Fælles Studiestart 2009

For 3. år i træk, er jeg med i Fælles Studiestartudvalget i Klostret. Det er en en-dags festival, som Kultur- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune har afholdt for de nye studerende fra de videregående uddannelser, i september de sidste 7 år. I 2007 blev jeg kastet ind i projektet 2 måneder før det skulle løbe af stablen, fordi de stod og manglede nogle passende bands, og da de vidste jeg kendte nogle stykker, blev jeg sat til at hyre 2 styks. Det endte ud med følgende flyer og program (det er vist ikke så nemt at tyde, men de navne der spillede til denne festival var: Conflict Diamonds (UK), Carlas, 1 2 3 4 og Tim Ten Yen (UK)):
Fælles Studiestart 2007

Sidste år meldte jeg mig så på banen igen, som den eneste genganger fra 2007, og blev hurtigt udråbt til projektleder. Vi havde et dejligt stort budget, og kunne med erfaringer fra de andre år, derfor virkelig få udnyttet de midler vi havde, og hyre nogle fede og halvstore navne. Det endte med at blive én af de mest gennemførte og succesfulde Fælles Studiestartfester nogensinde. Programmet så således ud:
FS 2008

Jeg er igen i år på banen som eneste genganger, så jeg har kunne rådgive resten af udvalget om hvad der er godt at gøre og hvad der ikke er så godt. Jeg har dog pga. travlhed, måtte stå lidt i baggrunden og har enemand påtaget mig ansvaret for den musikalske del af programmet. For vi har i år haft med et betydeligt mindre budget at gøre, så det har ikke været så ligetil som sidste år, og pga. krav fra kommunen, har vi måtte lave om i hele konceptet for festivalen. Den musikalske del har endda været ved helt at ryge ud på et tidspunkt. Men vi er kommet frem til et ret tilfredsstillende program, så der er noget for alle parter. Det indeholder bl.a. gospel workshop og kulturcrawl inden festen i Klostret om aftenen hvor følgende bands vil træde op på scenen:

Wake Up Jacob!
Består af en flok lokale MGK helte, som blander jazz og rock med humoristiske indfald i en overraskende spøjs stil, hvor publikum kan få indflydelse på de stemninger som bandet spiller videre på. De kommer uden om hitskabelonen, men er samtidig ikke bange for det traditionelle og har deres helt egen lyd som er sej og swingende. Wake Up Jacob! fyrede den også at til Fælles Studiestart sidste år og overraskede meget positivt.

La Champville
La Champville Er fire fyre med forkærlighed for Rock’n’Roll. De har med deres forskellige musikalske baggrunde, formået at frembringe en lys som er melodisk, simpel og eksperimenterende. Der kan drages paralleller til blandt andre Arctic Monkeys. De fyrer med garanti et energisk liveshow af, som du ikke vil undvære.

Bodebrixen
Bodebrixen Her er tale om naiv glad-i-låget popmusik med forkærlighed for det svenske. Aske Bode og Andreas Brixen står live i spisdsen for et 7 mand stort orkester, der leverer et show med bl.a. klokkespil, strygere, synthesizers, bongotrommer, tambourin, håndklap og ikke mindst balloner. Alt dette skaber tilsammen et farverigt show, der kan få selv den stiveste fod til at vippe og ethvert smil til at brede sig.

Fælles Studiestart 2009Det hele løber af stablen om præcis 3 måneder, nemlig fredag d. 18. september fra kl. 14-24 i og omkring Studenterhuset Klostret i Kolding. Det er gratis at deltage, men det kræver dog at du har et gyldigt studiekort til en videregående uddannelse på dig.
Der er afterparty på Pitstop fra midnat hvor DJ Stefan From Kolding vil vende plader, og sørge for at holde den festlige stemning vedlige. Også her er der gratis adgang (med armbånd fra Klostret) imellem midnat og kl. 01.

Spot Festival: Tivoli for voksne

Bodebrixen

SPOT festival er vel overstået. Og sikke en festival! Der var fart over feltet, både med at få hørt en masse musik, deltage i seminarer og møde en masse mennesker (velkendte som nye ansigter).

Torsdag:
Åbningsarrangementet i musikhuset –
Ave med symfoniorkester
Oh Land med symfoniorkester
When Saints Go Machine med strygere.

Sidstnævnte var jævnt kedeligt, jeg afskrev dem faktisk allerede på SPOT sidste år, men blev nødt til at blive hængende i år, da min medskribent herinde fra skulle anmelde alle tre koncerter. Så jeg gik desværre glip af Yann Tiersen…men har også hørt at det var umuligt at komme ind anyways. De første to navne var tilgengæld smukke oplevelser!

Fredag:
Bodebrixen (billedet)
The Asteroids Galaxy Tour
Are We Brothers
The William Blakes
The Olympics
Alloy Alloy
Mellemblond
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band
Turboweekend
Marybell Katastrophy
The Floor Is Made Of Lava

Lørdag:
Music For Modern Man
Maria Timm
Chin & The Ragga Pack
A Kid Hereafter Special Edition
Rumpistol
Must Go Radio
The Liberty Balance
Skammens Vogn
I Was A King
Mixtune For Cully
Tim Christensen
Oh No Ono

Det er selvfølgelig langt fra alle navne jeg har set fra start til slut, men dem jeg så hele showcases med, var Bodebrixen, The William Blakes, The Floor Is Made Of Lava, Mixtune For Cully og Oh No Ono. Nogle har jeg ikke set det hele af, fordi der var andre navne eller ting der skulle nåes midt i det hele, eller også fordi navnet ikke rigtig imponerede. Men sådan er det på SPOT…det er et Tivoli for voksne. Du får dit armbånd på den første dag, og så kan du ellers rende rundt som et lille barn fra forlystelse til forlystelse de næste par dage. Det er en fantastisk ting. 2 hele dage propfyldt med musik. Alle steder du drejer hovedet henimod, er der fyldt med musik. Ikke bare på scenen, men også når du passerer forbi diverse stande og folk der snakker. Musik musik musik. Et sandt paradis!

Jeg ved ikke om der var et musikalsk højdepunkt for mig i år. Dermed ikke sagt at alt det jeg har set var dårligt, tværtimod…højdepunkterne har bare for mit vedkommende været mere at finde på den personlige front, hvor der har været nogle grænser og lignende der er blevet flyttet og sådan. Se lidt reportager og interviews her.

Jeg nåede kun at deltage i to seminarer, men det var tilgengæld også to meget lærerige seminarer på hver deres måde. Det ene var Hvad nu spillemand ?, som primært kom til at omhandle problematikken omkring institutionaliseringen af de danske spillesteder, kriseramte spillesteder og vilkårene for det danske vækstlag og den dur. Ganske interessant. Det andet var nærmere et foredrag af Teitur’s manager Christian Ulf-Hansen, som fortalte om hans ti år sammen med Teitur og hvilken rutschebane tur det havde været. Det var superspændende og gav en meget dybere indsigt i Teitur’s karriere, end jeg nogensinde har haft i nogen anden musikers karriere.

Her er en rimlig komisk sang som han skrev på et tidspunkt, da han havde problemer med at få visum til USA, hvor han skulle på tour med Tina Dickow og Tobias Fröberg. De blev nødt til at starte touren uden ham, men han fik, som i kan høre i videoen, langt om længe sit visa af omveje:

SPOT Festival 2009

Min 6. SPOT festival nærmer sig med hastige skridt, og som alle de andre år (eller i hvert fald de seneste par år) er jeg allerede nu begyndt at gå programmet i bedende og overveje hvad jeg skal tjekke ud og hvilke seminarer der kunne være interessante at overvære. Én af overvejelserne i år har været om jeg skulle vælge alle de navne ud som jeg gerne vil se og så istedet se alle dem jeg ikke har nogen som helst kendskab til. Det er jo en festival der er designet til at spotte nye navne, og derfor burde man netop ikke gå efter det velkendte, selvom det er det nemmeste for det meste. Sidste år var jeg alene afsted og præsterede at tjekke hele 23 navne ud på to dage, hvoraf Snake and Jet’s Amazing Bullit Band var de bedste og mest overraskende skarpt efterfulgt af Efterklangs fantastiske koncert i Musikhusets store sal. Jeg håber lidt på samme effektivitet i år, da det på mange måder var meget givende, men også hårdt.

Jeg tror det ender med halvt velkendte og halvt ukendte i år. Kan alligevel ikke lade være med ikke at kigge forbi selvom jeg udemærket godt kender musikken og koncertstilen. Men jeg har ikke rigtig haft tiden til at tjekke bandbeskrivelserne ud endnu, så det kan godt være at listen ændrer sig jo nærmere vi kommer festivalen og at der selvfølgelig under festivalen kan opstå nogle impulsive inputs, især fordi der er lidt huller i programmet hist og pist, utroligt nok.

Så min liste ser so far således ud (opdelt efter tidsplanen og dem med fede bogstaver har jeg aldrig oplevet live før):
Ave
Oh Land
Yann Tiersen
Bodebrixen
Er De Sjældne
The Asteroids Galaxy Tour
Are We Brothers
The Broken Beats
The William Blakes
Taxi Taxi!
Alloy Alloy
Den Sorte Skole
White Pony
Electrojuice
Marybell Katastrophy
Maria Timm

Music For Modern Man
Chin & The Ragga Pack
Rumpistol
Must Go Radio
Skammens Vogn

Atoi
WhoMadeWho
Jarle Bernhoft

Tim Christensen
Lucy Love
Birk Storm

Seminarer:
Musikken som vækstzone indenfor [DK]
Hvad nu Spillemand ?
Fremtidens Musikmedie
Teitur og jeg / Teitur and me

Seminarerne har siden min anden SPOT festival så vidt muligt været fast inventar på min udgave af SPOT, da man på en måde kommer om bag kulisserne, får sat ansigt på nogle fremtrædende branchefolk og får en ny indsigt i emnet samt andre synspunkter osv. Det kan anbefales.

Fredag aften når det sidste navn er tjekket ud, regner jeg med at lægge vejen forbi Klub Stuka som i samarbejde med Soundvenue afholder afterparty i Teatersalen på Østergades Hotel med The Floor Is Made Of Lava og Vinnie Who som live acts og DJ’s som White Pony, Bodebrixen og Rune Wehner (Spleen United). Hvis min energi da er til det.

Udover de nævnte navne, kunne det da også godt ske at man skulle lægge vejen forbi DUP teltet, hvor bl.a. min medskribent sammen med resten af sit band, The Norman Conquest, får chancen for at få gode råd og tips fra en række branchefolk. Læs mere her. Men det bliver vist kun hvis programmet tillader det.

Kom endelig med inputs til hvad jeg ellers skal huske at tjekke ud…inspiration er altid godt 🙂

Oh…og her er lige et klip fra sidste års SPOT festival, et interview med festivalens evigt tilbagevendende og mest hypede gæst, Rolling Stones journalisten, David Fricke (faktisk tror jeg at han har været på SPOT lige så mange gange som mig). Og hey…bemærk lige den gode vibe, det gode vejr og folk i shorts! Sådan har det også bare at være i år. Basta!:

Hvornår er et navn stort nok ?


Som formand for musikudvalget i byens studenterhus, Klostret, er der et stort ansvar at leve op til. Hele tiden. For når du endelig har besluttet dig for, i samarbejde med resten af musikudvalget, hvad der skal på plakaten for efteråret, skal du allerede til at tage stilling til hvad der skal på plakaten til foråret. Man skal hele tiden være med på beatet og jeg elsker det. Det skal ikke forstås som om at jeg beklager mig over arbejdspresset, jeg ser det derimod som en udfordring der dog til tider kan være nervepirrende og uoverskuelig. Som til årets Fælles Studiestart festival hvor jeg står for musikken… Min idé med årets festival lyder at vi ikke som sidste år skal satse på et stort navn som Figurines (faktisk så jeg dem ikke som så store som folk efterfølgende har gjort dem til, når de har skamrost mig for at have booket dem), da vi jo ikke kan repræsentere navne i den størrelsesorden resten af året alligevel. Denne idé møder desværre en del modstand…

Aftalen med Godset hedder sig jo at vi skal repræsentere undergrunden eller upcoming-navne om man vil. Så derfor ville jeg da mene at det er passende at vi køre den samme profil til årets allerstørste fest, Fælles Studiestart, så vi ikke sender de forkerte signaler, og folk alligevel bliver væk til koncerterne resten af semesteret hvor de skal betale entré i modsætning til Fælles Studiestart. Når det så er sagt, så har vi i år kun 1/5 af de penge vi havde sidste år til at lave festivalen med, så der har virkelig skulle tænkes kreativt. Især også fordi at vi fra kommunens side har fået stillet en række krav om, at det ikke kun skal handle om fest og koncerter. Hvilket er yderligere en grund til ikke at stile så højt, da der simpelthen ikke er råd til det.

I frustrationen over modstanden, har jeg stillet mig selv spørgsmålet om, hvornår et navn er stort nok ? Er det ikke en smagssag ? – Jovist er der den populære musik, som radioerne spiller non-stop…men det er ikke helt der jeg vil hen med mine spørgsmål.

Navnene der har været på bordet er, Bodebrixen, som på trods af at være med i dette års udgave af KarriereKanonen og som har diverse festivaljobs + deres aktualitet i form af genudgivelsen af deres genindspillede debutalbum (ved ikke helt hvornår det sker), samt ikke mindst deres glade og festlige udtryk, indtil videre ikke har været nok til at overbevise modstanden, som derimod mener at The Gypises eller Oh No Ono mere er sagen. I mine øjne kender folk (især universitetsfolket) da netop heller ingen af de to sidstnævnte navne, så for mig ville det være ét fedt om det blev det første, det andet eller det tredje. Jovist, har The Gypsies vist et enkelt pænt stort hit ude og Oh No Ono er aktuelle med deres nye album, men det ville stadig være en nødvendighed at gøre folk opmærksomme på det.

Jeg er ærligt talt, for første gang nogensinde, lidt på bar bund…