Tambourhinoceros er jo disse dages eksponent for en masse meget kvalitativ musik, og derfor overrasker det ikke, at de har fortsat stimen. Det er deres kommende udgivelse med projektet Kala-ok ikke mindst endnu et eksempel på, og flere gode røster (her, her og her) har allerede anbefalet Kala-ok og singlen Stars Are Sailing fra det kommende album Reminiscence Of A Bodily Blues.
Stars Are Sailing er mystiske flader, tilsat en fantastisk stemningsfuld vokal med sitrende guitarer, tambourin, tammer og en række andre elementer, hvor nogen kan være lidt sværere at definere. Selve albummet har fået et par lyt, og det lyder fantastisk lovende, og jeg glæder mig til at få den mere ind under huden – The Beatles-tonen i nogle af numrene er dog opsnuset. Jeg har i hvert fald tænkt mig at bestille en af de 500 vinyler, den udkommer i.
Nyd barometer-nummeret, og køb vinylen. Det må vidst være konklusionen.