Jeg har længe gået og funderet over en måde man kunne præsentere sit musikalske nostalgiske syn på 00’erne, uden decideret at lave lister og uden at det bliver for trivielt…
I min jagt på dette, er der et album som konstant er dukket op i min bevidsthed (og dermed på min iPod og på anlægget)…nemlig Is This It af The Strokes fra 2001. Denne plade er meget svær at komme udenom når vi taler om 00’erne. Og så kan det godt være at den er kåret til årtiets bedste plade i diverse magasiner, men det er ikke så meget det det kommer an på. The Strokes ramte i 2001 et meget ømt punkt rent musikalsk…de genoplivede den rebelske rock, som nærmest havde ligget i dvale siden Kurt Cobain døde… De gjorde med andre ord rocken populær igen, og genindførte i samme snuptag, Converse sko, halvlangt fedtet hår, læderjakke og jeans!
Det er en plade som har fulgt mig nærmest siden den udkom, og der er blevet drukket, skrålet og danset i en uendelighed til den. Jeg har desværre aldrig nået at opleve dem i levende live…men mon ikke det nok skal komme på et tidspunkt?! Om ikke andet må jeg i mellemtiden nøjes med denne lidt komiske og halvstenede dokumentar, som bandet selv har filmet. Jeg ved ikke om det bare er mig der er langsom, men jeg faldt først lige over den i dag, og synes den er et sjovt eksempel på hvor meget tid der skal fordrives på sådan en tour, og hvad det fører til af skøre ting og sager. Synes især det er komisk at de starter ud med en bus, som de alle mand skal skubbe igang, hver gang den skal starte. Og samtidig får jeg bekræftet min påstand om at musikere er lidt ligesom børnehavebørn; legesyge og nærmest ustyrlige. Se selv: