Hype: Grizzly Bear – Veckatimest

grizzly-bear1

Som vi tidligere har omtalt her på siden, så har Grizzly Bear arbejdet på deres plade i et stykke tid. Deres sidste hele album er helt tilbage fra september 2006. De har indimellem udgivet ep’en Friend, men har altså nu deres tredje fuldlængde album på gaden. Veckatimest er navnet, og den vil jeg da godt lige kaste en ordentlig portion positive vibes efter. Det er et aldeles fremragende album. Der er flere meget positive anmeldelser af albummet, og det er jo altid rart, når man for en gangs skyld kan dele sin positivisme med anmelderne. 

LYT til albummet – det er den mest dybfølte opfordring. Der er ikke én dårlig skæring på den plade. Tværtimod er den spækket med ørehængere, og efter min personlige mening topper Grizzly Bear indtil nu med Veckatimest. Horn Of Plenty og Yellow House er begge fremragende plader, bestemt, men den seneste indeholder en tilgængelighed og en særlig energi, der gør den helt speciel.

Jeg vil nøjes med at fremhæve to numre selvom alle SKAL og BØR blive checket ud. Two Weeks og While You Wait For The Others. Ja de er dæleme gode – jeg ved ikke helt hvordan jeg i skrivende stund skal forklare numrene med ord. Men tag lige og lyt, du vil IKKE fortryde.

David Letterman med på noderne

I sin tid kom min lille fætter ind på mit værelse og fortalte at han havde set David Letterman for nylig, og var faldet pladask for den her hawaiianske gut som havde spillet på Letterman’s show. Gutten hed Jack Johnson, og selvom jeg ikke har set klippet selv før nu, så fik jeg hurtigt tjekket manden ud og faldt ligeså pladask for hans charmerende og tilbagelænede musik. Her er det klip som min fætter havde set:

Efter at have fået øjnene op for showet, forsøgte jeg at følge lidt med. Men med de skæve sendetider og faktum af at der indimellem kan være langt imellem de gode navne, røg jeg hurtigt af vognen igen. Indtil for nyligt da jeg faldt over det igen, og igen blev imponeret over de navne han hiver ind. Vi har jo både at gøre med store garvede navne som f.eks. U2…og så ned til de mindre kendte navne som Josh Ritter eller Grizzly Bear for den sags skyld. Allersenest har Animal Collective spillet:

Og Bat For Lashes:

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt at han efter hvert act nævner at de har en ny CD ude, når han står med en vinyl i hånden. Haha! Det er også nogle gange tydeligt, at han blot er vært, og det er diverse producere der nok har haft en finger med i spillet med hensyn til hvem der skal spille. Men det tager jeg nu ikke så ilde op. Det er stort når de navne man lytter til, bliver vist på sådan et stort program.

Grizzly Bear spiller der igen her d. 20. maj. Men eftersom vi er en uge bagefter i Danmark, bliver det jo nok først vist i TV omkring d. 27. maj. Det bliver fedt at se dem i sving igen og jeg håber også at de kommer til Danmark på deres næste europatour. Det SKAL de! Jeg husker stadig deres koncert på Pitstop tilbage i 2006 meget tydeligt. Mmm. Her er imidlertid deres optræden i Letterman fra sidste sommer:

Go Pitstop! Kolding kan også…

Pitstop

Jeg tillader mig at fortsætte i live-sporet…For da jeg i sin tid begyndte at rende til koncerter nede på byens alternative klub, Pitstop, syntes jeg altid deres kalender boomede med fede navne. Både navne jeg i forvejen havde kendskab til, og navne jeg slet ikke kendte. Siden dengang (december 2001), har jeg været så heldig at opleve navne som Bugpowder, Scout Niblett, The Devics, Speaker Bite Me, Nina Nastasia, Grizzly Bear, Mitchell Brothers, Akron/Family m.fl. i Pitstop’s intime atmosfære. Men det er som om det er gået lidt trægt de sidste par år, og der har været langt imellem de gode navne. Lige indtil dette forår, hvor navne som Ibrahim Electric, Oh Land, The Blue Van og Jenny Wilson kigger forbi. Navne som jeg personligt ser frem til at opleve. Et navn som The Blue Van har jeg ønsket at se live siden deres debut udkom tilbage i 2003, så nu er tiden endelig kommet, og jeg glæder mig, selvom jeg ikke synes deres nye materiale lyder så lovende.

Pitstop er, for at citere ejeren: “Pitstop er nærmest Koldings studenterhus, og har altid været det.”. Han har ret, for igennem Pitstop’s snart 16-årige eksistens, har det altid fungeret som gymnasiernes og designskolens foretrukne sted at gå i byen. Det er også her man kan få den lokale Slots Pilsner på flaske for blot en 20’er, og entréen til koncerterne er som regel meget overkommelig til priser fra 40 kr og op efter med et loft på ca. 150 kr. Atmosfæren dernede er fantastisk. Og stedet blev iøvrigt kåret til landets bedste spillested af det daværende P3 program, Trax omkring 2001 (hvis jeg husker rigtigt).

Så hold dig ej tilbage nu hvor kalenderen ser således ud:
d. 19. februar: Farven Fornem
d. 21. februar: Ibrahim Electric
d. 27. februar: lowT
d. 6. marts: Exmortem + Crocell
d. 13. marts: Oh Land
d. 20. marts: Are We Brothers?
d. 3. april: The Wong Boys + Electrojuice
d. 8. april: The Blue Van
d. 17. april: Jenny Wilson (S)
d. 25. april: Trolle//Siebenhaar
d. 30. april: Maria Timm + Birk Storm
d. 8. maj: Konkhra + Scamp

Forårets koncerter


© Kim Erlandsen

Der er 2 koncerter jeg personligt ser meget frem til her i foråret. Den ene ved jeg slet ikke hvad jeg skal forvente mig af, andet end at jeg glæder mig til at se hvad den byder på. Og den anden går jeg allerede og danser til ved tanken om at skulle afsted. De foregår begge i Århus i april måned, henholdsvis mandag d. 6. april og fredag d. 24. april.

D. 6. april er det den svenske Emil Svanängen der står bag Loney, Dear der skal betræde scenen i Voxhall’s kolde betonklods og forhåbenligt sprede noget varme og lidt smil.

Der er tale om svensk indiepop der på én gang er glad og melankolsk, tilsat nogle meget sigende tekster. Jeg ved ikke om man skal glæde sig over at det er en forårskoncert, istedet for en efterårskoncert. Eller om vejret fortsætter i det grå indtil denne dag, så det havde været lige meget om det var den ene eller den anden årstid? – Jeg glæder mig i hvert fald til en aften i selskab med god musik fra start til slut!

Fredag d. 24. april skal danseskoene kridtes inden det norsk-tyske band med vores alle sammens yndlingsnørd, Erlend Øye (også kendt for den mere dæmpede akustiske duo Kings Of Convenience) i spidsen, fylder Train med dejligt monotont indiepop. Jeg taler selvfølgelig om The Whitest Boy Alive, hvis overraskende danseglæde dansede sig ind i mit hjerte på en regnvåd lørdag på Roskilde Festival i 2007 og leverede hvad der i mine øjne og ører var den bedste koncert på festivalen det år (sammen med Grizzly Bear‘s ej at forglemme)! Folk dansede løs flere meter udenfor Odeon’s teltdug og stemningen var ubeskrivelig fed, selvom man stod og sank ned i mudder til anklerne. Jeg tør næsten ikke forestille mig hvor fedt det bliver til en indendørs koncert. Det bliver sikkert Odeon gange 10. Men nu skal jeg vel også passe på med at skrue for højt op på forventningerne… Jeg kan i hvert fald på det højeste anbefale dig, kære læser, at gå herind og lytte til deres nye single ‘Island‘, og se så om du kan sidde stille.