i dag fylder yndlingsfilmen over dem alle 20 år. 20 (!!). filmen jeg blev voksen med. filmen der lærte mig, at hvis jeg nogensinde følte mig alene eller trist, så kunne jeg altid gå ned i en pladeforretning og besøge mine “venner”. filmen der lærte mig at man kommer længst med ærlighed, selvom omverdenen ikke altid handler derefter. filmen der lærte mig at man nogle gange skal kaste sig ud i nogle vilde eventyr, og ikke se sig tilbage. og ikke mindst filmen der viste mig, at det er helt okay at have et stort bankende hjerte for musik, og følge dine drømme.
til jer der ikke har set filmen, så er den faktisk en semi-autobiografisk film, baseret på filmens instruktør, cameron crowe’s oplevelser fra da han selv var teenager, og skrev for rolling stone. samt baseret på virkelige hændelser, som crowe oplevede da han var på tour med bands som led zeppelin, eagles, lynyrd skynyrd m.fl. en ægte rock’n roll fortælling “on the road”, og med alt der følger. eller i hvert fald fulgte hvis du var med et turnerende rock-band i slut 60erne eller start 70erne i usa.
der er så mange legendariske scener fra filmen, og jeg kunne snildt vise dem allesammen, men så ville det være lige før at det ikke ville være sjovt at se filmen hvis du ikke har set den endnu. så vi nøjes med et par highlights;
tiny dancer scenen må være min absolut yndlings. én af filmens stærkeste, der virkelig viser hvordan musikken kan samle. prøv selv og tjek den ud, og se om du kan undlade at skråle med og ikke blive helt glad indeni…
så er der scenen hvor william (filmens hovedrolle) netop har mødt ét af sine store forbilleder, den legendariske musikjournalist, lester bangs, spillet helt genialt af philip seymour hoffman;
der er også mange sjove scener, men én af dem der helt klart printer sig fast som én af de mest legendariske, er da filmens hovedbands (hvis man kan kalde dem det) forsanger, russell hammond (spillet af billy crudup (bonusinfo; brad pitt var faktisk et langt stykke ad vejen castet til denne rolle)) er på et syretrip og har forvildet sig op på et tag til en fest;
soundtracket er mind-blowing. med alt lige fra david bowie, yusuf/cat stevens, elton john, led zeppelin, the beach boys, og mange flere. det spiller genialt ind i filmens handling, og ligger som det perfekte bagtæppe. et rigtig godt eksempel herpå, er fra scenen hvor unge william får sin storesøsters pladesamling, da hun rejser hjemmefra, og vi går fra simon and garfunkel’s smukke ‘america‘ og direkte over i den noget mere syrede ‘sparks‘ fra the who’s rock-opera plade ‘tommy‘;
tjek soundtracket ud her;
filmen kan så vidt jeg kan se, pt. kun lejes eller købes på f.eks. blockbuster eller viaplay for tiden. en skam, for den lå indtil for nyligt på netflix. men får du chancen, eller er du blevet alt for nysgerrig, så tjek den ud for pokker! kan godt være den har 20 år på bagen, men hvis du spørger mig, er den lige så tidløs, som musikken.
når jeg tænker tilbage, så var den allerførste koncert jeg oplevede på Loppen, Damien Rice i oktober 2003. Rune var faktisk også med. vi havde taget toget fra Kolding, og glædede os begge til at opleve både Loppen, og Damien Rice. det blev en lang aften, for vi var i rigtig god tid derude, og inden Damien Rice, gik den mest syrede opvarmning på, som spillede i noget der virkede som en evighed. han sad ned på scenen og kælede for sin guitar og syrede derudaf. publikum havde også sat sig ned. på et tidspunkt kigger jeg bagud, og får øjenkontakt med Damien Rice, som har listet sig ud for at opleve supporten sammen med os andre. jeg fik et chok, og jeg tror han kunne mærke det på mig, for da jeg kiggede igen, var han væk. det endte med at være den bedste (ud af to) koncert jeg har oplevet med Damien Rice. han og bandet var on fire, og de endte med at spille hele 3 kvarters ekstra numre, som bl.a. endte ud i noget Led Zeppelin jam. det var lige før Rune og jeg ikke nåede det sidste nattog hjem til jylland. siden dengang, har jeg været på Loppen op til flere gange, og bl.a. oplevet koncerter med; Big Bang, Camera Obscura, Sam Amidon, Beach House, og Speaker Bite Me m.fl. det er altid noget helt særligt at komme derud til koncert.
I skulle lige have denne fortælling med, for som jeg nævnte i sidste indlæg, er samtlige spillesteder, store som små er hårdt prøvede i disse pandemi tider. men ét spillested er særligt hårdt prøvet for tiden, og det er Loppen. hvorfor er Loppen hårdere ramt end andre spillesteder? jo ser I…Loppen var indtil 2016 det man kalder et regionalt spillested. støttemodellen til rytmiske spillesteder her i Danmark, er delt op i to typer;
regionale spillesteder, der som regel for støtte i millionklassen af stat og kommune, og bl.a. har til opgave at brede musikken ud regionalt.
så er der honrarstøttede spillesteder, som får støtte til minimum 10 koncerter årligt, (på Stengade havde vi f.eks. 350 honorarklip om året), og støtten her, er modsat støtten til de regionale spillesteder, øremærket honorarer til musikerne.
fælles for begge støttemodeller er, at de skal deles 50/50 mellem stat og kommune.
Loppen har siden 2017, været honorarstøttet og fået driftsstøtte fra Københavns Kommune, og den aftale udløber i januar 2021. Loppen har igen prøvet at ansøge om at blive regionalt spillested, og Københavns Kommune ville gerne udnævne dem, men Projektstøtteudvalget for Musik hos Statens Kunstfond (staten), ville ikke udnævne dem. Og når kommune og stat ikke kan være enige om at udnævne et spillested, så kan spillestedet ikke opnå titlen ‘regionalt spillested’ (50/50 modellen). så nu har Loppen igen måtte ansøge om driftsstøtte fra kommunen, dels for at kunne overleve, men også for at kunne udleve nogle af alle de projekter det arbejdsomme spillested gerne vil have sat i søen i den nærmeste fremtid. en ansøgning de pt. afventer svar på når Kultur- og Fritidsudvalget mødes igen i august. hele denne økonomiske usikkerhed, sammenholdt med manglende indtægter pga. pandemien og lockdown, har gjort at Loppen er blevet nødt til at bruge alternative og kreative metoder for at kunne få én eller anden form for økonomi kørende i en slunken kasse. spillestedet har dels fået udviklet en øl, og har åbnet en støttebar ude foran deres spillested, hvor de også sælger Loppen merchandise fra, men derudover har de også startet en indsamling på 500.000 kr, og de er allerede lidt over halvvejs. hurra!
vi har selvfølgelig her på bloggen haft pengepungen fremme, da vi umuligt ville kunne forestille os en verden uden Loppen. du kan også hjælpe til med at støtte spillestedet via linket her. lad os krydse fingre for at det både lykkes for Loppen at få tilkendt driftsstøtte, derefter honorarstøtte, og ikke mindst at de også når deres mål med indsamlingen her. det er vigtigt at støtte op, for hvis man skal tro referaterne fra Kultur- og Fritidsudvalget, så er budgettet for lille til at give Loppen den støtte de har søgt om.
de seneste måneders pandemi, har vendt hele verden på hovedet. intet er som det var før, selvom mange opfører sig sådan. men undertegnet har tænkt meget på hvor løst et kram f.eks. sad på én før pandemien…bare det at skulle overlevere et tog til en kollega på jobbet, startede som regel med et kram eller et håndtryk…det er der intet af nu, og jeg savner det sgu.
en anden ting jeg savner mindst lige så meget, er koncerterne. dem savner jeg virkelig virkelig meget. én ting er atmosfæren omkring det at gå ind på et spillested og samles i mørket om musikken, en anden ting er friheden til spontant at tage til en koncert i f.eks. Byhaven. det første er pt. slet ikke muligt, og har ikke været det siden lockdown i starten af marts, og ingen ved hvornår, eller om det bliver muligt igen. det andet er til en vis grad muligt igen, men det er slet ikke det samme som før…for nu skal du bestille bord i forvejen, eller komme i god tid og sikre dig et af “walk-in” bordene…du kan ikke som før dukke op når det passer dig, og stille dig hvor du har lyst. det savner jeg. jeg savner også festivalerne, og den frihed og de særlige oplevelser der følger med der. min hjerne kan ikke rigtig fatte at det er sommer, for der har jo hverken været en SPOT festival eller en Roskilde…og vejret skriger samtidig heller ikke ligefrem af sommer. det er helt forkert. jeg håber virkelig de får lov til at vende tilbage til næste år.
spillestederne var nogle af de første der lukkede ned, og de bliver sikkert også nogle af de sidste der åbner op igen. det er hårdt at være vidne til den kamp der pt. bliver kæmpet i hele den musikalske fødekæde, hvor det er som om politikerne ikke helt har fået pudset virkelighedsbrillerne ordentligt. men samtidig er der nu langt om længe dele af branchen der har fundet sammen i foreninger – hvilket de ikke har kunne finde ud af før – i et forsøg på at skabe et bedre talerør til beslutningstagerne, og det har været fedt at være vidne til, efter man i alle de år har talt og talt om at tale kulturen op. det er nu folkens! det er nu vi skal stå sammen og vise omverdenen hvor vigtigt det her det er, og vise hvad vi er gjort af.
det er på tide at politikerne og embedsværket bliver bedre til at tænke på tværs af ‘søjlerne’ (ministerierne), og samarbejder mere på tværs end tilfældet er i dag, hvor dele af vores branche er faldet ned imellem to søjler, fordi man ikke kan finde ud af at samarbejde, eller ikke ønsker det, fordi der ikke er tradition for at de to søjler kan snakke sammen. det er en meget gammeldags tankegang, og gavner på ingen måde samfundet. kulturministeriet burde fylde meget mere på finansloven, og burde have meget mere at skulle have sagt end det har i dag. man burde blive bedre til at tænke kunst og kultur ind på tværs af søjlerne…for det ér et bredt område, og limen i vores samfund. uden kunst og kultur, ingen dannelse, uden dannelse….hvor er vi så som samfund? man burde se denne her pandemi, som en prøvelse for vores samfundsmodel som den er i dag, og re-tænke indenfor samtlige søjler, istedet for at forsøge at få de nye situationer til at passe ned i gamle støvede kasser.
det er blevet tid til at se tilbage på….de sidste 10 år. i aften går vi ind i et nyt årti, og det er slet slet ikke til at forstå hvor det seneste årti er blevet af!
2019 var året hvor bloggen her fyldte 10, og i den anledning har jeg (Rikke) gravet 10 årslister frem fra december 2009 – december 2018. det har været en vældig tur ned ad memory lane…
det er blevet til i alt 1256 numre og 84 timer og 18 minutters musik. lækkert ikk? tjek det hele ud (minus de par bands der ikke findes på spotify) her, imens du kan gå med mig på min tur ned ad memory lane:
2009
blaavinyl.wordpress.com blev en realitet i januar. det var året hvor jeg måtte sige farvel til studenterhuset i kolding, som jeg siden 2007 havde været med til at styre. jeg arrangerede min anden koncert med turboweekend, og stod for sidste gang i spidsen for de studerendes fælles studiestart festival. det var også året, hvor jeg for alvor følte at jeg flyttede hjemmefra. jeg hev mine teltpæle op med roden, og rykkede fra kolding til københavn. til dags dato stadig den allerbedste beslutning jeg har taget i mit liv. det var et intenst år, hvor jeg både blev færdig med min bachelor, flyttede til den store by, hvor jeg nåede at bo hele 2 forskellige steder på bare 2 måneder, og måtte slutte året af med at bo i en kuffert hos mine forældre. oveni blev jeg agent for mit første band (twins twins), hjalp lidt til med merchandise for mouritz/hørslev, og hjalp til ved nye rødder festivalen i huset kbh (dengang huset i magstræde), og oplevede bl.a. sam amidon og nico muhly på københavns vildeste intim-scene oppe under loftet i huset. jeg glemmer aldrig hvordan nico muhly hev og sled i strengene på flyglet, og fik det til at lyde som en drøm.
Hymns From Nineveh – Uncomplicated Chrismassongs
Mouritz/Hørslev Projektet – Blik, Bang Bang
Slaraffenland – We’re On Your Side
Bodebrixen – WhatsinsideWhatsoutside
The Liberty Balance – The Liberty Balance
CODY – Songs
Factory45 – Would You Take Off The Things That You Like The Best
Turboweekend – Ghost of A Chance
Twins Twins – Until Dawn
Oh No Ono – Eggs
Loney, Dear – Dear John
Múm – Sing A-Long To Songs You Don’t Know
The Whitest Boy Alive – Rules
The Antlers – Hospice
Grizzly Bear – Veckatimest
M. Ward – Hold Time
Isbells – Isbells
Camera Obscura – My Maudlin Career
Bowerbirds – Upper Air
The Clientele – Bonfires On The Heath
2010
startede godt ud med at jeg fik en fast base på vesterbro. hjalp til endnu engang til nye rødder, hvor islandske hjaltalín var absolut højdepunkt. det var også året hvor jeg udvidede min agent-rider til hele 4 bands (twins twins, 1 2 3 4, forest & crispian, og hymns from nineveh), og mistede dem alle igen, da twins twins og 1 2 3 4 gik i opløsning, og jeg til sidst stoppede på det agency jeg var hos. det var også året hvor jeg omorganiserede pladeselskabet rumraket’s webordre lager imens efterklang turnerede usa tyndt. og året hvor jeg for første gang var på spot festival som brancherepræsentant. jeg havde endda 3 kasketter på, da jeg udover at repræsentere bloggen her, også repræsenterede twins twins som spillede på festivalen (og 2 uger efter gik i opløsning), og stod bag hele logistikken og planlægningen af dup’s to scener inde i ridehuset. blaavinyl.wordpress.com blev til blaavinyl.dk med et helt nyt design (det vi stadig har). jeg sluttede året af med at få fast base på nørrebro, og her bor jeg stadig. og nååårh ja, så var det også året hvor jeg startede som frivillig på stengade…pyyyh.
Murder – Gospel of Man
Treefight For Sunlight – A Collection of Vibrations for Your Skull
Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
Efterklang – Magic Chairs
Mechanical Bird – Daughter of The Wind
Figurines – Figurines
Thee Attacks – That’s Mister Attack To You
4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
The Bear That Wasn’t – And So It Is Morning Dew
The Tallest Man On Earth – The Wild Hunt
Hjaltalín – Terminal
Deerhunter – Halcyon Digest
She & Him – Volume Two
Sam Amidon – I See The Sign
The Drums – The Drums
Ed Harcourt – Lustre
2011
i 2011 udvidede jeg rækken af kasketter på stengade, da jeg gik fra at være afvikler og koordinator for afviklerne, til også at begynde at booke koncerter og blev en del af bestyrelsen. vi startede ud med de første poetry in mono arrangementer, og alcoholic faith mission spillede en brag af en koncert på stengade, som jeg pga. propper i ørerne, ikke kunne opleve til fulde. jeg havde de mærkeligste vikartjanser. prøvede at deltage i mit første og eneste plug-in møde på DR. jeg bookede ulige numre’s første headliner show (de spillede dog hele to koncerter til deres release på huset måneden før), som gik totalt udsolgt. slog min skulder af led til en fest, og var sygemeldt resten af året.
Ulige Numre – Ulige Numre EP
Alcoholic Faith Mission – Ask Me This
Dirty Beaches – Badlands
The Antlers – Burst Apart
Larsen & Furious Jane – Dolly
Hymns From Nineveh – Hymns From Nineveh
The New Spring – The New Spring
Kurt Vile – Smoke Ring for My Halo
Hunch Bettors – Splash-Dancing Kids EP
Loney Dear – Hall Music
2012
var året hvor én af mine største bookingønsker gik i opfyldelse, og larsen and furious jane spillede den fineste koncert på stengade. det blev også året hvor vinnie who slog vejen forbi det lille spillested med et udsolgt show, og året hvor jeg opdagede asbjørn og selvfølgelig også sørgede for at han og soffie viemose spillede til det 10. poetry in mono arrangement. jeg bookede også mac demarco, som spillede sit første show (udsolgt) i danmark. han blev interviewet af lucia odoom inden dørene åbnede, og jeg havde aftalt med ham at jeg skulle hente ham backstage, men da hun ankom, måtte vi lede i hele huset før vi fandt ham oppe i koncertsalen, hvor han sad i mørket med sin computer, for der var åbenbart bedre wi-fi der. det var en god dag. og nåårh ja, så startede jeg alligevel på en kandidat, og kom ind på CBS.
Asbjørn – Sunken Ships
Jacob Bellens – The Daisy Age
Jetsi Kain – EP
The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette
Islets of Dust – People and Birds
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band – Stuff That Rotates
The New Spring – Secret Amour
Efterklang – Piramida
Teitur – Four Songs
Purity Ring – Shrines
Young Magic – Melt
Cat Power – Sun
Lower Dens – Nootropics
Grizzly Bear – Shields
Mac DeMarco – Rock and Roll Night Club
Chris Cohen – Overgrown Path
Beach House – Bloom
Grimes – Visions
Patrick Watson – Adventures In Your Own Backyard
2013
mit allermest produktive år på stengade med over 20 koncerter på programmet. særligt ducktails i forbindelse med et frost arrangement, blaue blume’s første koncert i københavn (som opvarmning til the besnard lakes), beach fossils, og dent may står stadig skarpt i hukommelsen. selvom jeg selvfølgelig er stolt af dem allesammen. dent may var lidt sjov, for bandet skulle hentes inde på hovedbanen, og da vi så ankom til stengade, ville de gerne have at jeg tog dem med ud og finde noget at spise. og da vi var på nørrebro, hvilket kunne så ikke være mere oplagt end en durum?! så selvfølgelig skulle vi det, og så gik vi hjem til mig og spiste i min stue, inden vi skulle tilbage på stengade og arbejde. 2013 var også året hvor jeg var med stengadebaren på roskilde. og året hvor jeg gav en stor hjælpende hånd til urban street art festivalen – galore. det var nogle sindsygt hårde dage, men samtidig en fed oplevelse der sluttede af med efterfest til den lyse morgen, hvor vi selvfølgelig skulle åbne champagneflasker med sabel. og så var jeg også i skole-praktik på den sorte diamant, og lærte bl.a. at der klappes på mærkelige tidspunkter i løbet af sådanne klassiske koncerter. det var fedt.
Mouritz/Hørslev – Allermindst Dig Selv
Nanome – Everything That Moves
Mechanical Bird – Bitter Herbs
Jomi Massage – Primitives
4 Guys From The Future – Adagio
Trentemøller – Lost
Ice Cream Cathedral – The Drowsy Kingdom
Lars and The Hands of Light – Baby We Could Die Tomorrow
Ocean View – Ocean.Puke.Future
The Kissaway Trail – Breach
Son Lux – Lanterns
Villagers – Awayland
Sigur Rós – Kveikur
Ducktails – The Flower Lane
Ed Harcourt – Back Into The Woods
Beach Fossils – Clash The Truth
Braids – Flourish//Perish
Jackson Scott – Melbourne
2014
startede året ud med et brag i form af en koncert med son lux på stengade. mødte fine glinvad og nåede at booke hende hele to gange det år + en enkelt gang mere året efter (til et blaa vinyl arrangement i vanløse), inden hun og simon og simon i hendes band, fik en pladekontrakt, og blev til det vi i dag kender som CHINAH. 4 guys from the future kiggede bl.a. også forbi, og asbjørn fik endnu engang fornøjelsen af at stå på scenen på stengade. og så jeg oplevede den bedste koncert med sohn på store vega. det blev iøvrigt mit første år ud af hele 5 i lytteudvalget til uhørt festival.
Blaue Blume – Beau & Lorette
Schultz and Forever – Broadcast Dynamics
Ice Cream Cathedral – Sudden Anatomy
Chorus Grant – Space
Asbjørn – Pseudo Visions ch. 1 og 2
Sohn – Tremors
Future Islands – Singles
Timber Timbre – Hot Dreams
tUnE-yArDs – Nikki Nack
Sisyphus – Sisyphus
2015
skulle vise sig at være mit sidste år på stengade. desværre. men jeg holdt bookingfanen højt lige til det sidste, og havde bl.a. yung, shy shy shy, waldo & marsha (for anden gang), jessica pratt, og pede b forbi. og nåårh ja, så spillede GENTS også deres allerførste koncert på stengade. destroyer væltede pumpehuset, og så gik resten af året ellers med at skrive mit speciale færdigt….eller forsøge på det.
Purity Ring – Another Eternity
Destroyer – Poison Season
Son Lux – Bones
Sufjan Stevens – Carrie & Lowell
Blaue Blume – Syzygy
Björk – Vulnicura
2016
året startede ud med den sørgelige nyhed om bowie’s død, og den lokale pladebutik blev herefter mit faste hænge ud sted næsten hver fredag. mit speciale blev langt om længe afleveret og forsvaret. jeg fik rimelig hurtigt efter et rigtig fedt job på et større koncertbureau, hvilket desværre ikke varede så længe pga. omstruktureringer. efterklang blev til liima, og arrangerede sammen med frost festival den fineste form for release på deres plade på hotel astoria. jeg solgte lidt merchandise for jacob bellens i store vega, og arrangerede en koncert med børns på amager bio oveni roskilde festival. explosions in the sky blæste taget af pumpehuset, og byhaven ved pumpehuset var sommerens hotteste sted. backstage blev afviklet på musik i lejet. 3 meget travle og begivenhedsrige dage. minor victories rockede en vis del ud af bukserne i pumpehuset, og jeg blev politisk aktiv for første gang i mit liv.
Minor Victories – Minor Victories
Explosions In The Sky – The Wilderness
David Bowie – Blackstar
Ed Harcourt – Furnaces
Radiohead – A Moon Shaped Pool
Liima – ii
Bisse – Højlandet
Choir of Young Believers – Grasque
CHINAH – Once The Lights Are On
Nico Muhly & Teitur – Confessions
2017
hehe. det er tydeligt at 2017 i DEN grad gik med politik og kommunalvalg, for der blev tydeligvis ikke fokuseret særlig meget på musik lige det år at dømme ud fra min album topliste. og så alligevel…det var i hvert fald året hvor jeg oplevede den allerbedste koncert (ud af 5) nogensinde med Ed Harcourt, og også langt om længe fik taget en selfie med ham. det var også året hvor jeg var med til at arrangere og afvikle music days i det splinternye odeon i odense. fantastisk weekend og min første (og indtil videre eneste) gaffa awards. sønderjylland fik også fint besøg, da jeg i 3-4 måneder var projektleder på musik og teater højskolen i toftlund. jeg bagte også kage til jan sneums hyggelige søndagsarrangementer på stengade, og så oplevede jeg at forum godt kan rumme en god lydoplevelse, når bare det er sigur rós der står på scenen. og så arbejdede jeg backstage på roskilde festival…eller dvs. jeg nåede 1 vagt, før jeg måtte lægge mig syg resten af sommeren. men jeg nåede da lige at sørge for at en debuterende solo-artist blev sendt godt afsted til sin koncert.
Grizzly Bear – Painted Ruins
2018
året hvor jeg for første gang kom forbi den smukke festival, heartland på sydfyn. her så jeg bl.a. grizzly bear for første gang siden 2012. rendte ind i ed droste mere end 1 gang i løbet af et døgn. roskilde festival og backstage-tjansen blev genoptaget. speaker bite me spillede for fulde gardiner på hotel cecil, og bisse gav den hele armen på dramaturgien på betty nansen teatret.
Speaker Bite Me – Future Plans
The Malpractice – Slur
Bisse – Tanmaurk
Ed Harcourt – Beyond The End
Kira Skov – The Echo of You
Cat Power – Wanderer
Marianne Faithfull – Negative Capability
Schultz & Forever – Grand Guignol
Lydmor – I Told You I’d Tell Them Our Story
4 Guys From The Future – Headspace
pyha…sikke 10 år det har været. der er vist ikke noget at sige til at de har fløjet afsted 🙂
4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
4 Guys From The Future – Adagio
4 Guys From The Future – Headspace
Ryan Adams – Heartbreaker
Ryan Adams – Gold
Ryan Adams & The Cardinals – Easy Tiger
Ryan Adams – Ashes & Fire
Akron/Family – Love Is Simple
Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
Animal Collective – Merriweather Pavilion
The Antlers – Hospice
Attrap – Happitalism!
Asbjørn – Pseudo Visions ch. 1
Som jeg skrev i sidste indlæg her på bloggen, ville jeg gå igang med at lytte min lidt over 300 plader store pladesamlingen igennem fra 1-Å, og status er her næsten 2 måneder senere, at jeg er nået igennem de første 28, og jeg er stadig ikke kommet igennem B-sektionen. Indtil videre har rejsen budt på følgende dejlige plader i tal og A-sektionen:
4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
4 Guys From The Future – Adagio
4 Guys From The Future – Headspace
Abba – Super Trouper
Ryan Adams – Heartbreaker
Ryan Adams – Gold
Ryan Adams & The Cardinals – Easy Tiger
Ryan Adams – Ashes & Fire
Akron/Family – Love Is Simple
Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
Animal Collective – Merriweather Post Pavilion
The Antlers – Hospice
Attrap – Happitalism
Asbjørn – Pseudo Visions – ch. 1
Alle dejlige genlyt og ture ned ad memory lane. Er du klar over hvor mange fine fine sange 4 Guys From The Future har skrevet? Nej? Så se at komme igang 🙂
Abba pladen ryger som regel kun på til nytårsaften, så det var lidt specielt at høre den i oktober. Det er en plade jeg har arvet fra mine forældre, så de har sikkert festet mangt og meget til den plade i deres ungdom.
Når det kommer til Ryan Adams, må jeg ærligt indrømme, at de plader der ryger oftest på herhjemme med ham, er de to første; Heartbreaker og Gold, som også er de bedste han har lavet hvis du spørger mig.
Akron/Family var et rigtig sjovt genlyt. Jeg har erhvervet pladen engang i 00’erne efter at have oplevet bandet til en fantastisk koncert på gode gamle Pitstop i Kolding. Det er samtidig også blandt samlingens smukkeste covers, som kan blive ved med at fascinere mig i alt sin enkelthed. Derudover beskriver bandet selv pladen meget rammende og underholdende: “Chaos, rock action, tribal bongobanging, sentimental sing-alongs, and pop gems galore. A cast of thousands live and breed inside…“
Alcoholic Faith Mission vækkede en masse gode minder fra min første tid i København. Elsker den plade!
Animal Collective minder mig altid om dengang jeg spontant tog til koncert med dem med en veninde i Amager Bio for 10 år siden. Som I kan læse jer frem til, så var det desværre ikke en koncert der rent lydmæssigt stod stærkt, men det er tilgengæld stadig en koncert der står stærkt i min hukommelse. Det er iøvrigt også et band der er kommet længere ind under min hud siden 2009 🙂
Hospice med The Antlers er én af de bedste efterårsplader jeg ved. Den er så trist og smuk på én og samme gang, og sætter altid gang i en tankestrøm eller to, og passer bare perfekt til en grå og våd efterårsdag – på den gode måde.
Attrap er Jonas Petersen fra Hymns From Nineveh’s gamle band. Det er en plade der har lige så mange år på bagen som bloggen her (10 styks), og det bæger lydbilledet faktisk meget klart præg af. Det er lidt skægt når en plade på den måde kan være en form for tidslomme.
Pseudo Visions ch. 1 er den eneste jeg ejer med Asbjørn, og det er sgu en fin lille popperle, som man ikke kan sidde stille til.
Svaret er…ja. Jeg har ikke lyttet nær så meget til vinyl det sidste halvandet års tid, som jeg gjorde før den meget lange og varme sommer vi havde sidste år. Og det kunne jeg tydeligt se på min vinylsamling, da jeg for en måneds tid siden gennemgik den og sorterede den. I ved…når man har holdt lidt fest og dine venner har haft fingre i din samling, er det ikke altid at pladen ryger helt på plads i det system du nu har sat dem op i. Og så er der alle de nye plader du enten får i gave eller køber løbende, som heller ikke er sat ind i systemet.
Mit system er ikke så kompliceret ellers. Det står i alfabetisk rækkefølge med efternavn og bandnavn først. Eksempel 1: The Beatles står under B, og registreres i mit register som Beatles, The. Eksempel 2: Elliott Smith står under S og registreres i mit register som Smith, Elliott. Eksempel 3: Cat Power står under C og registreres som Cat Power.
Men altså denne her sortering fik mig til at genopdage en masse plader jeg ikke havde hørt længe. Den fik mig også til at opdage hvor mange plader jeg enten slet ikke havde fået sat på, eller blot havde hørt et par gange. Så jeg har derfor stillet mig selv den opgave, at jeg skal lytte hele min samling igennem, fra A til Z + tal, og den rejse har jeg tænkt mig at tage jer med på, både herinde og på vores instagram.
Det kommer til at foregå sådan, at alle de plader jeg lytter til, løbende vil blive lagt op på vores instagram, og så vil jeg cirka 1 gang om ugen lave et opsamlende indlæg på bloggen her, om de plader jeg enten har en helt særlig historie til, ved noget helt specielt om, eller lignende.
Inspireret af High Fidelity? Måske…men egentlig allermest for at få min gode vane med at sætte en vinyl på som det første når jeg kommer ind ad døren, tilbage. Har du ikke set High Fidelity, og forstår derfor ikke referencen…så se lige denne scene:
Yes, vi har været væk i alt for lang tid herinde på bloggen. Det følger med voksenlivet med fuldtidsjob og alt det jazz. Men nu skulle vi være tilbage – om ikke andet vil denne her udfordring som jeg har givet mig selv, uanset hvad, holde gang i bloggen. Så velkommen tilbage. Jeg håber du vil følge min rejse.
vi fortsætter stilen fra fredagens program med kodeordet; prop-stoppet program. vi kommer bestemt ikke til at kede os. kursiv er stadig SPOT+, og punkter markeret med fed skrift, er must sees, men som også nævnt i går, er hele vores guide selvfølgelig must see. god fornøjelse og nyd festivalens sidste glimragende dag i fulde drag. vi ses til efterfesterne i aften:
vi er allerede nået til SPOT’s anden dag, og det er i dag vi tager hul på det klassiske stop-proppede SPOT program. vi har dykket ned i det og lagt en form for slagplan fyldt med nysgerrighed og klare anbefalinger. de kursiverede punkter er SPOT+ programpunkter. så står du og bliver helt overvældet af det kæmpemæssige SPOT program, så tjek vores guide ud her, hvor der er lidt for enhver smag. du kan umuligt nå rundt til det hele, da mange ting ligger meget tæt på hinanden eller direkte oveni hinanden, men så kan man enten prioritere efter hvor trætte ens fødder og ben er, eller hvad man lige føler for at høre. vi er selv spændte på hvor mange vi selv når. den personlige rekord er stadig på 26 koncerter på to dage….mine fødder og ører var også ved at falde af til sidst, og jeg har aldrig siden nået op på samme rekord.
selvom vi hjertens gerne ville opleve alt hvad vi har skrevet på planen nedenfor, så er der dog nogle must-sees, som vi har markeret med fed skrift (bemærk; der er et par enkelte garanterede publikumsmagnet iblandt (Bisse og Efterklang), så kom i god tid)
