tuderockens storhedstid

Starsailor – Love Is Here

I 2001 udkom Love Is Here af Starsailor. Året forinden udkom Coldplay’s til dato bedste udspil (hvis man spørger mig) Parachutes og året efter, i 2002, fulgte Saybia trop og udgav The Second You Sleep. Den såkaldte ‘tuderock-bølge’ som Radiohead i 90’erne havde startet, havde for alvor slået rødder og prægede en stor del af start 00’erne.

Starsailor havde begået et mesterstykke med Love Is Here med hits som Poor Misguided Fool, Alcoholic og Lullaby udgjorde den plade en stor del af mit soundtrack til mine forvirrede teenageår. Jeg faldt over pladen igen forleden og blev mindet om hvor fantastisk den er og vandrede en tur ned gennem mindernes landevej efterhånden som den ene musikalske perle efter den anden fandt vej til mine ører.

Det var dejligt at blive mindet om den så ofte udskældte ‘tuderock’ og tude lidt med. Så her er et par af de omtalte perler.

Nostalgi

Jeg ved ikke om det er fordi året er ved at gå på hæld og man som sædvanligt bliver ramt af den der sentimentalitet, der som regel også har en vis portion nostalgi med i kølvandet. Om ikke andet har jeg dvælet utroligt meget i nostalgi de sidste par dage. Jeg har taget en svømmetur tilbage i minder og sindstilstande, som de var og blev til i 2001. Dengang man gjorde alt for at komme på forreste række og blev overvældet af den adrenalin det gav at leve sig 100% ind i musikken og give alt hvad man havde (det værende at hoppe til man ikke længere kunne mærke sine ben, klappe til ens arme syrede i flere timer efter eller slide sin stemme op på at skrååååle med til hver evigt eneste sang). Denne video giver en meget god idé om hvordan det var dengang:

Blast from the past : The Tim C Band – Live in Amager Bio, Copenhagen, Spring 2001… 🙂

Posted by Tim Christensen on Thursday, 18 November 2010

Tim Christensen m. band i Amager Bio 2001


Saybia billet fra dengang de brød igennem. Koncerten på Pitstop blev flyttet til Godset pga. den store efterspørgsel. Muse billetten er fra deres Origin of Symmetry tour, som ifølge undertegnede er deres bedste plade til dato.

Det var med samme nostalgiske overvældelse at jeg for efterhånden en del år siden satte mig ned og skrev nogle af alle disse minder, anekdoter og oplevelser ned i en såkaldt scrapbook. Den trænger til en gevaldig opdatering dog, men det skal nok komme når tiden og roen er der til det. Om ikke andet er det med nostalgi, som det er med vinyler…det vil aldrig dø ud.