Hvad er det helt præcist, der gør, at man gang på gang kan overse fantastiske plader. Flere i din omgangskreds nævner en kunstner flere gange, men der bliver talt for døve øren. Det er helt sikkert ikke bevidst, for man lytter jo gerne til hvad kammersjukkerne beretter om, så med sædvanlig blaa vinyl-sløvhed er det lykkes mig, at få lyttet – og investeret i/til Queen Of Denmark med John Grant (tidligere frontmand i The Czars, jeg desværre ikke har yderligere kendskab til), som jeg netop har fået anbefalet af flere omgange.
For at gøre synden fuldendt, så var jeg rent faktisk vidne til en koncert med ham, da Midlake var forbi Aarhus i efteråret, hvor Grant var support. Det var nu ikke et tilfælde, for Queen Of Denmark er indspillet sammen med selv samme band. Det er virkelig en fantastisk kombination, hvis man er til ærlig og særdeles personlig musik, og så har John Grant en vanvittig flot og meget kraftfuld mandsvokal. Til koncerten var jeg dog mindre opmærksom af uransagelig årsager, og lyttede kun lettere perifert, men blev gentagne gange draget mod den stærke stemme på scenen – nu forsøger jeg, at gøre op for mine support-små-arrogante ukristeligheder.
Amerikaneren synger om, hvordan det er at vokse op som homoseksuel i Kalamazoo, Michigan og Denver, Colorado. Desuden er han inspireret af en eks-kæreste på tre numre (som tilfældigvis er undertegnedes yndlings). TC And Honeybear, Where Dreams Go To Die og Caramel.
Især sidstnævnte er et vanvittig kuldeskærende nummer, som desværre ikke var tilgængeligt på andet end Youtube. Med til historien om albummet hører desuden, at Midlake skal have insisteret på at indspille det med ham, da han efter sigende skulle have mistet modet og overladt hverdagen til alkohol, stoffer og grænsen til selvmord. Tragisk – men det har kastet en fantastisk plade af sig.
Det har lykkes mig at opdrive et par numre.
John Grant – I Wanna Go To Marz:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/2556535″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0089ff” width=”100%” height=”81″ ]
Det næste er et bonus nummer fra Queen Of Denmark, som jeg først er faldet over nu. Det kunne nu godt have været inkluderet på pladen, hvis du spørger mig.
John Grant – What Time? (Bonus Track):
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/2676898″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0089ff” width=”100%” height=”81″ ]
Slutteligt en af de omtalte.
John Grant – Where Dreams Go To Die:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/7865173″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0089ff” width=”100%” height=”81″ ]
Læs et udemærket interview med ham i The Guardian.
Pragtfuld plade, en af mine favoritter fra 2010. Grant kan virkelig skrive – og synge ikke mindst. Jeg kan varmt anbefale at give The Czars et lyt også. Sjovt nok kan jeg bedst lide dem når de fortolker andre, og deres coverplade ‘Sorry I Made You Cry’ er strålende. Den indeholder blandt andet en version af ‘Song to the Siren’ som er helt enestående.
Apropos det der med bevidst/ubevidst at ignorere omgivelsernes råd, så kunne det da være jeg endelig skulle få lyttet til Midlake, som jeg indtil nu har forbigået. Hvorfor ved jeg ikke. Et af livets store mysterier 🙂
Hej Morten,
Tak for kommentaren.
Ja det har vist sig, at det også er en af mine. Desværre må den være på post-2010-listen. Det må man sige.
Tak for anbefalingen. Det er altid godt, at have en indgang. Den vil jeg forsøge at opdrive.
Ja det synes jeg da at du skulle. Der vil jeg dog anbefale at starte med deres anden plade “The Trials Of Van Occupanther”. Den indeholder blandt andet numrene “Roscoe”, “Head Home” og “Young Bride”, som alle er helt fantastiske.
Hej Rune
“The Trials of Van Occupanther” er noteret. Tak for tippet – nu skal det være!
Sådan! God fornøjelse.