Som jeg skrev i sidste indlæg her på bloggen, ville jeg gå igang med at lytte min lidt over 300 plader store pladesamlingen igennem fra 1-Å, og status er her næsten 2 måneder senere, at jeg er nået igennem de første 28, og jeg er stadig ikke kommet igennem B-sektionen. Indtil videre har rejsen budt på følgende dejlige plader i tal og A-sektionen:
- 4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
- 4 Guys From The Future – Adagio
- 4 Guys From The Future – Headspace
- Abba – Super Trouper
- Ryan Adams – Heartbreaker
- Ryan Adams – Gold
- Ryan Adams & The Cardinals – Easy Tiger
- Ryan Adams – Ashes & Fire
- Akron/Family – Love Is Simple
- Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
- Animal Collective – Merriweather Post Pavilion
- The Antlers – Hospice
- Attrap – Happitalism
- Asbjørn – Pseudo Visions – ch. 1
Alle dejlige genlyt og ture ned ad memory lane. Er du klar over hvor mange fine fine sange 4 Guys From The Future har skrevet? Nej? Så se at komme igang 🙂
Abba pladen ryger som regel kun på til nytårsaften, så det var lidt specielt at høre den i oktober. Det er en plade jeg har arvet fra mine forældre, så de har sikkert festet mangt og meget til den plade i deres ungdom.
Når det kommer til Ryan Adams, må jeg ærligt indrømme, at de plader der ryger oftest på herhjemme med ham, er de to første; Heartbreaker og Gold, som også er de bedste han har lavet hvis du spørger mig.
Akron/Family var et rigtig sjovt genlyt. Jeg har erhvervet pladen engang i 00’erne efter at have oplevet bandet til en fantastisk koncert på gode gamle Pitstop i Kolding. Det er samtidig også blandt samlingens smukkeste covers, som kan blive ved med at fascinere mig i alt sin enkelthed. Derudover beskriver bandet selv pladen meget rammende og underholdende: “Chaos, rock action, tribal bongobanging, sentimental sing-alongs, and pop gems galore. A cast of thousands live and breed inside…“
Alcoholic Faith Mission vækkede en masse gode minder fra min første tid i København. Elsker den plade!
Animal Collective minder mig altid om dengang jeg spontant tog til koncert med dem med en veninde i Amager Bio for 10 år siden. Som I kan læse jer frem til, så var det desværre ikke en koncert der rent lydmæssigt stod stærkt, men det er tilgengæld stadig en koncert der står stærkt i min hukommelse. Det er iøvrigt også et band der er kommet længere ind under min hud siden 2009 🙂
Hospice med The Antlers er én af de bedste efterårsplader jeg ved. Den er så trist og smuk på én og samme gang, og sætter altid gang i en tankestrøm eller to, og passer bare perfekt til en grå og våd efterårsdag – på den gode måde.
Attrap er Jonas Petersen fra Hymns From Nineveh’s gamle band. Det er en plade der har lige så mange år på bagen som bloggen her (10 styks), og det bæger lydbilledet faktisk meget klart præg af. Det er lidt skægt når en plade på den måde kan være en form for tidslomme.
Pseudo Visions ch. 1 er den eneste jeg ejer med Asbjørn, og det er sgu en fin lille popperle, som man ikke kan sidde stille til.