Mit efterårs-lydspor

Hver sin årstid, hver sin musik og så alligevel ikke. Men en plade der gentagende gange har fyldt mine øregange med fryd på det seneste, er Múm’s seneste udspil Sing Along To Songs You Don’t Know, som er en plade der er fyldt med sådan en dejlig sødme, at man faktisk kan høre den næsten uanset hvilket humør man er i. Og det er faktisk et ganske forfriskende og fornyet Múm i mine ører, da det normalt er deres plader jeg plejer at sætte på hvis jeg har brug for hjælp til at svæve ind i drømmeland (ment på den positive måde). Nu kan man næsten danse til musikken, hvis det er det man lyster. Om ikke andet er det alt i alt en dejlig plade, som indeholder lidt af det hele…

Mærk sødmen på smukkeste vis i coveret her: Múm – If I Were A Fish (via regnsky.dk)

Eller sæt lidt gang i dansefødderne her: Múm – The Smell Of Today Is Sweet Like Breastmilk in the Wind (via regnsky.dk)

Et lydspor indeholder gerne noget nyt, men også noget velkendt og gammelt. Ham her vender faktisk tilbage til mig hvert efterår, og har gjort det lige siden jeg stødte på ham engang tilbage i 2002. Hans navn er Ed Harcourt (billedet), og han er én af de få kunstnere i min musiksamling som jeg på mange måder har helt for mig selv, på trods af alle de plader han har udgivet igennem årene, men også én af de få, som har formået at bevare pladsen som én af mine absolutte yndlingskunstnere. Det er forskelligt fra år til år, hvilken plade jeg falder over, men i år er det endt med følgende, fordi jeg for nyligt kom til at tænke på at det snart er årsdag for dette…

For en række år siden mødte jeg en fyr på Knuds i Kolding, og vi fandt hurtigt ud af at vores store fælles passion rent musiksmagsmæssigt, var Ed Harcourt (hvilket er en sjældenhed i en by som Kolding!). Vi blev egentlig aldrig rigtig venner, men sådan gode bekendte, der rendte ind i hinanden i ny og næ. Han arbejdede i Stereo Studio, så jeg var da selvfølgelig forbi da Ed’s daværende nyeste plade ‘Strangers‘ kom på gaden. Det var en mørk og kold efterårsdag så vidt jeg husker, og tæt på lukketid, så butikken var mennesketom, hvilket gav os mulighed for at snakke om en artikel der var med Ed i ét af de her gratis musikaviser som fandtes dengang. Han havde endnu ikke haft tid til at høre pladen, så jeg fik ham til at sætte den på imens jeg vandrede rundt i butikken og sang lidt med.
Det var sidste gang jeg så ham. To uger før Ed’s koncert i Lille Vega det år, fandt jeg ud af at han var død. Ret pludseligt. Og derfor fik pladen en meget særlig betydning for mig, hvilket den på sin vis stadig har den dag i dag.

Her er ét af numrene fra pladen…
[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/ed-harcourt-something-to-live-for” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ width=”100%” height=”81″ ]