Hvad ligger bag?

pressefoto

“Come outside and tell us your darkest truth //  You can’t hide from this // you can’t hide from us // this is you // You’re a sinner.”

Sådan forlyder det sig på CODY’s nye album Songs, på nummeret What’s behind (CODY = Come On Die Young). Undertegnede missede desværre CODY’s optræden i DUP-teltet på årets Spot festival (og har da tænkt sig at tage revanche når de igen drager til Århus på Musikcaféen d. 24. oktober, men for en god ordens skyld skal det nævnes, at de også spiller på Newbees Festival d. 24. – 26. sep. på Pakhuset i Århus). For ordene havde allerede spredt sig, at et talentfuld musikorkester af større omfang, skulle være meget interessant og yderst sælsomt at lytte til. Men jeg måtte slå mig til tåls med ordene, indtil, jeg fik tilsendt cd’en…

Men, som sang citatet i toppen også klar giver udtryk for, så cirkulerer tekstuniverset i baggrunden og selvom teksten af og til indeholder optimisme, så er fornemmelsen hele tiden, at der ligger en mørkere betydning lige bag overfladen – hvilket bliver underbygget meget fornuftigt af musikken. Af og til bliver det da også mere direkte længsel og melankolsk, men de formår meget godt at holde det lidt skjult i bagfladerne.

CODY’s musik fungerer nemlig rigtig godt på, især, to områder (og mere skal der ikke til). Sten- og stilsikre arrangementer, samt en vokal der rent faktisk mener det. Først arragementerne. De er egentlig ret simple, strygere, guitar, banjo og harpe, får alle lov til at få den plads de fortjener og det bliver ikke overfyldt eller rodet. Lydbilledet er generelt meget dynamisk, sådan at også vokalen får den vigtige og afgørende plads.

Om ikke andet – er der god plads til detaljen – der er god plads til den melankoli, som trods alt, er at opdrive på Songs. I starten havde jeg lidt svært ved, at skille dem fra de depressive (og fantastiske rockere) Larsen & Furious Jane og fra et andet nyere band The Liberty Balance, samt nyligt omtalte Homesick Hank. Så synes jeg egentlig, at CODY rammer et sted i midten, som ganske rigtig, fortjener en lytterskare – men mest når man sidder i egne tanker og har brug for noget der kan lade ens liv vandre inde bag pandepladen.

CODY – What’s behind (både til stream og download):

[soundcloud width=”100%” height=”81″ params=”” url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/cody-whats-behind”]