spot optakt – rebecca lou

Rebecca Lou

Nu er der kun 1 dag til SPOT Festival bliver skudt igang, og har vi sagt vi glæder os? 🙂
For at fejre at der nu er så kort tid til, har vi sat tre af medlemmerne i Rebecca Lou stævne, og bedt dem om at dele nogle af deres yndlingsnumre med os, og fortælle os hvor meget de glæder sig til at spille på SPOT. Så læn dig tilbage, tag dine rock-høretelefoner på, og lad dig forføre:

Rebecca
Sheer Mag – ‘Need To feel your love’

Jeg skal bare høre det her nummer hele sommeren, kysse på min kæreste og drøne rundt i Nordvest på knallert.

Rebecca
Motorsav – ‘Asfalten Bløder’

Melodisk K-Town punkere når det er allerbedst. Elsker Motorsavs farverige glam univers og hele deres æstetik omkring sig. De skriver sgu bare pisse gode punk rock sange og med den gode melodi i front…! Glæder mig for vildt til at opleve dem på Roskilde Festival til midnatsfest på Gloria og danse mig selv helt væk i musikken.

August
Turnstile – ‘Generator’

Super unik fusionering af hardcore punk og alternativ rock. Bandet mestrer sine virkemidler og formår at være totalt kompromisløse i deres højenergiske og vredesfyldte udtryk, mens numrene alligevel er propfyldt med små gaver i form af stærke hooks, fede melodier og sjove effekter.

Joachim
Shame – ‘One Rizla

“Yellow teeth fit the sleeping bags / not too good at school but I ain’t bad / I’d rather be fucked than sad / and that’s a start”
Shame udgav deres debutplade tidligere på året, og den er meget tæt på perfekt. Det her er popsinglen derfra, og den er bare vanvittigt godt skruet sammen. Det er ret brutalt og ret smukt, ret umiddelbart og ret reflekteret, ret smadret og ret raffineret – altsammen på samme tid. Og så er det sindssygt catchy. Det er ret misundelsesværdigt!

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Vi stræber efter at give publikum en fed og intens oplevelse med masser af rock og smadder. Vi er klar på at maxe helt ud og svede for jer !

Hvad glæder i jer selv til på SPOT?
SPOT Festival er bare altid en pisse hyggeligt og sjov oplevelse og vi elsker allesammen Århus. Dejlig musik, gode venner og den er efterhånden blevet startskudet på sommeren og festival sæsonen. Vi spillede også sidste år til UHØRT og Wonderwhy showcase, men i år er bare ekstra speciel da det er vores først optræden som en del af det officielle line up.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *