til denne festival var: Conflict Diamonds (UK), Carlas, 1 2 3 4 og Tim Ten Yen (UK)):
Fælles Studiestart 2007

Sidste år meldte jeg mig så på banen igen, som den eneste genganger fra 2007, og blev hurtigt udråbt til projektleder. Vi havde et dejligt stort budget, og kunne med erfaringer fra de andre år, derfor virkelig få udnyttet de midler vi havde, og hyre nogle fede og halvstore navne. Det endte med at blive én af de mest gennemførte og succesfulde Fælles Studiestartfester nogensinde. Programmet så således ud:
FS 2008

Jeg er igen i år på banen som eneste genganger, så jeg har kunne rådgive resten af udvalget om hvad der er godt at gøre og hvad der ikke er så godt. Jeg har dog pga. travlhed, måtte stå lidt i baggrunden og har enemand påtaget mig ansvaret for den musikalske del af programmet. For vi har i år haft med et betydeligt mindre budget at gøre, så det har ikke været så ligetil som sidste år, og pga. krav fra kommunen, har vi måtte lave om i hele konceptet for festivalen. Den musikalske del har endda været ved helt at ryge ud på et tidspunkt. Men vi er kommet frem til et ret tilfredsstillende program, så der er noget for alle parter. Det indeholder bl.a. gospel workshop og kulturcrawl inden festen i Klostret om aftenen hvor følgende bands vil træde op på scenen:

Wake Up Jacob!
Består af en flok lokale MGK helte, som blander jazz og rock med humoristiske indfald i en overraskende spøjs stil, hvor publikum kan få indflydelse på de stemninger som bandet spiller videre på. De kommer uden om hitskabelonen, men er samtidig ikke bange for det traditionelle og har deres helt egen lyd som er sej og swingende. Wake Up Jacob! fyrede den også at til Fælles Studiestart sidste år og overraskede meget positivt.

La Champville
La Champville Er fire fyre med forkærlighed for Rock’n’Roll. De har med deres forskellige musikalske baggrunde, formået at frembringe en lys som er melodisk, simpel og eksperimenterende. Der kan drages paralleller til blandt andre Arctic Monkeys. De fyrer med garanti et energisk liveshow af, som du ikke vil undvære.

Bodebrixen
Bodebrixen Her er tale om naiv glad-i-låget popmusik med forkærlighed for det svenske. Aske Bode og Andreas Brixen står live i spisdsen for et 7 mand stort orkester, der leverer et show med bl.a. klokkespil, strygere, synthesizers, bongotrommer, tambourin, håndklap og ikke mindst balloner. Alt dette skaber tilsammen et farverigt show, der kan få selv den stiveste fod til at vippe og ethvert smil til at brede sig.

Fælles Studiestart 2009Det hele løber af stablen om præcis 3 måneder, nemlig fredag d. 18. september fra kl. 14-24 i og omkring Studenterhuset Klostret i Kolding. Det er gratis at deltage, men det kræver dog at du har et gyldigt studiekort til en videregående uddannelse på dig.
Der er afterparty på Pitstop fra midnat hvor DJ Stefan From Kolding vil vende plader, og sørge for at holde den festlige stemning vedlige. Også her er der gratis adgang (med armbånd fra Klostret) imellem midnat og kl. 01.

De tossede britere

Ergo Phizmiz

Mit første indlæg her på bloggen, handlede om de skøre islændinge, og nu er tiden kommet til de tossede britere. Jeg fik idéen til indlægget, da jeg for et stykke tid siden helt tilfældigt befandt mig i Ungdommens Hus i Fredericia og var vidne til en vældig underholdende brite der kalder sig Ergo Phizmiz. Han skriver bl.a. sange om is, dukker og pirater og er yderst aktiv med sine instrumenter og hvad han nu ellers spiller på, på scenen. Det minder mig lidt om den første gang jeg så Mugison på SPOT festival for en del år siden efterhånden, hvor han stod enemand på scenen bag et bord proppet med instrumenter og udstyr. Igen ikke en sammenligning rent musikalsk. Det engelske The Wire Magazine beskriver Ergo Phizmiz’s projekt som en del af “en enmandsband bevægelse” (one man movement) og han er ydermere kåret til den mest opfindsomme komponist der findes på den engelske musikscene pt. (dette kan så diskuteres). Men han er et interessant gemyt og en del af en spændende og lidt selvironisk bevægelse.

Hans liveshow mindede mig også om den britiske Tim Ten Yen, som vi har haft besøg af her i Kolding i både 2007 og 2008. Han er ligeledes en del af denne enmandshær, men har til forskel fra Ergo Phizmiz, kun et lille hvidt minikeyboard med på scenen, som han kun bruger i det første nummer af sit sceneshow, der ydermere er det eneste nummer han sidder ned i. Resten af tiden danser og fægter han rundt som en gal imens musikken spiller som playback på fuld skrue. Det virker meget karaoke agtigt på den meget charmerende måde. Som en ekstra lille feature, har han altid The Sinister Cat med på scenen. Det er en legetøjskat som ligger på en stol ved hans side og bevæger sig og knurrer lidt ved den høje musik. En trofast følgesvend.
The Sinister Cat

Tim Ten Yen har forklaret mig at katten giver ham en vis tryghed, en følelse af at han ikke er alene på scenen og at han er en del af et band. Det er lidt sjovt. Den har til og med sin egen Twitter profil her, og han har ydermere skrevet en sang om den, som selvfølgelig hedder ‘Something Sinister‘ Jeg fik den ære at være bodyguard for den efter hans koncert i Klostret i september sidste år, da han havde haft så travlt med at komme ud og få noget frisk luft, at han bare havde ladet katten ligge på scenen. Så den spenderede en god lille halv time på min arm, og det er utroligt så populær den er blandt folk. Han markedsfører sig også som Tim Ten Yen and The Sinister Cat, og den optræder selvfølglelig også på coveret til hans debutplade ‘Everything Beautiful Reminds Me Of You‘.

De er begge nogle man helst skal opleve live, så man kan leve sig ordentlig ind i deres univers. Så for at give jer en idé om hvad jeg snakker om, har jeg her fundet et par klip frem.

Der findes åbenbart ikke så mange live-videoer med Ergo Phizmiz, men her er den ene jeg kunne finde frem til (starter 54 sekunder inde):

Tilgengæld findes der en del flere med Tim Ten Yen, dog i tvivlsom kvalitet (hvis ikke det er billedet, så er det lyden), men her er det eksempel jeg fandt bedst: