Jeg ved ikke helt, hvorfor dette herlige nummer dukkede op nu, men det gjorde altså. Arms and Sleepers – The Architekt. Det er sådan et dejlig et af slagsen, og den formidable duo, forvalter virkelig dette nummer på en ligefrem udsøgt måde.
Et dejlig organisk beat suppleret af guitar, klokkespil og synth. Nyd det selv her i de formildende februar-dage.
Dengang jeg var lille, kom en stor dame til byen. Der var et værre postyr, da det ikke er hver dag at der kommer en verdens-diva til Kolding. Whitney Houston skulle spille på byens stadion og jeg sad på mit værelse og råspillede hendes sange og ønskede at jeg skulle ind og se hende. Én af mine fars kollegaer skaffede mig en 1×1 meter stor plakat som kom op over min seng og prydede mit lyserøde pigeværelse.
Men koncerten var selvfølgelig udsolgt, og jeg fik at vide at jeg var for lille til at komme afsted alligevel. Men min far tog mig med ud på en lille køretur på den varme sommeraften i 1993 og vi fandt et lille spot på en bakke lige ovenfor stadion hvor man kunne få et glimt af storskærmen og høre musikken. Det var en meget stor oplevelse, som jeg aldrig glemmer…
Vi takker desuden fotograf Michael M. Jensen for hjælpen med at skyde et par dejlige fotos fra Poetry In Monos fjerde arrangement (uheldigvis ikke så mange af første gruppe – da undertegnede forsøgte sig med kameraet), hvor Talking To Turtles og Let Me Play Your Guitar videreførte deres udmærkede samarbejde fra Spot i fjor – med succes. Du kan stadig fange dem sammen, hvis du er i Tyskland.
Næste Poetry In Mono-arrangement er den 8. marts på Stengade, hvor Bodebrixen og Girlfriends kommer forbi – det bliver en fest.
Det forholdsvis nye selskab The Big Oil Recording Company er ved at være klar med en ny udgivelse – nemlig det fjerde album fra Brooklyn-baserede Will Stratton, der er ny i min bog, men som skal have udgivet tre gode plader. En plade fra 2007, What the Night Said, har desuden fået 4 1/2 stjerne af den udmærkede side allmusic.com.
Første single fra den kommende plade, der kommer til at bære navnet Post-Empire, er da virkelig også et behageligt bekendtskab. Den bærer samme titel som albummet, og er en fin sag med en flot fingereret udførsel af den seks-strengede, samt et engleagtig kor- og stryger-arrangement – meget smagfuldt.
Nummeret står på skuldrene af folk som Nick Drake og Scott Walker, og Stratton formår – ligesom førnævnte – at gøre noget ultra-enkelt meget smukt og lytteværdigt. I hvert fald ansporer de første gennemlytninger af Post-Empire til at høre mere, så det vil vi så se frem til herfra. Et god bud til din (kolde) vinteraften.
Will Stratton – Post-Empire:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/1589266″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]
En grå novemberdag sidste år, vågnede jeg med utilsigtede tømmermænd af den art der gør at man ikke orker at skulle forlade sin hule, men i min kalender stod en note om at jeg skulle møde op på stengade kl. 8:30. Klokken var 8:45 og min telefon kimede løs. Jeg var sent på den. Fuck! En skæv start på en dag der skulle vise sig at blive meget lang, men også en dag der startede meget sløvt ud og endte med at blive ret god. Det var Aage Hedensted fra Mixtune For Cully, som skulle optage sin musikvideo til sangen Ray Of Sunshine fra hans kommende album. En sang jeg fik rig mulighed for at høre en milliard gange i løbet af den dag, med en catchy intro og melodi, som jeg nåede at blive pænt træt af inden dagen var omme.
I denne uge blev det færdige produkt så endelig smidt op på youtube, og jeg må sige at jeg synes resultatet er blevet flot, og jeg er til og med også gået hen og blevet ret glad for sangen på trods af metaltrætheden jeg nævnte før. Tjek det ud her, og se om du evt. kan spotte et ansigt som optræder nærmest hver dag på kanal 5 i et reality program for tiden:
Denne næste video har jeg dog intet haft med at gøre, men derfor skal i jo ikke snydes for Ulige Numre’s anden-single Navn I Sne som undertegnede har givet øgenavnet Håkan Hellstrøm-sangen. Tamt, I know. Det er om ikke andet en dejlig sang der varmer her i disse kolde og mørke måneder. Bandet spiller iøvrigt på blaa vinyl’s gode gamle hjemmebane i aften, nemlig på Pitstop i Kolding. Så hvis du befinder dig i nærheden af Kolding lige netop i aften, vil jeg anbefale dig på det kraftigste at kigge forbi og få et smil på læben. Billetter kan købes her, og koncerten starter kl. 22.
Video til et nyt nummer fra den formidable M. Ward. The First Time I Ran Away, som det hedder, er fra den kommende soloudgivelse A Wasteland Companion fra Ward, der senest har været aktuel med She & Hims juleplade A Very She & Him Christmas.
Jeg har personligt mere fidus til M. Ward som solomand. Han har leveret nogle fremragende skiver her, og jeg må da erkende, at det også er en af de mere ventede i 2012.
Nyd i første omgang denne utrolig smukke video, der udspiller sig meget tekstnært på en meget smagfuld måde. Jeg elsker koret i nummeret – den svage “hummen”. Det passer lige til vores vintersol, der ligger lavt, så øjnene skal knibes.
Det er med stolthed i stemmen, at vi i Poetry In Mono kollektivet efterhånden kan løfte sløret for et fuldt forårsprogram, der byder på lidt af hvert. Følg med på siden her eller inde på Facebook, hvor der løbende vil blive opdateret på de forskellige events.
Vi starter forårets sæson torsdag d. 2. februar med fornemt besøg fra bandsene Talking To Turtles fra Tyskland og Let Me Play Your Guitar her fra Danmark. De to bands mødtes sidste år på SPOT festival hvor de fremførte en succesfuld fælleskoncert, og drager nu på en mindre Danmarksturné inden de drager til Tyskland og giver en række koncerter der.
Undertegnede kan (ikke helt objektivt, men stadig hjertefølt) anbefale denne koncert på det kraftigste, og at man erhverver sig en billet i forsalg og sparer en 20’er på entréen herinde.
Jeg har lige haft en gevaldig optur over dette nummer igen med Jonathan Johansson igen. Redan Glömda er dæleme et af de smukkeste numre. Jeg må erkende, at den nok burde have været på min liste over 2011’s bedste tracks. Det har så meget nerve hele vejen igennem, og så er lyden fandme godt skruet sammen – generelt på hele Klagomuren. Denne svensker fortjener (fortsat) stor anerkendelse.
